Vinterlejr

Vinterlejren er for de talentfulde atleter rundt fra landet, som sammen har et intensivt forløb med træning op til vinterens store konkurrencer. Skøjteløberen Annabell er yderst fokuseret på sin træning og konkurrence, da hun pludseligt får en information, der truer med at smække hende ud af kurs. Basketball spilleren Erik forsøger at holde niveauet højt og samtidigt ikke komme på kant med sine venner, når kampens hede springer ind.

3Likes
15Kommentarer
1177Visninger
AA

23. 21. December

21. December

"Erik"

”Jeg har IKKE kysset med Daniel! Hvor mange gange skal jeg sige det til dig Erik?” Snappede Mason af Erik. Det var efterhånden blevet ret underholdende at drille ham med det. Mason var ved at gå ud af sit gode skind over det. Erik morede sig virkelig over, at Mason var tomatrød i hele hovedet. Sneen knirkede under deres fødder, som de bevægede sig ned af de snebelagte gader.

”Mason – indrøm det nu bare. Vi så dig jo!” Erik sukkede, men det drengede smil hang over hans læber.

”Jeg kyssede ikke med en dreng! Jeg er ikke .. homo!” Vrængede Mason ud. ”Og nu dropper vi den her samtale, ellers hjælper jeg dig ikke med, at finde en gave til Annabell”

”Ja, ja så siger vi det. Men jeg siger bare, at jeg havde ikke set den komme. Men lad os komme i gang. Hvad foreslår du til hende?” Erik så spørgende på Mason, mens han strøg hånden igennem det krøllede hår, og spejdede rundt i de snelagte gader, mens julemusikken hang i luften omkring dem. Nu var der virkelig ved at komme julestemning i byen og det fik smilet frem på Erik. Han var dog noget nervøs ved tanken om, at skulle finde en julegave til Annabell. Nok var de ikke kærester, men han ville virkelig gerne give hende noget.

”Altså, du sagde selv, at I ikke plejer at give hinanden nogen gaver og ikke har aftalt det – og med min realitetssans, så tror jeg vi skal gå efter et smykke, som hun kan have på til sit afsluttende nummer på onsdag” Sagde Mason og slog straks en hånd fremad. ”Så derfor går vi ind i den der butik”.

”Du er mesteren, så før an” Erik stak de frosne fingre ned i lommerne i et desperat forsøg på, at finde varmen. Han havde ikke fået sine handsker med, da turen til byen havde været et spontant påfund fra Mason efter træning. Derfor bevægede de to drenge sig også rundt med en sportstaske over skulderen. De havde penge med, det var det gode ved det. Mason havde manglet at købe nogle gaver ind til sine forældre. Eriks søster havde sørget for, at skaffe gaverne fra dem begge, så han havde ikke nogen problemer og hans mor havde sørget for gaven til søsteren, så han havde det nemt i år.

”Okay, lad os se, hvad de har for noget”, sagde Mason og skubbede døren op, da de nåede over gaden og hen til butikken. Lyden af klokkens kimen hang i luften, da de trådte igennem døren og blev mødt af varmen, som føltes som en massiv mur imod Eriks forfrosne ansigt. Han tog hænderne op af lommerne og slog dem forsigtigt imod hinanden og pustede til hænderne.

”Er du sindssyg, det er blevet koldt nu”, mumlede Erik og sukkede. ”Hvad kigger vi sådan helt præcist efter?”

”Det har jeg jo sagt, noget hun kan have på? Et smykke til håret er nok bedst eller et armbånd”, sagde Mason og bevægede sig hen til disken. ”Noget som det der”,

Han pegede ned på et smykke, og Erik bevægede sig op på siden af ham, for at se nærmere på det. Spændet havde form som en julestjerne med sølv og glitter over det i et spinkelt design. Den fangede hurtigt Eriks gullige blik og han studerede den. Ved siden af stod prisen. Det var ikke for dyrt, og alligevel heller ikke så billigt, at det ville være dumt.

”Er du sikker på, at det er en spænde og ikke en nål?” Erik så spørgende på Mason.

”Ja, kan du ikke se den der spænde-ting,” Mason gjorde en bevægelse med hånden og Erik kunne ikke lade være med at smile af det. ”Lås! Det var det den hed!”

