Santas Little Helper (færdig)

Julen nærmer sig hastigt og alle er så småt i gang med at pynte op eller finde julepynten frem - Lige ledes burde det være på samme vis hos den verdenskendte Justin Bieber. - Meget er gået op og ned for ham, særligt hvad angår kærligheden til Selena Gomez. Han har nu opgivet alt omkring Selena og lykke er ikke ligefrem det der fylder hans hjerte. Selv glæden til julen har forladt ham. Nordpå - faktisk Nordpolen, er der fuld gang i løjerne hos Julemanden og alle hans hjælpere. Julie Noel Claus på 17 år er en rigtig drillenisse og ingen ringere end Julemandens datter. Julie er selv Belieber - Sjovt nok! Så Julemanden ser det kun som passende, at Julie vil finde juleglæden frem hos Justin - Hun får til opgave, at hjælpe Justin på rette vej, men hvad sker der, når Justin pludseligt opdager Julie? Er det på godt eller ondt? Følg med i en blanding af eventyr, jul og umage kærlighed, når jeg åbner den første kalenderlåge på mandag d 1 December ;)

139Likes
390Kommentarer
31232Visninger
AA

28. 25 December


25. December

Julies synsvinkel:

"Baby?"

"Sover du?"

Jeg smilte i min rævesøvn og kunne kun smile endnu mere, da jeg mærkede hans arm snige sig under dynen hen over min hofte han lagde sin hånd på min mave.

"Sover du?", hviskede han blidt i mit øre, så jeg ikke kunne lade være med at fnise.

Jeg rykkede mig om på ryggen og åbnede mine øjne langsomt, til jeg så hans blændende smil i mørket. Han lå øjensynligt og så ned på mig. Jeg fniste træt.

"Er det allerede julemorgen?", hviskede jeg med et lille fnis.

Justin rykkede sig tættere på mig, til jeg mærkede, at han lagde sig halvt over mig under dynen. Jeg fniste træt.

"Nok ikke helt endnu, baby... Den er kun ved at være tre om natten...", grinte han lavt. Jeg måbede og lagde min højre hånd om hans venstre kind.

"Hvorfor vækker du mig midt om natten? - Er min far da dukket op?", spurgte jeg lavt.

Justin grinte lavt og rystede svagt på hovedet.

"Hvad så?", spurgte jeg undrende.

Justin bed sig let i underlæben med et smil og han begyndte at nusse mig i mit hår.

"Tjaeh, ser du... Du er ligesom min dejlige kæreste, ikke?", kom det i et svævende spørgsmål fra ham. Jeg fniste svagt og nikkede.

"Jaer... og?", spurgte jeg lavt med et smil. Justin grinte mens han bed sig flygtigt i underlæben. Det smil sagde bare noget helt andet end jul.

"Du er jo min kæreste...", begyndte han hviskende og han lænede sig ned over mig og begyndte at kysse med små pirrende kys på mine læber, så jeg ikke kunne lade være med at stønne svagt.

"Mmh Jus...", stønnede jeg stille og lagde mine arme rundt omkring ham, mens han flyttede sine blide kys fra mine læber og videre hen ad min højre kind.

"Jeg har...", hviskede han mellem sine kys på mig. Jeg lukkede øjnene i ren nydelse.

"Du har hvad?", hviskede jeg stønnende uden at åbne øjnene og nød hans kys fra min hals og ned mod min røde blonde bh.

Han stoppede sine kys ved begyndelsen af bh'en og han løftede sig en anelse fra mig, kunne jeg mærke. Jeg slog mine øjne op og fandt hans tændt smil ned på mig.

"Jeg har en julegave til dig, baby...", hviskede han med et frækt blink med øjet. Jeg så overrasket op på ham.

"En julegave til mig? Hvor?", spurgte jeg lavt og ret nysgerrigt. Justin grinte lavt og rykkede sig ned mod mit ansigt, til jeg så lige ind i hans mørke øjne.

"Den er i mine boksershorts, baby...", hviskede han med et frækt smil.

Jeg kunne ikke lade være med at grine og han grinte selv. Jeg blev lettere alvorligt.

