Vinterlejr

Vinterlejren er for de talentfulde atleter rundt fra landet, som sammen har et intensivt forløb med træning op til vinterens store konkurrencer. Skøjteløberen Annabell er yderst fokuseret på sin træning og konkurrence, da hun pludseligt får en information, der truer med at smække hende ud af kurs. Basketball spilleren Erik forsøger at holde niveauet højt og samtidigt ikke komme på kant med sine venner, når kampens hede springer ind.

3Likes
15Kommentarer
1165Visninger
AA

19. 17. December

​17. December

"Erik"

Den rytmiske lyd af bolden der ramte gymnastik gulvet hang i luften, mens de trænede deres skud. Træningskampen var overstået og træneren havde bedt dem om at øve skud. Erik stod lidt på sidelinjen og holdt øje med de andres bevægelser. Han stod bagerst i køen i dette øjeblik, men det varede ikke længe inden bolden blev kastet til ham, og han satte det ene ben foran det andet og med lange skridt løb frem, mens bolden rytmisk blev slået imod gulvet i en driblingen, inden han greb bolden i begge hænder og sendte et skud imod kurven. Han løb i en bue udenom, og bemærkede sammen med, hvordan bolden fløj i en perfekt bue ned i kurven. Han strøg omkring kurven og greb bolden, for at kaste den videre til næste spiller, så træningen ville fortsætte. De havde altid to bolde i spil, en på hver side, så man skulle synkronisere det med de andre, så man ikke løb ind i hinanden.

En klappende lyd fangede Eriks øre, og han vendte blikket imod deres træner.

 ”Godt drenge! Vi holder for i dag, smut I bare i bad”, brummede træner Seegar.. Erik nåede lige at fange ordene fra Seegar, inden han mærkede bolden der kolliderede med hans nakke. Ikke et blødt kast, men et der havde en større kraft på, end de plejede at smække i bolden til en almindelig aflevering. Hvilket blot understregede for Erik, at det var med vilje.

”Av for helvede”, udbrød han og drejede straks det sammen pressede blik tilbage, hvor han blev mødt af en storsmilende Jake. Erik tog sig til nakken og ømmede sig noget. ”Hvad fanden har du gang i Jake?”

”Tænk hurtigt Erik, eller er du ligeså sløv som du plejer at være? Jeg hører du har brudt med skøjteprinsesse”, tilfredsheden gled over hans ansigt. ”Eller er det hende der har brudt med dig? Jeg kan fandme godt forstå, at ingen gider være kærester med sådan en rødhåret abekat”

”Din fuck-” Erik tog hænderne frem og skubbede hårdt til Jake. Ud af øjenkrogen så han to skikkelser nærme sig. Den ene var Mason, den anden bemærkede Erik ikke nærmere. Han blev rykket til siden, da Mason greb fat i hans overarm for at stoppe ham i at få et mindre flip. Det ville ikke kræve meget, når det nu tilfældigvis var Jake, som han stod overfor. Der havde han alligevel en ret kort og snerpet lunte.

”-Hey HEY! Hvad foregår der her?” Træner Seegar kneb øjnene sammen og stod med hænderne i siden, mens den ene fod vippede for at understrege alvoren. Hans ansigt var generelt ret stramt og tonen var bestemt ikke venlig. Lort.

Eriks blik flakkede først fra Mason, som hurtigt slap hans arm ved signalementet om, at han skulle gøre det. Jake derimod stod med et triumferende udtryk over sit ansigt og det kunne Erik slet ikke snuppe.

”Spørg Jake, han tyrede en boldt i nakken på mig” Vrissede Erik på en rigtige børnehaveagtig måde, mens hans læber var presset sammen til en stram linje og han ikke tog blikket fra Jake, som allerede nu så ud til at more sig gevaldigt over det. Hvad fanden havde drengen gang i?

”Du er bare sur, fordi din kæreste har slået op. Det var bare en joke” Det første blev sagt med en flabet tone, og Jake henvendte sig derefter til træner Seegar, som let nikkede med hovedet til den bemærkning. Hvad fuck? Nej, det passede sku ikke en skid! Det var fandme gjort bevidst! Erik var ved at vride sig af vreden der blussede op.

