Santas Little Helper (færdig)

Julen nærmer sig hastigt og alle er så småt i gang med at pynte op eller finde julepynten frem - Lige ledes burde det være på samme vis hos den verdenskendte Justin Bieber. - Meget er gået op og ned for ham, særligt hvad angår kærligheden til Selena Gomez. Han har nu opgivet alt omkring Selena og lykke er ikke ligefrem det der fylder hans hjerte. Selv glæden til julen har forladt ham. Nordpå - faktisk Nordpolen, er der fuld gang i løjerne hos Julemanden og alle hans hjælpere. Julie Noel Claus på 17 år er en rigtig drillenisse og ingen ringere end Julemandens datter. Julie er selv Belieber - Sjovt nok! Så Julemanden ser det kun som passende, at Julie vil finde juleglæden frem hos Justin - Hun får til opgave, at hjælpe Justin på rette vej, men hvad sker der, når Justin pludseligt opdager Julie? Er det på godt eller ondt? Følg med i en blanding af eventyr, jul og umage kærlighed, når jeg åbner den første kalenderlåge på mandag d 1 December ;)

139Likes
390Kommentarer
31247Visninger
AA

23. 21 December

21. December

Justins synsvinkel:

Kan man tale om at julestresse i sidste øjeblik? Hvorfor var det lige, at jeg ikke havde tænkt på at købe julegaver noget før? Ja, det spørgsmål kunne vidst nok stilles temmelig mange gange, uden nogen form for reel forklaring om hvorfor? Men nu skulle det være, og storcentret i Stratford blev flittigt taget i brug. Dog, kunne jeg og min familie helt sikkert have undværet alle de paparazzis og pokkers nysgerrige mennesker, hvor det ikke kun var fans. Ja, så meget vidste jeg da.

"Kom skat, lad os gå over og hilse på julemanden og få nogle gode billeder med ham og dig!", kom det fra min mor. Jeg grinte sarkastisk og strittede lidt imod med fødderne.

"Ej mor! Jeg er tyve år gammel - Jeg er da ikke noget barn længere!", grinte jeg smørret. Hun standsede op og så med et smil på mig.

"Justin, sommetider må vi ikke glemme at være børn... Jeg syntes kun at det kunne være skægt med et julebillede af dig og julemanden - Vi kunne få lavet en masse ekstra eksemplarer af dem og sende dem rundt til familien, med ønsket om en glædelig jul fra julemanden og hans frække nisse, Justin!", fniste min mor på en lille fræk måde, så hun fik sin søde lille typiske rynkede næse. Jeg grinte sarkastisk og rystede svagt på hovedet.

"Mor! Jeg gør det ikke!", grinte jeg. Min mor blinkede med øjet.

"Ej baby, nu ikke være så kedelig - Det er kun jul én gang om året!", grinte hun, mens hun trak i mig, selv om jeg modstridende standsede op med os op til flere gange.

Jeg blev lettere distraheret af en klappende hånd på min venstre skulder og jeg så til venstre for mig, hvor min morfar stod og hyggede sig.

"Kom nu Justin? Gør mig lidt stolt!", forklarede min morfar.

"Hvad? I rotter jer alle sammen mod mig, det er ikke fair!", grinte jeg sarkastisk.

Både min mor, mine bedsteforældre og Kenny morede dem kosteligt over mig. Jeg standsede op igen og tog en dyb indånding.

"Alright! Jeg gør det på én betingelse?!", svarede jeg med et svævende spørgsmål. Min mor grinte og kyssede mig på kinden.

"Hvilken betingelse?", spurgte min mor med et grin.

"Du skal være med, mor - Eller rettere, det skal i alle sammen!", svarede jeg med et skævt smil med armene over kors og så hen på Kenny.

" - Og det gælder også dig, Kenny!", tilføjede jeg med et smørret smil. Jeg så igen på min mor, der nikkede med et smil.

"Okay, vi gør det sammen alle sammen...", svarede hun lavt med et lille fnis.

Jeg nikkede med et smørret smil og sammen gik vi over mod torvet, hvor vi blev mødt af en masse børn, der stod i kø, sammen med deres forældre, for at hilse på julemanden, der sad rund og glad på en trone ved siden af et lille julepyntet legehus, der skulle ligne julemandens hus. Jeg blev ret fascineret over, hvor ægte den julemand så ud og der stod to lyslevende rensdyr ved ham, der gumlede halm. Jeg havde set mange julemænd i mit liv og de fleste havde man tydeligt kunne se havde falsk skæg og andre ting, men denne julemand så så virkelig ud, som han overhovedet kunne.

"Neeej, hvor ser det hyggeligt ud! Har du set julemanden og rensdyrene? - Se den søde lille pige med lyserødt prinsessenissetøj? Hun ligner en rigtig nisse med hendes falske spidse ører!", røg det febrilsk ud af min mormor Diane.

