Santas Little Helper (færdig)

Julen nærmer sig hastigt og alle er så småt i gang med at pynte op eller finde julepynten frem - Lige ledes burde det være på samme vis hos den verdenskendte Justin Bieber. - Meget er gået op og ned for ham, særligt hvad angår kærligheden til Selena Gomez. Han har nu opgivet alt omkring Selena og lykke er ikke ligefrem det der fylder hans hjerte. Selv glæden til julen har forladt ham. Nordpå - faktisk Nordpolen, er der fuld gang i løjerne hos Julemanden og alle hans hjælpere. Julie Noel Claus på 17 år er en rigtig drillenisse og ingen ringere end Julemandens datter. Julie er selv Belieber - Sjovt nok! Så Julemanden ser det kun som passende, at Julie vil finde juleglæden frem hos Justin - Hun får til opgave, at hjælpe Justin på rette vej, men hvad sker der, når Justin pludseligt opdager Julie? Er det på godt eller ondt? Følg med i en blanding af eventyr, jul og umage kærlighed, når jeg åbner den første kalenderlåge på mandag d 1 December ;)

139Likes
391Kommentarer
31201Visninger
AA

3. 2 December


2. December

Justins synsvinkel:

"Nada... nada... nada...", mumlede jeg mens jeg sad og zappede på den skide fjernbetjening hele tiden.

Jeg følte mig syg - Virkelig syg! Jeg måtte seriøst have sunket meget lavt, siden jeg skulle have troet på, at jeg havde stået i går og snakket med en skide mannequindukke, der havde været levende i mine øjne? Wtf? Min mor mente at jeg overanstrengte mig, siden jeg begyndte at få de mærkeligste forestillinger.

Så nu lå jeg under mit fleecetæppe i boxershorts og hvid t-shirt i sofaen og gloede en random julefilm lige nu, for jeg havde lige ligget og zappet løs.

"Vil du have noget varm kakao, baby?"

Min moders stemme kom et stykke væk fra mig, et sted i stuen. Jeg sukkede hårdt uden at flytte blikket fra tv'et.

"Ja tak...", mumlede jeg bare.

"Okay - jeg laver lige noget!", svarede min mor højt igen og jeg kunne høre hende gå ud af stuen.

"Ding ding ding - ding ding ding - ding ding ding ding diiiing!"

Jeg satte mig undrende op i sofaen og så omkring i stuen efter, hvor pokker den klokkelyd kom fra? - Hvis jeg ikke tog meget fejl, så lød det meget som "Jingle Bells"?

Jeg rystede forvirret på hovedet. Jeg var helt sikkert ved at blive skør nu. Jeg sukkede og lagde mig ned igen i sofaen og koncentrerede mig om at se filmen videre, som viste sig at være julefilmen "Tror du stadigt på Julemanden?" Ja, nok var mit humør langtfra julet, men det var nu en ret underholdende film.

Jeg lå og så godt og vel fem minutter af filmen.

"Ding ding ding ding ding ding ding ding ding!"

Jeg fløj forskrækket op at sidde i sofaen, til mine øjne fangede gulvet, hvor en lille bjælde med en rød sløjfe på bare lå midt på gulvet. Jeg måbede og så mig omkring. Jeg havde slet ikke pyntet op og havde både frabedt mine venner, crew og særligt min mor om ikke at pynte op endnu, for jeg var slet ikke i julehumør endnu.


Jeg vippede tæppet væk og rejste mig forsigtigt fra sofaen og gik de fire skridt hen til den lille julebjælde, der lå på gulvet og tog den op og studerede den nærmere. Den så faktisk rigtig julet ud. Kunne med garanti ligne de der bjælder, som sad på rensdyr til julemandens kane - Ja, i alt fald efter de typiske julefilm og sådan. Jeg tog den op til øret og rystede let i den, men det mest underlige var, at den ikke sagde en eneste lyd overhovedet.

Jeg så målløs på den. Den . ringede . bare . ikke!

"Du er blevet rablende vanvittig...", mumlede jeg over mig selv og sad bare på det skide gulv i stuen og sad med flad hånd og stirrede undrende ned på julebjælden.

"Jeg fatter ikke en bjælde?!", sagde jeg sarkastisk og straks hørte jeg en sød fnisen et sted i stuen.