”Det var fandme ikke en joke! Du gjorde det med vilje!” Udbrød han for at understrege at Jake stod og løj. Erik trådte et skridt frem.

”Ro på drenge!” Træner Seegar, lod blikket glide lidt frem og tilbage imellem de to, inden han lod fingrene glide over hans hage, hvor enkelte skægstubbe var at se efter en barbering. Hovedet var skaldet og generelt så så træneren ganske normal ud. Han brugte ikke særlig lang tid, inden konklusionen kom frem; ”Nu giver i hinanden hånden også går i ud og bliver færdige, jeg vil ikke have problemer på holdet, er i med?”

Erik hævede det ene øjenbryn, men han vidste, at det ikke gik, hvis han forsøgte at protesterer. Der var alligevel en vis form for respekt overfor træneren. Men det skulle man også helst have.

”Ja træner” Flød det over både Jake og Eriks læber i kor, mens Mason stod lidt på sidelinjen. Erik rakte modvilligt hånden frem og mærkede det hårde pres mod sin håndflade, da Jake gav igen. De slap hurtigt hænderne. Træner Seegar nikkede.

”Smut så i bad drenge, ikke flere problemer”. Han forsvandt med disse ord, og Erik og Jake stod og stirrede på hinanden.

”Det kunne være, at jeg sku invitere din prinsesse med til ballet? Hun vil elske at blive svunget rundt af mig, efter hvad jeg så der skete sidst” Det triumferende smil lå over Jakes læber, mens han så på Erik. En højlydt og påtaget latter flød over hans læber, mens musklerne kort blev spændt i hans krop. Selvom Erik vidste, at det var en direkte provokation, så kunne han ikke lade være med at reagere på den. Han hadede tanken om, at Jake sådan udnyttede de informationer, som han havde.

”Hvad snakker du om?” Erik så på Jake med sammenbidte tænder og kom med et fnys.

”Annabell, come on .. Jeg har sku’ set dit blik på hende. Hun skal vidst have et stykke med Jake-her” Eriks muskler spændte sig op med det samme, og han trådte et stort skridt frem. Mason forsøgte at gribe fat i hans arm, men Erik vred den hurtigt fri. Det der, det skulle han fandme bare ikke stå at sige. Heller ikke bare i spøg.

”Du rør hende ikke!” Spyttede Erik nærmest ordene ud.

”Nu stopper I fandme i to!” Mason brød ind, og skubbede de to drenge fra hinanden. Erik mærkede presset mod sit brystkasse og havde det ikke været fordi, det var Mason så havde han fået sådan en på hovedet. Erik var allerede blevet pisse arrig af det her.

”Tør du vædde?” Jake skød nakken bagover i en triumf, mens han trådte frem og Masons hånd blev presset imod den. Mason sukkede højlydt af dem, men ingen af de to andre drenge tog sig videre af det. Det var der bare ikke noget at gøre ved. De hadede hinanden som pesten, så det var ren og skær magtkamp.

”Hold dig til din egen kæreste, Jake!” Spyttede Erik ordene ud i en snerren. Jake havde en kæreste, så han kunne fandme glemme alt om, at tage Annabell. Hvis de to var sammen, så ville han .. Han kunne slet ikke klare tanken og lysten til at slå eller sparke hungrede i hans krop, mens han så frem med brændende øjne der var arrige.

”Game on Loverboy” Jake forlod hallen med de ord, og Erik stod og pustede sig op i arrigskab. Det her det kunne bare ikke ske. Det måtte bare ikke ske. Den fucking taber! Han skulle ikke gøre det her.

”Den imbecile .. Argh! Narrøv!” Erik pressede ordene ud, inden hans udbrud kop og han sparkede ud i luften i arrigskab.

Mason stod og rystede på hovedet af det hele ved siden af.

”Ro på Erik,” Brummede han og sukkede tungt. Mason gav Erik et puf ”Kan du ikke se, hvad han forsøger på?”

”Hvad?”

