Vinterlejr

Vinterlejren er for de talentfulde atleter rundt fra landet, som sammen har et intensivt forløb med træning op til vinterens store konkurrencer. Skøjteløberen Annabell er yderst fokuseret på sin træning og konkurrence, da hun pludseligt får en information, der truer med at smække hende ud af kurs. Basketball spilleren Erik forsøger at holde niveauet højt og samtidigt ikke komme på kant med sine venner, når kampens hede springer ind.

3Likes
15Kommentarer
1157Visninger
AA

21. 19. December

19. December

"Erik"

Sommerfuglene havde summet rundt i hans maveregion hele dagen. Annabell havde lovet at tage med ham, og han levede højt på det. Han kunne slet ikke komme ned fra den høje hest og derfor stod han nu også febrilsk og tog det ene sæt tøj efter det andet ud af skabet. Hvad fanden skule han tage på? Det var jo noget lort det her? Det var ikke en galla-fest, havde det bare været det, så havde han vidst, hvad fanden han skulle tage på. Det var dog ikke tilfældet. Ikke til denne fest. Der var ingen dresscode. Fortvivlet trak Erik i et par stramme mørke – næsten sorte cowboybukser med et sort bælte, der havde en sølvspænde foran. Han strøg en hånd igennem det rødlige hår og bevægede sig ud i det lille fællesrum mellem værelserne. Fødderne trissede hen over gulvet, inden han rev døren op ind til Mason.

”What the fuck Erik! Bank lige på”, Erik spærrede sine øjne op og smækkede døren i. Det var ikke et syn, han havde haft brug for at se. Mason i fuld gang med en eller anden random pige. Eriks kinder var blevet helt rødlige.

”Sorry!” Udbrød han udenfor”, ”ømh .. Mason – Vi skal afsted om en halv time, du må hellere blive færdig med .. Det der”

Erik måtte ryste på hovedet nogle gangen, og var bange for at det billede havde printet sig fast på nethinden hos ham. Fy for satan, det havde han sku ikke brug for at se. Hvad var det nu han skulle? Han skulle have snakket med Mason om, hvad han skulle have på. Erik endte dog med at finde vej tilbage til sit eget værelse.

”Du ligner en, der har set et spøgelse?” Erik løftede hovedet og stoppede hurtigt op. Pludseligt blev han klar over, at han ingen trøje havde på, specielt da Daniels blik pludseligt havde lagt sig fast på Eriks muskuløse overkrop. ”Nu forstår jeg, hvorfor Annabell er så vild med dig”

”Hvad laver du her?” Spurgte Erik og så undrende på ham. Hvad ville han herinde. Erik bevægede sig hen til sit værelse og greb fat i sin mørke t-shirt for at have noget at tage på og dække kroppen, da det virkede underligt. Han trak den på og ignorerede den sidste kommentar, da Erik ikke vidste, hvordan han skulle have det med den.

”Sikre mig, at du har styr på det hele og ikke brænder hende af” Sagde Daniel en anelse henslængt og stak hænderne i lommerne og lænede sig op af dørkarmen indtil Eriks værelse.

”Hvorfor skulle jeg brænde hende af?” Spurgte Erik og så undrende på Daniel. Det gav jo ingen mening, når han havde brugt så lang tid på at få hende overtalt til at skulle med på date og det hele.

”Det ved jeg da ikke?” Daniel trak let på skulderne.

Erik havde dog en mistanke om, at det var noget andet der lå bag, at Daniel stod her lige nu. Det var dog noget af en impulsiv tanke. Kunne det være pga Mason? Erik kneb øjnene en anelse sammen. Det måtte være derfor.

”Du er sikker på, at du ikke bare kommer for at holde øje med Mason?”  Skød Erik ud, for han ville lige være sikker i sin sag inden. Det var også mærkeligt, når han vidste, at Daniel var vild med Mason og Mason fulgtes med Daniels søster. Det kunne hurtigt blive noget af et drama. Så han håbede de havde styr på det. ”Jeg har fanget at du har et godt øje til ham. Du ved godt, at han skal følges med Henrietta, ikk?”

