Santas Little Helper (færdig)

Julen nærmer sig hastigt og alle er så småt i gang med at pynte op eller finde julepynten frem - Lige ledes burde det være på samme vis hos den verdenskendte Justin Bieber. - Meget er gået op og ned for ham, særligt hvad angår kærligheden til Selena Gomez. Han har nu opgivet alt omkring Selena og lykke er ikke ligefrem det der fylder hans hjerte. Selv glæden til julen har forladt ham. Nordpå - faktisk Nordpolen, er der fuld gang i løjerne hos Julemanden og alle hans hjælpere. Julie Noel Claus på 17 år er en rigtig drillenisse og ingen ringere end Julemandens datter. Julie er selv Belieber - Sjovt nok! Så Julemanden ser det kun som passende, at Julie vil finde juleglæden frem hos Justin - Hun får til opgave, at hjælpe Justin på rette vej, men hvad sker der, når Justin pludseligt opdager Julie? Er det på godt eller ondt? Følg med i en blanding af eventyr, jul og umage kærlighed, når jeg åbner den første kalenderlåge på mandag d 1 December ;)

138Likes
390Kommentarer
31342Visninger
AA

8. 7 December


7. December

Julies synsvinkel:

"Mere kakao, frøken?"

Hendes stemme fik mig til at se op på hende med et vildt glad smil og jeg nikkede og så over mod montren og pegede.

"Og gerne et stort stykke af den der mandeltærte med godt med flødeskum på!", svarede jeg lækkersultent. Servitricen så overrasket på mig.

"Hold da op for en sød tand at have fra morgenstunden! - Hvordan kan de holde dem så godt?", spurgte den muntre servitrice. Jeg fniste.

"Det er de søde sager, der gør det!", svarede jeg bestemt med et pjattet smil. Servitricen så mærkeligt på mig.

"Nå nå!", svarede hun blot og hældte kakao op til mig og gik derefter hen til montren og skar et stort stykke tærte ud og lagde på en kagetallerken og sprøjtede flødeskum på toppen, hvor hun derefter kom hen til mig og anbragte tærten på bordet foran mig.

"Velbekomme!", sagde hun med et svagt smil og gik om bag skranken igen, for at servicere andre kunder, hvor de fleste skulle have kaffe og rundstykker eller en brunch-tallerken.

Jeg havde da selv spist brunch, men jeg kunne aldrig holde inde med de søde sager. Det var ligesom dem, der var en stor del til at gøre mig til den søde nissepige jeg var.

Jeg skar en bid tærte ud med min kagegaffel og førte den ind i min mund og kunne ikke lade være med at tænke på dagen i går, da:

"Er det her eventyrland?", spurgte jeg lettere undrende og sad og betragtede det underlige sted med en hel del mennesker, hvor der kom larm fra boder med bamser, lykkehjul, en stor gondol og andre forlystelser.

Justin lagde en hånd på mit ene lår og fik derved min fulde opmærksomhed. Han smilte smørret.

"Tja, måske ikke ligefrem eventyrland, men den giver masser af sjov og kildren i maven - Kom!", svarede han i højt humør og han var den første til at stige ud af bilen.

Jeg steg selv ud og sekunder efter, stod Justin med en lille sort dims i hånden, som han vidst trykkede på, for den fik bildørene til at lukke og låse - Smart, det måtte jeg give ham. Jeg stod som lettere forstenet over det ret store tivoli. Nok havde vi vores eget tivoli hjemme i nordpolen, men det var nu ret lille og det kedede mig lidt efterhånden, fordi det skulle være tilpasset nisserne, der sjovt nok ikke kunne lide det alt for vildt, så ja, jeg foretrak skøjtebanen og kælkebakkerne i stedet.

Justin brød mine tanke på nordpolen, ved at gribe fat om min hånd og vi begyndte at gå hen mod tivoliet. Jeg så undrende på ham.

"Plejer du ikke, at have dine livvagter med, Justin?", spurgte jeg forundret.

Justin smilte skævt og nikkede.

"Jeg har bare brug for at være mig selv lige nu og det er måske risikabelt, men somme tider må man bare tage nogle chancer - Har jeg ikke ret?", smilte han smørret.

Jeg fniste og nikkede og følte varmen i kinderne.

"Jo, det kan jeg sagtens følge dig i...", svarede jeg forsigtigt.

Vi gik et lille stykke, til vi kom "indenfor" i tivoliet. Jeg kunne pludseligt se ret mange skægge og sjove forlystelser, som jeg bestemt aldrig havde prøvet før. Jeg begyndte at hoppe af glæde, mens jeg stadigt holdte i Justins højre hånd.

