Santas Little Helper (færdig)

Julen nærmer sig hastigt og alle er så småt i gang med at pynte op eller finde julepynten frem - Lige ledes burde det være på samme vis hos den verdenskendte Justin Bieber. - Meget er gået op og ned for ham, særligt hvad angår kærligheden til Selena Gomez. Han har nu opgivet alt omkring Selena og lykke er ikke ligefrem det der fylder hans hjerte. Selv glæden til julen har forladt ham. Nordpå - faktisk Nordpolen, er der fuld gang i løjerne hos Julemanden og alle hans hjælpere. Julie Noel Claus på 17 år er en rigtig drillenisse og ingen ringere end Julemandens datter. Julie er selv Belieber - Sjovt nok! Så Julemanden ser det kun som passende, at Julie vil finde juleglæden frem hos Justin - Hun får til opgave, at hjælpe Justin på rette vej, men hvad sker der, når Justin pludseligt opdager Julie? Er det på godt eller ondt? Følg med i en blanding af eventyr, jul og umage kærlighed, når jeg åbner den første kalenderlåge på mandag d 1 December ;)

138Likes
390Kommentarer
31407Visninger
AA

5. 4 December


4. December

Justins synsvinkel:

Tankerne var talrige i mit hoved. Jeg skulle på den første date med en anden pige, som jeg overhovedet ikke kendte i forvejen. Jeg kunne snildt have valgt mellem mine veninder, som jeg kunne bruge tid sammen med. Jeg var måske lettere vanvittig, at jeg sprang direkte ud i en date med en vildt fremmed pige, men måske det var det der skulle til, for at lette på mine hjertesorger til at glemme alt om Selena.

Jeg nød de varme stråler fra bruseren, der masserede mine skuldre. Jeg havde været ret anspændt det sidste lange stykke tid, men nu følte jeg endelig, at jeg kunne slappe mere af.

"Justin?!"

Den høje kalden fra min mor, fik mig til at rette mig lettere op i brusebadet, for at lytte bedre.

"Ja?!", råbte jeg tilbage og slukkede for bruseren og begav mig ud af badet og rakte efter et dejligt stort håndklæde fra håndklædehylden.

"Skal du have bacon og røreæg til morgenmad? Både Ryan og Khalil takker ja til det!"

Jeg smilte svagt over det ret duggede spejl og tørrede med en let hånd hen over spejlet og kunne pludseligt ikke lade være med at smile til mig selv i spejlet med mit dryppende hår. Det var faktisk en ret rar følelse, at jeg følte en del af glæden var kommet tilbage til mig. Ja, det var helt sikkert om tanken på Julie, der gjorde udslaget?

"Det lyder helt fint, mor!", råbte jeg igen.

Døren gik inde fra soveværelset af, så det havde været tydeligt, at hun havde været inde på mit soveværelse.

Jeg tørrede mig godt på kroppen og gnubbede godt i mit hår, så mit hår stod ud til alle sider. Jeg svang derefter håndklædet om livet på mig selv og åbnede der efter toiletskabet og fandt min Gillette gel frem og en helt ny skraber, for nok kunne jeg lide den anelse skæg jeg nu havde, men jeg skulle ligesom på en helt ny date med en helt ny pige i dag, ja, så kunne jeg godt tillade mig, at gøre mig lidt umage med mig selv.

Jeg tørrede spejlet yderligere, så jeg kunne se bedre og greb gelen og sprøjtede en del ud i min håndflade og fordelte det ind i hænderne og begyndte at fordele det på kinderne, hagen og på overlæben. Jeg kunne ikke lade være med at betragte mig selv i spejlet med et lille grin, mens jeg skylede mine hænder.

"Du ligner Julemanden...", mumlede jeg med et lille grin og greb ud efter min skraber og satte proppen i håndvasken og lod den fylde sig med vand.

Jeg dyppede skraberen i vandet inden jeg roligt kørte skraberen ned i fint strøg hen over min højre kind.

"You better watch out...",

sang jeg pludseligt stille.

Ja, jeg vidste ikke hvad det var der fik mig til det?

"You better not cry...",

sang jeg videre, mens jeg på skift skrabede barberskummet af mine kinder og hage.
 

"Better not pout
I'm telling you why..."

Jeg pausede min sang for sekunder for at skylle min skraber i vandet, inden jeg lod den køre stille ned over min venstre kind i fine strøg.


