Vinterlejr

Vinterlejren er for de talentfulde atleter rundt fra landet, som sammen har et intensivt forløb med træning op til vinterens store konkurrencer. Skøjteløberen Annabell er yderst fokuseret på sin træning og konkurrence, da hun pludseligt får en information, der truer med at smække hende ud af kurs. Basketball spilleren Erik forsøger at holde niveauet højt og samtidigt ikke komme på kant med sine venner, når kampens hede springer ind.

3Likes
15Kommentarer
1154Visninger
AA

15. 13. December

13. December

"Erik"

Sveden drev ned af panden på ham. Svedperlerne havde allerede dannet et svedigt lag i nakken og ned af ryggen, så den grålige tanktop havde fået et svedigt og mørkegråt kulør over sig. Lyden af basketbolden der slog imod gulvet rungede i den tomme hal. De havde haft træning fra morgenen af, og Erik havde valgt at blive efter træning. Han ønskede at træne hårdere.

Rytmisk lod han fødderne bevæge sig hen over gymnastikgulvet og driblede imod kurven, inden han stoppede op ved midterlinjen. Let greb han fat med begge hænder om bolden. I morgen ville salen være fyldt og han ville have sin første kamp som holdkaptajn. Det lagde et pres på ham. Et pres som han ikke havde overvejet ville kunne finde sted. Vejrtrækningen var noget overfladisk og hivende. Erik havde presset sig selv i to timer og det var allerede middagstid. De gullige øjne fastlåste sig på kurven, og han fjedrede let i benene, mens han tog sigte til kurven. Sørgede for at time sin vejrtrækning, pulsen, boldens placering i de svedige hænder med afstanden. Alt skulle være perfekt til afleveringen. Ro i salen. Alt blev lukket ude. Han tog en dyb indånding, og satte fra jorden og kastede bolden op i en blød bue, der fløj igennem hallen og endte direkte ned i kurven. Fødderne landede på jorden og han hev efter vejret. Sådan.

Lyden af hænder der blev klappet sammen lød bag ham, og han drejede rundt på hælene, og bemærkede med det samme de blålige stramme jeans, der sad omkring hendes krop. Annabell. Hun havde en sort cardigan på og en lilla top. Fingrene gled let igennem det svedige hår, mens han så mod hende.

”Klar til i morgen?” Hendes stemme var en anelse forpassentlig. Han var ikke nået tilbage i går, han havde ellers haft planer om det, men Leonora havde været noget kontrollerende og han kunne ikke komme af med hende igen.

”Det håber jeg. Det er lidt vildt, det er første træningskamp, hvor jeg har en af de store roller”, han skævede imod hende og bevægede sig hen og hentede bolden. Dens rå overflade fik fingrene til bedre at gribe fat om den. ”Hvordan med dig? Hjalp det i går?”

”Du skal nok klare den”, sagde hun med et forsigtigt smil der lå over hendes læber. De næste ord fik hende dog til at skæve mod jorden. ”Daniel og Henrietta kom, de hjalp lidt inden vi tog en hygge aften”

Erik rynkede panden.

”Så du skippede resten af træningen og slappede af? Det lyder ikke helt som dig?” Pointerede han med et drillende smil, men der var en bekymret rynke på næsen, der indikerede at han fandt det lidt usædvanligt. Hun skippede aldrig sin træning.

”Hey! Jeg trænede faktisk, og .. Du skulle nødig snakke, du træner dig selv træt inden i morgen og du har sikkert planer om at feste hele natten alligevel sammen med dine venner” Hendes læber krummede sig sammen til noget nær en hønserøv, og han kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.

”Jeg er færdig med træning for i dag, og nej der er ingen fest i aften. Jeg har faktisk snakket med Mason og Henrietta om at kidnappe dig, så vi kunne tage ud og spise” Han så spørgende på hende. Tanken om at hive Daniel med, havde strejfet ham, men han vidste ikke, hvordan han skulle have det med den fyr og Leonora måtte ikke vide noget.

