Den drømmeløse


3Likes
10Kommentarer
155Visninger
AA

1. Kan jeg mon klare det?

Jeg vil ikke leve mere, kan jeg mon klare det?
Alt er så forfærdeligt. Er der overhovedet en mening med livet?
Jeg kan ikke se hvorfor lige jeg skal leve. Hvorfor mig?
Hvorfor ligger jeg her, hvorfor er jeg ikke en engel i himlen eller en dæmon i helvede?Hvorfor bliver man født for at dø?  
Jeg ligger her i min seng, og sover. Jeg sover, og jeg vil ikke vågne.
Til min fordel, så kan jeg ikke vågne. Der er noget i mig der bare ikke vil op.
Før jeg gik i seng, sørgede jeg for at folk ikke ville bemærke, hvis jeg pludselig ikke var her mere, tog nok panodiler til det ville ende galt, og nu ligger jeg her.
I min søvn, og ikke har brug for at vågne, for at leve sit sørgelige liv.
Alle mine venner, mener jeg har alt, at alle elsker mig.
De kan ikke se, hvor alene og fortabt jeg faktisk er. Det er ikke min fejl.
Som jeg ligger her, i min drømmeløse søvn, mærker jeg noget kradse på min hals, jeg følger mig frem til en lille fugl.
Jeg får pludselig en trang til at brække mig, hele mit liv passere revy, og jeg kan ikke andet end at smile, jeg kunne vågne.
Jeg rejser mig, fuglen flyver hen på min stol, og brækket flyder ud af mig, som et vandfald, det smukkeste vandfald jeg har set.
Det kan ikke være andet end et tegn, tænker jeg.
Et tegn om at der er brug for mig, at jeg bare skal ud med alle mine problemer, at det er ikke min tid endnu, jeg skal leve, og jeg skal leve livet.
Der må være en grund til at lige netop den fugl landede på min hals, at den kærtegnede mig så blødt så jeg kunne mærke det, og derfor vågnede jeg, det var den eneste grund til jeg brækkede mig, det grunden til at leve.
Gad vide hvem der havde sendt fuglen, så kloge er fugle da ikke, at de selv kan se hvem der har brug for et råb om hjælp.
Jeg er frisk og i live, jeg ved der er en, en derude der passer på mig.
Det er en rar tanke at tænke, jeg kan ikke andet end at smile ved den tanke.
Jeg får en følelse, af at det er Gud der vil skabe en forbindelse ned til mig, for at passe på mig, for at hjælpe mig, i de svære tider.
Nu ved jeg, at jeg ikke er alene, at jeg har en ved min side, og tænk det tog mig kun nogle panodiler og en sød fugl at vide at livet faktisk er noget værd.  

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...