Vinterlejr

Vinterlejren er for de talentfulde atleter rundt fra landet, som sammen har et intensivt forløb med træning op til vinterens store konkurrencer. Skøjteløberen Annabell er yderst fokuseret på sin træning og konkurrence, da hun pludseligt får en information, der truer med at smække hende ud af kurs. Basketball spilleren Erik forsøger at holde niveauet højt og samtidigt ikke komme på kant med sine venner, når kampens hede springer ind.

3Likes
15Kommentarer
1167Visninger
AA

25. 23. December

23. December

"Erik"

Erik trådte ind af døren til spisesalen. Mason var taget ned i byen, så han havde aftalt at spise med Annabell og Henrietta. Muligvis også Daniel, hvis han var med – hvilket han sikkert var. Nu Erik tænkte over det, så var det egentlig ikke meget han havde set til Daniel de sidste par dage. Ikke i forhold til, hvad han plejede at se til ham.

Erik trådte ind af døren og duften af mad hang i luften og fylte ham op, så tænderne nærmest løb i vand bare ved duften. Maven rumlede, da han trådte frem og greb en bakke, inden han stillede sig i kø og ventede på, at det blev hans tur.

Da maden var blevet skovlet op på tallerkenen bevægede han sig videre og der gik ikke længe inden, at han fangede Annabell og Henriettas skikkelse. Der var dog ingen tegn på Daniel nogen steder, men det gik. Selvom Erik var begyndt at acceptere Daniel, det var gået noget lettere med det siden Daniel havde hjulpet ham til festen.

”..Også kom Daniel ind i billedet. Det var så let, fordi Mason var så fuld. Du drømmer ikke om det. Det var helt vildt!” Lød det fra Henrietta, da Erik sank ned i stilen overfor de to piger, der var mere engagerede i en samtale end i deres mad, som stod på bakken.

”Hej piger”, sagde Erik og rømmede sig let for at få deres opmærksomhed. Begge piger drejede ansigtet og Henrietta sendte ham et smil, mens Annabells kinder fik et let rødligt skær.

”Hej Erik”, sagde hun og bed sig forsigtigt i underlæben. Han smilte til hende.

Erik så lidt fra den ene til den anden, mens han løftede sit glas med vand op, da tørsten allerede havde plantet sig i ham og han ønskede at slukke den.

”Hvad snakker I om?” Spurgte han, inden han tog glasset med vand op til læberne og begyndte at drikke af den kølige væske.

”Jeg er bare ved at fortælle Annabell om, hvordan Daniel og Mason endte med at kysse hinanden til festen?” Fortalte Henrietta med et smil spundet over sine læber. Erik kunne ikke holde vandet inde, noget kom derfor ud og resten kom i den gale hals, da han begyndte at hoste ved det. Hvad var det lige de havde sagt? Mason og Daniel? Men? Det gav jo ingen mening?

”Hvad?” Fik Erik ud over sine læber, da han endelig fik styr på sin hosten.

Henrietta rynkede brynene sammen og så uforstående på ham, inden det så ud til, at noget faldt langsomt på plads hos hende, men inden hun kom med noget, havde han allerede fået styr på sin stemme og forsøgt sig frem med nogle flere ord.

”Jeg troede du .. Men .. Kyssede du ham ikke til festen?” Erik rømmede sig og så spørgende på de to, det her var virkelig mærkeligt.

”Har du ikke fortalt ham det? Annabell for fanden” Spurgte Henrietta og vendte sit hoved imod Annabell og så bebrejdende på hende. Det gav dog intet til Erik, han følte sig mere malplaceret og udenfor samtale lige nu. Hvad var det for noget der foregik?

”Hvad snakker i om?” Spurgte han igen, ligesom han havde gjort tidligere. Nu måtte de altså komme med noget fornuftigt. Erik satte sit glas ned på bordet og lænede sig frem for at få alle detaljerne med.

”Undskyld, jeg glemte det ligesom”, kom det stilfærdigt fra Annabell og hun så ned på sin mad og skævede undskyldende til Erik, inden hun begyndte at spise af sin mad. Det blev til en mundfuld, inden hun synkede den og så op på Erik og Henrietta som begge sad og stirrede afventende på hende. Annabell pegede med gaflen mod Henrietta; ”De lavede en plan, og Mason røg i fælden, men det var åbenbart Daniel, som Mason havde sit fantastiske kys med?”

”Seriøst?” Spurgte Erik og hans øjne udspilede sig med det samme. Kunne det virkelig passe? Hvis det var sandt, hvorfor havde Mason så holdt det skjult? Okay, Erik havde drillet ham en del med det, så det gav egentlig god mening. Men Mason af alle? Ej, det gav jo ikke mening, at han ville kysse med Daniel?

