Santas Little Helper (færdig)

Julen nærmer sig hastigt og alle er så småt i gang med at pynte op eller finde julepynten frem - Lige ledes burde det være på samme vis hos den verdenskendte Justin Bieber. - Meget er gået op og ned for ham, særligt hvad angår kærligheden til Selena Gomez. Han har nu opgivet alt omkring Selena og lykke er ikke ligefrem det der fylder hans hjerte. Selv glæden til julen har forladt ham. Nordpå - faktisk Nordpolen, er der fuld gang i løjerne hos Julemanden og alle hans hjælpere. Julie Noel Claus på 17 år er en rigtig drillenisse og ingen ringere end Julemandens datter. Julie er selv Belieber - Sjovt nok! Så Julemanden ser det kun som passende, at Julie vil finde juleglæden frem hos Justin - Hun får til opgave, at hjælpe Justin på rette vej, men hvad sker der, når Justin pludseligt opdager Julie? Er det på godt eller ondt? Følg med i en blanding af eventyr, jul og umage kærlighed, når jeg åbner den første kalenderlåge på mandag d 1 December ;)

139Likes
390Kommentarer
31238Visninger
AA

4. 3 December


3. December

Justins synsvinkel:

Efter en god nats søvn - Ja, utroligt nok følte jeg at jeg havde sovet ret meget de sidste par dage, men det havde jeg vidst også? Jeg havde været træt og deprimeret - og det var helt sikkert Selenas skyld.

Jeg sad på sengekanten og tog mine sorte læder ankelstøvletter på.

"Hvad er det der hænger der i dit loft?", hørte jeg Ryans stemme et sted i mit soveværelse.

Jeg rynkede panden i undren og så tilbage mod ham.

"Hvad mener du, Butzy?", spurgte jeg med et skævt smil.

Jeg fulgte hans blik, der stirrede et sted oppe i loftet og han pegede.

"Ja, der hænger en lille grenagtig ting med en rød sløjfe om - Den ser ret julet ud?", svarede han med et spørgsmål.

Jeg så op selvsamme sted, hvor han pegede og han havde jo ret!

"Det er jo en mistelten?!", udbrød jeg overrasket med et svagt smil.

Ryan grinte og satte sig ved siden af mig på sengekanten. Han fik min opmærksomhed.

"Jeg troede ikke, at du var i humør til at pynte op endnu - og så lige i nærheden af din seng? Plejer sådanne nogle ikke at hænge i dørkarme og over vinduer og den slags?", spurgte han med et undrende smil. Jeg smilte svagt og rystede på hovedet.

"Det er vidst ret underordnet, hvor de hænger henne og kort sagt, jeg er slet ikke i julehumør endnu...", svarede jeg lavt og så ned i skødet på mig selv.

"Hvem har så hængt den op?", spurgte Ryan yderligere.

Jeg så på ham med et skævt smil.

"Det kunne ligne min mor, at gøre den slags, fordi hun bare ønsker, at jeg finder juleglæden igen. Hun legede ligesom drillenisse for mig, da jeg var barn - Ja, det var tider dengang...", forklarede jeg med et lille suk og smilte svagt til Ryan.

Han nikkede med et smil og rejste sig fra sengen og så ned på mig.

"Nå, er du klar?", spurgte han med et skævt smil.

Jeg nikkede og rejste mig fra sengen og sammen forlod vi mit soveværelse.

"Imens dukker der en lille glad porcelæns-nisse op og står fint på Justins ene sengebord"


 


Jeg, Ryan, Khalil, Moshe og Kenny, var taget ud for at hygge med god frokost og en biograffilm senere på dagen, for alt det der med at juleshoppe julegaver og pynte op til jul - Ja, det magtede jeg virkelig ikke! Så en hyggedag med vennerne, var en kompensation for alt det andet julegejl.

Selv om en del fans havde opdaget mig og vennerne udenfor vores yndlingscafé, så generede det hverken mig eller de andre, for vi var så vant til det.

Jeg sad og bladrede lidt i menukortet, til jeg faldt over en min yndlingsburger-menu og var med garanti overbevist om, at det lige skulle være den. Jeg smilte smørret til de andre.

"Har i bestemt jer?", spurgte jeg glad.

Ja, jeg var faktisk glad. Ikke sådan overvildt glad, men tilpassende glad, for at jeg var så velsignet med venner, der faktisk godt gad mig, til trods for mit ret svingende humør for tiden på grund af kærestesorger. De nikkede alle sammen, bortset fra Khalil, der protesterede med en flad løftet hånd.

"Vent lige lidt!", protesterede han uden så meget som at flytte blikket fra menukortet. Jeg nikkede med et lille smil.

"Har i bestemt jer?"