"Vi skal prøve den der ovre - Kom nu! Kom nu! Kom nu!", hoppede jeg febrilsk med spænding i maven og pegede over mod en forlystelse, der hed "Breakdancer" hvor vognene roterede på en skrå plade, der roterede samtidigt og så i ekstrem høj fart, så jeg var sikker på at blive rundtosset og få kildren i maven over det.

Justin grinte smørret og nikkede.

"Den er jeg helt med på, smukke!", udbrød han med et lille frækt grin.

Jeg følte atter at han hev benene væk under mig igen og fik varmen til at stige i mine kinder. Han blinkede med det ene øje med et ret charmerende smil.

"Lad os gå over og prøve den!", sagde han med et lille grin.

Jeg nikkede og sammen gik vi over til Breakdancer og stilte os i kø...

"Smager tærten godt?"

Jeg blev afbrudt mine tanker på dagen i går og så lettere forvirret op på servitricen og nikkede med et smil.

"Ja, den smager skønt, tak!", svarede jeg med et smil.

Hun nikkede og gik videre med kaffekanden i hånden over mod nogle andre kunder.

Jeg tog endnu en bid af min tærte og smilte over tanken om, da vi sad i gondolen sammen:

"Det er ret julet, det her!", udbrød Justin med et fjollet grin. Jeg så undrende hen på ham.

"Hvad mener du med julet? - Jeg ser ikke ret meget julepynt her?", svarede jeg undrende.

Justin grinte pjattet og satte sig hen ved siden af mig, så gondolen gyngede en smule. Hans varme var en skøn følelse tæt på, selv om vi befandt os i Californien med 17 graders varme. Nok var jeg en pige fra det kolde nord og jeg elskede sne, kulde og is, men Justins kropsvarme tæt på, føltes behageligt på en anderledes måde, som var svær at beskrive.

Ja, det var gået op for mig nu - Jeg var virkelig forelsket - I et menneske, og det var slet ikke godt!

"Stik imod alle regler!", fløj det ud af munden på mig, så jeg opdagede for sent, at jeg havde tænkt lidt for højt. Justin grinte og fik min opmærksomhed ret tæt på med hans intense øjenkontakt.

"Hvad?!", spurgte han i grin. Jeg rystede febrilsk på hovedet.

"Ikke noget!", svarede jeg pinligt berørt og så væk fra ham og ud mod horisonten.

Jeg mærkede en hånd lægge sig om min hage og tvang mig til at se ind i hans ret smukke brune øjne.

"Hvad er, stik imod alle regler?", nærmest hviskede han på en ret forførende måde.

Jeg kunne mærke mit hjerte slå flere dobbeltslag på én gang. Min krop opførte sig stik modsat af hvad jeg ville have den til. Jeg skilte mine læber svagt. Indrømmet - Jeg fik åndenød over ham og hans nærvær. Han smilte slet ikke, men veg ikke det intense blik fra mig og han lod mig ikke se væk fra ham, eftersom hans hånd stadigt lå om min hage og kind.

"At nisser og mennesker skal have et intimt forhold...", mumlede jeg nærmest stille. Justin kunne ikke lade være med at grine svagt over mit ret seriøse svar.

"Du er sjov, smukke...", svarede han med et lille grin, men blev hurtigt alvorlig igen og jeg kunne mærke hans ånden på mine læber, der pludseligt føltes voldsomt tørre.

Jeg burde fjerne mit ansigt fra hans, men hans mund dragede mig.

"Jeg bliver nød til at kysse dig...", hviskede han så tæt på min mund, så han pirrede mine læber med strejf fra hans egne læber. Jeg gispede opgivende.

"Kys mig...", svarede jeg stille og var temmelig overrasket over, at jeg faktisk havde sagt det selv.

Justin tøvede ikke og jeg lukkede mine øjne og lagde min venstre arm om nakken på ham. Hans kys var ubeskriveligt varmt, blidt og lækkert. Jeg kunne ikke lade være med at stønne svagt over det og da jeg følte hans tunge skille mine læber, gav det et lille gib i min krop, men jeg lod ham få adgang og hold da op! - Aldrig havde jeg troet at tungekys kunne være så dejlige. Jeg havde dårligt lyst til at fjerne mig fra hans mund igen. Vores tungekys blev også mere og mere intens og jeg holdte automatisk op med at tænke på jul, nordpolen, nisser og alt muligt andet. Mine tanker svirrede kun om Justins fantastiske brune øjne, hans dejlige nærvær og hans fantastiske kys, der var det allerbedste jeg nogensinde havde oplevet i mit syttenårige liv.

