Santas Little Helper (færdig)

Julen nærmer sig hastigt og alle er så småt i gang med at pynte op eller finde julepynten frem - Lige ledes burde det være på samme vis hos den verdenskendte Justin Bieber. - Meget er gået op og ned for ham, særligt hvad angår kærligheden til Selena Gomez. Han har nu opgivet alt omkring Selena og lykke er ikke ligefrem det der fylder hans hjerte. Selv glæden til julen har forladt ham. Nordpå - faktisk Nordpolen, er der fuld gang i løjerne hos Julemanden og alle hans hjælpere. Julie Noel Claus på 17 år er en rigtig drillenisse og ingen ringere end Julemandens datter. Julie er selv Belieber - Sjovt nok! Så Julemanden ser det kun som passende, at Julie vil finde juleglæden frem hos Justin - Hun får til opgave, at hjælpe Justin på rette vej, men hvad sker der, når Justin pludseligt opdager Julie? Er det på godt eller ondt? Følg med i en blanding af eventyr, jul og umage kærlighed, når jeg åbner den første kalenderlåge på mandag d 1 December ;)

138Likes
390Kommentarer
31280Visninger
AA

24. Advents Special


Advents Special

Julies synsvinkel:

Jeg følte mig meget afkræftet og bare tanken om at jeg nok snart ville ende mit liv, var ikke nogen skøn tanke. Overalt i centret var der jul, men det kunne slet ikke løfte på mit humør. Jeg følte mig tom i hjertet og maven fuld af savn til Justin.

"Undskyld?"

Hans stemme gav mig den dejligste kuldegysning ned ad ryggen og følelsen af sommerfuglene i maven vendte tilbage. Jeg flyttede mit blik mod min venstre side og jeg havde slet ikke hørt forkert. Der sad han jo. Han smilte på en bedrøvet måde.

"Er du okay? - Du burde vidst hellere ligge i din seng og blive rask i stedet...", kom det med et smil fra ham. Jeg sank en klump.

"Justin? Du fandt mig...", svarede jeg med hæs og træt stemme. Han smilte svagt og foldede sine hænder foran sig ud foran hans knæ.

"Nå ja, selvfølgelig ved du hvem jeg er?", svarede han med et skuldertræk og smilte skævt.

"Please, lov mig ikke at skrige og trække opmærksomhed til dig? Det vrimler med paparazzis og fans her i centret...", grinte han svagt.

Jeg så trist på ham og så derefter ned i skødet på mig selv og det gik op for mig, at han ikke anede hvem jeg var? Jeg følte tårerne rende ned ad mine brandvarme kinder. Jeg fornemmede at han satte sig ved siden af mig og jeg følte en hånd nusse mig på ryggen udenpå mit tæppe.

"Du er da vidst langtfra okay? Kan jeg gøre noget for at hjælpe dig på nogen måde?", spurgte han lavt.

Jeg græd stille og så op og fandt hans bekymrede blik på mig.

"Sig, at du elsker mig, Justin og giv mig et kys?", svarede med et spørgsmål. Han så overrasket på mig og grinte akavet.

"Haha ej, nok tager jeg mig af andre mennesker i nød, men ligefrem siger til dem, at jeg elsker dem for der efter at kysse dem? - Ej, jeg går ikke bare sådan til værks på tilfældige piger uden at lære den pågældende pige at kende først...", grinte han svagt. Jeg hulkede.

"Jeg savner dig...", hulkede jeg. Justin så med et bekymret blik på mig.

"Undskyld, men kender jeg dig overhovedet? Du sidder ligefrem og taler til mig, som om vi skulle have haft noget sammen?", grinte han akavet. Jeg tørrede mine brændende kinder.

"Justin, husker du slet ikke din Julie?", spurgte jeg bedrøvet. Han stivnede og så chokeret på mig.

"Hedder du Julie?", spurgte han lettere bleg i ansigtet. Jeg nikkede stille.

"Julie Noel Claus?", spurgte han yderligere.

Jeg grinte svagt og følte glæden over at han huskede mit navn.

"Du husker mit navn?", snøftede jeg med et bedrøvet smil.

Han bed sig i underlæben og så undskyldende på mig.

"Min mor fortalte om dig, men jeg troede virkelig ikke, at det var sandt? Men så er det dig, som jeg har været sammen med?", forklarede Justin med et målløst udtryk.

Jeg nikkede og græd nu af glæde. Justin smilte nærmest ikke.

"Det er forfærdeligt, Julie, men jeg kan altså slet ikke huske dig...", svarede han med et trist udtryk.

Jeg følte den største knude i maven igen. Jeg hulkede voldsommere end før.

