Vinterlejr

Vinterlejren er for de talentfulde atleter rundt fra landet, som sammen har et intensivt forløb med træning op til vinterens store konkurrencer. Skøjteløberen Annabell er yderst fokuseret på sin træning og konkurrence, da hun pludseligt får en information, der truer med at smække hende ud af kurs. Basketball spilleren Erik forsøger at holde niveauet højt og samtidigt ikke komme på kant med sine venner, når kampens hede springer ind.

3Likes
15Kommentarer
1167Visninger
AA

5. 3. December

3. December

"Erik"

Svedperlerne havde allerede ændret form og dermed overgået direkte til sved, der fik Eriks krop til glinse, som han lod den ene hånd drible med basket bolden. Han tog nogle lange skridt fremad og stoppede op i en passende stor bue fra kurven. Modstanderne stod i forsvar, og ingen af hans egne holdkammerater var frie. De var i gang med deres afsluttende lille spil, inden træningen ville blive afsluttet. Hans blik flakkede kort rundt på de andre spillere, op på tiden også mod nettet. Han slog basket bolden ned i jorden, så den gav det øreklingrende klask fra sig, som den ramte gymnastik gulvet. Han slog bolden mod jorden, mens han snurrede sig rundt om Jake, der stod som en mur foran ham og forsøge at slå bolden ud af kurs for ham. Inden Erik greb bolden med begge hænder og satte fra jorden og lod den ene hånd slippe og fyrede bolden i en flot bue mod kurven, hvor den snurrede sig rundt om kurvens ring og væltede ned, hvortil der blev råbt op. Erik landede på jorden med tilfredshed og snurrede rundt på hælene og satte i løb ned til den anden ende, så de kunne passere målstrenge, mens han gav hivefive til både Mason og Travis, der var på hans hold. Da målstrengen var passeret snurrede han rundt på hælene, og bøjede en anelse i de adspredte ben, og så afventende på Jake med et tilfreds glimt i øjet.

Erik mærkede den behagelige fornemmelse i sin krop. Desuden, kunne han ikke lade være med at smile ved tanken om, at han var blevet udvalgt til hold kaptajn dagen forinden, og hvor rasende Jake var blevet over det.

Erik lod sit blik flakke op imod tidstavlen, hvor der var under et minut tilbage af kampen. Han strøg den ene håndflade over panden og hev sveden af sig, inden han bed tænderne sammen og så Jake komme driblende, inden han stoppede op og tog bolden op i begge sine hænder. Kast nu bare, for helvede Jake, kunne Erik ikke lade være med at tænke. Jake satte frem i løb og dribling igen, hvortil Erik kastede armene i luften.

”Hvad fanden laver du, Jake?”

Idiot mand, hvorfor lavede han sådan et dumt træk, det var sku da forbudt på banen. Erik endte med at ryste på hovedet. Træner Seegar, stod med hænderne i siden og stirrede hen på dem.

”Indkast til Eriks hold”, brummede Seegar.

”Come on, træner!” Udbrød Jake protesterende og kastede bolden imod Erik. Han nåede lige at gribe den, inden den ellers ville have ramt ham lige i smasken. Erik rystede på hovedet af det. For fanden den idiot, han måtte snart lære at holde sit eget ego nede. Hvis dommerne fangede sådan en detalje, kunne det koste mange point i længden, specielt hvis det var et tæt løb. Det havde kostet dem nogle gode point førhen. Erik havde også selv lavet dem til tider, men han var ved at komme godt efter det nu.

”Du kender reglerne. Vi har ikke brug for fejltagelser som denne. Det er lige præcist én af de ting der gør, at du ikke egner dig til holdkaptajn. Du glemmer din egen teknik. Du er god Jake, men du skal have hovedet i spillet for at blive en leder,” Seegar fløjtede og gjorde tegn til at fortsætte spillet, inden han satte sig ned på stolen og kort skævede mod tiden.

Erik lod bolden blive kastet videre til Travis, der trådte ud og lavede indkast, inden kampen atter var i gang. Det blev til et langt skud, som fik bolden i nettet, lige idét at tiden gik og den typiske brummen fra tidtageren lød.