Jeg grinte kort og ret målløs over, at centerchefen, havde gjort så meget for at bringe juleglæden frem hos folk her i centret.

Ja, jeg var ret målløs over, der var kræset så meget for detaljerne. Jeg nikkede med et lille grin.

"Ej, det er ligesom, at være på nordpolen!", udbrød min mor fnisende som et lille barn, der var kommet i en slikbutik. Jeg grinte smørret og nikkede.

"Ja, centerchefen har helt sikkert ledt længe efter den julemand - Han ser jo ret ægte ud... Kunne det ikke ligne hans eget hår og skæg? Falsk ser det i hvert fald ikke ud!", grinte jeg smørret og så mig flygtigt omkring og opdagede nu paparazzis og fans med deres fremadrettede mobiltelefoner over mod mig og min familie, der stod i køen, godt på vej hen til julemanden.

Vi nåede hen til gitteret, hvor den lille prinsesselignende nisse stod og fjernede tovet, så jeg og min familie kunne komme ind. Pigen med de spidse ører så smilende op til mig.

"Hej Justin!", sagde hun glad.

Jeg nikkede bare med et grin. Selvfølgelig var jeg ligesom genkendt.

"Det var dejligt, at du og din familie kunne komme forbi!", fniste pigen. Jeg nikkede bare med et lille grin.

"Arh, ingen årsag!", rødmede jeg svagt. Pigen blinkede med øjet til mig.

"Du ser godt ud som altid!", fniste hun.

Jeg grinte akavet. Right! Det skulle jeg høre fra en pige, der lignede én på maks elleve år?! Jeg grinte akavet og hun trådte til siden med tovet i hånden.

"Skal din familie med op og hilse på julemanden?", spurgte pigen med et stort smil.

Jeg nikkede blot med et lille smil og med min familie bag mig, begav jeg mig op mod julemanden, hvor en lille blond pige med røde sløjfer i hendes hår, var på vej ned til sin mor, der stod og tog imod hende med indkøbsvogn fuld af julegaver og andet indkøb. Jeg rettede mit blik mod julemanden, der smilte på en ret bedrøvet måde, eller også var det bare mig. Jeg grinte smørret og så ned på ham.

"Tillader de kære julemand?", spurgte jeg med et lille smørret grin og satte mig straks på skødet af ham, så der pludseligt brød latter og glæde ud fra alle børnene, der stod i køen til julemanden og centrets øvrige kunder, der betragtede mig.

En sværm af blitzer mødte mig omme fra afspærringen af paparazzis og folk med deres mobiler. Jeg så lettere ned på julemanden og fik øjenkontakt med ham. Han smilte nærmest ikke.

"Justin, vi må tale sammen...", sagde han roligt. Jeg så på ham med et løftet øjenbryn og grinte svagt.

"Det tør siges! - Nu vil jeg fortælle dig, hvad jeg ønsker mig!", grinte jeg smørret. Julemanden smilte svagt.

"Hvad ønsker du dig, Justin?", spurgte han. Jeg tænkte i få sekunder, men var ikke i tvivl.

"Jeg ønsker verdensfred, og at sult og fattigdom og krig forsvinder og ikke mindst, at hvert eneste barn på hele jordkloden får den dejligste jul nogensinde...", forklarede jeg med et smil. Julemanden nikkede.

"Det var store ønsker og desværre kan jeg nok ikke hjælpe med alle de første ønsker, men at bringe juleglæde til hvert eneste barn i verden, kan jeg sagtens, men så må jeg også bede om din hjælp, Justin?", forklarede julemanden med et lille smil. Jeg smilte  og nikkede.

"Selvfølgelig! Hvor skal donationen sendes hen til? - Nordpolen?!", jokede jeg med et grin. Julemanden smilte og rystede på hovedet.

"Fortsæt du bare med dine finde donationer til de forskellige fonder og formål - Det er helt sikkert storsindet af dig og på den måde, er du vel også julemanden selv?", grinte julemanden med et blink med øjet. Jeg nikkede med et smørret smil.

"De har ret kære julemand - Det kan man vel nok kalde mig lidt? - Men jeg forventer til gengæld ikke noget igen...", svarede jeg med et svagt smil og blev lettere alvorligt. Julemanden lagde sin hånd med den fine hvide handske ompå mit ene knæ.

"Du må hjælpe mig, Justin...", fik han min opmærksomhed. Jeg smilte skævt.

"Hvorledes skal jeg så hjælpe?", spurgte jeg med et skævt smil.

"Min datter er meget syg...", svarede han med blanke øjne uden at smile. Jeg følte en knugende fornemmelse i hjertet.

"Puha... Hvilket hospital ligger hun på?", spurgte jeg bekymrende. Julemanden så opmærksomt på mig.