Jeg så mig chokeret rundt og rejste mig med bjælden i hånden og så omkring i stuen.

"Hallo? Er her nogen?", spurgte jeg med en klump i halsen.

"Eh, hallooo?!", gentog jeg, men intet svar eller synet af nogen som helst!

Hvorfor skulle der også være det, når jeg ligesom havde forlangt ro omkring mig lige i øjeblikket. Der var kun min mor, der passede og plejede mig på bedste vis.

"Hallooooo?!", kaldte jeg igen.

"Hvem kalder du på, baby?!"

Min moders spørgsmål et stykke bag mig, fik mig til at vende mig omkring. Min mor smilte på en bekymrende måde, mens jeg betragtede hende stille en bakke med et par smurte boller på en tallerken og en rygende kop kakao med flødeskum på toppen. Hun rettede sig op og smilte med et nervøst bid i underlæben.

"Kom over og få lidt godter, baby...", sagde hun stille og rakte sin venstre arm mod mig.

Jeg nikkede svagt og gik hen og satte mig i sofaen og min mor puttede fleecetæppet over min ryg. Hun satte sig ned i den lille sofa ved siden af mig og betragtede mig. Jeg lagde bjælden på sofabordet ved siden af bakken. Jeg greb efter den ene bolle og tog en bid af den.

"Neeej, en sød julebjælde! - Er det din, Justin?", fløj det med en overrasket stemme fra min mor og hun lænede sig lidt frem og greb ud efter bjælden.

Jeg så træt på hende og trak på skuldrene.

"Njaa, jeg fandt den på gulvet - den virker ikke...", mumlede jeg og tog en forsigtig slurk af min kakao.

Min mor smilte svagt og rystede på bjælden tæt ved hendes ene øre og grinte højt.

"Neeeej, hvor den ringer smukt - Den er som noget helt magisk!", klukkede min mor med et stort smil.

Jeg så undrende på hende, mens hun bare sad og rystede med bjælden hele tiden og hun påstod at den ringede smukt? Wtf? Jeg kunne seriøst ikke høre den?

"Jamen mor, hvorfor siger du det? Den ringer jo slet ikke?", spurgte jeg chokeret.

Min mor stoppede med at ryste den ødelagte bjælde og så med chokeret ansigtsudtryk på mig.

"Justin? Påstår du virkelig, at du slet ikke kan høre den ringe? Den er hverken i stykker eller noget. Den ringer fantastisk og pænt højt faktisk. Det er lige som om at man kan ringe til juleenglen, så smuk en klang har den.", svarede min mor med et smil, der virkede - Lykkeligt?!

Jeg stilte kakaoen på bakken og rejste mig chokeret.

"Mor! Det her er seriøst ALT for meget for mig! Jeg er ved at blive vanvittig! Jeg kan ikke engang høre den skide bjælde der!", udbrød jeg chokeret og begyndte at hyperventilere.

Jeg drejede et par omgange om mig selv.

"Jeg går i seng!", tilføjede jeg med følelsen af koldsved på panden. Min mor rejste sig med bekymring i ansigtet.

"Skal jeg ringe til lægen, baby?", spurgte hun.

Jeg begyndte at hulke forvirret og både nikke og rystede på hovedet, fordi jeg slet ikke vidste hvad pokker jeg skulle gøre?

"Gør hvad du har lyst til, mor!", udbrød jeg hulkende og løb ud af stuen med fleecetæppet omkring skuldrene på mig og løb hurtigt op ad den lange trappe i hallen og forbi de mange værelser, til jeg nåede mit eget store soveværelse.

Jeg smækkede døren efter mig og skreg op og løb luks hen til mig store king size seng og smed mig ned og trak dynen over mig og hulkede løs.

Jeg var syg - Virkelig syg!


Jeg vågnede stille og glippede mine øjne op. I få sekunder, var det som om jeg så selvsamme pige fra i går i dametøjsbutikken, som havde vist sig at være en mannequin. Hun sad i sengen og smilte ned til mig. Jeg sukkede og lukkede øjnene igen og vendte mig om på den anden side.

"Arrh, gå væk med dig...", mumlede jeg og pustede hårdt ud og prøvede at slappe af med mine lukkede øjne.

"Justin?"