”Kidnappe mig? Hvad vil Leonora ikke tænke om det?” Annabell så spørgende på ham.

”Hvad hun ikke ved, har hun ikke ondt af?” Erik kunne ikke lade være med et skæve lidt. Der var dog en dårlig samvittighed der nagede ham, og det var ikke helt noget, som han kunne skubbe væk. ”Eller det vil sige, at jeg regner med, at hun skal ud med nogle af hendes veninder i aften. Jeg håber faktisk lidt på det, så vi ikke bliver afbrudt”

”Så .. I er stadig kærester?” Annabell sugede sin underlæbe ind, som hun krykkede sig en anelse tættere på ham. Han skævede til hende og trak på skulderne.

”Ja, det er ikke ligefrem fordi, at jeg har slået op med hende. Jeg ved bare ikke .. Skal vi ikke bare..” Han mærkede ubehaget i sin krop. Fuck, han kunne jo ikke snakke med hende om det. Han måtte dreje emnet over på noget andet. Blikket flakkede usikkert fra side til side. Hvad skulle han lige gøre. Derfor var der kun én tanke der flød ind i hans hoved. ”Alle beviser peger imod, at du skal med i aften. Så har vi en aftale eller ej?”

Det var tydeligt at se, hvordan Annabell fangede det pludselige emneskifte og ikke vidste, hvad hun skulle stille op med det. Hun sukkede tungt, og lod kort blikket glide rundt, inden de nøddebrune øjne ramte Eriks gullige.

”Jeg skal træne, du sagde selv, at jeg var faldet af på den med mit skema” Hendes stemme havde en flabet undertone og en skarp efterklang, der ramte hans øre. Han lod basket bolden ramme gulvet en enkelt gang, inden han greb den og så på hende. Han blev nød til at vende det til hans fordel, så hun ikke så det på den måde. Men hvordan?

”Så du vil hellere være sammen med skøjterne end ud at spise med mig?” Erik så sigende mod hende og lagde armene over kors omkring bolden.

”Det sagde jeg ikke!” Røg det prompte over hendes læber.

Han hævede det ene øjenbryn; ”Bevis det” Annabell imødekom Eriks faste blik. Hun kneb øjnene sammen og så lidt overvejende ud. Han gav hende godt tid til at tage stilling til det.

”Fint, men så skal Daniel også med og du skal have pænt tøj på og i bad!”

Erik kunne ikke lade være med at le ved hendes ord.

”Ser jeg måske ikke godt nok ud i det her outfit? Jeg lugter da fantastisk, en blanding af sved og sure tæer? Det er da det du er vild med?” Han blinkede kækt til hende, og bemærkede den rødlige farve der blussede op i hendes kinder, inden hun gav ham et dask over skulderen og en let latter flød imellem dem. Det var den rigtige Annabell.

*

”Erik! Lig nu den telefon fra dig!” Vrissede Henrietta og gav ham en albue i siden. Erik var lige ved, at tabe sin telefon ned i skødet og sendte derfor et lidt bestemt blik til hende. ”Hun kan godt overleve uden, at du svarer hende i bare 5 minutter”

Erik sukkede og trykkede send, inden han lagde telefonen ned i lommen, og straks kunne høre lyden der indikerede en sms. Han himlede med øjnene.

”Erik!” Masons stemme trængte igennem, men inden Erik nåede at fange, hvad det var Mason forsøgte at indikere med sine noget hentydende øjne, så hørte han Daniels ord.

”Seriøst? Hvordan kan du holde hende ud, når hun skriver konstant?” Flød det over Daniels læber. Annabell var heldigvis ude på toilettet, så Erik ikke behøvede, at se hendes udtryk igen, når han svarede på sms’er. Hun havde set noget nedslået ud og det havde han ikke brudt sig om overhovedet.