Erik hævede det ene øjenbryn, for han kunne vitterligt ikke se, hvad fanden det var Jake havde gang i. Den usle undskyldning af en drengerøv. Han skulle fandme få sådan en på hovedet, ligeså snart Erik havde mulighed for det. Også selvom Jake var hans holdkammerat. Der var bare intet venskab mellem dem. Det havde der aldrig været. Det nægtede han i hvert fald selv at tage det som. Den lille lort.. Selvom han var højere end Erik.

”Han forsøger at provokere dig. Hvis du ikke har bemærket det, så holder træneren øje med os alle sammen hele tiden, og det der .. Du ved hvordan Seegar er. Intriger er ikke noget han gider have på holdet” Mason skævede til Erik og sukkede tungt.

Erik rynkede kort i panden, mens han summede over det. Det var der selvfølgelig noget over. Hvis Jake fik provokeret Erik nok, så ville han flippe ud også ville han miste ledertjansen, og hvem stod så til at tage den? Jake.. Det gav pludseligt mening. Erik endte med at sukke tungt.

”For fanden da også .. Men hørte du ham?” Erik så opgivende på Mason. Det måtte bare ikke ske. Annabell måtte ikke være sammen med Jake, det kunne og måtte hun bare ikke. Det ville være det værst tænkelige. I hvert fald for ham.

”Ja, og som om han har en chance.. Tag det nu roligt. Jeg har for resten aftalt med Henrietta at vi alle fire spiser sammen i aften efter Annabells træning” Mason rømmede sig kort efter ordene, og rettede på sit allerede perfekte hår, der sad godt redt ud. Erik havde flere gange undret sig over, hvordan Mason kunne få det til at sidde sådan hele tiden, uden at der skete noget med det. Hverken til kamp, fest eller om morgenen. Okay, nogle gange om morgenen lignede han en høstak, men stadig. Erik bemærkede en let rødlig undertone i Masons kinder og derfor hævede han det ene øjnebryn på ny.

”Sig mig, er der noget jeg ikke ved? Er der noget du har glemt at fortælle mig?” Erik vendte sin fulde opmærksomhed mod Mason. Havde han gang i noget med Henrietta? De havde trods alt været en del sammen, men det var vel bare fordi, han skulle hjælpe med at få Annabell til Erik? Eller lå der mere i det?

”Nej .. Det .. Nej overhovedet ikke” Mason faldt nærmest over ordene, så Erik spærrede øjnene op og en naturlig latter rungede helt nede fra maven af.

”Whaat! Hvad fanden sker der? Har du fundet dig et lille crush Mr. Alle-piger-skal-bare-knaldes” Erik lo muntert af det her. Det havde han fandme ikke troet også fordi, at han havde en mistanke om, at Daniel måske var ret vild med Mason og det var jo Daniels søster.

”Åh hold din kæft” Vrissede Mason og slog Erik over skulderen.

Latteren kunne Erik ikke holde inde, mens de gik afsted mod omklædningsrummet.

*

Stilheden havde allerede bredt sig efter deres hilsen omkring bordet. Han så det sigende blik fra Henrietta imod sig, da han sad overfor Annabell, der blev ved med at fokusere ned i menukortet. De havde endda bestilt. Lort. Han fugtede kort sine læber og overvejede, hvad han skulle sige. Han nåede dog ikke længere inden han mærkede et spark over skinnebenet.

”Øhm.. Har det været en god træning i dag?” Var det bedste, som Erik kunne få ud over sine læber, hvilket også blev mødt med et opgivende suk fra Henrietta af.

”Fint”, mumlede Annabell. Hun kiggede ikke engang op fra menukortet og Erik endte med at læne sig tilbage i stolen med et opgivende udtryk. De havde endda bestilt plads på en fin restaurant, så de kunne få et rigtig godt måltid alle fire. I baghovedet blev Jakes ord ved med at pulsere. Ville Annabell kunne finde på at være sammen med ham en dag? Det nagede Erik at tanken blev ved med at være der. Hvorfor kunne han ikke få den ud af hovedet.