Jeg nægtede at svare hende.

"Justin - Vil du ikke tale med mig?"

Fuck, hvor hun irriterede mig. Et drømmesyn, der gik mig på! - Tvangstanker og overanstrengelser! - Ikke en skid andet end det!

"Justin?", spurgte hun stille igen.

"Aaaargh, gå nu væk!", gryntede jeg irriteret og puttede min dyne over mig og strammede grebet om min dyne og prøvede virkelig at trække været roligt.

"Hun er her ikke - Hun er her ikke - Hun er he...", mumlede jeg og ønskede i mine tanker at hun ville forsvinde, men en sang afbrød min mumlen.

"Dashing through the snow,
In a one horse open sleigh
Over the fields we go
Laughing all the way.
bells on bob tail ring
making spirits bright
What fun it is to ride and sing
A sleighing song tonight.

Oh jingle bells jingle bells
jingle all the way!
Oh what fun
it is to ride...."

Jeg flåede dynen væk og satte mig irriteret op og desværre, sad hun der stadigt.

"Alright, du vinder!", fløj det ud af mig. Julie stoppede sin sang og fniste.

"Hvad vinder jeg?", fniste hun.

Jeg sukkede opgivende og faldt tilbage i sengen og gloede op i loftet.

"Kæft main, det var ligesom en talemåde, ikke?", sukkede jeg hårdt og straks fniste Julie igen.

"Det vidste jeg altså godt, Justin!", fniste hun og jeg rejste mig en anelse og støttede mig på albuerne ned i madrassen og så med et undrende løftet øjenbryn hen på hende.

Hun havde virkelig ikke flyttet sig en eneste cm fra hvor hun sad.

"Hvorfor spurgte du så?", spurgte jeg på en lettere træls måde. Hun fniste med et frækt smil.

"Fordi, jeg elsker at drille!", fniste hun.

Jeg himlede med øjnene og faldt ned i sengen igen.

"Hvor herre bevares!", fløj det ud af mig og pludseligt mærkede jeg, at hun lagde sig ned ved siden af mig.

Jeg tillod mig at vende min opmærksomhed mod hende og opdagede hende ligge lige ved siden af mig med godt og vel ti cm mellemrum mellem os. Jeg smilte akavet.

"Du ved godt, at du vover ret meget ved at ligge i sengen sammen med mig, ikke?", konstaterede jeg med et lille frækt smil.

Julie så med et spørgende smil på mig og støttede sit hoved med sin ene hånd.

"Hvad mener du med det? Må jeg da ikke ligge her?", svarede hun med spørgsmål. Jeg så træt på hende.

"Sig mig, lærer du aldrig at forstå en hentydning? Du ligger ligesom her hos mig - I min seng!", konstaterede jeg med et sarkastisk smil og pegede lettere ned mod min madras. Julie fniste på sin irriterende drillende facon.

"- Og hvad er der galt i det?", fniste hun.

Jeg himlede igen med øjnene og vendte mig om på siden med ryggen til hende.

"Damn, hvor er du bare tungnem!", svarede jeg helt opgivende. Hun fniste bare bag mig.

"Ej, jeg er nok lettere tung? - Det siger min far i alt fald altid til mig..."

Jeg spærrede øjnene op i bar opgivelse. Sig mig, var pigen komplet idiot? - Nå nej, det var nok nærmere mig, fordi jeg havde en decideret samtale med en underlig pjattet og vildt smuk pige, som ikke var andet end fantasi i mit hoved.

"Smut nu bare med dig, Julie... Du er ikke andet end fantasi i mit hoved...", svarede jeg lavt med et hårdt suk og det kom meget bag på mig, da jeg pludseligt mærkede én ligge halvt oven på mig og tjavser af langt lyst hår føj sig ned over mit ansigt.

"Fik du min gave?", hørte jeg hendes stemme spørge mig med næsten hvisken.

Jeg var nu ret chokeret over, at min underlige fantasi kunne virke så pokkers virkelig, eftersom jeg kunne mærke hende liggende halvt over mig, duften af hende, som nok mest af alt var kanel og så varmen fra hendes ånden tæt ved mit øre. Jeg vendte mig målløs om på ryggen og opdagede hendes isblå øjne ret tæt på mit ansigt.