Fra Eriks læber kom der en let latter og han rystede på hovedet af det hele.

”Spænde-ting.. Den var alligevel god. Men jo, det kan jeg godt. Den er perfekt til hende”, sagde Erik og begyndte straks at informere ekspedienten om hans køb.

Det tog ikke lang tid, inden spænden var blevet pakket ind til en lille fin julegave, og lagt ned i en sidelomme i hans sportstaske, så den ikke ville forsvinde mellem alt det andet. De bevægede sig udenfor i den stive og kolde vind. Erik havde formået at få varmen en smule indenfor i den varme butik. De bevægede sig ned af gaden, med rolige skridt, inden Erik bøjede sig ned og stak fingrene i den hvide sne og samlede en sneboldt imellem sine fingre. Han kastede den efter Mason.

”Come on, er det Erik 7 år jeg har fået med på tur?” Spurgte Mason drillende.

Erik smålo ved de ord; ”Nej, kun Erik der har pisse kolde fingre”

”Ah lort, det er 45 minutter til næste bus kommer, det er jo om en evighed”, sukkede Mason og trak ærmet ned over sit ur igen. ”Hvad skal vi få 45 minutter til at gå med i den her kulde?”

”Jeg stemmer for varm kakao”

Både Mason og Erik rynkede i brynene og de var hurtige til at snurre rundt på hælene. Han blev straks mødt af et overraskende syn. Annabell. Smilet bredte sig over hans læber, da han så på hende.

”Annabell? Hvad laver du her?”

”Jeg kunne spørge jer om det samme. Jeg skal mødes med Henrietta om en halv time, men så fik jeg øje på jer, og tænkte at i kunne trænge til noget varm kakao”

”Giver du?”

”Nej? I har vel penge med. Kom, jeg kender et virkelig godt sted”

Uden indvendinger fulgte Mason og Erik med Annabell hen til en lille café, hvor der var dejlig lunt. Den havde et spøjst indre udseende. Lyserød og lysegrøn, Erik havde en mistanke om, at ejerne havde set lidt for meget Grease. Det var noget som han forestillede sig, at Grease-mennesker ville kunne finde på at lave. Men det var nu hyggeligt nok. Sofaerne var lyserøde og bordene havde en limegrøn overflade. Ret spøjst egentlig. De slog sig ned ved et bord og fik bestilt deres kakao.

”Okay, frem med de beskidte informationer!” Mason så indgående på Annabell, og Erik gav ham en albue i siden. Hvad fanden tænkte drengen dog på? Han kunne ikke bare konfrontere hende på den med og da slet ikke Annabell af alle mennesker. Erik vidste godt, at mason havde prikket til ham om at få informationerne i flere dage, så det gav mening, at Mason ville prikke til Annabell om det nu.

”Undskyld mig hvad?” Spurgte Annabell og hendes blik flakkede forvirret fra den ene til den anden.

”Mason!” Snappede Erik af ham og sendte Mason et sigende blik. Han kunne lige vove på at føre den der videre, det var ikke et godt move og da slet ikke med Annabell? Hvad tænkte han dog på!.

”Hvad? Når du ikke gider fortælle mig det, så må jeg jo selv skaffe dem fra kilden. I har vel lukket aftalen ikke? Sealed the deal du ved?” Mason blinkede kækt med det ene øje til hende og Erik slog hånden for panden og sukkede tungt.

”Sorry Annabell, han er bare lidt .. Ja – Mason-agtig i dag?” Forsøgte Erik at redde situationen med.

”Sealed the deal?” Annabell gentog ordene og så om end muligt endnu mere forvirret ud. ”Erik, hvad snakker ham om?”

Erik åbnede munden for at svare hende, men han nåede ikke noget, inden Mason var brudt ind med sit udbrud, han så ud til at more sig alt for meget over det her. Kakao kom på bordet samtidigt med dette.

”Du laver sjov ikke? Har du aldrig? Wow .. Erik, den havde jeg ikke set komme. Du har fanget dig en jomfru, en helt frisk jomfru. Respekt alligevel. Jeg hentyder til sex, putte”

Annabells kinder blusede op i et rødligt skær.

”D-det”

”-For fanden Mason, du kan bare ikke lade være. Stik du hjem og sov med Henrietta og hav noget sex .. Eller er det Daniel?” Erik synes ligesom at Mason fortjente at blive prikket til.

