Santas Little Helper (færdig)

Julen nærmer sig hastigt og alle er så småt i gang med at pynte op eller finde julepynten frem - Lige ledes burde det være på samme vis hos den verdenskendte Justin Bieber. - Meget er gået op og ned for ham, særligt hvad angår kærligheden til Selena Gomez. Han har nu opgivet alt omkring Selena og lykke er ikke ligefrem det der fylder hans hjerte. Selv glæden til julen har forladt ham. Nordpå - faktisk Nordpolen, er der fuld gang i løjerne hos Julemanden og alle hans hjælpere. Julie Noel Claus på 17 år er en rigtig drillenisse og ingen ringere end Julemandens datter. Julie er selv Belieber - Sjovt nok! Så Julemanden ser det kun som passende, at Julie vil finde juleglæden frem hos Justin - Hun får til opgave, at hjælpe Justin på rette vej, men hvad sker der, når Justin pludseligt opdager Julie? Er det på godt eller ondt? Følg med i en blanding af eventyr, jul og umage kærlighed, når jeg åbner den første kalenderlåge på mandag d 1 December ;)

139Likes
391Kommentarer
31232Visninger
AA

19. 17 December


17. December

Julies synsvinkel:

I rensdyrstalden 2.32 am.

Jeg vågnede med et svagt smil på læben, da jeg kunne mærke Justins varme kys i nakken på mig. Hans arm lå puttende rundt om mig under tæppet og jeg kunne ikke lade være med at fnise svagt over, at høre hans svage brummen, mens han kyssede min nakke og lå og nulrede min brystvorte under tæppet.

"Du er så dejlig...", hviskede han hæst ved mit øre. Jeg fniste og rullede mig om på ryggen og fandt hans halvsøvnige blik. Hans øjne så specielt fantastiske ud med den særlige glød, som de to lanterner på gulvet gav.

"Gjorde det for ondt, baby?", spurgte han stille. Jeg smilte svagt og rystede på hovedet.

"Kun meget lidt, men det var seriøst det bedste jeg nogensinde har oplevet... Det er bedre end juleaften...", fniste jeg. Justin bed sig frækt i underlæben.

"Det kan jeg kun give dig ret i, baby...", grinte han smørret.

Jeg kærtegnede hans kind og læber med blide strøg.

"Hvor længe bliver du her?", spurgte jeg svagt bedrøvet. Justins smil blegnede pludseligt.

"Hvorfor spørger du om det?", spurgte han med forvirring i stemmen og satte sig pludseligt op. Jeg sukkede trist, mens jeg lå og betragtede hans smukke ryg. Jeg kærtegnede hans ryg med blide strøg.

"Jeg tænkte jo bare, om du ville blive boende her på nordpolen?", spurgte jeg lavt. Justin sad og sukkede med ryggen til.

"Jeg kan virkelig ikke svare reelt på det lige nu, baby... Hvad med min familie? - Hvad med mine venner, mit liv? - Og hvad med alle mine fans verden over?", spurgte han med et hårdt suk og han så sig over skulderen ned på mig. Han så ikke ligefrem lykkelig ud, men rettere enorm bekymret.

"Jeg kan jo egentligt ikke bare gemme mig væk for omverdenen for altid - Jeg vil blive efterlyst og alverdens mennesker vil undre dem over, om hvor pokker Justin Bieber er henne? Jeg er jo ikke noget ordinært menneske, der bare kan forsvinde fra omverdenen, uden folk vil lægge mærke til det... Jeg er også ret sikker på, at min familie er ret bekymrede for mit velbefindende? De aner jo faktisk ikke hvor pokker jeg er henne? Jeg forsvandt jo bare lige pludseligt...", forklarede han med et trist udtryk.

Jeg satte mig op og lænede mig op ad hans ryg og nikkede svagt.

"Det forstår jeg godt...", svarede jeg stille med jordens største knude i maven. Justin sukkede hårdt.

"Jeg kan nok ikke ligefrem blive boende her på nordpolen, baby...", sukkede han hårdt med hovedet foroverbøjet.

Jeg nikkede med en sten i hjertet. Jeg kunne mærke, at fremtiden, var et stort spørgsmålstegn for Justin og jeg. Jeg kyssede ham på skulderen og puttede mit hoved på hans skulder.

"Hvad så med os to?", spurgte jeg med et svagt snøft. Justin sukkede og vendte sin opmærksomhed mod mig. Han smilte et bedrøvet smil.

"Det ville betyde en masse for mig, hvis du ville tage med mig hjem til LA. Jeg vil forsikre dig om, at jeg ikke ville gøre det mindste for at såre dig... Du betyder vir...."