”Ja, ellers ville jeg ikke sige det? Han fik et tantekys af mig, også tog det ene det andet med de to”  Sukkede Henrietta, men hun kunne alligevel ikke tørre det tilfredse smil af sine læber. Det var tydeligt at Henrietta havde haft en plan med det her fra starten af.

”Oh shit .. Så Mason er virkelig til drenge?” Udstødte Erik sammenbidt og overrasket. Han sørgede dog for at dæmpe sig, i tilfælde af at nogen skulle lytte med på deres samtale. Det var lidt sygt at tænke på. Mason som havde været sammen med utallige piger, var til drenge? Han rystede på hovedet.

”Måske ikke .. Han kan også bare være til begge dele, eller bare til piger og .. Daniel?” Forsøgte Henrietta og trak på skulderne. ”Det er aldrig til at vide, men han er i hvert fald til Daniel. Det kan man se på, den måde de ser på hinanden på”

”Men så ville han stå ved det” Sukkede Erik og gned sig i øjnene. Det gav ikke mening. Hvis Mason var til begge dele, så ville han stå ved det. Så meget kendte Erik alligevel Mason til at vide. Men det andet kunne være nyt?

”Helt ærlig Erik, hvor tror du lige de to drenge er lige nu?” Smålo Henriettea og rystede på hovedet, så de mørke lokker dansede omkring hendes ansigt og hun strålede med et sjofelt blik. Det var noget, som Erik ikke havde brug for at høre. Han sank en klump.

”Du mener da ikke, at de er sammen, vel?” Endte han med et få ud over sine læber og sank en klump sammen med. Det var ikke helt gode tegn.

”De kom ikke med nogen bus, hvis det er det du spørger om” Pointerede Annabell mumlende fra sidelinjen, mens hun sad og guffede i sig. Hun trak let op i sit ærme.

”Det mener du ikke vel?” Erik så skævende på Annabell.

”Shit, er klokken så mange. Jeg må hellere smutte. Vi ses senere.” Udbrød Annabell og tog en stor skefuld i munden, og skubbede sig fri fra stolen. Erik kunne ikke lade være med at le af hende, hun kunne nærmest ikke lukke munden, som hun havde proppet fuld af mad. Han rystede let på hovedet. Henrietta sad ligeledes og små lo af hende.

”Vi ses smukke”, sagde Erik og gav hurtigt hendes hånd et blidt klem, inden hun allerede var på farten og afsted. Erik kunne ikke lade være med at sidde og tænke over de informationer der netop var nået frem. Han havde da ikke regnet med at det var noget seriøst?.

Han begyndte at spise af sin mad, og i ny og næ så han hen på Henrietta, som gjorde det samme. Hun så dog noget tænkende ud. Hvilket undrede ham en anelse.

”Men jeg skal bruge din hjælp for at finde ud af, om Mason mener det eller om han leger med min brors følelser” Afbrød Henrietta pludseligt stilheden med.  Erik løftede blikket og hævede det ene øjenbryn. Hvordan skulle han være til hjælp i den sag?

”Jeg vidste ikke engang, at han var til fyre” Sagde Erik og trak på skulderne for at understrege, at han ikke kunne hjælpe, når han ikke engang vidste om Mason virkelig var til fyre. For at være ærlig, så kunne Erik bare ikke se det for sig. Der burde have været tegn? Burde der ikke? Han forsøgte at tænke tilbage, men intet slog ham ind som værende tegn på det. Han rystede let på hovedet. ”Jeg tror det virkelig ikke” mumlede han lavt.

”Men I er bedste venner, så du kan finde ud af det? Snak med ham? Lov mig det? Julen er miraklernes tid og vi bliver nød til at få spundet dem sammen” Sagde Henrietta og lænede sig ind over bordet. Erik sukkede.

”Jeg ved nu ikke, Henrietta” Han skævede til hende.

”Kom nu, hvad nu hvis det er Masons store kærlighed og han bare skal bruge et kærligt skub for at komme ud i det? Det er set før” Henrietta så bedende på ham. Han tog en dyb indånding og overvejede, hvordan han kunne få det hele til at fungere. Det her gav ingen mening.

”Og hvad nu, hvis han rent faktisk ikke kan huske det?” Spurgte Erik og skævede til hende. Det gav ingen mening det her. Han blev virkelig nød til at snakke med Mason. Hvad skete der med ham? Det lignede ham ikke.

”Hvorfor skulle de ellers være sammen på Daniels værelse lige nu?” Spurgte Henrietta og så sigende på ham. Erik hævede det ene øjenbryn og så noget på hende. Hvad fanden? Var de sammen nu? Men? Mason havde sagt han tog ind til byen?

”Hvad?” Erik så uforstående på hende.

”De er på Daniels værelse” Hun trak på skulderne.