"Santa Claus is coming to town...",

sang jeg stille videre og kunne ikke lade være med at grine lidt efterfølgende over, at jeg ligefrem havde stået og sunget et par linjer af en skide julesang, mens jeg havde barberet mig. Tænk at Julie, en tjener fra en café kunne have så meget indvirkning på mig?

Jeg blev færdig og begav mig ind i soveværelset og satte mig på sengekanten og åbnede mit håndklæde i livet og greb ud efter de sorte boxershorts, som jeg havde lagt frem på sengen sammen med alt det tøj jeg skulle have på, inden jeg havde gået i bad.

Jeg tog mine boxershorts på og kunne ikke lade være med at betragte den lille porcelæns-nisse på sengebordet. Den havde stået der siden i går, da jeg kom hjem og gik i seng. Tro mig, jeg havde seriøst fået et chok, eftersom jeg helt sikkert ikke selv havde placeret den der, men også fordi, at det var gået op for mig, at det faktisk var én af de mange nisser, som min mormor faktisk samlede på. Jeg huskede faktisk, at jeg som barn tit ikke kunne lade de nisser være hos mine bedsteforældre, så jeg legede tit med dem uden de opdagede mig. Jeg fik vidst nok smadret en nisse eller to, men heldigvis fik jeg ikke ballade for det. Så det var egentligt ret sjovt, at lige den nisse lignede én af dem min mormor havde.

Måske, det havde været min mor, der faktisk havde placeret den her, bare for at få mig i julestemning? - Og det var til trods for at jeg havde frabedt hende at pynte op herhjemme, men sjovt nok generede det mig ikke så meget lige nu, selv om det måske så lidt sjovt ud, at alt hvad jeg havde af julepynt i mit store hjem, var blot en porcelæns-nisse på sengebordet, en mistelten i loftet nær sengen, min gamle piberenser-nisse og gamle kræmmerhus på det andet sengebord. Det var ALT - Nå ja, bortset fra den lille julebjælde nede i stuen, som min mor påstod virkede - Ja, jeg kunne altså ikke høre den ringe. Sært faktisk, nu hvor jeg tænkte over det.

Jeg fik resten af mit tøj på og gik ud for at style mit hår og få lidt smykker på, inden jeg begav mig nedenunder for at få noget morgenmad. - Jeg glædede mig allerede til daten med Julie....


Efter morgenmad og hygge med min mor og et par af vennerne, sad jeg i stuen og syntes kun at tiden kunne gå alt for langsom. Jeg blev ved med at se på mit Rolex for at tjekke hvad klokken var - Temmelig deprimerende faktisk. Min mor sad og læste i en roman, men jeg kunne mærke hendes blik på mig nu og da.

"Justin...", sagde hun med et suk.

Jeg så straks hen på hende med et undskyldende smil.

"Hvad?", spurgte jeg bare dumt.

Hun sukkede yderligere og lagde bogen på sofabordet.

"Er du nu sikker på, at det er en god idé at kaste dig ud i en date allerede nu? Du er jo så sårbar for det meste...", spurgte hun stille. Jeg smilte svagt og nikkede.

"Du har ret, mor, men jeg kan virkelig mærke, at der er noget særligt og anderledes over Julie!", udbrød jeg febrilsk med et stort smil. Min mor så på mig med et løftet øjenbryn.

"Jamen, du kender hende jo ikke?", svarede min mor med et svævende spørgsmål.

Jeg grinte svagt og rystede på hovedet og så på min mor med et smørret smil.

"Ja, det er underligt ikke? - Men hun har en særlig indvirkning på mig... Ja, hun virker nærmest som trukket ud af et eventyr!", forklarede jeg opstemt.

Min mor grinte kort, mens hun rystede hurtigt på hovedet.

"Du er ikke rigtig klog, Justin - Hvordan kan du sige sådan om en fuldstændig fremmed pige, som du sådan set ikke kender?", spurgte min mor med et sarkastisk smil. Jeg trak på skuldrene og smilte svagt og rystede kort på hovedet.

"Jeg ved det ikke, men der er bare noget særligt over hende - Hun er bestemt ikke som de fleste piger, som jeg har kendt før eller kender til nu... Hun er... anderledes!", svarede jeg med et stort smil. Min mor nikkede blot.

"Aha... - Og hvad skal i så på daten i dag, om jeg må spørge?", spurgte min mor med et stramt smil. Ja, jeg forstod da godt på en måde min mor og hun havde garanteret kun sine betænkeligheder, netop for at beskytte mig mest muligt.