Okay, jeg var sikker! Jeg var absolut ikke vågen, men jeg drømte helt sikkert om hende, for hvordan pokker skulle hun også komme ind i mit hus?

"Hvilken gave?", spurgte jeg lavt med en klump i halsen.

Hun fniste og fjernede sig ikke det mindste. Ja, pigen tillod sig kraftedeme at putte sig på brystkassen af mig? - Det var med garanti drøm det her. Jeg kunne mærke varmen fra hende - ja, selv hendes bløde bryster oven på mig gennem hendes røde og grønne kjole. Fint nok, dette var tydeligvis en drøm og faktisk ret pirrende, så måtte jeg vel bare formå at få det bedste ud af den, right? Hun smilte ned til mig.

"Min julebjælde? - Eller det er faktisk én af Rudolfs bjælder, men den har altid bragt mig held...", forklarede hun stille. Jeg så med et undrende løftet øjenbryn på hende.

"Rudolf? - Hvem pokker er han?", spurgte jeg med et akavet lille grin. Hun fniste på en drilsk facon.

"Kender du ikke Rudolf?", spurgte hun med et drilsk smil. Jeg rynkede næsen af det og rystede på hovedet.

"Du kan lige vove på at påstå, at han er et rensdyr!", udbrød jeg sarkastisk.

Julie satte sig med det samme op i sengen og så ned på mig. Hun smilte slet ikke længere. Jeg forstod ingenting? Hende som ellers hele tiden havde leet og drillet konstant.

"Han er et rensdyr og hans fine røde næse, er så smuk i natten!", røg det med skuffet stemme ud af hende, mens hun sad med armene over kors.

Jeg satte mig undskyldende op i sengen og kom atter ret tæt på hende.

"Undskyld... Det var ikke ment sådan?", svarede jeg lavt med en klump i halsen.

Tja, dette var jo drøm, så alt lod sig vel gøre åbenbart?

"Men fik du min julebjælde?", spurgte hun igen.

Jeg så lettere ligeglad på hende. Ja, hun var jo drøm, ikke? - Hun gad tydeligvis ikke at sexe med mig, for alt hun snakkede om var rensdyr med røde næser og julebjælder! - Hurra for en mere kedelig og irriterende drøm. Jeg sukkede opgivende og nikkede.

"Den er i stykker!", svarede jeg med et falsk stramt smil og lagde mig ned i sengen igen.

"Den er skam ikke i stykker, Justin - Det er dig, som nægter at tro på, at den kan høres!"

Jeg rynkede undrende i panden og satte mig resolut op og så på hende. Hun sad og smilte på en stram måde.

"Hvad?!", fløj det olmt ud af mig.

Hun nikkede febrilsk.

"Ja! - Du nægter alt hvad der har med jul at gøre og derfor lukker dine sanser af for dig - Du er tør - Ligesom den tørreste rosin! For en sveske er du i hvert fald ikke!", svarede hun med et flabet og stramt smil. Jeg så målløs på hende med store øjne.

"Nåh!", svarede jeg og begyndte blot at grine af hende.

Hun der ellers var så drilsk og pjattet hele tiden, sad bare og så olmt på mig med armene over kors.

Jeg smilte kækt.

"Nå, det lukkede dit pjattede humør ned?", spurgte jeg kækt. Hun fnyste olmt.

"Du bliver langtfra nogen nem opgave!", svarede hun olmt.

Jeg grinte sarkastisk og lagde mig ned igen med ryggen til hende.

"Har jeg nogensinde påstået, at jeg var nem på nogen måde?", grinte jeg smørret og forventede svar, men der var blot stilhed.

"Julie?", spurgte jeg stille. Der var intet svar?

"Julie?!", spurgte jeg højere og satte mig op og opdagede, at hun var væk? Forduftet!

Jeg undrede mig, mens jeg kradsede mig i nakkehårene. Jeg sukkede. Nå ja, det var jo trods alt bare drøm, ikke? Jeg lagde mig ned og lukkede øjnene og håbede, at jeg ville vågne rigtigt snart. - Mere irriterende og deprimerende drøm skulle man lede længe efter....