”Jo, det er en del af vores lille plan” Sagde Daneil og smilte over hele femøren.

Erik hævede det ene øjenbryn ved de ord.

”Jeres lille plan?”

”Længere historie, jeg skulle sige fra Henrietta, at du gerne må have noget mørkt på – Annabell har en sort kjole med sølv hist og her på” Sagde Daniel og tog hænderne op af lommerne og nikkede sigende imod den t-shirt, som Erik havde taget på. Den var jo mørk? Han så ned af sig selv? Skulle han tage skjorte på? Ja, det blev han nød til. Han rynkede dog i panden ved det. Hvad skulle han have det af vide for?

”Okay? Tak for info?”  Sagde Erik og så undrende på Daniel

”Det er et tegn til, at du skal gøre så i matcher”, sagde Daniel og så noget indgående på Erik.

Erik stod lidt og overvejede det. Det gav faktisk mening. Ikke at han havde overvejet det.

”Det vidste jeg da godt?” Brummede han for ikke at træde mere i det. Han ønskede ikke, at lyde som en, der ikke havde styr på det. Det så dog ud til at Daniel allerede havde spottet den detalje, men han lod det heldigvis ligge.

”Nå, hvor er Mason?” Spurgte Daniel og lod blikket glide rundt. Erik kunne ikke lade være med at smågrine af det. Synet af Mason før ramte dog hans nethinde og han gøs ved tanken om det.

”I gang med en eller anden tøs inde på sit værelse, han kommer nok om lidt?” Sagde Erik og viftede med hånden imod det andet værelse. Jake var heldigvis ikke her lige nu, men han skulle også hjem til sin tøs i aften. Var det ikke sådan?

”Oh” Lød det fra Daniel og hans smil dalede pludseligt

”Bare så vi er sikre, han er ret meget til piger – Så lad være med at skyde for højt, ikke?” Skyndte Erik at indvende, da det var fakta. Mason ville aldrig være til drenge, ikke medmindre han var monster fuld. Det troede Erik ikke på i hvert fald.

”Vi får se” Sagde Daniel med et slesk udtryk, som Erik ikke kunne tolke.

*

Annabell havde sendt en sms om, at hun selv ankom til festen, men at de skulle mødes ved indgangen, da hende og Henrietta havde haft pige-problemer, hvad det så end var. Nu stod Mason og Erik og ventede ved indgangen. Mason havde allerede beklaget sig over kulden op til flere gange, da de fik øje på pigerne.

Annabell havde håret sat op. En skæv fransk fletning, der endte ud i en knold i nakken på hende. Erik kunne ikke lade være med at se forblændet på hende. Hun havde smokey-eye make-up og en tilpas mængde maskara på øjenvipperne. Hendes kjole sad perfekt de helt rigtige steder på kroppen. Selv havde Erik taget en lysegrå skjorte på og en mørk jakke, som han havde tænkt sig at smide indenfor, når de nok ind i varmen. Han var dog forblændet af Annabells ydre, og han måtte rømme sig flere gange, da han følte, at han havde en tudse galt i halsen.

”Du .. Wauw .. Du ser .. Wauw” Erik faldt over sine egne ord og så bare forblændet på hende. Han opdagede ikke engang Henrietta og at Mason trak indenfor med hende.

”Det er forhåbentlig en kompliment?” Fniste Annabell og så på ham. ”Du ser heller ikke så ringe ud endda. Det klæder dig med skjorte”

”Helt klart en kompliment. Wauw, du er jo gude smuk” Erik så på hende og tog blidt hendes hånd og gav den et klem. Han skulle have taget en rose med, det vidste han nu. Hvorfor havde han ikke tænkt over det? Det hørte sku da med. Fandens!