"Lad mig gætte? Det er helt sikkert dyreriget, ikke?", fniste jeg. Justin gav mig et frækt løftet øjenbryn.

"Mmhm... Helt sikkert...", hviskede han med et frækt smil.

Jeg fniste og følte rødmen ramme mine kinder temmelig meget.

"Lad mig gætte... Det skulle vel ikke være den enøjet anakonda?", hviskede jeg i fnis. Justin smilte frækt.

"Hmm, det var ærgerligt - Nu er det ikke en overraskelse længere...", hviskede han med et frækt bid i underlæben. Jeg fniste.

"Det gør ikke noget... Jeg vil gerne lege lidt med mit lille nye kæledyr...", fniste jeg overstadigt.

"Mmh... Min frække og slemme nissepige.... Kan du opføre dig ordenligt, ellers kommer pulemanden ikke i tide...", hviskede han frækt tæt ved mine læber, så hans dejlige læber strejfede mine på en ret pirrende måde.

Jeg fniste svagt og lagde mine arme om nakken på ham, så han ikke kunne slippe fri igen. Hans dejlige kys ville jeg helt sikkert ikke være foruden. Imens vi kyssede, kunne jeg mærke, at min bh blev åbnet i ryggen, så jeg ikke kunne lade være med at grine i vores tungekys.

"Mmh... Tag mig pulemand...", stønnede jeg og nød hans hænder være overalt på min krop....


Jeg vågnede stille ved svage lyde nedenunder. Jeg glippede mine øjne langsomt op og opdagede, at solen var godt på vej op. Jeg løftede en anelse på dynen over mig og fniste stille over synet af Justins store hånd, der lå og holdte om mit venstre bryst. Jeg løftede mig en anelse og rykkede mig om på ryggen, hvad jeg nu kunne, eftersom Justin lå helt op ad mig. Jeg betragtede ham smile svagt, mens han som roligt.

Jeg kunne ikke lade være med at løfte lidt i dynen og gav ham flygtigt elevatorlooket.

"Lækkerhed i særklasse...", hviskede jeg og så atter på hans ansigt og nærmede mig blidt hans læber og kyssede blidt og langsomt.

Jeg skulle til at fjerne mig, men jeg havde åbenbart vækket ham, for straks røg nogle arme omkring mig og tvang mig til at ligge på min mave oven på ham. Jeg hvinede lavt over det. Han grinte og slog øjnene op med et smørret smil.

"Hvor tror du, at du skal hen?", spurgte han med et lille grin.

Jeg fniste og jeg mærkede, at han flyttede sine store hænder ned på mine balder under dynen, hvor han straks begyndte at massere mig faretruende tæt på mit underliv bag fra. Jeg fniste og rykkede mig en anelse længere op mod hans ansigt, så jeg straks stønnede stille over at mærke hans fingre lege stille op i mig. Jeg kunne dårligt koncentrere mig. Han lå bare og smilte smørret op på mig med et bid i underlæben.

"Uh, du har det hårdt, hva baby?", grinte han frækt.

Jeg stønnede endnu mere og kunne mærke at han fjernede sin venstre hånd og greb fat i mit højre lår og tvang mig til at sprede benet yderligere, til jeg igen følte hans fingre oppe i mig, bare forfra. Jeg kunne dårligt koncentrere mig over noget, så jeg lagde mig ned på hans skulder og lukkede øjnene og stønnede stille og nød bare hans dejlige kærtegn.

"Duk duk duk!"

"Aye.. Helt ærligt...", sukkede Justin og stoppede med at hygge med mig. Jeg fniste ned i brystkassen på ham.

"Ja?!", svarede Justin højt.

"Kommer i ikke ned? Der forunderligt mange gaver under træet - Hvem mon den gavmilde julemand er?", kunne jeg høre Patties pjattede stemme og grin bag døren.

Jeg løftede hovedet og fniste til Justin. Han smilte skævt.

"Lidt ærgerligt, at vi blev afbrudt på den måde...", brummede Justin med et lille grin.

Jeg smilte og kyssede ham flygtigt på læberne.