"Ahreeem! Vil i være venlige at stige ud af gondolen, så andre også kan prøve?"

Mandens stemme afbrød vores kys, men vi så slet ikke på manden, for hverken Justin eller jeg kunne få vores blikke fra hinanden.

"Hvor er du dejlig...", hviskede han og kærtegnede min kind med hans pegefinger og gav mig endnu et blidt lille kys på mine læber, inden han rejste sig fra sædet i gondolen og gik ud. Jeg følte mig lige nu så høj på alle måder.

Justin tog imod min hånd, da jeg selv steg ud af gondolen fra pariserhjulet - Jeg var smask hamrende forelsket i Justin Bieber...

Jeg kom lettere til mig selv og spiste tærten færdig og i al diskretion tryllede jeg lidt penge frem og lagde på bordet og rejste mig og begav mig ud af dineren. Jeg gik forbi en strand og grinte lidt over at der var blevet anbragt en kunstig skøjtebane her, men den skulle bestemt prøves, så jeg tryllede mine egne elskede skøjter frem og greb dem i hånden og begav mig hen mod skøjtebanen.

"Kunstigt is...", mumlede jeg med en rynken på næsen.

Ja, behøvede jeg at sige, at jeg foretrak den ægte vare?

Jeg satte mig på kanten af skøjtebanen og smed mine små sorte ankelstøvler og tog mine knaldrøde skøjter på, hvor der var fint juleglimmer i guld strøet på og små søde juleklokker på hælene. Ja, jeg elskede den slags - Behøvede jeg at sige mere?

Jeg rejste mig og begyndte at skøjte af sted i høj fart rundt på isen. Jeg elskede skøjtedans og tog tilløb til at lave en piruette og hvor jeg ligesom havde forventet at alt gik som det skulle, eftersom jeg var én af de bedste til at skøjte på isen i nordpolen, så gik det faktisk galt og jeg endte på numsen og slog mig pænt hårdt. Jeg fik mange skæve smil omkring mig.

"Måske, du skulle lære at skøjte ordenligt først, før du vover dig ud i skøjtedans!", kom det grinende fra en random fyr. Jeg forstod ingenting? Jeg plejede at danse perfekt.

"Det er på grund af den kunstige is - det er jeg ikke vant til!", svarede jeg med et sarkastisk smil...


  Imens nogle minutters kørsel fra skøjtebanen...


Justins synsvinkel:

Siden dagen i går, havde jeg ikke bestilt meget andet end at tænke på Julie - Dejlige Julie, som jeg faktisk ikke kendte ret meget til, ikke engang hendes fulde navn, men fuck det - Jeg var virkelig forelsket. Hun kyssede virkelig dejligt og jeg var faktisk pænt tilfreds med, at jeg ikke bare havde ignoreret hende.

Hvad jeg egentligt lavede i min bil på denne tid over middag, undrede mig lidt? Det var som om, at skøjtebanen dragede mig, siden jeg havde stået op, og jeg forstod det ikke helt? Men hvad var der også at forstå? Det var vel egentligt den tid på året, hvor alt var magisk! Jeg parkerede min audi på strandparkeringen og så flygtigt i bakspejlet, at den sorte range rover med Moshe og Kenny, kom sekunder efter og parkerede ved et spot et par pladser ved min. Jeg steg ud og straks opdagede jeg ret mange mennesker, der stod og snakkede i mundene på hinanden, mens de stod med deres iPhones og smartphones og hvad ved jeg i retning mod mig.

Ja, jeg var da slet ikke født i går. De filmede mig selvfølgelig! Jeg gik om og åbnede bagagerummet og greb ud efter mine skøjter, som jeg gerne brugte til is-hockey og sådan.

"Er du helt sikker på, at du vil det her, Justin og så uden dine venner eller familie?", kom det bag fra mig, hvor det var tydeligt, at det var Moshe der spurgte mig.

Jeg smækkede bagklappen i bilen i, og trykkede på den elektroniske bilnøgle, så bilen bippede højt i strandområdet og jeg vendte mig mod Moshe og Kenny med et bredt smil og trak på skuldrene.

"Det er det jeg vil! Isen kalder!", svarede jeg i ret højt humør og jeg vidste udmærket godt hvorfor? - Det var hendes skyld - Julie!