"Tja, Julie insisterede, at jeg skulle tage hende med til juleoptoget i dag - total random og uromantisk...", svarede jeg lavt med et hårdt suk. Min mor rettede sig op i sofaen og så forbløffet på mig.

"Virkelig? - Sig mig, er du sikker på at hun ikke bare kun ønsker venskab, siden hun vil have, at du tager hende med til juleoptoget?", spurgte min mor med et skævt smil. Jeg rystede på hovedet og trak på skuldrene.

"Det ved jeg ikke? - Måske hun bare har en forkærlighed for juleoptogs og sådan?", svarede jeg med et svagt smil.

Min mor smilte med et lille grin på og nikkede.

"Jeg er nu mere sikker på, at hun må være syg, hvis hun kun venskab med dig? - Jeg mener, det er jo dig? Jeg er så vant til, at der er flere millioner af piger i hele verden, som så gerne ville date dig, netop fordi du er den du er? - Kan du ikke se det mystiske i denne Julie, det var det hun hed, ikke?", spurgte min mor bestemt. Jeg nikkede med et smil.

"Jo jo, selvfølgelig, kan jeg se det selv mor, men alligevel synes jeg også, at der er noget særligt over hende, såeh? - Hvem ved?", forklarede jeg med et skævt smil. Min mor nikkede med et lille smil.

"Du ved selvfølgelig bedst selv, baby...", svarede min mor stille.

"Driiiiiiing!"

"Det er hende!", udbrød jeg pludseligt ret nervøst. Min mor smilte og nikkede.

"Hvad venter du på, baby? - Gå ud og oplev noget!", svarede min mor bestemt. Jeg grinte svagt og sprang nærmest op fra sofaen....



Julies synsvinkel:

Jeg måtte indrømme, at jeg var ret spændt på i dag. Alt var ind til videre gået godt, af hvad jeg kunne fornemme af, men Justin skulle stå sin endelige prøve i dag - Ja, det var jeg nærmest sikker på. Jeg vidste ikke hvad det var der gjorde det, men hele situationen virkede en del kejtet, så jeg kunne ikke lade være med at bide mig nervøst i underlæben, da jeg sad og betragtede Justin stående henne ved kassen for at bestille varm kakao til os.

Siden jeg var dukket op ved hans dør og han havde åbnet, så syntes jeg, at han opførte sig så meget anderledes, end da vi havde vores første møde og jeg kunne ikke forstå helt hvorfor? Jeg kunne ikke lade være med at smile stort, da han vendte sig omkring og kom gående hen mod mig, balancerende med to kopper rygende varm kakao. Han stilte den ene foran mig og den anden ved hans plads. Jeg fniste og skulle til at tage en tår af den.

"Vent!", udbrød han med et ret smørret smil og han satte sig på sin plads og han trak ud i sin læderjakke i den ene side og fumlede i lommen til han trak en lille pose med hvide små dimser i. Jeg smilte overrasket over det.

"Er det skumfiduser?", udbrød jeg med iver i stemmen, mens jeg klappede lidt af glæde.

Justin grinte og nikkede og han proppede en lille håndfuld ned i min kop og i hans egen. Han lagde posen på bordet med de resterende skumfiduser og greb fat i koppen. Det samme gjorde jeg.

"Skål smukke...", sagde han stille med et vildt charmerende smil.

Jeg kunne ikke lade være med at rødme svagt over det.

"Synes du virkelig, at jeg er smuk?", spurgte jeg forbløffet.

Justin blinkede med øjet med et smil.

"Ja da, ellers ville jeg da ikke sige den slags, vel?", svarede han med et lille grin. Jeg fniste og nikkede.

"Jamen, tak da!", svarede jeg frejdigt.

Justin grinte svagt med et skævt smil og nikkede.

"Så lidt da...", svarede han med et smil, som jeg ikke ligefrem syntes virkede helhjertet.

Jeg tog en forsigtig tår af min kakao og det samme gjorde han. Han sad og flakkede lettere med blikket i caféen. Jeg kunne føle det. Der var noget galt - Helt sikkert hans kærestesorger? Jeg sukkede svagt over, at jeg nok ikke ligefrem kunne hjælpe ham overhovedet med de kærestesorger, for det var tydeligt, at han savnede hende Selena.