Et sted ude i Justins kæmpe store have 6.17 pm


Julies synsvinkel:

"Du skulle både have set og hørt ham, Dancer - Han var slet ikke til at bide eller stikke i...", forklarede jeg stille med et hårdt suk, mens jeg nussede Dancer blidt bag øret på ham.

Han gumlede lystigt af det hø, som jeg havde tryllet frem til ham. Jeg sad blot i skrædderstilling og betragtede ham opgivende, mens jeg støttede mit hoved til min ene hånd.

"Hvad i alverden, skal jeg dog gøre?", spurgte jeg igen.

Dancer stoppede op med at spise og løftede hovedet og så på mig. Hans smukke brune øjne og hans kækhed mindede mig faktisk om en vis person, så jeg ikke kunne lade være med at grine lidt.

"Du skulle vel ikke være Justins umage bror, vel?", fniste jeg og straks rystede Dancer hans hoved febrilsk fra side til side, så hans smukke gevir var tæt på at ramme mig, men dog ikke, for rensdyrene var altid forsigtige - Nå ja, bortset fra Rudolf, der til tider var klodset, men det var ikke med hans egen gode vilje. Jeg fniste.

"Hvorfor ikke, Dancer? Du er mindst lige så smuk som Justin er!", fniste jeg og igen rystede Dancer febrilsk på hans hoved. Jeg fniste.

"Okay! Du er smukkere end ham? Tilfreds?", fniste jeg og straks nikkede Dancer, mens han stampede svagt med sit ene forben og der efter det andet, så han begyndte en lille dans rundt.

Jeg kunne ikke lade være med at grine og rejste mig op og begyndte at snurre rundt om mig selv i små piruetter.

"Du danser også bedre end Justin!", fniste jeg.

Vi stoppede vores dans og jeg sukkede og så på Dancer.

"Hvad i alverden skal jeg gøre? Min far vil ikke have, at jeg kommer hjem, før opgaven med Justin er blevet udført...", forklarede jeg med et suk. Dancer så på mig med et særligt blik.

"Seriøst? - Det kan du ikke mene?", udbrød jeg opgivende. Dancer stampede med forbenene på en særlig måde. Jeg lagde armene over kors og så bestemt på ham.

"Nej! Jeg gør det ikke!", svarede jeg bestemt.

Ja, jeg var udmærket klar over, hvad Dancer ville have jeg skulle gøre. Dancer nikkede febrilsk med sit store hoved.

"Jamen, det er slet ikke mig - Jeg nægter at fjerne noget fra hans korttidshukommelse og så lade ham tro, at jeg er en kedelig ordinær pige i kedeligt mennesketøj - Jeg NÆGTER!", protesterede jeg surt. Dancer prustede og stampede nu med det ene ben.

"Du mener det helt seriøst?", spurgte jeg irriteret. Dancer nikkede kraftigt.

"Så jeg må ikke bruge min magi?", spurgte jeg yderligere. Dancer rystede kraftigt på hovedet.

"Bare ikke en lille bitte smule?", spurgte jeg med et anstrengt smil, mens jeg viste med min pege og tommelfinger den anelse magi jeg ville bruge.

Dancer stod rank og så indgående på mig.

"Du mener seriøst, at jeg skal lade helt være med at bruge magi på Justin efter jeg har fjernet hans korttidshukommelse for de sidste to dages tid?", spurgte jeg igen. Dancer nikkede et stort kort nik. Jeg sukkede opgivende.

"Det er slet ikke fair! Men nisserne må godt, når de er rundt omkring i verdenen, men jeg må ikke?", spurgte jeg træt. Dancer gik mod mig og begyndte at puffe mig i maven med hans mule.

"Okay okay! Jeg har fattet det! - Jeg skal lege menneske - Ligesom min mor?!", spurgte jeg med hænderne i vejret.

Dancer stoppede op og blinkede et sekund med øjnene. Jeg nikkede med hårdt pust og armene placeret i siderne.

"Alreight, here we go!", svarede jeg og vendte mig omkring og efterlod Dancer mellem buskene.

Jeg nærmede mig Justins hus og så op mod balkonen, hvor hans soveværelse var. Jeg knipsede med fingrene og i næste sekund stod jeg på hans balkon. Jeg kunne ikke se, at han lå i sengen, så jeg listede mig ind på værelset og stod og kiggede rundt.

"Justin?", kaldte jeg stille.