Hendes stemme lød virkelig sød, ja nærmest som englesang i mine ører. Duften af kanel hang i luften og på en måde undrede det mig ikke, eftersom caféer og restauranter brugte kanel i flere retter - særligt i december måned.

Jeg så op til højre for mig, hvor en ret køn tjener stod med en blok. Hun havde de kønneste blå øjne, ja de var vel nærmest isblå og flot gyldenblond hår og de rødeste læber jeg længe havde set. Hun smilte ned til mig. Jeg betragtede hende fra top til tå. Hendes hår var sat op i en fin knold og hun havde helt seriøst en lille kristtjørn siddende som hårpynt. Ret julet faktisk, men undrede mig slet ikke. Hun havde sorte nylonstrømper, sort kort og stram nederdel og en rigtigt julerød tjenerskjorte på. Hendes smil var blændende smuk. Hun så spørgende ned på mig.

"Hvad hedder du?", spurgte jeg ligeud.

Hun fniste på en ret sød måde - Lidt drilsk måske? Hmm, hun var helt bestemt noget for mig. Særligt som en form for opmuntring, nu hvor jeg var så langt nede med hensyn til Selena.

"Julie!", svarede hun bare.

Jeg kunne virkelig ikke få mit blik væk fra hende. Jeg smilte med et svagt bid i underlæben.

"Hvad mere end Julie?", tillod jeg mig at spørge. Hun så lettere undrende ned på mig.

"Eh, hvorfor?", spurgte hun med et genert smil. Jeg blinkede frækt med øjet.

"Tja, så jeg måske kunne invitere dig ud på en kop kaffe eller noget på et tidspunkt?", spurgte jeg ligeud.

Jeg lod særligt mærke til Ryans og Kennys måløse blikke over for mig ud af øjenkrogen.

Julie fniste og så lettere betænkelig ud.

"Jeg ved ikke helt om det går, Justin?", svarede hun lige ud. Jeg sukkede svagt og nikkede.

Det kunne præcist lyde som en hater, eftersom hun ikke virkede til at have lyst og hun kendte mit navn, så jeg burde nok lade være.

"Jeg forstår...", svarede jeg lavt med et høfligt smil. Julie fniste, så jeg så lettere forvirret op på hende.

"Jeg vil nu gerne, men på et par betingelser!", svarede hun med endnu et drilsk fnis. Jeg smilte usikkert.

"Og hvilke betingelser er det?", spurgte jeg lettere interesseret. Jun smilte frejdigt.

"Jeg ville foretrække en kop varm kakao i stedet for kaffe, da jeg ikke bryder mig om kaffe!", forklarede hun med et sødt smil. Jeg nikkede med et bestemt smil.

"Mmhm kakao, helt i orden - og havde du flere betingelser?", spurgte jeg ret interesseret. Hun fniste med lettere røde kinder. Sig mig, rødmede hun.

"Du skal tage mig med til juleoptoget i byen!", svarede hun bestemt. Jeg sank en klump og så hen på Ryan, der sad med et lumsk smil med armene over kors.

"Kom nu Justin, bare denne ene enkle gang? Det kan da ikke skade?", tilføjede Ryan med et blink med øjet. Jeg nikkede et kort nik og sukkede hårdt.

"Alright, det kan vel ikke skade - så længe det ikke foregår der hjemme...", svarede jeg lavt, mens jeg så på Ryan. Jeg smilte skævt og så op på Julie igen og nikkede.

"Okay, vi har en aftale, eller det er vel nærmere to aftaler, eftersom juleoptoget først finder sted i morgen?", forklarede jeg med et svævende spørgsmål. Julie fniste på en ret tilfreds måde.

"Lad os bare tage kakaoen med i morgen, så klarer vi begge dele der!", grinte hun. Jeg nikkede med et svagt smil.

"Øv, kun én date med hende i morgen - Så må jeg vel sørge for at være på min mest opmuntrende side!", tænkte jeg med et nervøst bid i underlæben.

"Det er en aftale, Julie - Hvilken adresse skal jeg hente dig på?", spurgte jeg med et spændt smil.

Hun så lidt tænksom ud med blikket flygtigt et andet sted i caféen inden hun så ned på mig igen.

"Det er nok bedre, at jeg kommer hjem omkring dig - Ja, jeg ved godt hvor du bor!", smilte hun kækt.

Jeg grinte nervøst. Håbede seriøst ikke, at hun var typen, der havde stalker tendenser, siden hun kendte min adresse? Jeg nikkede med et svagt smil.

"Det er en aftale - Så bare kom forbi klokken to, aftale?", svarede jeg med et spørgsmål.

Julie nikkede med et smil og rakte mig hånden, som en hilsen.

"Det er en aftale!", svarede hun.