”Har du tænkt dig, at være sådan hele aftenen” Spyttede Erik endelig ordene ud på en frembrusende måde. Annabell løftede hovedet fra menukortet, og rynkede kort i panden, da hendes nøddebrune øjne mødte hans egne gullige. Han så på hende. Hun åbnede munden for at sige noget, men Mason kom hende i forkøbet.

”Åh nej .. Også starter det” Brummede Mason med et suk og lænede sig tilbage i stolen og sendte Henrietta et sigende blik. Erik ignorerede det og så i stedet for på Annabell der kort fugtede sine læber, og begyndte at pille ved siderne af menukortet i stedet for.

”Hvad mener du?” Mumlede hun, og endte til sidst med at ligge menu kortet ned på bordet ved siden af i stakken med de andre. Tjeneren havde ikke hentet dem.

Han skulle lige til at svare, da tjeneren kom med drikkevarerne og de blev delt ud til hver især og menukortene blev taget med igen. Han tog en dyb indånding og overvejede sine ord en anelse, men han kunne ikke komme på en bedre formulering, end den der allerede lå på tungen til det.

”At vi skal tale kortfattet. Vi plejer aldrig at have problemer med at tale sammen” Sagde han og fingrene begyndte at lægge sig omkring glasset for at tage det til sig. Han tog en god tår af den boblende masse af kuldioxid der var i colaen, mens smagen spredte sig i velbehag. Annabell sænkede sit blik og det lå mod den tomme dækserviet. Erik fjernede ikke sit blik fra hende. Han ignorerede ligefrem, hvordan Henrietta og Mason sad og stirrede på dem og den akavede stemning lå iblandt dem.

”Det er bare .. Jeg har ikke tid til, at blive rodet ind i flere problemer. Jeg skal have 100% koncentration til konkurrencen om en uge” Sukkede Annabell endelig og løftede hovedet forsigtigt. Hendes hår hang løst i en krøllet pagefrisure, der indrammede hendes ansigt flot. Hun havde en smule make-up på, en let maskara og en  brunlig øjenskygge bemærkede han. Det klædte hende ret elegant.

”Der er en uge til! Hvad kan der nå at gå galt?” Han satte glasset med cola ned på bordet og tog en dyb indånding. Han havde allerede haft en dårlig dag med Jake, og han havde derfor håbet på, at det ville blive bedre af, at hun ville være med i aften. Det kunne stadig nå at blive sådan, men han var bange for, at det hele bare gik mere i stykker og alt ville bristes. Hun kunne ikke bare skubbe ham væk nu. Ikke når de var kommet så langt. Ikke når hun havde kysset ham.

”Meget!” Udbrød hun, og kort flakkede hendes blik rundt, da hun måske havde overdøvet det meste af selskabet. Hendes kinder blussede op, inden hun rystede let på hovedet. ”Jeg skal slå hende..”

”Hvorfor er det så vigtigt for dig? Der sker ikke noget ved at slappe lidt af engang i mellem?” Han så på hende. Alt handlede ikke om at vinde. Det handlede om at yde sit bedste og nogle gange var det bedste ikke godt nok, men så måtte han bare acceptere det. Det handlede om at være tilfreds med sig selv. Han havde aldrig rigtigt forstået, hvordan hun kunne være så besat af træningen, at hun ikke ville misse noget. Han havde overvejet om det var pga. kysset at hun var sådan nu? Var det derfor hun ikke ville det? Det næste tilsluttede dog, at hun vidste det hele og at det måske var derfor hun var trukket i land? Måske ville hun ikke, fordi han nu var single?.

”Nej det kan jeg se! Du kostede mig min sejr sidste gang og din x-kæreste sørgede for at jeg missede den sidste. Jeg har kun én chance tilbage, Erik!” Annabell lavede et udslag med hånden, så hun strejfede vasen, der stod og vuggede lidt. Hun greb hurtigt om den, og sørgede for, at den stod stille, da hun slap den. Forsigtigt lagde hun hænderne tilbage i sit skød.