En idé kom i mit hoved og jeg syntes den faktisk var genial. Selvfølgelig! Svaret var Selena - Jeg skulle bare sørge for at bringe Justin og Selena sammen igen, så var jeg sikker på at han ville finde juleglæden igen og samtidigt ville det fryde mig, at jeg havde hjulpet ham med at finde hans store kærlighed igen.

"Ja, det er en god plan!", tænkte jeg med et stort og spændt smil.

Justin begyndte at grine svagt.

"Hvad smiler du sådan over, smukke?", spurgte han ligeud. Jeg rødmede igen over hans tiltale. Jeg grinte svagt.

"Du behøver altså ikke at kalde mig smukke hver gang - Jeg hedder altså Julie og det er ikke fordi, at jeg ikke kan lide at blive kaldt smuk, for det kan jeg bestemt, men altså - Når jeg nu har et navn, hvis du forstår?", fniste jeg.

Justins smil blegnede og han nikkede med et ansigtsudtryk, der sagde alt! Han var virkelig ulykkelig og savnede helt sikkert Selene. Fuck, hvor havde jeg ondt ad ham. Jeg lagde min ene hånd over hans venstre på bordet og han fandt straks mit blik på ham.

"Du skal ikke være ked af det, Justin... Vi skal nok få hende tilbage til dig...", forklarede jeg lavt med et medfølende smil.

Justins sørgmodige ansigtsudtryk ændrede sig markant.

"Undskyld hvad?! - Nu er jeg helt lost!", udbrød han med et sarkastisk kort grin.

Jeg fjernede min hånd fra hans og smilte undskyldende til ham.

"Undskyld - Det vedkommer selvfølgelig ikke mig, men jeg kan virkelig ikke lide at se, at du er så ulykkelig, Justin...", forklarede jeg med et lille smil.

Justin lignede nu én der havde set et spøgelse, inden han lænede sig frem over bordet og så indgående på mig.

"Nu spørger jeg lige ud, Julie - Kan du lide mig, eller ej?"

Jeg sank en klump og så undskyldende på ham.

"Lide dig? - Hvad mener du Justin? Jeg holder virkelig meget af dig - Vi er jo venner, ikke?", svarede jeg med et lille undskyldende smil.

Justin lænede sig tilbage i stolen og fjernede sit blik fra mig.

"Hvor herre bevares! Jeg spilder alle mine kræfter på en pige, der bare vil være venner!", fløj det opgivende ud af ham, inden han så hen på mig igen. Jeg smilte undskyldende til ham.

"Er venner da ikke godt nok?", spurgte jeg forsigtigt.

Justin svarede ikke og rejste sig pludseligt.

"Undskyld mig...", svarede han lavt og gik lige pludseligt.

Jeg betragtede ham målløs, at han gik ud af caféen og ud mod hans holdende bil på parkeringspladsen. Jeg rejste mig straks og løb ud efter ham.

"Undskyld Justin - Jeg mente det ikke såd....", råbte jeg, men Justin lukkede munden på mig, ved at køre væk fra mig.

Jeg stod og betragtede ham forsvinde ud af horisonten. Jeg havde ødelagt alt! Havde jeg virkelig fejlvurderet ham?


Ups! - Den var langtfra god og det virker til, at Julie misforstår en hel del? Har hun aldrig lært hvad ægte kærlighed er?

Hvad med kysset under misteltenen med Justin? - Betød det virkelig kun noget pga traditionen og juletiden? - Var der ingen følelser bag - og hvad med Julies drøm om den fremmede dejlige fyr, som hun til stadighed ikke har kunne se ansigtet på? - Er det virkelig Justin, eller kan Julie bare ikke finde ud af hvad menneskelige følelser er, og har Julies mor overhovedet fået forklaret hvad ægte menneskelige følelser er?

Hvad med Justin? - Han var jo så opsat på at komme videre i sit liv og agtede ikke at lade sig standse længere af sorgerne over Selena. Han så virkelig noget særligt i Julie, men hvad med nu? Ser han stadig Julie på samme måde, som da han mødte hende som kvindelig tjener i caféen?

Vil Justin overhovedet finde sit julehumør frem - Nogensinde?

Vil han se Julie som en veninde - Eller?

Ja, spørgsmålene er mange og det er tydeligt, at Julie har en del at skulle hitte rede på, for hvis hun ikke engang kan se hvilken fantastisk fyr hun ville kunne få i Justin, jamen er hun så ikke til en vis del blind over for hvad ægte juleglæde kan indebære?

Måske finder vi nogle af svarene d. 5 december ;)

~ Ida

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...