"Jeg render jo ingen steder, ved du nok...", svarede jeg med et frækt blink med øjet og rejste mig fra hans varme nøgne krop, hvor jeg i flygtige sekunder opdagede, at hans Jerry stod lige i luften.

"Giver du ikke en hurtig sutter, baby?", grinte han frækt. Jeg rejste mig helt og klaskede min hovedpude i hans ansigt.

"Din frækkert! - Jeg smutter lige i bad!", grinte jeg og begav mig stille hen mod badeværelset.

"Nåårh! Nu skal du få!"

Jeg skreg op af grin og opdagede Justin efter mig, så jeg løb det sidste stykke og smækkede badeværelsesdøren i ansigtet på ham.

"Ej helt ærligt - Jeg vil så gerne give dig noget helt særligt i badet, baby!", kunne jeg høre ham grine på den anden side af døren. Jeg fniste og låste døren.

"Nåårh lille skat - Hvor er det synd for dig! Men du hørte din mor!", grinte jeg smørret og fjernede mig fra døren og begav mig hen til brusekabinen og tændte for bruseren.

"Duk duk duk!"

Jeg sukkede svagt.

"Hvad nu?!", svarede jeg med et lille grin.

"Jeg skal tisse og jeg ikke holde miiig!", nærmest sang han på den anden side af døren.

Jeg rystede opgivende på hovedet og gik med tunge skridt hen og låste døren op og begav mig ind i bruseren og begyndte at skylle min krop under bruseren. Jeg hørte døren klikke i, men intet toiletbræt, der blev slået op. Jeg gispede, da en hånd smækkede mig på min ene våde balde. Jeg så mig over skulderen med et grin.

"Justin, du er alt for meget!", grinte jeg og vendte mig omkring og lagde mine arme om skuldrene på ham. Han grinte smørret og lagde sine hænder på mine hofter.

"Og du kalder dig Belieber? Hmm, du overrasker mig virkelig... At jeg ligefrem kan bruge mine små snedige narrestreger på dig, baby...", svarede han med en lav hæs stemme og begyndte at kysse mig i nakken, så jeg ikke kunne dy for hans hede kærtegn.

"Mmh Justin, du ved lige hvilke knap....", stønnede jeg svagt, men Justin afbrød mig, ved at lægge sin dejlige mund over min. Tja, hvad kan jeg sige? Justin kunne bare det der med at forføre....



Justins synsvinkel:

Med de største smil på læberne, gik jeg i hånd med Julie neden under til de andre, der alle var samlet i stuen og træet i gangen afslørede en del gaver, men det var tydeligt, at der havde været kommet flere under træet, som jeg i alt fald ikke havde købt. Gavepapiret med små grønne nissemænd på, afslørede mine minder om gavepapiret fra maskineriet på Nordpolen. Julie fniste ved min side og jeg så på hende med et smørret smil.

"Jeg tror sandelig, at julemanden har været her i nat...", konstaterede jeg med et lille grin. Julie trak på skuldrene med et lille fnis.

"Du tror da vel ikke på julemanden, Justin? - Og så i din alder?", udbrød hun med et drilsk grin.

Jeg grinte smørret og satte mig på hug foran den ene af gaverne, der var ret stor. Jeg kiggede på gavemærket med undren, for der stod intet. Jeg så undrende op på Julie.

"Der står jo intet?", spurgte jeg lavt.

Julie fniste og satte sig på hug ved min side. Hun så indgående på mig.

"Jeg tror min far driller... Hvem tror du den gave er til?", hviskede hun til mig.

Jeg så mig flygtigt over skulderen mod døren til stuen, blot for at tjekke, at ingen stod og lyttede ved døren. Jeg smilte til Julie.

"Noget siger mig, at den er til min lillebror...", hviskede jeg med et smørret smil.

Julie fniste og hintede med hovedet ned mod pakken.

"Tjek gavemærket én gang til...", sagde hun lavt. Jeg grinte svagt over hendes ord og så ned på gavemærket. Jeg så på det tomme gavemærke, hvor der pludseligt dukkede en gylden skrift op, hvor der stod:

"Glædelig jul Jaxon - Må dine ønsker gå i opfyldelse! - Julemanden"

Jeg grinte lettere målløs over det og så atter på Julie.