Mason ansigt ændrede sig med det samme og han fik ildrøde kinder og det var tydeligt, at det var et emne som han ikke var helt med på.

”Åh hold din kæft!” Vrissede Mason og gjorde et udfald med den ene hånd imod Erik. Han rykkede sig en anelse, men smilet hang stort over hans læber.

”Så du modsiger det ikke mere?” Spurgte Erik, da han godt lige fangede den detalje. Det skulle ikke være let for Mason, det var Erik i hvert fald enig med sig selv om. Han fortjente at få noget afvide i ny og næ og det var nu.

”Det har jeg ikke sagt noget om!” Udbrød Mason med det samme.

”Men du afviser det heller ikke?” Pointerede Erik med et drenget smil.

”Hej venner!” Lød det bag dem og både Erik og Mason drejede deres hoveder 90 grader og så Henrietta, der kom gående med en løs dunjakke, der stod åben og et par stramme bukser, mens håret var sat op i en let hestehale. Hun slog sig ned ved siden af Annabell, som fik et kram, inden hun tog jakken af.

”Henrietta fortæl lige de andre, at vi to – dig og mig – vi kyssede til festen. De her botnakker bliver ved med at sige noget andet” Mason så bedende på Henrietta. Erik kunne ikke lade være med at klukke en anelse ved tanken om det her. Det var bare morskab for alle penge, og han nød det.

”Det er fordi, du kyssede med Daniel” Forklarede Erik, mens han lænede sig tilbage i det bløde sæde. Nok så der mærkeligt ud herinde, men det var ganske behageligt på alle punkter.

”Øhm .. Jo, jeg .. Det kan sku’ da være ligegyldigt om jeg har kysset dig til festen, det kommer ikke til at ske igen” Sagde Henrietta og skænkede Mason et kort blik, inden hun trak på skulderne. ”Giv mig lige en tår”

Henrietta tog en tår af Annabells kakao imens, inden hun rakte kruset tilbage til Annabell.

”Vent lige lidt .. Siger du, at I rent faktisk kyssede med hinanden?” Afbrød Annabell forbavset og så på dem. Det her var bare løgn. De kunne ikke have været sammen? Daniel ville blive slået helt ud? Hans søster af alle?.

”Ja,  også snakker vi ikke mere om det” Skar Henrietta hurtigt hende af.

”Jeg sagde det jo” Mason lænede sig tilbage i stolen og så ganske veltilfreds ud, og hvis Erik ikke mistolkede noget, så så drengen sku’ også lettet ud? Hvad skete der lige her?

”Det giver ingen mening” Sagde Erik med en undrende tone. Daniel havde set ovenud lykkedelig ud, da Erik havde passeret ham tidligere på dagen og han var sikker på, at det var de to drenge der havde stået der. Det tog ikke lang tid, at overveje tankerne inden han blev afbrudt af sin mobil. Han stak fingrene ned i lommerne og hev telefonen frem. Han så kort på displayet.

”Det er træner”; mumlede Erik og tog telefonen.

”Hej Erik, jeg vil bare lige informere om, at kampen er flyttet til d. 24 december kl 17.30. Vil du sige budskabet videre til Jake og Mason, de er de to eneste jeg ikke lige har kunne få fat på. Vi ses til træning i aften”, sagde træneren og lagde på. Erik rynkede i brynene lort.

”Hvornår var det din skøjtekonkurrence var?”

”Klokken 15, hvorfor?” Annabell så spørgende på Erik.

”Kampen er blevet rykket til den 24 December kl 17.30.” Sukkede Erik.

”Men det er jo .. Så kan du jo ikke nå at se mig!” Annabells blik var straks nedtrykt, og hun kom med et suk. ”Det .. Det her kan bare ikke ske!”

”Det kan måske godt lade sig gøre, hvis du er en af de første der skal på? Hvornår får i programmet? Er det ikke i morgen eller er det først tirsdag?” Erik så afventende på hende og håbede, at det hele skulle kunne lade sig gøre.

”De regner med at have programmet klar i morgen?” Mumlede Annabell og skævede.

”Hey, ro på. Mirakler kan ske, så det er muligt endnu” Sagde han og sendte hende et opmuntrende smil. Forhåbentlig skulle de nok kunne nå begge dele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...