Vi begav os alle tre over mod den kunstige skøjtebane og jeg blev lettere målløs over, hvem der var ude på isen, blandt en masse andre randomme mennesker.

"Det er jo vildt?", mumlede jeg ved siden af mig selv over, at se Julie praktisk talt lege "Bambi på glatis" på isen, for god var hun bestemt ikke, men en sød og charmerende klumpedumpe.

Jeg kunne ikke lade være med at grine smørret over det og puffede lettere til Kennys ene overarm.

"Der har vi hende, min søde Julie!", udbrød jeg smørret. Både Kenny og Moshe så overraskede på mig.

"Var det derfor, at du ville tage alene til skøjtebanen, for at være sammen med din såkaldte Julie?", spurgte Moshe ved siden af Kenny. Jeg grinte indestængt og rystede målløst på hovedet.

"Nej, jeg vidste seriøst ikke, at hun var her, men det er passer mig faktisk perfekt, for så kan jeg måske lære hende endnu bedre at kende - Og lige nu er jeg sikker på, at jeg skal til at lære hende en hel del skøjtelektioner!", grinte jeg smørret og begav mig helt hen til skøjtebanen og satte mig på kanten og smed mine røde Supras og satte dem op på siddekanten og tog mine sorte, smarte og nok lidt småslidte elskede skøjter på, men de var behagelige og gode at skøjte med.

Jeg vidste at Kenny og Moshe holdte dem en anelse på afstand. De skulle ved Gud ikke rende mig i røven hele tiden, men det var betryggende at havde dem i nærheden. 

Jeg sad og betragtede Julie, der opførte som en lettere arrig klumpedumpe på isen og en masse skøjtende omkring, grinte bare ad hende. Jeg kunne heller ikke lade være, for jeg måtte indrømme, at hun virkelig havde gå-på-mod med sine utallige kluntede stunts på isen. Hun røg atter på halen på isen og det så lettere risikabelt ud, at hun bare blev liggende på isen. Måske ikke det bedste sted at ligge blandt så mange skøjtende.

"Hej Justin!", hørte jeg lige et par piger et stykke fra mig, stå og råbe og vinke med store smil.

Jeg smilte igen og vinkede og rejste mig og skøjtede stille hen mod Julie, der bare lå og kiggede op i luften. Jeg standsede lettere ud for hende og bukkede mig forover og rakte min hånd ned til hende. Hun opdagede mig med store øjne.

"Justin? Hvad i alverden laver du her?", spurgte hun med en pæn overraskelse i ansigtet. Jeg grinte smørret og fugtede mine læber.

"Jeg kunne spørge dig om det samme, men jeg tror det er skæbnen der spiller os begge et puds? - Kom her Bambi!", grinte jeg og hun tog imod min hånd og lod mig hjælpe hende op at stå med ret usikre bevægelser på sine skøjter, der ellers så utrolig jule-agtige ud.


"Bambi? - Hvem er Bambi?", spurgte hun undrende og holdte fast i begge mine hænder, mens hun prøvede at holde den pokkers balance på isen. Jeg grinte smørret.

"Det er helt sikkert dig, der er Bambi - Du er en total klumpe-dumpe på isen... Tror du ikke, det er på tide, at jeg lærer dig hvordan man mestre isen her?", grinte jeg med et blink med øjet og turde ikke slippe hendes hænder, for hun ville med garanti falde igen. Julie rystede febrilsk på hovedet.

"Jamen, jeg forstår det slet ikke, Justin? Jeg er ellers elitemester til skøjtedans?! Jeg har stået på skøjter, siden jeg lærte at gå som lille!", udbrød hun som helt fortabt i ansigtet.

Jeg så på hende med et løftet øjenbryn og grinte endnu mere end før.

"Du er sikker på, at det ikke er noget du bare har drømt om, baby?", grinte jeg smørret.

Julie grinte ikke, men så rettere opgivende og bedrøvet ud og sukkede hårdt og rystede langsomt på hovedet.

"Det er som om, jeg har glemt alt om hvordan man skøjter?", mumlede hun lettere og så ned på mine og hendes egne skøjter og isen under os. Jeg så samme vej ned.

"Uanset hvad, så vil jeg gerne hjælpe dig lidt på vej og jeg må ærligt indrømme, at jeg er ret fascineret over dine ret så julet skøjter - Du får virkelig opmærksomhed med dem...", forklarede jeg stille og vi så begge op og jeg fandt hendes blik. Hun smilte endelig.

"Tak Justin, det er også mine yndlingsskøjter...", svarede hun med et lille grin. Jeg nikkede.