Seegar rejste sig op igen og klaskede hænderne sammen.

”Ikke dårligt drenge. Tag resten af dagen fri. Der er træning i morgen kl. 07:00, vi starter med løbetræning udenfor, så tag noget ordentlig tøj på”, brummede Seegar og forlod salen.

Den eftermiddagssene træning var blevet placeret i et af hotellets træningshaller, den havde de heldigvis glæden af to gange i løbet af ugen, ellers var det nødvendigt at benytte sig af busserne.

Erik bevægede sig hen til sine ting og samlede dem sammen, inden han tog det ene håndklæde op og strøg noget af svedet væk fra panden.

Han stank. Det gjorde de nok alle sammen.

”Husk festen i morgen gutter. Spred budskabet til tøserne, så vi får en ordentlig fest nede i anlægget bag hotellet”, sagde Jake med et smørret smil. Erik endte med at dreje hovedet og møde Jakes blik og sukkede tungt. ”Medmindre Hr. Holdkaptajn mener, at vi skal være så seriøse, at vi ikke må deltage”

Jake lagde armene over kors.

Flere blikke blev vendt imod Erik og han endte med, at føle sig noget klemt op af en mur, selvom han stod i det fri og beskuede de andre. Han trak let på skulderne og skævede til dem.

”Vi er et hold, så hvis en melder fra gør alle og hvis alle deltager, så er der ingen problemer. Så længe alle møder op til træningen næste dag, uden brok og yder deres bedste. Så må i svede branderten ud eller sove igennem den efterfølgende aften”, Erik sendte et bestemt blik.

”Tsh, som om at nogen ikke vil med til festen”, lo Jake og Elijah i munden på hinanden, inden de rystede på hovedet og bevægede sig væk.

”Husk det. I morgen i anlægget klokken 19”.

”Jeg må hellere få lokket Annabell med”, mumlede Erik kort tid efter, da han og Mason var på vej tilbage mod deres værelser. Han mærkede en hånd på sin skulder og stoppede op.

”Glemmer du ikke noget?”

Erik hævede det ene øjenbryn.

”Hvad?”

”Leonora?” Erik rynkede kort i panden. ”For helvede Erik, hun er sku’ da din kæreste, det er hende du skal have med. Drop dine tanker om at få Annabell med, hun er ikke til fester, det ved vi alle sammen og du burde fokusere mere på din kæreste i stedet for. Inden hun ender med at overspamme min telefon, fordi du igen igen ikke husker at tjekke din”.

Erik sukkede tungt ved de ord, og alligevel komme med en let og meget kort latter der flod over læberne ved den sidste kommentar. Han rodede sig noget frustreret igennem det rødlige fedtede og svedige hår med sine fingre.

”Det er bare-”

”-Erik, hun er bare ikke vild med dig. Kom videre, desuden så har du Leonora, så hvad er problemet?”

”Jeg er kommet videre. Annabell og jeg, vi er bare venner.”

”Fortæl det til kameraet”, lo Mason og daskede ham en over skulderen. Erik rystede på hovedet af det, inden han drejede ned mod deres værelse, hvor en lidt for ihærdig pige stod og trippede noget utålmodig.

”ERIK!” Udbruddet var så højt, at Erik var ved at snuble over sine ben, da han så Leonora. Hendes blonde hår, var trukket op i en stram hestehale, og hang langt ned bag hende, det var helt fladt, mens hun havde et par tætsiddende bukser på og en lyseblå nedringet trøje, der straks hev fat i hans opmærksomhed.

”Hey Nora”, sagde han og bevægede sig hen, mens han så Mason forsvinde ind på værelset. Erik stoppede op ved Leonora og placerede sine læber imod hendes. Hun smagte af den lipgloss med jordbærsmag, som hun havde smurt ud over sine læber. Det blev et kort gengældt kys.

”Savnet mig?”

Han mærkede, hvordan hendes fingre gled ned af hans side, og han måtte indrømme behaget i det, mens det drengede smil poppede op på hans læber.

”Altid”, måske en lille løgn, men Erik ville ikke skuffe hende. De var kærester, men han tænkte ikke på hende uafbrudt. Hendes øjne strålede ved lyden af det enkelte ord, der flød over hans læber.