”Så du har hørt det” Mumlede Erik og det satte straks tankerne i gang. Hun vidste det. Hun vidste, at han havde slået op med Leonora. Hvorfor var hun så sådan? Burde hun ikke være glad?

”Det går ikke ligefrem stille for sig, når Dronningen og hendes små undersåtter sørger for at terroriserer min hverdag, vel?” Bed Annabell ham af og han så noget skeptisk på hende. Var Leonora virkelig efter hende? Det gik ikke? Eriks blik flakkede rundt.

”Er hun efter dig?” Han vendte blikket imod hende efter lidt tid.

”Nej ikke på-” Annabell brød ind, men inden hun nåede at komme med et svar, så havde han allerede brudt ind.

”Skal jeg snakke med hende om det?” Han lænede sig frem i stolen, og satte albuerne ned på bordet, selvom det ikke ligefrem var en god måde at gøre tingene på. Det ville først og fremmest krølle dugen, og for det andet så var det bare dårlig bordskik. Det sagde hans mor altid.

”NEJ!” Udbrød Annabell og lænede sig frem. Han kunne se, hvordan hendes brystkasse hævede og sænkede sig. Kort flakkede hans blik ned mod hendes lysegrønne t-shirt, inden han løftede det, da han hørte Henriettas stemme.

”Ro på i to” Henriettas venlige og pigede stemme fik både ham og Annabell til at dreje blikket imod hende og sende hende et irritabelt blik.

”De snakker da idét mindste med hinanden nu” Sagde Mason og trak på skulderne.

Det var alligevel nok til, at Erik tog det til sig. Han kunne måske få vendt stemningen til noget mere positivt, men så måtte det alligevel gå ud over Mason. Det kunne han nok godt klare. Erik lod kort blikket glide over mod Henrietta også tilbage på Mason med et lusket udtryk.

”Åh luk Mason, du mangler stadig at sige det, som du har snakket om hele dagen” Erik lænede sig tilbage i stolen og så på ham med et tilfreds og kækt glimt i øjet. Mason begyndte straks at få kulør i ansigtet og et smil dannede sig på Eriks læber. Annabell og Henrietta sad begge og kiggede fra den ene til den anden, forvirrede over, hvad der foregik.

”Det der er virkelig et beskidt move” Fnøs Mason og kneb kort øjnene sammen.

”Hvad snakker han om?” Henrietta kiggede fra den ene til den anden, men hun endte med at holde blikket imod Erik, og derfor tog han også tyren ved hornene, da Mason tydeligvis ikke havde tænkt sig at ytre et ord.

”Mason vil gerne have dig med til festen fredag”, Erik så på Henrietta og gjorde et sigende blik. Han mærkede derefter en albue i siden.

”Det der er bare så meget ikke i orden” Fnøs Mason og rystede på hovedet. Han så noget nervøs ud, og det morede Erik gevaldigt. Det her var jo skide skægt alligevel. Et let fnis kom fra Annabell.

”Du får jo aldrig taget dig sammen selv ellers”, pointerede Erik og så på ham.

”Åh, det bliver Daniel ikke glad for at høre” Fnes Annabell, og latteren spredte sig straks ved det firekantede bord, hvor de alle sammen sad. Det lettede stemningen noget, at de var kort over på den her kant i stedet for. Måske de burde have inviteret Daniel med, som Annabell havde foreslået ifølge Henrietta? Mason havde dog valgt at det ikke skulle være sådan denne aften. Erik vidste godt, at det var fordi, han håbede på at lægge et move på Henrietta.

”Det er sødt af dig Mason, men .. Familie og venner frem for fester og min bror er ret vild med dig” Henrietta forsøgte virkelig at være pædagogisk i sin udtalelse, men Erik kunne ikke lade være med at sprutte af grin.

”Jeg er altså ikke bøsse” Protesterede Mason, og slog en hånd i bordet. Erik bemærkede straks, hvor stille der blev i rummet. Han kæmpede for at holde latteren inde, men den spruttende lyd fra Annabell fik ham til at le og snart var der en let summen i lokalet igen.