Jeg grinte svagt over hendes ret så akavede hilsen - Som om vi kun var venner? Ja, det var vi så på en måde også som det var lige nu, men når jeg ville på date med en pige, som jeg særligt så mig interesseret i, så ønskede jeg nok bare meget mere end et håndtryk. Et knus havde været på sin rette plads for mig.

"Nå men, havde i bestemt jer for hvad i skal have at spise de´herrer?", spurgte hun atter en gang.

Jeg smilte over hende. Hun var virkelig køn og der var noget magisk over hende, som jeg slet ikke kunne sætte fingeren på hvad var?

Vi fik alle bestilt vores mad og vi sad nu og spiste.

"Mener du virkelig, at du allerede vil på date, Justin? Hvad med Selena?", kom det pludseligt fra Khalil.

Jeg smilte svagt og tog en tår af min cola, inden jeg satte mig for at svare. Jeg sukkede svagt og stilte glasset på bordet foran mig og koncentrerede mig lettere om min burger.

"Det er jo netop for at glemme Selena lidt. Jeg har været ret langt nede i ret lang tid og nu møder jeg endelig en ret sød pige, måske om end noget genert og tilbageholden, men fuck det! Det viser vel bare, at hun har sine betænkeligheder og ikke springer på hvem som helst, ikke?", svarede jeg mens jeg så ned på burgeren jeg skar i, til jeg så hen på Khalil med et smil.

Han nikkede med et smil og foldede hænder i luften oven på bordet. Han flyttede sit blik hen mod bar-området og jeg fulgte hans blik derhen, hvor jeg opdagede Julie stå og folde bestik ind i vinrøde servietter i en pæn høj stabel, så det mindede lidt om et omvendt kræmmerhus eller vinrødt juletræ. Seriøst - Pigen var jo ret kreativ.

"Jeg troede nu ikke, at du var til blondiner, særligt ikke de helt ægte, med hensyn til hendes ret klare blå øjne?", kom det med et smørret og lettere frækt smil fra Khalil. Jeg grinte smørret og nikkede.

"Du har ret, Khalil - Jeg har haft særlige tendenser til at date brunetter for det meste, men måske det var på tide, at jeg prøvede med noget nyt og lidt anderledes og Julie er da virkelig smuk! Det kan faktisk undre mig, at sådan en smuk pige som hende arbejder som tjener? Hun burde da være model eller noget i den dur?", svarede jeg med et smørret grin. Khalil grinte smørret og nikkede.

"Jeg giver dig kun ret, Justin!", grinte han og fortsatte med sin mad.

Jeg kunne ikke lade være med at grine og faktisk havde jeg den helt rigtige spændte følelse i maven, bare tanken om Julie, der var så hemmelighedsfuld omkring hendes fulde navn. Jeg lod atter mit blik flakke hen mod baren, hvor jeg skuffende måtte konstatere, at hun faktisk var væk...


Hjemme hos Justin...


Julies synsvinkel:

"Aha? Hmm... Ja...", mumlede jeg mens jeg bladrede de forskellige billedalbums igennem.

Der var virkelig mange billeder af Justin og hans familie og hende brunetten, Selena, men det havde undret mig lidt, at de faktisk lå her på loftet? - Og så i en typisk flyttekasse? Hvorfor gemte han alle de dejlige billeder af vejen?

Jeg bladrede videre og fandt et ret kært billede af Justin, hvor han helt sikkert ikke havde været særlig gammel. Han var ude i en sneklædt have og havde flyverdragt på og var sammen med en brunhåret kvinde, som kunne tyde på var hans mor, Pattie. De stod ved siden af en snemand. Jeg smilte over billedet. Jeg savnede allerede nordpolen og al vores sne. Bare billedet af at se hvor glad og lykkelig Justin faktisk så ud på billedet, fik mig overbevist om, at han helt sikkert savnede sne? Det kunne jeg da forestille mig, siden han boede her i Californien, hvor jeg ikke havde set skyggen af sne eller kulde, men havde set tonsvis af glitrende julepynt og plastikjuletræer. Jeg sukkede hårdt over det. Ja, der var ikke meget gran at finde her i Californien. Det var faktisk ret trist.

Jeg rejste mig fra den lille skammel og lagde billedalbummet fra mig og begav mig videre rundt på loftet, til mine øjne fandt en stor kasse, hvor der stod, Christmas stuff på. Jeg smilte stort over det og løftede kassen ned, eftersom den stod oppe på en gammel reol. Jeg placerede kassen på gulvet, eller hvad pokker man kaldte det?