"Julie, du må ikke græde... Kom, lad mig give dig noget sødt, der kan hjælpe lidt på humøret...", forklarede han stille.

Jeg snøftede hårdt ind og stoppede mine hulk og betragtede ham opmærksomt. Han smilte kærligt.

"Nå, var det noget der kunne friste?", spurgte han med et lille smil, mens han holdte halvt om mig.

Jeg nikkede og tørrede de forvildede tårer væk fra mine kinder.

"Kun hvis du går med?", spurgte jeg med et rystende stemme. Justin smilte forsigtigt og nikkede.

"Det skal jeg nok... Nu hvor jeg ikke husker dig, med at jeg ved at jeg har været sammen med dig, så kan vi lige så godt lære hinanden bedre at kende, ikke?", spurgte han lavt med et lille smil.

Jeg nikkede og lod ham hjælpe mig op og stå. Mine ben vaklede og jeg følte mig virkelig svag, så jeg følte mine ben forsvinde under mig i sekunder, hvor Justin hurtigt greb fat om livet på mig. Han smilte svagt.

"Hovsa, det var da lige ved at gå galt?", smilte han svagt. Jeg nikkede forlegent. Han smilte kærligt.

"Du må godt lægge din arm over min nakke, så du kan støtte til mig...", forklarede han stille. Jeg nikkede, Han lagde sin ene arm over min lænd og vi begav os over mod en café ikke langt fra hvor vi havde siddet på bænken.

Jeg mødte Justins smukke brune øjne, da han hjalp mig ned at sidde på en stol ved caféen. Jeg så op på ham og fulgte ham med blikket.

"Kan du lide kakao?", spurgte han med et lille smil. Jeg nikkede med et lille smil.

"Med skumfiduser i...", svarede jeg med et lille fnis.

Justin nikkede med et stort smil og satte sig over for mig. Han vinkede en tjener over. En ret køn brunette, som smilte på en ret flirtende måde til Justin og det var tydeligt, at hun havde fanget hans opmærksomhed. Det gjorde ondt i hjertet, at se ham smile og grine over hendes små bemærkninger, mens hun tillod sig at røre ham på skulderen. Jeg kunne mærke at jeg bare fik det dårligere end før. Justin så hen mod mig med et smil, men hans smil blegnede sekunder efter.

Det føltes som om alt bare sortnede for mig.

"Julie, er du okay?", hørte jeg hans stemme forvrænge sig. Alt sortnede...


Jeg vågnede stille i en varm og dejlig seng. Jeg glippede mine øjne op og så Justin siddende i en lænestol tæt ved mig. Han havde en bog liggende på skødet mens han sad og sov op ad armlænet. Jeg satte mig op for at orientere mig om værelset, men det virkede slet ikke genkendeligt. Dog kunne jeg mærke, at det at jeg var i enerum med Justin, havde hjulpet en del for mit velbefindende.

Jeg vendte blikket ligefrem og så nu en flot udsigt med snevejr. Det var mørkt, men nogle lysspots rundt om huset jeg var i sammen med Justin, måtte gøre at der blev lyst en anelse op. Jeg vidste bare, at dette sted vi var, havde jeg aldrig været i før.

Jeg flyttede blikket hen til Justin, der stadigt sad op og sov. Jeg følte kræfterne til at rejse mig fra sengen og jeg opdagede, at jeg havde en lang hvid natkjole på. Jeg gik stille hen til Justin og satte mig på hug mellem hans ben på gulvet og skrævede lidt til den åbnede bog, som han havde på skødet af sig. Jeg greb forsigtigt i den og skimmede over de mange ord.

Den så mig ikke helt genkendelig ud, så jeg vendte bogen om og så på forsiden og læste:

"Nightmare before Christmas af Tim Burton...", mumlede jeg med et lille smil og lage nu mærke til den dystre omslag og det gik endelig op for mig, at det var en julehistorie, bare på den dystre måde.

Jeg sad på hug og bladrede lidt i siderne og måtte indrømme at fortællingen faktisk fængede mig.

"Hey..."

Han nærmest hviskende stemme fik min opmærksomhed og jeg så op fra bogen og så op og så Justin sidde og grine svagt.

"Du er ude af sengen? Har du fået det bedre?", spurgte han lavt med et skævt smil.

Jeg fniste svagt og nikkede lettere forlegen. Han så flygtigt ned på bogen.

"Kender du historien?", spurgte han med et lille skævt smil. Jeg rystede på hovedet med et lille smil.

"Det er en julehistorie, ikke?", spurgte jeg stille. Justin grinte svagt og greb ud efter bogen.

