Vinterlejr

Vinterlejren er for de talentfulde atleter rundt fra landet, som sammen har et intensivt forløb med træning op til vinterens store konkurrencer. Skøjteløberen Annabell er yderst fokuseret på sin træning og konkurrence, da hun pludseligt får en information, der truer med at smække hende ud af kurs. Basketball spilleren Erik forsøger at holde niveauet højt og samtidigt ikke komme på kant med sine venner, når kampens hede springer ind.

3Likes
15Kommentarer
1167Visninger
AA

9. 7. December

7. December

"Erik"

Søndag. Det var altid noget, at de havde træningsfri én gang i ugen, og denne gang var det blevet søndag. Ikke fordi, de gjorde meget ud af træningen i weekenderne, men i går havde de trods alt trænet en anelse. Erik var allerede ude af fjerene, og havde fået løbet de 10 km i sne, som han havde planlagt fra morgenstunden af, så nu var det videre i programmet. Han havde planer om, at se både Annabell og Leonora i deres konkurrencer, og forhåbentlig ville de ikke fatte mistanke. Eller Annabell måtte ikke fatte mistanke. Erik havde det stadig meget dårligt med, at han ikke havde fortalt hende det, og det der skete i går… Erik tog sig til hovedet. Fuck. Erik kunne ikke lade være med at få lidt røde kinder over det. Han skammede sig over, at være blevet fanget i øjeblikket. Det havde været så tæt på, at han var kommet til at kysse hende. Han tog en dyb indånding, han måtte virkelig ikke falde i. Ikke når han havde en kæreste. Han havde jo sin loyalitet til Leonora, som han blev nød til at overholde. Hun var hans kæreste, ikke Annabell, måtte han minde sig selv om. Han skulle vel bare vænne sig til tanken om, at ham og Annabell aldrig ville blive til noget. Hvordan havde hun ikke også reageret, hvis hun havde fået et kys af ham? Erik ville slet ikke tænke over det.

”Du er jo helt væk, mand. Hvad skete der lige i går? Du har været virkelig fraværende siden”, sagde Mason og skævede til Erik, mens de bevægede sig igennem den kolde og knasende sne der blev trykt fladt under hans fødder. Han sukkede tungt og skævede til ham.

”Det var bare-” Han tog en dyb indånding, inden han pustede luften tungt ud, en anelse håbløst.

Mason stoppede op og vendte sin front imod Erik og lagde armene i siden, mens han så afventende på Erik.

”Hvad gjorde du?” Mason hævede det ene øjenbryn og Erik slog armene opgivende ud til siden og sukkede tungt. Det var virkelig noget lort det her.

”Jeg kom måske, til at vælte ned over Annabell og vi havde et øjeblik.” Slyngede Erik ud og bed tænderne hårdt sammen. Han var ikke bange for at snakke med Mason om det, men han vidste, at det ikke var godt. Det var langt fra godt. Leonora ville få et kæmpe møganfald, hvis det faldt hende for øre. Elskede han hende? Erik havde sine tvivl, men han holdt virkelig af hende, men det var bare anderledes med Annabell. Han kunne bare ikke blive ved med at forsøge med hende, når hun gang på gang blev ved med at afvise ham. Hun havde også udtrykt direkte, at der ikke var noget dem. Få hende ud af hovedet, sagde Erik til sigs elv, mens han overvejede alle mulighederne. Han kunne ikke være sammen med Annabell.

”Men du kyssede hende ikke, vel? Sig ikke at du kyssede hende Erik!” Mason kneb øjnene sammen og så anklagende på Erik. Erik brød sig ikke om det.

”Nej selvfølgelig ikke, men det var tæt ved. Min telefon ringede og-” Mere nåede Erik ikke at sige, inden Mason havde kuttet ham af.

”-Havde du kysset hende, hvis din telefon ikke havde ringet?” Den anklagende tone hang i luften og Erik mærkede varmen stige i kroppen og utilpasheden. Nervøsiteten over, at det her var sandhedens time. Det var fandme ikke behageligt.

”Det ved jeg ikke. Måske? Jeg ved det virkelig ikke, det er forvirrende” Erik faldt over sine egne ord og de blev slynget ud, som om han netop havde fået en form for mund diarre, der sørgede for at ordene ikke kunne blive holdt inde.