"Jamen Justin, har du glemt, at jeg er en nisse? Mit liv er her på nordpolen!", afbrød jeg ham med en tåre rendende ned ad min ene kind. Han sukkede hårdt.

"Baby... Du er ik...", begyndte han, men stoppede brat op i sin sætning. Jeg snøftede svagt.

"Hvad?", spurgte jeg undrende. Justin lignede virkelig én der havde noget særligt på hjertet, men han rystede på hovedet med et hårdt suk og så ned i skødet på sig selv.

"Ikke noget, baby - Det var ikke vigtigt...", mumlede han på en fjern facon.

 

Jeg satte mig op på hug foran ham og så indgående på ham.

"Fortæl mig det, please?", spurgte jeg bekymret.

Justin så op fra tæppet og fandt mit blik på ham. Han smilte meget svagt og rystede på hovedet.

"Det var ikke noget, baby - Jeg ønsker bare, at du skal vide, at jeg virkelig elsker dig af hele mit hjerte, og at du har din egen frie vilje, til at bestemme hvad du vil med dit liv for fremtiden... - Om din fremtid så betyder et liv sammen med mig, eller uden mig, så vil jeg aldrig dømme dit valg... Jeg vil altid elske dig dybt fra mit hjerte og du vil aldrig blive glemt, hvis du ikke har plads til mig i din fremtid...", forklarede han lavt med et knæk i stemmen.

Jeg kunne se det på ham - Hans øjne var blanke og det var vidst blot et spørgsmål om tid, før han begyndte at græde ligesom jeg. Han sukkede hårdt og trak mig ned at sidde ovenpå hans skød, så vi sad ansigt til ansigt. Jeg lagde mine arme om hans nakke.

"Hvad betyder det her så for os?", spurgte jeg med et snøft og flere tårer fik frit løb ned ad mine kinder.

Justin sukkede trist og tørrede mine kinder med hans fingre.

"Jeg ville ønske, at du ikke spurgte mig om det lige nu, for jeg har ingen anelse om det, baby...", svarede han trist. Jeg nikkede blot og puttede mig bedrøvet på hans skulder og nød Justins hænder kærtegne min nøgne ryg. Jeg græd stille.

"Shh... Du må ikke være så ked af det, baby... Vi skal nok finde en løsning - Det lover jeg...", forklarede han stille.

Jeg nikkede svagt, mens jeg nød at sidde på ham og putte mig op ad hans skulder og nakke. Han duftede fantastisk - en hel særlig duft...


"Hvor var i henne i aftes?", spørgsmålet fra min mor, fik mig næsten til at kløjes i min morgenmad. Jeg så hen på Justin, der smilte på sin typiske frække måde.

"Vi var bare ude og gå lidt - Jeg viste Justin lidt rundt omkring...", forklarede jeg stille. Det var da også til dels rigtigt, men nok ikke sådan vildt meget rigtigt. Min mor så lettere målløst på mig og der efter på Justin.

"Er det rigtigt hvad Julie siger, Justin?", spurgte min mor yderligere til Justin. Justin stoppede sin tyggeri på sin bacon og jeg kunne se, at spørgsmålet kom helt bag på ham.

"Mon ikke vores datter fortæller sandheden, min egen?", brød min far ind, mens hans sad og læste Nisse Tidende og tog en tår af sin varme kakao. Min mor så målløs på min far med svagt åbenstående mund.

"Clementine - Jeg ved hvad du tænker, men hav dog lidt tillid... Børnene skal også lære selv at finde ud af hvor grænsen går jo...", tilføjede min far yderligere, uden og se på min mor.

Ja, min far kendte tydeligvis min mor mere end nogen anden. Jeg smilte nervøst over det og så flygtigt hen på Justin, der faktisk sad og smilte med et blink med øjet til mig.

"Nå Justin...", kom det yderligere fra min far, så han fik både Justins og min delte opmærksomhed. Min mor sad bare og dyppede sin morgenbolle i sin te. Én af hendes særheder. Min far rømmede sig og lagde avisen foldet på bordet og rettede sig ordenligt op i stolen.

"Ja sir?", svarede Justin lettere undrende.

Min far smilede endelig rigtigt til Justin, så det varmede i mit hjerte. Jeg kunne fornemme på Justin, at han faktisk slappede lidt mere af.

"Harvey fortalte mig om din succes i maskineriet i går. Du fik tydeligvis opmuntret alle de arbejdende nisser med bravur og det skal du vide, gør mig virkelig stolt af dig!", forklarede min far med et lille skævt smil. Justin nikkede med et stort smil og jeg kunne se hans kinder blive svagt røde.

"Tusind tak sir!", udbrød Justin faktisk ret glad. Min far nikkede.