”Ikke ligeså smuk som mig. Hej Erik – og .. Oh, jeg så dig næsten ikke Annabell, det er da en sød kjole, har du fået den i en genbrugsbutik?” Lød Leonoras stemme ved siden af. Erik drejede sit hoved og så på Leonora. Hendes hår var bølget i dagens anledning og hun havde en rosenrød kjole på, der sad perfekt om hendes figur. Den røde læbestift fremhævede hendes læber og hendes barm sprang ham i øjnene som det allerførste. Hun placerede et hurtigt og flygtigt kys mod hans kind, inden hun glimtede med øjet.” Når du er færdig med at lege med dit velgørenhedsprojekt, så kom – Jeg skal nok sørge for at tilfredsstille dig på alle måder”

Leonoras gang var vuggen og Erik tog sig selv i at betragte den velformede bagdel, inden han så på Annabell igen. Han så tydeligt hendes frustration.

”Hey, lyt ikke til hende. Hun er bare ..” Forsøgte Erik at opmuntre hende, så hun ikke blev slået fuldstændig ud. Det var der ingen grund til. Annabell var den han ønskede at være sammen med. Ikke Leonora. Sådan var det nu og han satsede meget ved det.

”Jaloux” Annabell skævede til ham med en nervøs trækning.

Erik kunne ikke lade være med at smågrine af den bemærkning, og nikkede imod døren. De trådte ind i varmen.

”Jeg ville nu have sagt lidt emsig, men det andet passer vidst bedre. Skal vi tage en dans?” Slyngede han ud og nikkede sigende imod dansegulvet. Han var ikke verdens bedste danser, men han kunne da danse.

”Kan du danse?” Annabell så forundret på ham.

”Om jeg kan danse?” Spurgte Erik med et drenget smil og et kækt glimt i øjet.

”Ja?” Spurgte Annabell og så på ham.

”Selvfølgelig kan jeg danse, kom lad mig vise dig det!” Han rykkede hende med ud på dansegulvet, hvor sangen allerede var i gang og han lod hende svinge rundt på stilethælene, mens han så smilet brede sig over hendes læber.

*

”Jeg smutter lige på toilet. Jeg er snart tilbage”, Erik lænede sig frem og gav hendes hånd et blidt klem, inden han rejste sig op fra stolen, som de havde siddet på. Mason og Henrietta var oppe i baren. Erik havde ikke set Daniel den sidste time, men der var nu også mange mennesker, så han kunne vel være alle vegne.

”Okay” Annabell sendte ham et smil.

Erik bevægede sig ud fra lokalet og ind på en af de sideløbende gange, og videre ind på wc’et, hvor der både fra drenge og pige toiletter adskilt. Ganske kort så han lige et glimt af Leonora og sendte hende et smil og et nik, inden han bevægede sig ind på badeværelset. Stanken af urin ramte straks hans næseborer, men han tog sig ikke af det. Der stod nogle enkelte herude, men det var ikke så slemt.

Erik fik gjort sig færdig på toilettet og bevægede sig ud. Fingrene blev vasket og tørret af, inden han bevægede sig imod døren.

”Hey Erik! Vent lige, må jeg lige snakke med dig?” Let drejede han rundt på hælene, selvom skosålene klistrede sig til gulvet. Der stank også af alkohol herinde, så nogen måtte have spildt noget i løbet af aftenen. Han blev mødt af Daniels fregnede ansigt. Han havde en lyseblå skjorte på og et par grå bukser.

”Hvad er er der Daniel? Annabell venter” Spurgte Erik og så en anelse utålmodigt på drengen.

”Jeg har virkelig brug for et råd. Du kender Mason” Sagde Daniel og skævede til Erik. Erik kunne ikke lade være med at sukke. Hvor mange gange skulle den dreng have det afvide? Det var da simpelt, at de ikke kunne få noget sammen.

”Jeg har sagt, at han ikke er til drenge” Konkluderede Erik og så afventende på Daniel.

”Ja ja, men .. Henrietta har jo fået ham til at love, at gøre noget for ham. Han skal ud og danse med mig, og jeg tænkte om du havde en eller anden sag, som han var helt vildt med og måske kunne sætte i forbindelse med mig?” Erik var ved at sprutte af grin, da han endelig fangede, hvad det var Daniel hentydede til. Skulle Mason ud og danse? Det skulle Erik fandme se!