Hun pressede sin krop ind til ham.

”Har du tid til mig nu?” Hendes fingre havde allerede viltret sig ind i hans rødligekrøller på en behagelig måde, mens han så ind i hendes isblå øjne.

”Badet kalder, også har jeg lige en times tid inden aftensmad.”

Hendes læber blev spidset en anelse, da hun lænede sig frem.

”Hvad med, at vi får udnyttet den time så?”

Erik nåede knap nok at svare, inden hun havde presset sine læber ind mod hans, og var begyndt at kysse hende. Han trak sig en anelse tilbage, og hendes fornærmede blik troppede straks op. Han greb blidt hendes hånd og flettede fingrene ind mellem dem.

”Kom”, sagde han og trak hende med ind på værelset. Væk fra gangen og sikkert andre nysgerrige blikke.

*

Erik stod af bussen mod skøjtebanen. Klokken var ikke andet end 18.59, og der var en time til den næste bus kørte. Han vidste bare, at Annabell trænede på livet løs og derfor havde han ikke set hende i løbet af dagen. Han måtte jo så bruge penge på at tage ud til hende. Han havde set resten af gruppen af kunstskøjteløbere, men han vidste hvor opsat Annabell var på at vinde, så det var logisk, at det skulle gå den vej. Hun havde altid sat sin konkurrence og sport højere end noget andet.

Det var også det, der havde gjort, at han havde opgivet håbet om nogensinde, at kunne få hende til at blive sin kæreste. Hun blev simpelthen ved med at afvise ham gang på gange. Det kunne også være ligegyldigt, de var bedste venner og han havde en kæreste – Leonora. Han rystede let på hovedet ved tanken om alt det der var sket.

Sneen knasede under hans fødder, der var skovlet en fin sti hele vejen hen til hallen, hvor lyset var tændt. Han bevægede sig indenfor, men tog ikke jakken af. Der var ingen grund til at hive det af, når der var så pisse koldt inde i hallen. Han stoppede op, da han hørte lyden af skøjter og så, hvordan Annabells krop elegant strøg rundt i noget, som han måtte gætte på var det det kaldte en piruette, hun snurrede i hvert fald rundt i luften og landede i en let bue med kun et ben mod isen og det andet i en 90 graders vinkel ud i luften. Han slog hænderne sammen og kom med en piften.

”Sådan!” Udbrød han.

Annabell blev slået noget ud af fokus og var ved at miste balancen.

”Erik!” Kom det grinende fra hende, inden hun skøjtede hen imod ham, og han gik ned mod åbningen til banen.

”Jeg tænkte nok, at du gemte dig herude”, sagde han drillende og lænede sig op af åbningen.

”Så det gjorde du alligevel?” Hun blinkede drillende med det ene øje. ”Kom du bare for at sige hej, eller kigge? For jeg mangler stadig at få mine piruetter på plads til konkurrencen på søndag”

Han sukkede og kunne ikke lade være med at grine af de ord. Det var typisk hende.

”Altid hovedet i konkurrencerne, hva’?” Spurgte han drillende og blinkede. ”Jeg håbede ellers på, at jeg kunne stjæle dig i morgen aften”

Hun kneb øjnene sammen og så en anelse på ham.

”Please sig, at det ikke er en fest, vel?” Hun så en anelse anklagende på ham, og han endte med at slå armene ud til siden.

”Det kunne jeg da aldring finde på at lokke dig med til,” lød det med en påtagen forundring over hans læber.

”Erik”, hun spændte en anelse i kæbepartiet, men kunne ikke holde en flydende latter tilbage.

”Okay okay, men helt seriøst Annabell. Please tag med mig til festen i morgen. Vi holder det i anlægget – du behøver ikke engang at drikke, bare kom og vær med. Det bliver fedt” Han sendte hende et bedende blik og hun sukkede tungt.

”Jeg skal træne Erik. Jeg har ikke tid til det pjat”

”For min skyld? Kom nu Annabell, det bliver kedeligt uden dig” Han skævede til hende. Han ville tage af sted uanset hvad, men han ville bare gerne have hende lidt ud af konkurrence-delen. Hun kunne ikke blive ved på denne måde.