"Det er okay, at du kalder mig Scott, Justin, eftersom det jo er mit navn...", svarede min far med et skævt smil. Justin nikkede med et smil.

"Selvfølgelig... Scott...", svarede Justin med et lille smil. Min far nikkede.

"Selvfølgelig var det jo ikke nogen stor opgave, Justin, men du holdte ud og sang og dansede i flere timer, så det må bare fortælle mig, at du er ret vedholdende og man kan have tillid til dig, som person og det kan du absolut være stolt af selv...", forklarede min far yderligere med et smil. Justin nikkede med røde kinder.

"Tak si... Scott...", nåede Justin at rette sig selv med taknemmelighed i sit smil. Min far nikkede og smilte svagt.

"Nu en anden ting, Justin...", kom det kort efter fra min far. Justin nikkede opmærksomt.

"Hvad da?", spurgte Justin undrende.

"Jeg kan svagt forestille mig, at din familie og venner er ret uvidende om dit ophold her og jeg kunne i princippet sagtens bringe dig hjem igen, men på den anden side, så kan jeg fornemme, at der er lidt uafklarede sager her, så den må vi nok vende tilbage til senere...", forklarede min far med et svagt smil og rejste sig fra bordet.

Justin så målløs op på min far.

"Er der noget galt, Scott?", spurgte Justin.

Jeg kunne se det på ham. Han var stadig ret nervøs over for min far og det skulle ikke undre mig, at Justin tænkte på, hvad han og jeg havde lavet i går aftes og i nat i rensdyrstalden. Havde min far mon lugtet lunten?

"Skal jeg hjælpe med noget i dag, Scott?", nåede Justin at indvende, inden min far havde forladt spisestuen helt. Min far vendte sig om og grine muntert og rystede på hovedet og han så hen på mig i stedet.

"Min pige - Kan du og Justin ikke tage ud og skøjte, eller stå på ski eller noget? - Jeg tror Justin skal prøve snelandskabet her på nordpolen, for det har han næppe prøvet endnu, kan jeg forestille mig?", svarede min far med et blink med øjet. Jeg fniste og nikkede.

"Jeg skal nok vise ham alle de fantastiske steder, far!", svarede jeg glad. Min far nikkede og flyttede sit blik fra mig og over til Justin.

"Sørg for at pak dig godt ind, knægt - Det er koldt derude, men Julie skal vidst nok sørge for at finde noget godt og varmt overtøj til dig!", forklarede min far til Justin. Justin nikkede med et smil.

"Selvfølgelig Scott!", svarede Justin glad.

Jeg fangede Justins hånd under bordet og fik Justins opmærksomhed. Han smilte kærligt og jeg lænede mig frem mod ham og fangede ham i et blidt og dejligt tungekys....


Kapitlet blev desværre ikke så langt i dag, men fordi nisserne har været på spil denne gang, så har Julemanden en lille opgave:

Julemanden vil gerne uddele 1 hemmelig gave til, den der svarer rigtigt. Der findes tre svar, men kun et af dem er rigtigt og bare rolig, der bliver ikke fusket eller svindlet her, eftersom forfatteren HAR bestemt sig på forhånd på det endelige svar ;)

Slutningen på historien bliver:

1. Justin ender som Julemanden selv

2. Justin fortsætter sit liv uden Julie

3. Julie bliver kvindelig julemand

4. Justin flytter til Nordpolen og bliver "hjælpenisse" for julemanden og bliver gift

5. Julie giver Justin et afskedskys

6. Julie afslører, at hun er gravid og hende og Justin flytter sammen i LA

7. Justin rejser hjem lige inden selve juleaften og efterlader Julie med knust hjerte

8. Justin bliver julemand, men afslår jobbet

9. Justin vågner pludseligt op og det går op for ham at alle decemberdagene bare havde været en ret vild drøm

10. Julie tager en forkert beslutning, der ødelægger hendes og Justins forhold, men hun kommer til sidst hjem til Justin

11. Justin får kolde fødder

12. intet af det ovenstående sker, for den ender helt anderledes

~ Yup, hvo intet vover - Intet vinder! Et af svarene er korrekte og den der først svarer rigtigt først, får "jule" gaven ;)

~ Julemanden.


Nå, ved julemanden godt, hvad hans datter og Justin havde foretaget dem i går aftes/ nat?

Har julemanden planer for Justin?

Er det nu sandt, at Justin elsker Julie så højt, som han påstår, eller giver han hende falske forhåbninger?

Hvor længe mon Justin bliver på kongsgården?

Hvorfor vil julemanden ikke lade Justin komme hjem med det samme?

Ja, spørgsmålene hober sig op - Følg med i morgen, når jeg åbner for den attende låge ;)

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...