"Ja, hvem kald..."

Vi forstummede begge to, da jeg opdagede ham komme gående ud fra badeværelset med kun et håndklæde om livet og vådt dryppende hår. Damn, han så lækker ud. Han gloede med åben mund på mig.

"Helt ærligt! Du er her ikke! Gå nu væk!", udbrød han nærmest ligbleg i ansigtet og med hånden strakt mod mig. Jeg smilte svagt og nikkede.

"Nej, du har ret Justin - Jeg er her ikke og fra og med nu, når jeg knipser i mine fingre, så vil du glemme alt om at have mødt mig i centret i går i dametøjsbutikken...", forklarede jeg med et smil. Justin så undrende på mig.

"Hvad?", spurgte han målløs. Jeg gik hen til ham, hvor ved han trådte nogle skridt bag ud.

"Hold dig væk!", nærmest råbte han. Jeg fniste og slangede straks mine arme om hans nakke og så ham direkte i øjnene. Han rystede i kroppen.

"Du skal ikke være bange, Justin... Før jeg lader dig glemme alt om mig, så skal du vide, at jeg altid har elsket dig og dine sange... Jeg er hele nordpolens eneste Belieber...", forklarede jeg hviskende.

Han så chokeret på mig.

"Nordpolen?", fløj det forvirret ud af ham. Jeg smilte og så op i det bare loft og stille voksede en fin mistelten ud med en smuk rød sløjfe. Jeg fandt Justins blik i loftet.

"En mistelten?", kom det overraskende fra ham. Jeg fniste og straks så han på mig igen.

"Nu har jeg lov til at kysse dig, inden du glemmer alt om mig...", hviskede jeg med et lille suk. Han sank en klump kunne jeg se.

"K... kysse mig?", spurgte han helt lamslået.

Jeg nikkede med et smil og slap ham slet ikke om nakken og nærmede mig hans læber og lukkede øjnene. Det var den bedste kildrende fryd i maven, da jeg smagte blidt på hans bløde og varme læber. Utroligt nok kyssede han med og hvad der kom bag på mig, var at han pludseligt og absolut skulle stikke sin tunge ind i min mund. Jeg slap ham straks og afbrød kysset.

"Ej, hvad laver du?", udbrød jeg målløs. Justin stod med et frækt bid i underlæben.

"Hvad tror du smukke?", spurgte han på en fræk måde. Jeg sukkede hårdt.

"Nej, det må vidst være nok for denne gang, Justin... Vi ses snart igen, men du vil ikke møde mig sådan og det ærgrer mig lidt, da du slet ikke ville kunne huske mig fra før...", forklarede jeg med et hårdt suk. Justin så undrende på mig.

"Hvad pokker mener du? Du er jo bare min fantasi?", kom det med et hårdt suk fra ham. Jeg nikkede med et svagt smil.

"Netop! Din fantasi, som du ikke vil huske en bjælde om... Julesok og risengrød - Du har glemt alt om mig - En to tre...", svarede jeg og knipsede med fingrene og straks stod jeg i næste sekund ned ved Dancer og så ned ad mig selv.

Jeg havde ikke min elskede røde og grønne julekjole på, men havde nu et par mærkværdige lyseblå og ret stramme bukser, der smøg om min numse, en rød og blød striktrøje, en rød og blød strikket hue på hovedet og sorte læderstøvletter på fødderne. Jeg undrede mig og så med et suk på Dancer.

"Ligner jeg et normalt kedeligt menneske nu?", spurgte jeg med et suk. Dancer nikkede og vendte sig om og forlod mig for en stund. Jeg sukkede opgivende og så over mod Justins balkon.

- Jeg havde nu fjernet alle minder om mig fra hans tanker og jeg skulle atter starte på bunden af - Som menneske....


Dette var så kapitlet for 2. December ;) Håber i kunne lide det?

Nå, tror i at Julie vil kunne være i stand til at finde juleglæden frem hos Justin - Og så som et kedeligt menneske?

Kan Justin slet ikke huske Julie længere og hvad mon sker, når han pludseligt møder Julie igen og nok ikke husker hende - Vil der opstå venskab mellem dem?

Lå der noget bag det kys under misteltenen?

Glæd jer til i morgen, når jeg åbner op for d. 3. December

~ Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...