”Jeg sagde nej, en anden gang .. måske, men jeg har en konkurrence på søndag”

”Det er en trænings konkurrence” Pointerede Erik med en skæv trækning.

”Det er stadig vigtigt og en konkurrence!”

Erik endte med at sukke.

”Sæt dig ned, så tager jeg et par øvelser mere også kan vi få os en kop te bagefter”, han rystede let på hovedet og sank ned på en af de kolde bænke, og betragtede hende, mens hun lavede sine stunts på isen.

En let dis stod ud over hans læber, mens han ventede på, at hun skulle blive færdig og klar til, at de kunne komme videre ud og få den kop te. Der var en baresso ovre på den anden side af gaden, gad vide om de havde te også, eller om det udelukkende var kaffe de servere. Han sad fordybet i sine egne tanker, mens han beskuede, hvordan hun dansede rundt på isen. Så da hun endelig var færdig kom det nærmest som et chok for ham, at han havde siddet i 45 minutter og studeret hende i stedet for de ganske få minutter, det havde føltes som.

"Kan man få te på Baressoen overfor?" Spurgte han og skævede mod hende. Et fnis forlod Annabells læber.

"Har du aldrig været inde på en Baresso før? De har lidt af hvert af kaffe, men faktisk også noget te. De har en helt almindelig Earl Grey, hvis det er? Men vi kan også få en Gelatte?" Hendes øjne lyste let op og han kunne ikke holde en let latter tilbage.

"Og ødelægge din kur? Den går vidst ikke, lille danseprinsesse" Han blinkede let til hende.

De bevægede sig udenfor i den kolde aften, hvor gadelygterne let oplyste vejen og julestjernerne med deres pynt hang elegant rundt og oplyste de snedækkede gader. Erik løftede blikket mod den stjerneklare aftenhimmel og nød udsynet. Det var en perfekt december aften, og det var tydeligt at julen allerede var kommet til den lille by. 

"Se!" Udbrød Annabell ivrigt og pegede imod det pyntede juletræ. Erik kunne ikke lade smilet forblive væk, det dansede over hans læber i en drenget bue, da han så, hvordan lyskæderne var blevet tændt omkring det store juletræ på torvet. Han fulgte med hende og greb let hendes hånd, for at holde trin med hende og så hun ikke ville forsvinde, når de nåede nærmere den flok mennesker, der stod ved træet. Der gik ikke længe inden, lyden af deres stemmers melankolske symfonier ramte hans øre og han kunne høre julesangene der blev sunget ud på denne tidlige december aften.

"Hvor er det smukt", mumlede Annabell. Hendes blik lå mod træet og sangerne.

"Det er det virkelig", lød det over Eriks læber. 

Han havde allerede glemt alt om deres te og Baressoen, som de stod der og betragtede dette juleklare syn. Det var smukt og fortryllende på samme måde. Hans blik gled ned på Annabell og han kunne ikke lade være med at smile. Hun så så opslugt ud, at hun var fantastisk at betragte. Han rømmede sig let, og flyttede blikket.

"Hvordan har du haft det?" Fik han så endelig sagt, da han fik taget sig selv sammen. "Det er ikke meget, at jeg har hørt fra dig det sidste stykke tid. Du var på det der intensive forløb, ikk?"

"Der skal to til at holde kontakten, men jeg så faktisk godt dine beskeder. Jeg har bare haft meget travlt.. Det var bare, åh det var fantastisk! De var så engageret og du skulle have set de udfald, som trænerne kom med. De havde den helt perfekte holdning og wauw .. De .. Ej, det kan slet ikke beskrives, det var fortryllende, Erik" Hun lænede sig ind til ham, mens hun så mod juletræet. De havde allerede stået der i lang tid. "Jeg gad godt, vi kunne stå her hele natten"

"Beklager, men jeg er ret sikker på, at vi maks kan blive en halv time mere, inden den sidste busse køre" Han skævede undskyldende til hende og hun sukkede tungt. 

"Det ved jeg, men det er bare så smukt"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...