”Det siger jeg heller ikke.. Okay, jeg tager med dig, men så skal du også gøre noget for mig” Henrietta sukkede tungt og rystede på hovedet. Hun så noget opgivende på Mason, som straks lyste op i et drenget smil. Det så dog ud til, at gå op for ham lidt efter, at der var et men.

”Hvad er det?” Han hævede det ene øjenbryn.

”Det finder du ud af” Henrietta havde et lusket udtryk over sit ansigt og så ud til at gemme på noget der var værd at undersøge nærmere. Erik begyndte helt at blive spændt på det.

”Jeg smider ikke tøjet foran alle eller kysser med din bror, hvis det er det du pønser på og jeg skal min. 1 kys!” Protesten hang i luften, og der blev stille.

Erik skævede imod Annabell. Var det nu, at han skulle invitere hende med? Det ville være det perfekte øjeblik til det? Ville det ikke?.

”Jeg tager med, hvis Annabell følges med Erik” Damn, der røg det overraskelsesmoment. Annabell drejede ansigt og Erik mødte hendes blik. Han åbnede munden for at sige noget, men han blev hurtigt afbrudt af lyden af sin telefon. Han sukkede tungt.

Hvorfor ringede den altid på de mest uheldige tidspunkter? Han stak hånden ned i lommen og hev mobilen op, hvor Leonoras navn stod svunget hen over displayet. Fingeren hvilede mod displayet og han kunne ikke finde ud af, hvad han skulle gøre med det.

”Drama, drama .. Det er ilddronningen som er klar til en ny diskussion” Lød Masons stemme, mens han lænede sig tættere ind til  Erik. Erik rystede på hovedet. Der var blevet stille på pigernes side og Erik løftede kort blikket sigende.

”Åh hold kæft, jeg orker hende ikke lige nu” Mumlede han og sukkede tungt. Han nåede ikke at sige så meget, inden den blev hevet ud af hans hånd, mens Masons ord forlød; ”Giv mig den, og Annabell du følges med Erik, så er det sagt”

Annabell så måbende på Mason, da han skubbede stolen tilbage og bevægede sig væk, mens han talte med Leonora. Hvad havde han tænkt sig at sige til hende? Annabell så dog noget tilfreds ud med, at han gik med telefonen.

”Hvad? Nej! Jeg skal ikke til nogen fest” Udbrød Annabell, da hun endelig fangede hentydningen i hans ord.

”Bare den her ene. Du behøver ikke drikke” Erik så på hende, bedende. Han ønskede at de skulle afsted sammen. Hun måtte ikke sige nej. Så ville hans mareridt først komme til livs, for hvad nu hvis Annabell alligevel tog med Jake? Eller hvad nu hvis, de allerede havde en aftale?

”Jeg gør det ikke!” Protesterende hun.

”Hvis ikke du tager med ham, så ender Leonora nok med at forsøge at få ham tilbage” Henrietta lænede sig ind til Annabell. Han hævede det ene øjenbryn? Det var sku lidt for åbenlyst at hun sagde de ord?.

”Jeg kan altså godt høre jer” Understregede Erik.

”Det var også meningen” Sagde Henrietta og sendte ham et sigende blik og nikkede mod Mason, som vandrede rundt. Erik vendte kort blikket bagud, og så på Masons fagter, inden han betragtede Annabell og Henrietta, der var begyndt at hviske med hinanden. Han kunne ikke høre de eksakte ord, og måtte derfor sidde med sin cola og drikke lidt af den imens. Snart kom tjeneren med maden, og Erik sad og trillede med fingre mod bordet. Mason bevægede sig hen.

”Det tog sku’ sin tid”, brummede Erik.

”Hun er en skarp tøs. Hun vil tydeligvis ikke give op med at have dig med til festen, så du skal nok forvente at blive plaget ihjel i morgen” Mason rakte ham telefonen og Erik tog imod den,. Han drejede blikket og så både Henrietta og Annabell stirre på dem.

”Hvad?”

”Jeg tænker over det, skal vi ikke sige det?” Hendes kinder var lettere røde og hans smil bredte sig straks. Det var gode tegn!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...