Jeg åbnede kassen og mit smil blev kun større og større over, at se alle de fine gamle julepynt genstande der var i kassen. Jeg fandt en gammel piberenser nisse og betragtede den. Det var tydeligt, at den var lavet af barnefingre, for den var langtfra som de fleste kreative piberenser-nisser så ud. Jeg fniste lidt og besluttede mig for at tage den med mig, for jeg var sikker på, at den havde en særlig betydning for Justin i hans hjerte.

Jeg rodede videre til jeg fandt et ret medtaget kræmmerhus, hvor der var malet forskellige farver på og limet glimmer på. Der stod noget på: "Justin, Christmas 1998"

Jeg smilte over det og vidste 100% at den skulle jeg også have med mig.

"Justin - Hvorfor er din loftslem åben? Stigen er nede!"

Jeg smilte skævt over, at høre stemmer nedefra, men det tog jeg mig ikke af, for jeg kunne jo bare gemme mig - Intet problem i det. Jeg knipsede i mine fingre og gjorde mig usynlig, men desværre glemte jeg alt om det julepynt, som jeg havde fundet frem. Det lå på gulvet og jeg kunne nu høre fodtrin op ad loft-stigen.

"Aner det ikke? Jeg tjekker det lige selv!", hørte jeg Justins stemme nærme sig loftet.

Jeg stod musestille op ad én af loftsbjælkerne, selv om jeg var usynlig. Ja, jeg ville bare ikke have, at Justin skulle komme til at bumpe ind i mig. For det kunne faktisk lade sig gøre, selv om jeg var usynlig.

Jeg stod og betragte ham gå forvirret rundt.

"Hvem fucked har tændt lyset her oppe og bare forladt loftet uden at slukke for lyset?", mumlede han forvirret, mens jeg betragtede ham gå lettere rundt, til hans blik fangede kassen med billedalbummerne.

"Damn, hvorfor ligger i nu fremme?"

Ja, det var tydeligt, at han snakkede med sig selv. Jeg kunne se, at han satte sig på selvsamme skammel, som jeg tidligere havde siddet på og han sad nu selv og bladrede lidt i det album, som jeg havde kigget i. Han grinte lidt for sig selv, mens han bladrede, men lukkede derefter albummet i og lagde den ned i flyttekassen og lukkede kassen helt i igen, for der efter at rykke kassen på plads, fra hvor jeg ellers havde taget den frem fra. Han gik hen for at skulle slukke lyset, men han stivnede med ansigtet i front til mig.

"Fuck! Virker min usynlighed ikke alligevel?", tænkte jeg gruende, mens jeg betragtede ham nærme sig mig.

"Wtf?! - Jeg husker tydeligt at du hverken var åben eller stod på gulvet. Jeg efterlod dig ligesom oppe på reolen sidste år...", mumlede han og jeg pustede lettet ud over, at det var kassen med julepynten han snakkede om.

Han stoppede op i sekunder og så sig omkring.

"Er her nogen?!", kaldte han.

Fuck, jeg havde jo slet ikke tænkt på, at han sikkert kunne høre min dybe vejrtrækning fra før. Jeg stod og prøvede at trække vejret så lydløst som muligt, for jeg kunne ikke knipse mig væk fra ham med mine fingre, eftersom det nok ville gøre ham fuldkommen skrækslagen. Han stod ret tæt på mig og jeg var sikker på, at hvis han besluttede sig for at gå blot to skridt længere ind fra kassen med julepynt, så var jeg sikker på, at han ville støde ind i mig og afsløre mig. Han så ned på kassen med julepynt og gik på hug, for at lukke kassen igen, men han standsede op, da han opdagede det gamle kræmmerhus og piberenser-nissen på gulvet ved hans fødder. Til min glæde, trak hans ligegyldige ansigtsudtryk sig op til et stort smil.

"Damn, jeg havde jo næsten glemt alt om jer to?", kom det overrasket fra ham og han samlede både piberenser-nissen og kræmmerhuset op og rejste sig og glemte helt alt om kassen med julepynten.

Han vendte sig omkring og forlod mig og loftet og sekunder efter slukkede lyset og jeg kunne høre ham gå ned ad loft-stigen. Jeg smilte lettet og med god samvittighed i hjertet over, at han måske var begyndt, at få lidt juleglæde i hjertet. Dog tvivlede jeg stort på at det var alt, for han havde stadigt ikke taget kassen med julepynten med sig ned.

- Én ting var sikkert: Jeg var helt sikkert på rette vej....


Det var alt for 3. December. Sorry, at det blev et lidt kedeligt kapitel, men det kan jo ikke være lige fedt hver gang! :P

Nå, er Julie på rette vej med at finde juleglæden frem hos Justin?

Hvad gør Justin med piberenser-nissen og det gamle kræmmerhus?

Hvordan vil det gå på daten mellem Julie og Justin?

Det finder i tids nok ud af i morgen, når jeg åbner op for d. 4. December

~ Ida

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...