”Hey! Hun er faktisk min kæreste, så-” Hans ord blev overskygget af en kvindelig stemme, som han alt for godt genkendte.

”-Lader du dem tale sådan om mig?” Erik stivnede og drejede sin overkrop. Leonora stod med håret elegant sat op, en tætsiddende sort kjole, der fremhævede de kvindelige former og posede barmen op, mens en lang elegant halskæde hang om hendes hals.

”Uhh .. Problemer”, lød det med et grin ovre fra Daniel og Erik sendte ham et skarp blik. Han brød sig virkelig ikke om denne Daniel, så det irriterede ham, at han overhovedet var kommet med, men det var jo en af Annabells venner.

”Nej selvfølgelig gør jeg ikke det” Sukkede Erik og så op på Leonora, som vrikkede sig vej hen til ham, og skubbede stolen ud, som egentlig tilhørte Annabell. Leonora satte sig til rette, lagde det ene ben over kors, så kjolen gled op og blottede hendes elegante og solbrune ben.

”Er Annabell her også?” Leonoras tænder var sammenbidte. ”Og hvorfor har du ikke inviteret mig med?”

”Jeg sagde jo, at jeg skule ud med vennerne” Pointerede Erik. Han kunne jo ikke have Leonora med, det ville ødelægge det hele. Derfor måtte han også pointere det noget kraftigt overfor hende. Det var hun nok ikke helt tilfreds med, men det blev hun altså nød til at blive. Han kunne jo ikke tage hende med? Det ville ødelægge hele fidusen idet.

”Og hvornår er Annabell blevet en af vennerne? Har vi måske ikke talt om, at du ikke skal snakke med hende mere?”

”Hun er min veninde for fanden Nora,” Erik sukkede tungt. Hvorfor var det også lige, at de skulle have denne diskussion lige nu? Annabell kunne komme tilbage hvert øjeblik og hun måtte for guds skyld ikke opdage Leonora her. Det ville ikke ende godt. Han måtte finde på noget. Hvad skulle han gøre ved det? Hans hjerne arbejdede på højtryk for at finde frem til en løsning på dilemmaet.

”Nora slap nu lidt af-”

”- Du skal slet ikke starte på noget Mason! Du holder bare munden lukket eller også skal jeg nok sørge for,  at du får problemer med træner Seegar” Leonora sendte ham et overlegent blik. Erik hævede det ene øjenbryn. ”Kom nu bare med hjem Erik”

Hun lænede sig helt tæt ind til hans øre og nappede ham i øreflippen, så det sendte et gys igennem hans krop; ”så skal jeg vise dig nogle tricks, som du vil elske”

”Vi skal ud og bowle bagefter, så desværre Nora. Jeg skal nok sørge for, at han er hjemme til senere” Skyndte Mason at bryde ind, hvilket Erik fandt meget heldigt, for han havde ikke noget klar til modargument. Han sad lidt og stirrede på hende, inden han rømmede sig.

”Vi har lidt nogle planer, og du måtte med glæde deltage, hvis du ikke havde brækket Annabells ben”, Henrietta sørgede for at ligge et sarkastisk tryk på glæde, da hun bestemt ikke var enig i den del.

Daniel sad og smågrinte.

”Smut hjem i dit glashus prinsesse”, små lo Daniel.

Det var tydeligt at Leonora var ved at ryge op i det røde felt, for hun knyttede sin hånd og kneb øjnene sammen, mens hun så noget indgående på Erik.

”Lader du dem bare tale sådan til mig?” Hendes tænder var næsten blottede, og Erik sukkede.

”Nej, jeg kan ikke lade dem .. Kom” Sagde Erik og sukkede. Han skubbede sig op af stolen og så lidt på selskabet. ”Jeg kommer om lidt”

Han gjorde et nik lidt længere væk, og sammen med Leonora bevægede de sig lidt fra bordet for at diskutere.