”Find ud af, hvad du vil inden du sårer nogen af dem eller at Annabell finder ud af, at du er kærester med Leonora. De er ikke ligefrem perlevenner de to,” pointerede Mason.

”Jeg ved det” Brummede Erik. ”Kom, vi kommer for sent til Leonoras skøjtenummer, hvis vi ikke skynder os noget mere” Brummede Erik, og skubbede Mason fremad, inden han hørte det svage suk bag sig. Han vidste godt, at han snød sig ud af situationen ved at benytte konkurrencen som et sidespring, men han brød sig ikke om, at skulle tænke på det. Han kunne virkelig ikke tage stilling til , hvad han skulle gøre ved hele denne situation. Han måtte snart finde ud af det.

Varmen sprang dem i hovedet, da de bevægede sig ind i indgangs. Det var mængden af mennesker, for det var kun en midlertidig varme, inden de havde fået kantet sig igennem og nåede ind i selve skøjtehallen. Heldigvis havde de fået VIP-kort, så de kunne komme ind, det var en af goderne ved at være på eliteskolen, de måtte se alle konkurrencer uden at skulle betale for det.

”Fuck hvor er det godt, at vi rent faktisk har vintertøj på”, brummede Mason og Erik kunne ikke lade være med at give ham en albue i siden.

”Nå, hvem skal vi først ønske held og lykke?” Spurgte Mason.

”Leonora skal ind som den næste ifølge planen, så vi må hellere finde hende som den første”, brummede Erik og satte i bevægelse imod banen. Han fik ganske kort efter øje på den høje lyshårede pige, der havde fået sat håret op i en elegant knold og bar en lyseblå kort sag, som straks satte nogle tanker i gang, der ikke burde høre til på en skøjtebane. Kort lod han blikket glide rundt, ingen velkendte ansigter. Han lagde blidt sine hænder omkring hendes spinkle krop.

”Held og lykke, prinsesse”, sagde han med et glimt i øjet og hun udstødte et tøset hvin.

”Erik!” Fniste hun og drejede en anelse besværet rundt på skøjterne. Han lænede sig frem for at kysse hende blidt, men hun trak sig straks. ”Ikke nu, du ødelægger min make-up. Gemt det til senere”, hun blinkede kækt.

Erik rystede let på hovedet, og slap hende blidt, da han hørte klappesalven der skød ind.

”Sæt dig hen, nu skal du se et godt show”, fniste hun og pegede imod et par tomme pladser og Erik blinkede kækt til hende og gav hendes hofte et blidt klem, inden han gjorde et kast med hovedet til de to tomme sæder lige foran skøjtebanen.

Mason fulgte trop, da de kæmpede sig igennem mængden af mennesker og fandt frem til deres plads. Erik satte sig ned og bemærkede den lille pause, inden han så Leonora skøjte elegant ind på banen og stille sig i position. Han løftede sig op af sædet og lænede sig frem for at se det fra en bedre vinkel.

Eriks øjne fulgte Leonora, da hun gik i gang med sit dansenummer. Der var ingen tvivl om, at hun var dygtig. Hun fulgte musikken næsten til perfektion, der var et par enkelte glip, men det håbede han ikke, der kom til at have indflydelse på pointene.

”Så hvem hepper vi på, Leonora eller Annabell?” Lød det ved hans øre, og Erik endte med at sukke.

”Du skulle bare lige træde i det”, vrængede Erik ud, da han ikke ligefrem brød sig om, at skulle vælge imellem de to piger. Hans bedste veninde og kæresten. Eller var det omvendt, han endte med at sukke, inden han atter lod blikket imod banen.

”Nogen skal holde dig til ilden, når nej – det klarer du jo selv” Brummede Mason.

Musikken stoppede og Erik slog hænderne sammen for at påskønne det gode nummer, som Leonora netop havde præsteret.

”Hvornår skal Annabell på?”

”Der er lige to mere, inden hun skal på banen.” Erik skævede let til Mason, inden han nikkede imod gangen. Han nåede dog ikke at sætte i bevægelse, inden han kunne se både Leonora og Annabell ved indgangen. Deres øjne gnistrede nærmest. Fuck.