"Hvordan kunne jeg vide det?", spurgte jeg målløs. Julie smilte kærligt og gav mig et blidt kys på kinden.

"Fordi du har et hjerte, der er lige så værdsat som julemandens... Du har hvad der skal til, for at glæde alverdens børn...", svarede hun lavt. Jeg grinte svagt og nikkede overrasket.

"Well, jeg må stadig tænke over det...", svarede jeg med et lille smil og rejste mig og skulle til at bukke mig ned efter den store gave, men Julies hånd standsede mig. Jeg så undrende på hende.

"Hvad er der galt?", spurgte jeg undrende. Julie smilte svagt.

"Min far sagde, at du havde til julemorgen for at give dit endelige svar til ham...", forklarede hun stille.

Jeg sank en klump og så ned gaven til Jaxon. Jeg så atter op på hende igen. Hun virkede tydeligvis spændt på mit svar. Jeg sukkede hårdt og smilte ikke. Jeg lagde mine arme om hofterne på hende og så hende dybt i øjnene.

"Baby... Det ville kræve et enormt stort ansvar, at jeg skulle gå i din faders fodspor... Jeg har mit nuværende liv med min musik og mine Beliebers - Dem kan jeg slet ikke svigte... Din far er jo heller ikke så gammel endnu, så i princippet ønsker jeg ikke at tage hans allerhelligste job fra ham... Det er jo hele hans liv at bringe juleglæde til hvert eneste barn i hele verdenen - Forstår du?", svarede jeg stille og så afventende på hende. Hun smilte bedrøvet og nikkede.

"Jeg troede nu bare, at du gerne ville - så kunne vi jo bo på Nordpolen sammen og skabe os et liv der - Ville det ikke være en fantastisk idé?", spurgte hun med et lille smil. Jeg sukkede og slap hendes hofter.

"Det mener du da ikke, gør du? - Mener du virkelig, at jeg bare skulle give slip på hele mine karriere, alle mine venner og min dyrebare familie? - Det kan jeg altså ikke!", svarede jeg lettere frustreret.

"Men du forlanger så, at det er mig som skal give slip på mit liv på Nordpolen, er det det du siger?", svarede hun med et spørgsmål. Jeg så træt på hende.

"Jeg tog måske fejl angående dig, Julie - Vi er åbenbart for forskellige...", svarede jeg med et såret udtryk og vendte mig bort fra hende. En hånd lagde sig på min højre skulder.

"Undskyld, det var ikke ment sådan, Justin... Jeg troede bare, at der måske stadigt var et håb for et liv på Nordpolen og så sammen? Det gik jo så godt, da du var der og hjælpe t...."

"Jeg behøver luft!", afbrød jeg hende og gik besluttet mod hoveddøren og gik bare udenfor, uden at tænke på at tage sko eller andet overtøj på.

Det gik mig bare på, at Julie ikke bare kunne slippe det gamle liv hun havde haft tidligere

- Kunne hun ikke bare indse, at hendes tid som nisse var et overstået kapitel?

Jeg smækkede døren efter mig og gik hen under halvtaget og sad på bænken under halvtaget. Solen skinnede, men luften var kold og vindstille. Jeg sukkede hårdt og lænede mine albuer ned i mine lår og og puttede ansigtet i mine hænder, mens jeg gloede som en fortabt ned på mine sorte uldne sokker og de kolde fliser under mine fødder.

"Justin?"

Hans stemme overraskede mig temmelig meget og jeg så op og så ham stå lige foran mig i sin røde dragt med sort bæltespænde om maven.

"Scott?", måbede jeg.

Han smilte svagt og satte sig lige ved siden af mig på bænken på en anstrengt og ret måde, så jeg næsten blev træt af bare at se hans anspændte måde at sidde på, mens han havde sine hænder hvilende på hans knæ og bare stirrede stift frem for sig. Tja, sådan var julemanden, vel? Jeg sad og betragtede ham, uden han så meget som så på mig.

"Du har besluttet dig?", spurgte han mens han bare sad og så frem for sig mod skovens træer. Jeg sukkede og nikkede.