"Jeg vil da meget gerne besøge hende og give hende en uforglemmelig dag...", tilføjede jeg med et lille smil. Julemanden slog flygtigt blikket ned.

"Hospitalet kan ikke hjælpe hende, Justin, men det kan du...", forklarede han lavt og så atter op på mig. Jeg så uforstående på ham og rystede lettere på hovedet.

"Hvorledes skulle jeg kunne hjælpe hende? Jeg er hverken en dygtig læge eller kan udføre mirakler... Miraklerne kan kun gud udføre og du må jeg vel formode?", svarede jeg med et lille undskyldende smil. Julemanden rystede på hovedet.

"Så enkelt er det ikke... Ved du overhovedet hvem jeg er?", spurgte julemanden. Jeg grinte lettere akavet.

"Heh jaaa, du er da julemanden - Det går jeg da stærkt ud fra?", grinte jeg smørret. Han sukkede hårdt på en bedrøvet måde.

"Hvordan føler du dig helt reelt i hjertet, Justin?"

Jeg så målløs på ham.

"Hvorfor spørger du om det - Og hvorfor virker du så nedtrygt her i juletiden? Det er meningen at du skal sprede juleglæde med dine ho ho hooo!", grinte jeg smørret. Han sukkede og rystede på hovedet.

"Dit hjerte, Justin?", gentog han bare. Jeg sukkede og nikkede.

"Jeg glæder mig helt sikkert over juletiden og særligt til julen, men det er som om jeg har et uforklarligt stort tomrum i mit hjerte...", forklarede jeg stille. Julemanden nikkede med et lille smil.

"Du savner hende, ikke?", spurgte han mig med et svagt smil. Jeg så med et undrende løftet øjenbryn på ham.

"Jeg forstår ikke helt? Hvem snakker du om?", spurgte jeg undrende. Julemanden rystede svagt på hovedet.

"Hold da op, hvor har jeg været for omhyggelig med den tryllestøv...", mumlede han mens han tog sig til huen i panden. Jeg så mærkeligt på ham.

"Undskyld, men er de helt okay?", spurgte jeg målløs. Julemanden så op på mig.

"Hvis jeg nu siger Julie?", spurgte han stille. Jeg så chokeret på ham.

"Kender du til hende? - Undskyld, men har min mor sladret om hende Julie til dig, eller hvad?", spurgte jeg chokeret. Han så undrende på mig.

"Eh, jeg forstår ikke, Justin?", svarede han blot. Jeg sukkede hårdt og rejste mig resolut fra hans skød.

"Undskyld mig, julemand, men jeg bliver nød til at gå nu!", udbrød jeg som en forvirret. Han så målløs op på mig.

"Justin, hun behøver dig!", udbrød julemanden. Jeg så chokeret ned på ham.

"De er jo rablende vanvittig, main!", udbrød jeg olmt og gik mod udgangen fra juletorvet.

"Justin, vent på os andre!", kunne jeg høre min mor kalde på mig. Jeg følte at jeg trængte til frisk luft. Folk gloede målløse på mig.

"Justin, Justin! - Hvad talte du med julemanden om?!"

"Justin? Tror du på julemanden?"

"Justin - Er du stadigt sammen med Selena?"

"Justin - Glæder du dig til julen?"

"Justin - Hvor var du henne, da du var forsvundet i de fire-fem dage det stod på, hvor ingen vidste hvor du var?"

Spørgsmålene stod som en sværm omkring mig. Jeg følte at jeg var ved at sprænges!

"SÅ LAD MIG DOG VÆRE!", råbte jeg, så det rungede i centret og jeg begyndte at løbe en helt anden vej i centret, til jeg nåede en lettere forladt ende, med få mennesker og en bænk, hvor en blond pige, sad foroverbøjet med et ternet tæppe om sig.

Jeg satte mig med en meter væk fra hende på samme bænk og betragtede hende flygtigt. Hun så langtfra frisk ud med sin grålige kulør og tæppet godt om sig. Hun havde ellers nogle ret flotte sorte støvler med lille hæl og små guldbjælder og klokker om støvlerne. Hun sad bare lettere foroverbøjet og så ned i gulvet.

"Arme stakkel...", tænkte jeg...

 

Var det virkelig den rigtige julemand, som Justin mødte?

Hvad er det julemanden gerne vil have Justin skal hjælpe med med ud over, at han mener, at Justin kan hjælpe hans datter som den eneste?

Hvad er Justins næste træk, for den sygelige pige, der sidder på bænken i centret?

Er det mon? :)

Spørgsmål er til for at blive besvaret og fordi vi er så tæt på juleaften og fordi vi har d 4 søndag i advent, så vil jeg gerne krydre søndagen med et særligt adventskapitel, der kommer senere i dag!

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...