”Mason? Danse? Har du se klumpen? Han kan ikke danse” Små lo Erik, men han forsøgte dog at holde det nede, da Daniel så noget alvorlig ud, og det havde Erik egentlig ikke set ham som særlig meget. Generelt så var Erik ikke den store fan af Daniel, men det at Daniel selv valge at snakke med Erik? Wow han måtte være desperat!

”Det mener du ikke seriøst vel?” Fløj det ud af munden på Daniel og han lignede en der var ved at tabe underkæben.

Erik rynkede i panden, inden en idé slog ham. Det ville være sjovt, og han elskede at lave en prank på Mason. Det her var den ultimative løsning og det kunne seriøst være underholdende, at se, hvad der ville ske ved det.

”Hvorfor beder du ham ikke bare om at kysse dig?” Spurgte Erik og så afventende på Daniel.

”Henrietta sagde-” Daniel så uforstående på Erik, men Erik var hurtig til at bryde ind, han vidste godt, hvordan samtalen havde forløbet – eller i hvert fald den for et par dage siden, og det var den han ville hive det op på.

”-Hans ego kunne godt kræve et knæk, og-” Sagde Erik og sendte Daniel et kækt smil, da han virkelig ønskede at der skulle ske noget. Det kunne sådan gøre aftenen fuldendt, ligesom når han ville forsøge sig med et kys fra Annabell. Det skulle være i aften, men det skulle være perfekt, og han var ikke kommet så langt i sine overvejelser endnu. Det var ikke tidspunktet endnu.

”Jeg skal bare have fundet en måde, at overtale ham til at han skal prøve et eller andet. Jeg ved bare ikke hvad?” Sagde Daniel og sukkede opgivende. Han strøg sine fingre igennem sit mørke hår. Erik trak på skulderne.

”Sex”

”Hvad?” Daniel spærrede forvirret sine øjne op og lod kort blikket glide rundt. ”Sagde du lige sex?”

Daniel var hurtig til at dæmpe sig og se undrende på Erik.

”Mason er besat af sex, så drik ham fuld og få ham med i sengen?” Sagde Erik og trak på skulderne. Måske var det noget af det alkohol, som han havde fået der talte. Nej, han havde kun fået tre øl, det var ingenting. Men han morede sig virkelig lige nu, og fuck det kunne være så sjovt, hvis Mason vågnede op med Daniel i sin seng eller omvendt. Åh, fuck Erik kunne altid prikke til Mason hvis det var så!

”Så du siger, at jeg skal forføre ham?” Spurgte Daniel, og lignede en der var mere usikker end normalt.

”Det er en mulighed. Der er en ting du skal vide med Mason, han har et standpunkt til han tager et nyt og han elsker udfordringer – så hvorfor ikke provokere ham? Jeg tror nu ikke du får noget ud af det, men det var da en mulighed, og I virker da til at snakke godt sammen?” Erik sørgede for at understrege det sidste, så Daniel ikke forventede et knald og dermed højest sandsynligt ville blive skuffet. Det ville Erik alligevel ikke have på sig.

”Kun indtil i lørdags, han har ikke været helt den samme omkring mig siden” Sukkede Daniel og han så ud til at overveje ordene meget.

”Det giver vel lidt sig selv. Det kom pretty much bag på ham” Pointerede Erik. Han var sku selv blevet noget chokeret, hvis en af hans kammerater pludseligt sagde det. Og Mason havde faktisk haft det ret sjovt med Daniel.

”Måsk-” Mumlede Daniel

Erik lod kort blikket flakke, inden han nikkede imod døren.

”-Ikke for at være uhøflig Daniel, men jeg må hellere komme ud til Annabell – Hun har siddet derude i et stykke tid nu, og det er ikke så gentleman agtigt” Sagde Erik og Daniel nikkede, inden Erik bevægede sig ud af badeværelset. Han nåede ikke langt, inden han fik øjenkontakt med Annabell. Hun så noget frustreret ud og han rynkede i panden.