"Du er jo julemanden, så selvfølgelig kendte du til mit svar... Jeg kan hverken svigte min familie eller stoppe min sangkarriere... Det er mit liv...", forklarede jeg med et hårdt suk.

"Og Julie?", spurgte han yderligere og vendte nu endelig sit blik mod mig. Jeg sukkede og trak på skuldrene.

"Jeg elsker hende virkelig, men hun drømmer åbenbart stadigt om et liv på Nordpolen - Sig mig, har hun glemt, at hun ikke kan blive nisse igen?", svarede jeg med spørgsmål.

Scott smilte svagt og rystede let på hans store hoved.

"Nok er hun ikke nisse længere, men hvis du ville følge hende hvor som helst, selv til Nordpolen, så ville det faktisk kunne lade sig gøre.", svarede han med et skævt smil. Jeg sukkede hårdt og nikkede.

"Men jeg kan ikke tage med hende til Nordpolen - Det ville slet ikke kunne passe ind i mit liv både privat og med karrieren...", sukkede jeg opgivende. Scott nikkede med et svagt smil.

"Hvis du elsker hende højt nok, så må du give slip på hende og lade hende tage sit eget valg...", svarede Scott lavt.

Jeg så med et løftet undrende øjenbryn på ham.

"Jamen, vil hun da ikke dø, hvis hun flytter væk fra mig?", spurgte jeg undrende. Scott rystede på hovedet.

"Ikke hvis hun lærer at give ordenligt slip på dig, Justin, men noget siger mig, at hun bare lige skal vænne sig til tanken om at have et nyt liv blandt mennesker i stedet for nisser - Giv hende lidt tid til at vænne sig til tanken om at være her...", forklarede han lavt med et lille smil. Jeg nikkede med et smil.

"Tak Scott...", svarede jeg taknemmelig.

Han nikkede og klappede mig på skulderen et par gange og han stak nu hånden ned i sin ene store lomme i den røde kåbe og trak en lille lyseblå gave op med små guldstjerner på. Han gav mig den.

"Giv den til Julie, så vil hun altid kunne være i kontakt med hendes mor og jeg og lov mig at passe godt på hende - Så skal det hele nok gå...", forklarede han med et bredt smil. Jeg nikkede med et smil.

"Jeg skal nok passe godt på hende - Det lover jeg...", svarede jeg stille med et stort smil. Scott blinkede med øjet.

"Jeg giver dig til næste års december, så kan du jo tænke over om du vil komme ind i familieforetagendet der...", svarede han med et blink med øjet. Jeg grinte svagt og nikkede.

"Det vil jeg tænke over - svigerfar!", svarede jeg med et lille grin.

"Ho ho ho! - Skynd du dig hellere ind til Julie og din familie, inden du får kolde fødder, Justin!", grinte Scott. Jeg nikkede og grinte.

"Det vil jeg helt sikkert gøre, men det med mine fødder bliver kolde, er vidst lidt for sent, for jeg har allerede fået kolde fødder!", grinte jeg smørret.

Scott grinte brummende, så hele hans store mave nærmest hoppede i takt til hans skønne dybe latter.

"Så længe du ikke får kolde fødder på grund af Julie, så er alt forhåbentligt som det skal være?", grinte han med et blink med øjet. Jeg rejste mig og nikkede.

"Du kan stole på mig, Scott - Jeg vil passe på Julie!", svarede jeg med lettet samvittighed.

Han nikkede og gik væk fra mig og forsvandt pludseligt midt i det hele som et trylleslag. Jeg grinte svagt og rystede på hovedet og besluttede mig for at gå ind til min skønne familie og ikke mindst min elskede Julie - Vi måtte lære at kunne sige undskyld til hinanden......

 

Jeg vælger at slutte historien lidt åbent og så håber jeg, at i har nydt denne julehistorie? :) <3

Så kan i jo alle spekulere over, om dette vil føre til en fortsættelse ud i fremtiden.

Efter nytår, vil jeg afsløre vinderen på konkurrencen fra d. 17 december :)

Håber, at i alle er kommet vel over julen og så må i endelig nyde nytåret, inden skolen starter igen mandag d. 5. januar! 

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...