Hvordan kunne Mason holde det her skjult fra ham? Det var under en uge siden, Erik havde taget Mason i at have sex med en tilfældig pige og nu  det her?.

”Det bliver jeg nød til at se før jeg tror det”  Sagde han og skubbede sig ud fra sin plads. Han skævede kort mod maden, som han ikke rigtigt havde fået spist af. Men det var der ikke noget at gøre ved, han bevægede sig med hurtige skridt og uden at sige mere hen imod døren og bevægede sig videre ned af gangene. Han blev nød til at se det her med sine egne øjne. Tankerne hvirvlede rundt i hans hoved.

Det tog noget tid inden han fandt det rigtige værelse og han måtte endda spørge nogen om hjælp, for det var gået op for Erik, at han ikke vidste, hvilket værelse der tilhørte Daniel. Da han endelig fandt det, blev han lukket indenfor af en krølhåret dreng, som Erik ikke kendte. Han bevægede sig ind og bankede på ind til den dør, som han havde hørt førte ind til Daniels værelse. Der lød noget turmult derinde. Erik rynkede kort i panden.

”Daniel?” Spurgte han og bankede på døren igen.

”Av for helvede”, lød det derinde og snart var døren åbnet lidt på klem og han så en Daniel med rodet hår og kun iført bukser. ”Hva’ så Erik? Pigeproblemer?”

”Jeg skal lige tale med Mason” Sagde Erik med et suk.

Daniel så lidt undrende og nervøs ud, som han kort kiggede sig over skulderen.

”Øhm, jeg ved ikke hvor Mason er .. ”

”Drop det Daniel, jeg ved han er derinde”, Erik skubbede til døren og ganske rigtigt, så lagde Mason i sengen med et lagn over sig og spærrede øjnene op.

”Du har vidst noget, som du skal have uddybbet” Sagde Erik og lagde armene over kors. ”Og det skal være lige nu Mason. Hvad sker der her? Hvorfor har du ikke fortalt noget noget før?”

”Erik?” Daniel lagde en hånd på Eriks skulder og han så spørgende på ham. ”Okay, vil i have fred? Jeg kommer senere. Lige to sekunder”,

Daniel sukkede og greb sin t-shirt inden han forsvandt ud.

”Seriøst, det er ikke så slemt som det ser ud til” Udbrød Mason hurtigt og trak lagnet længere op omkring sig. Erik hævede det ene øjenbryn. Var Mason nøgen? Det gjorde det bare endnu mere akavet det her, hvis det var tilfældet.

”Det ser ellers ud til, at du hygger dig i sengen med Daniel?” Sagde Erik og trak på skulderne, mens han så afventende på Mason. Erik kunne dog ikke holde den alvorlige tone og derfor undslap et grin også fra hans læber, da han morede sig vældig over det.

”Stop det, det er ikke engang sjovt” Udbrød Mason og kastede en pude imod Erik, så hans grin blev dræbt og så på Mason der så noget opgivende ud over hele situationen.

”Hvorfor sagde du det ikke bare?” Spurgte Erik og så spørgende på ham.

”Jeg er altså ikke til drenge” Mumlede Mason.

”Bare til Daniel så?” Indskød Erik og så spørgende på Mason.

”Jeg ved det ikke, det er ikke ligefrem så simpelt, som det ser ud til” Sukkede Mason og rystede på hovedet. Han trak lagnet af sig, og til Eriks lettelse, så havde Mason bukser på, bare ingen bluse. Den blev dog hevet frem ret hurtigt efter. Erik sank ned på den uredte seng ved siden af ham med et suk.

”Så prøv at fortæl mig, hvad det er der foregår? Jeg dømmer dig ikke, det ved du også godt. Jeg vil bare gerne vide, hvad der foregår for dig, så jeg kan hjælpe dig?” Erik ville bare gerne vide, hvordan det hang sammen, så det gav mening for ham. Der skulle noget information til for at han kunne fange meningen med galskabet. Ikke at det var dårligt, men han havde svært ved lige at fange, hvordan Mason var endt i det her.

Mason sukkede og gned sig i øjnene.

”Jeg kan ikke, det er for indviklet. Jeg var pisse fuld i fredags, og jeg kan huske et svagt kys med Henrietta. Det er egentlig det eneste, men jeg vågnede op i hans seng, også .. Ja det ene førte til det andet, da jeg stadig var fuld og han blev ved med at .. Åh gud Erik, jeg ved fandme ikke hvad jeg skal stille op med det” Sukkede Mason og gned sig i øjnene, inden han sank ned ved siden af Erik med et suk.

”Find ud af, hvad du gerne vil? Ikke? Så ser vi på det? Det ændre ikke på noget om du er til piger eller drenge, så længe du stadig er den samme Mason for mig” Indskød Erik for at sikre sig, at Mason vidste det. De ville altid være venner uanset hvad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...