”Du ligner en, der er blevet væk? Savnet mig?” Spurgte han med et drenget smil over læben.

Annabell vendte sig imod ham, og han bemærkede tårerne der løb ned af hendes kinder. Han trådte hurtigt hen til hende, men blev mødt af en syngende lussing over sin kind, så han hurtigt måtte tage sig til den. Fuck den gjorde ondt!

”Hvordan kunne du gøre det?” Råbte hun og skubbede ham hårdt i brystkassen.

Erik vaklede et skridt tilbage og så forvirret på Annabell.

”Hvad? Gøre hvad?” Hvad fanden foregik der? Hvorfor var hun sådan? Han havde bare været på toilet? Hvad var der sket i mellemtiden? Hvorfor græd hun? Havde Leonora været efter ham? Eller hvad foregik der?

Annabell pustede sig op og hun slog ham i brystet igen.

”Du ved godt ,hvad jeg mener!” Skreg hun og skubbede hårdt til ham. Erik greb fat i hendes håndled for at stoppe hende, da det ikke ligefrem var nogen behagelig behandling og det fandt han sig alligevel ikke i.

”Hvad fanden snakker du om Annabell? Hvad sker der?” Erik var fuldstændig tabt bag en vogn, og så forvirret på hende. Hvad var det her for noget? Hvad skete der lige her?

Annabell rykkede sine hænder til sig, og så på ham. Hun vaklede et skridt tilbage og hendes vejrtrækning var hikstende og på grænsen til hulken. Erik følte sig forvirret og bange, bange for, hvad der foregik?

”Du efterlader mig derinde, også smutter du herud og har sex med den eneste person, som jeg virkelig hader! Er det bare et spil for dig?” Skreg hun ud og slog hænderne ud. ”Dit dit .”

Erik trådte frem imod hende. Sex? Hvem fanden skulle han have haft sex med? Leonora? Men hun? Nej, hvorfor fanden skulle han have haft det? Hvad skete der lige her?.

”Wow wow .. Tag det nu roligt! Hvad fanden sker der? Jeg har været på toilettet” Forsøgte Erik at berolige hende, for han havde ikke gjort noget ved hende. Det var ikke hans skyld, at hun var paranoid omkring det?

”Fuck dig dit svin! Jeg vil aldrig tale med dig igen!” Annabell drejede om på hælene, mens hun nu var begyndt at hulke. På sine stilethæle løb hun afsted, og kjolen dansede omkring hendes krop.

”Annabell!” Råbte han op og satte frem for at ville løbe efter hende, men hun var allerede væk. ”Fuck!”

Erik tog sig frustreret til sit hår.

”Hvad sker der?” Lød det bag ham og han så en forvirret Daniel, stå med sammenknebede øjne og en rynket pande.

”Annabell hun-” Begyndte Erik opgivende og slog hånden ud i luften med et suk og rystede på hovedet. Han blev dog hurtigt afbrudt af en tredje part.

”Jeg sagde jo, at hævnens time er sød – for mig” Lød det med sammenpressede læber og en tøsset stemme ved siden af ham. Han drejede hovedet og så Leonora, der stod med hoften skudt ud til den ene side og hånden mod sin hofte. Erik burde have forudset, at hun stod bag det. Hun havde sagt, at han ville komme til at fortryde det.

”Hvad har du gjort Nora?” Eriks læber var sammenpressede, mens han vendte sin front imod Leonora.

”Sørget for at skille ulven fra fårene, så vi kan være sammen” Hun strålede af tilfredshed, som hun stod der og så på ham. Det havde hun bare ikke gjort. Erik havde lagt det hele sammen, hun havde skabt en scene, da hun opdagede, at Erik ikke var der. Hun havde udnyttet situationen.

”Der er ikke noget dig og mig” Snappede han af hende.

”Kæft du er en bitch!” Udbrød Daniel og denne gang kunne Erik ikke andet end give ham ret – mentalt. Han havde endda forsvaret hende så mange gange. Hvordan kunne hun gøre det her imod ham? Ham af alle? Bare fordi hun for engang sin skyld ikke fik sin vilje, som hun ellers var mere end van’ til.