”Øhm ..” Lød det fra Erik. Han blev lidt fanget i, hvordan Annabell så ud. Hendes grønne korte kjole, og de lysebrune ben og det mørke pagehår, der var sat op i en knold. Wauw, hun var.. Fænomenalt. Han var næsten helt konfus, og blev slået lidt ud. Det trak sig sammen i mellemgulvet, mens han fik en underlig fornemmelse i kroppen, der gradvist spredte sig. Han blev hevet tilbage til virkeligheden, af Masons efterfølgende kommentar.

”Se nu bliver der problemer, hvad med at vi bare bliver her” Foreslog Mason.

”Annabell bliver skuffet, hvis jeg ikke ønsker hende held og lykke”, sukkede Erik. Han blev nød til at komme hen til hende. Blikket flakkede rundt, inden han alligevel imødekom Annabells blik og blinkede med det ene øje til hende.

”Hvad har du gang i Erik?” Erik fik en albue lige i siden, så han knækkede en anelse sammen og vendte sit hoved imod Mason.

”Hvad jeg har gang i? Det var sku’ da dig der lige gav mig en albue i siden”, en let dis stod ud af munden på ham, som han tale og han endte med at sukke tungt.

”For helvede, Leonora så det der!” Vrissede Mason.

Erik hævede det ene øjenbryn og inden han nåede mere, så han hvordan Leonora var kommet i sine egne sko og allerede stod henne ved Annabell med et flabet smil. Erik sank en klump. Shit.

”Du tror da vel ikke, at hun gør et eller andet, vel?”

”Det er Leonora, hvornår har hun IKKE gjort noget overilet?” Spyttede Mason ordene ud.

”Nå nå, der er nok nogen, der har dame problemer, hva’ Erik?” En alt for velkendt og ikke velkommen stemme lød bag Erik og han drejede let hovedet og så på Jake.

”Hvad vil du Jake?” Knurrede Erik nærmest af ham.

”Se på danse prinsesser, hvis du ikke har glemt det, så er min kæreste også skøjteløber”, han nikkede sigende imod en latino pige, der stod med en stram rød kjole og tog en dyb indånding, inden hun skøjtede ind på banen.

”Sku’ utroligt, at nogen gider være kærester med en som dig” Fnøs Erik.

”Ikke ligeså utroligt, som at nogen vil være kærester med en rødhåret unge.” Lød det flabet fra Jake, inden han var forsvundet.

”Seriøst Erik, du bliver nød til at gøre noget”

”Jeg har sku’ da ikke tænkt mig at give ham en flad, fordi han er flabet”

”Nej ikke Jake – Leonora og Annabell, se” Mason slog en hånd hen imod indgangen, hvor de to piger allerede var i gang med at slå ud efter hinanden. Fuck. Erik skubbede sig frem, men der gik ikke længe inden de to piger var blevet skubbet til side, og han ikke kunne se, hvad fanden der foregik.

”Arh come on!” Udbrød Erik og slog sin hånd ind i barrieren der stod omkring banen.

”Tag det rolig, hun skal ind om lidt. Det ser ud til at .. Er det træneren? Fuck en chick, hvorfor har du aldrig hevet mig med herover før, vi burde være med noget oftere. Jeg ville sku’ gerne se den røv danse rundt o-”

”Mason!” Erik sukkede tungt, han kunne virkelig ikke klare det lige nu.

”Sorry, forkert tidspunkt. Men seriøst, den røv der” Mason sukkede og kiggede nærmest længselsfuldt.

”Og den røv er sikkert dobbelt så gammel som dig, din retardo” Erik lænede sig frem og tog en dyb indånding. Hans tanker hvirvlede rundt, inden han endelig hørte klapsalven ganske lavt. Tiden gik, og han vågnede først helt op, da han hørte Annabell blive kaldt ind på banen. Han løftede hovedet og så imod hende. Hun så noget oprevet ud.

”Held og lykke, Annabell! Spark røv!” Råbte han ud til hende. Hun stoppede kort op og han så, hvordan hun lavede et snøft, inden hendes ene hånd gled under øjet. Nej nej, hun måtte ikke græde. Han mærkede en knude for sit bryst, og bed tænderne sammen. ”Kom nu, du kan godt” mumlede han.

Hun måtte ikke give op. Hun var så dygtig. Han følte hvordan sommerfuglene gled rundt, om det var nervøsitet på hendes vegne, eller over at der havde været et mindre drama mellem de to piger vidste han ikke.