"Det kan jeg sagtens forestille mig... De klæder dig virkelig...", svarede jeg stille.

Hun fniste med blussende kinder. Jeg nærmede mig hendes ene øre.

"Min skøjteprinsesse...", hviskede jeg i hendes øre, så hun fniste endnu mere.

Jeg fandt atter hendes blik og hendes kærlige smil. Hun slap mine hænder for at ryste lettere usikkert i hendes ben, til hun fandt balancen igen, ved at lægge hendes arme om nakken på mig.

"Hvad skulle jeg gøre uden dig?", spurgte hun stille og smilte kærligt op til mig.

Jeg fugtede mine læber i et kærligt smil og lagde mine hænder om hendes små fine hofter og lagde mine læber over hendes. Det var ret risikabelt det her med at kysse hende her blandt folk og jeg tænkte slet ikke over at jeg kunne risikere at blive filmet eller, der ville blive taget billeder af Julie og mig i hed omfavnelse, men det magtede jeg ikke at tænke på lige nu, for hendes tungekys var så dejlige og magiske et eller andet sted.

Jeg slap langsomt hendes dejlige blide mund og åbnede mine øjne og fandt hendes smukke øjne, der sjovt nok syntes at være blevet mere mørkeblå? - Plejede de ikke at være is-blå? Jeg smilte svagt og rystede lettere på hovedet.

"Nå, det er nok bare mig?", tænkte jeg med et forelsket smil på hende. Hun fniste lidt.

"Hvorfor ryster du på hovedet, Justin?", spurgte hun med et drilsk smil.

Jeg nussede hende på hendes varme lænd under hendes isblå striktrøje med hvide snefnug på.

"Bare lidt en sjov tanke jeg havde...", svarede jeg med et lille smil.

"Om hvad?", spurgte hun med et ret drilsk smil, mens hun legede lidt med min gule snøre fra min gule hættetrøje. Jeg fugtede mine læber med et lille smil.

"Er jeg skingrende skør, eller plejede du ikke at have is-blå øjenfarve? - Nu er de helt mørkeblå, men de er stadigt lige smukke som før, bare anderledes...", forklarede jeg med et kærligt smil. Julie så chokeret på mig.

"Hvad er de?!", fløj det ud af hende.

Hun virkede bestemt ikke vildt begejstret over konstateringen. Jeg smilte sødt til hende og kærtegnede hende videre under trøjen til jeg lagde min venstre hånd på hoften af hende.

"Bare indrøm, hvis du bruger kontaktlinser nu og da, for at få is-blå øjne - Det generer mig ikke med lidt alsidigt - Du er smuk uanset hvad, baby...", forklarede jeg stille med en flirtende stemme.

Julie forstummede nærmest og nikkede med et meget nervøst smil.

"Hvis du synes?", spurgte hun på en ret bedrøvet måde. Jeg smilte lettere bekymrende.

"Er der noget galt?", spurgte jeg forsigtigt.

Jeg kunne ane en tåre bryde frem i hendes ene øjenkrog, som hun hurtigt tørrede væk og hun rystede på hovedet med et svagt smil.

"Nej, der er ikke noget...", svarede hun med et undskyldende smil. Jeg nikkede og kyssede hende blidt på panden.

"Nu skal jeg lære dig at skøjte, baby...", svarede jeg stille og greb fat om hendes hænder om min nakke og trak mig lidt bagud fra hende.

Hun så meget usikker ud på benene. Jeg smilte stort.

"Stol på mig, baby - Jeg slipper ikke dine hænder, før du siger at du er klar til at slippe, okay?", forklarede jeg med et stort smil. Julie nikkede nervøst og jeg begyndte stille at skøjte baglæns med hende efter mig.

"Hold øjenkontakten med mig, baby!", sagde jeg med smil. Hun virkede meget nervøs og fandt mit blik......



Jamen dog, der er da sket en hel del mellem Julie og Justin og hvor det bare varmer på sådan en kold december, har jeg ikke ret? ;)

Hvad sker der med Julie? Hvorfor kan hun pludseligt ikke huske hvordan man står på skøjter?

Var det virkelig skæbnen der ville det, at Justin skulle til skøjtebanen og tilfældigt møde Julie der?

Hvad sker der med Julies øjenfarve? Hvorfor har de ændret sig?

Hvad er dit bud?

Tja, svarene kommer nok senere hen, måske allerede d 8 december?

~ Glædelig søndag i 2 advent!

~ Ida

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...