"Tja, det er en alternativ og dyster julehistorie, men ja det er bestemt en julehistorie og den er ganske god - Skal jeg læse højt for dig?", spurgte han med et lille smil. Jeg smilte stort og nikkede ivrigt.

"Det må du meget gerne!", jublede jeg og nærmest løb hen i sengen igen og lagde mig ned under dynen igen, der stadig var dejlig varm og tilpas.

Justin grinte svagt og rejste sig fra lænestolen og gik hen mod mig og satte sig på sengekanten og  satte sig oven på den anden dyne, der lå ved siden ad mig og han lænede sig op ad sengegærdet. Han så smilende ned til mig.

"Du ser meget mere frisk ud - Du har fået en lidt sundere kulør - Det klæder dig, Julie...", forklarede han stille. Jeg så smilende op til ham og nikkede.

"Jeg har det også bedre end jeg ellers har haft de sidste to til tre dage...", svarede jeg stille. Justin nikkede med et lille smil, mens han så ned på mig.

"Det er jo kun godt...", svarede han med et blink med øjet.

Jeg fniste og lagde mig om på siden med fronten mod ham og puttede dynen over min skulder.

"Hvor er jeg henne?", spurgte jeg nysgerrigt. Justin smilte svagt.

"Vi er i mit sommerhus i Canada - Bare rolig, vi er afsondret fra det meste af omverdenen, eftersom huset ligger op ad skov og floden ligger lige neden for enden af baghaven. Jeg og min familie skal holde jul her... Vil du være med til julen?", forklarede han med et lille smil. Jeg smilte lykkeligt og nikkede.

"Det vil jeg meget gerne, Justin..."

Han nikkede med et smil.

"Ja, du undrer vel over hvorfor jeg ikke bragte dig til hospitalet, men i stedet tog dig med hertil, ikke?", spurgte han stille med et lille smil. Jeg fniste.

"Jeg har da ikke noget imod det...", fniste jeg stille. Justin grinte og nikkede.

"Nej, det regnede jeg heller ikke med, men det var min mormor og min mor, der sagde jeg skulle, eftersom de udmærket kender dig i forvejen... Det gør Kenny og min morfar for den sags skyld også, men det var min mormor og mor, der mente, at det var det bedste at du kom med os... Jeg forstod ikke helt hvorfor, men min mor mente, at du stod meget alene og ingen familie eller venner har omkring dig...", forklarede han stille.

Jeg nikkede svagt bedrøvet over, at jeg vidste, at min far stadigt var i Canada, hvis ikke han var klar over at jeg var hos Justin nu, for vidste han det, så var han nok også taget hjem til Nordpolen, men jeg tvivlede stadigt, for Justin havde ikke sagt at han elskede mig endnu eller for den sags skyld kysset mig. Det var dog gode tegn, at jeg havde det meget bedre, nu hvor jeg var hos ham.

"Er det rigtigt, at du ikke findes i folkeregisteret? - Du er en meget mystisk pige...", spurgte han stille.

Jeg kunne ikke så godt afsløre mig selv, nu hvor han ikke huskede mig. Jeg ville for alt i verden ikke skulle gennemgå de grufulde dage igen, hvor han ikke troede på mig, at jeg var en nisse. Ja, så ville jeg hellere lade ham finde sandheden selv. Jeg smilte svagt og nikkede.

"Jeg ved ikke helt hvordan det går til, men sådan er det bare, Justin...", svarede jeg stille. Justin nikkede med et lille smil og slog op på første side i bogen og så atter ned på mig.

"Uanset hvad, Julie, så skal du ikke snydes for en jul, der vil være uforglemmelig... Jeg skal nok passe på dig så længe...", svarede han med et lille smil. Det varmede om mit hjerte det han sagde. Jeg nikkede med et fnis.

"Læs for mig!", fniste jeg.

Justin nikkede med et smil og flyttede sit blik ned i bogen og begyndte at læse. Hvis jeg kunne fryse tiden fast, skulle det være nu. For jeg fandt det så dejligt og hyggeligt ved at Justin lå og læste julehistorie for mig, mens jeg puttede mig godt under den dejlige varme dyne.

"Holde jul med Justin og hans familie - Jeg glæder mig mere end nogen anden til det...", tænkte jeg spændt og slappede af til hans fortælling. Hans dejlige stemme var som sød musik i mine ører.....

Det var så adventsgaven ;)

Nå, jul med Justin og hans familie? - Der var Julie bare heldig!

Vil Justin nogensinde komme til at huske Julie igen?

Julen nærmer sig med hastige skridt - Kun tre dage tilbage!

Vil det blive rigtigt jul og vil historien ende lykkeligt?

Følg med i morgen, når jeg åbner for d. 22 december ;)

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...