Erik var opslugt af nummeret, og med ærgrelse så han, hvordan Annabell klumrede sig igennem sit nummer. Hun var meget bedre end det, hvad fanden gik der galt? Kom nu, blev han ved med at mumle lavt for sig selv. Han hørte ikke engang at Leonora var dukket op. Han var fuldstændig opslugt af at følge hver detalje som Annabell lavede ude på isen. Hun havde kikset mange forsøg. Det var ikke godt. Leonora lænede sig ind mod ham, og han skubbede hende væk.

”Ikke lige nu Leonora, jeg skal lige se Annabells nummer” Vrængede han irriteret ud over sine læber.

”Lige nu” Leonora greb fat i Eriks kinder og drejede hans ansigt væk fra placeringen mod Annabell, der var i fuld gang med at lave sit afsluttende nummer. Han kendte musikken og vidste, at den lakkede imod ende. Det var faktisk et ret fedt nummer at smide ind, og typisk Annabell at udfolde sig så kreativt.

Leonora pressede sine læber imod Eriks, de var silkebløde og utrolig varme herinde i den kølende hal. Han gengældte blidt kysset og trak hovedet tilbage, ved lyden af gisp. Han drejede blikket mod banen, hvor han straks imødekom Annabells blik, mens hun lå på jorden. Han tabte næsten kæben. Hun havde set det. Fuck. Hun havde rent faktisk set det. Hvor dumt var det ikke også lige af ham, at lade Leonora kysse ham, mens Annabell udførte sit afsluttende nummer. Han bed tænderne sammen. Hun kom vaklende på benene, og godtog bifaldet, men Erik bemærkede de tårefyldte øjne. Han skubbede sig forbi Leonora og hen imod indgang.

”Erik!” Lød Leonoras stemme bag ham. Han passerede Mason, der hurtigt trådte til siden, han havde vidst set hele seancen og vidste at det ikke var tid nu til det.

”Leonora vent, han-” Mere hørte Erik ikke Mason sige, inden han var nået lagt nok væk og hen til indgangen til selve banen.

”Annabell”, mumlede han og rakte ud efter hende, mens han så tårerne strømme ned af kinderne. Hun skubbede hårdt til mig.

”Skrid Erik!” Slyngede hun ud og skubbede hårdt til ham.

”Annabell! Vent, hør på mig..” Gentog han og greb ud efter hende, men hun svang en syngende lussing imod hans kind og hævede den ene hånd, mens tårerne løb ned af hendes kinder.

”Nej! Af alle personer. Så Leonora? Den eneste jeg virkelig hader!? Hvordan kan du gøre det mod mig” Hikstede hun og forsvandt med det samme. Han så hvordan hun kastede sig i favnen på en dreng og det skar igennem hans krop. Erik stod målløs tilbage og mærkede alt briste for ham.

Erik vidste ikke, hvor længe han havde stået forstenet, inden både Leonora og Mason var henne ved ham og rev ham tilbage til virkeligheden.

”Glem hende, hun betyder alligevel ingenting” Flød det elegant over Leonoras læber.

”Nora!” Lød det irettesættende fra Mason

”Hvad? Det er da rigtigt, han har ikke brug for hende, når JEG er hans kæreste”, fnøs hun og rullede med de blålige øjne, inden hun rankede sig elegant op og blidt tog fat i Eriks hånd.

”Jeg bliver altså nød til at finde hende og forklare hende-”

”-Forklare hende, at du allerede er optaget? Erik det kan vente til i morgen, du har næsten ikke haft tid til mig. Annabell har sikkert brug for at pleje sit nederlag, så du kan ligeså godt lade hende være”

”Hvor meget jeg end ikke har lyst til at give hende ret, så har hun en pointe. Du ved hvor opsat Annabell er på at vinde, så giv hende lige en pause, så hun kan få det hele ind og opsøg hende igen, ikk? Så leder vi efter hende i aften?” Mason så tøvende på Erik.

Erik kunne ikke få ud af sit hoved, at det her var en katastrofe. Han havde det elendigt og kunne knap nok kigge sig selv i spejlet. Fuck hvor var det her bare noget lort. Det var jo helt ud i hegnet, hvad skulle han stille op? Han følte sig håbløs. Fuldstændig håbløs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...