*

Erik nåede ikke andet end lige, at komme tilbage til bordet og sætte sig ned på sin stol. Leonora havde været noget arrig og havde ikke haft nogle gode overtalelsesevner, der ikke indbefattede andet end sex. Så han havde fået afvist med, at han jo ikke havde hængt ud med vennerne i et stykke tid og at de kunne ses bagefter. Hvilket så havde resulteret i, at hans mobil allerede var begyndt at vibrere. Annabell var stadig ikke kommet tilbage konkludere Erik, som han sank ned i sin stol.

”Det kan godt være hun er lækker, men kæft en diva du har dig der!” Eriks blik blev mødt af Daniel, der sad henslængt i en af stolene omkring det runde bord.

”Daniel!” Henriettas stemme var noget skinger og bestemt, som det lød.

”Hvad? Jeg siger det bare. Altså hvis jeg ikke var til-” Udbrød han og slog armene en smule ud til siden, så han kort var ved at ramme Mason, der sad på den ene side.

”-Hold nu bare kæft!” Henriettas læber var trukket helt sammen til en stram streg og hun så noget bestemt på ham. Erik skubbede med det samme stolen tilbage. Det her gad han virkelig ikke stå model til, så kunne de fandme rende og hoppe. Så skulle han alligevel være taget med Leonora med det samme. Det her fungerede bare ikke. Han kunne ikke have det. Han rejste sig op og trådte væk fra pladsen og smed nogle penge på bordet for demonstrativt at melde sig ud af selskabet. De andres blikke blev hurtigt rettet imod ham, men kun Mason så ud til at fange idéen med det.

”Erik! Bliv her nu” Forsøgte Mason.

”Jeg gider ikke høre på mere kritisering af Leonora. Det kan godt være, at I ikke bryder jer om hende, men så kan i sige det et andet sted.” Erik slog den ene hånd ud i luften og trådte væk. Han nåede ikke at bevæge sig langt, inden han stoppede op ved lyden af Daniels stemme.

”Prøv lige at hør dig selv?” Lo Daniel med rystende hoved. ”Hvordan lyder det ikke i hovedet på Annabell tror du, når det er meningen at I skal ende sammen”

Knoerne blev lysere, som han knyttede dem sammen og mærkede anspændtheden i sit kæbeparti, da han vendte rundt på hælene og så på Daniel med et sammenbidt udtryk.

”Hvad sagde du?”

”Det er hans loyalitetsfaktor – Når Erik har sat sig noget i hovedet, så er det sådan det fungerer og lige nu har han det lettest ved ikke at tage stilling til noget”, Mason trak på skulderne. Erik sendte ham et skarpt blik. ”Hvad? Det passer jo? Bliv her nu?”

”Går .. Går du?” Annabells stemme lød bag ham og han vendte sig rundt og sukkede tungt. Hun havde slet ikke opdaget noget. Faktisk havde hun været væk længe. Hvad havde hun lavet ude på det toilet? Hans blik gled over hende, og sugede alle små detaljer ind. ”Du kan ikke gå endnu, vi har ikke fået dessert”

Han åbnede munden for at sige noget.

”Han skal hjem til sin kæreste” Daniel så noget anspændt ud.

”Daniel!” Han fik en albue i siden af Henrietta, der sendte ham et skarpt blik. ”Hold nu din kæft, ellers så finder jeg ikke nogen fyre til dig”

Mason spærrede øjnene op og drejede sit ansigt imod Daniel; ”Er du gay?” Fløj det over hans læber noget chokeret og han rykkede stolen væk.

Erik sukkede og rystede på hovedet.

”Nej, jeg gider bare ikke høre mere på, at I kritiserer Leonora. Jeg bliver, hvis vi stopper med at snakke i de baner”, pointerede Erik.

Annabell fik krykket sig hen til Erik og gav hans hånd et blidt klem.

”Bliv .. Bare lidt endnu”, hun sendte ham et blidt smil og han endte med at give sig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...