”Siger drengen, der ikke kan få noget på den dumme fordi han jagter drenge” Fnøs Leonora og lagde en hånd på Eriks skulder. Han var hurtig til at skubbe den væk og sende hende et vredt blik.

”Drop det Nora! Daniel, vi skal have fundet Annabell!” Erik gjorde et nik til Daniel og satte i bevægelse. Han lukkede af for alle lyde og samtaler på sin vej.

Blikket flakkede søgende rundt. Søgende efter Annabell. Han blev nød til at finde hende.

Nød til at forklare hende, hvordan det hele hang sammen.

Det var jo ikke, som hun troede. Han sukkede tungt og bed sig i underlæben. Der var mange mennesker, alt for mange og det ville tage lang tid at komme igennem alt det her. Han sukkede tungt. Snart opdagede han dog to velkendte skikkelser. Mason og Henrietta. Erik så frustreret på dem. Daniel var søgt videre for at lede efter Annabell.  Han lænede sig derfor ind over bordet og så på Henrietta.

”Hvor er Annabell?” Spurgte han straks og så søgende på hende. Hun blev nød til at have svaret for han var selv på randen af frustration – okay, han havde overskredet den for længe siden. Det var lort det her. Henrietta så på ham og fnøs.

”Hun gider ikke snakke med dig!” Slyngede Henrietta ud. ”Hun gad ikke engang snakke med mig! Hvad fanden er der sket?”

”Jeg har ikke gjort noget galt!” Udbrød Erik, inden han begyndte at forklare situationen for Henrietta og Mason, mens de lyttede med.

*

Erik bevægede sig udenfor og betragtede de mange snefnug der dalede ned fra himlen. Jorden var snefyldt, ligesom den havde været hele December måned. Det var utrolig kønt og han kunne ikke lade være med at sukke. En tåre gled ud af øjenkrogen, men han skubede den væk. Det her var et hovedet. Hvorfor var det gået sådan her? Leonora havde ødelagt det hele. Det havde været på nippen til det i lang tid, men nu var hun gået over grænsen og glasset var tippet. Der midt på trappen, sad en alt for velkendt forfrossen skikkelse. Han tøvede. Kunne han tillade sig at tale til hende eller ville hun afvise ham med det samme?.

”Annabell!”, Erik blev nød til at prøve. Han rømmede sig let efter det, og bevægede sig forsigtigt hen imod hende. Hænderne var stukket i lommerne, som han sank ned ved siden af hende og så hendes skuldre hoppe op og ned. Hendes blik drejede sig imod ham, og hun så den ellers så fine make-up, der nu havde forvandlet hendes ansigt til en omvandrende pandabjørn. Hun hikstede og endte med at se ned også på ham igen.

”Daniel har forklaret det .. Du .. Undskyld!” Hikstede hun og han skævede til hedne. Der var ikke noget at gøre ved det. Lettelsen gled dog ind over ham. Det var på et hængende hår. Han trak sin jakke af og lagde den over hendes skuldre, inden han lagde en arm omkring hende.

”Det er okay. Alt er okay” Hviskede han og kyssede hende forsigtigt på hovedet, inden hun lænede sig ind til ham og snøftede.

”Det var meningen, at den her aften skulle være vores og den skulle være fyldt med eventyr” Hviskede hun snøftende og løftede hænderne og tværede de mørke streger mere ud, så noget blev mere sat fast i ansigtet og andet forsvandt til hendes hænder. ”Og nu har jeg ødelagt den pga. hende”

”Hey, vi kan stadig nå, at redde den. Det er en smuk aften. Se snefnuggende”, han lagde en finger under hendes hage, og hendes blik gled kort ud, inden han fangede hendes blik. Han lænede sig frem og lod sine læber ramme hendes i et ømt og blidt kys, som kort efter blev gengældt – hendes læber var kolde, men det var det hele værd. Det summede i hans krop ved at tage dette move.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...