Santas Little Helper (færdig)

Julen nærmer sig hastigt og alle er så småt i gang med at pynte op eller finde julepynten frem - Lige ledes burde det være på samme vis hos den verdenskendte Justin Bieber. - Meget er gået op og ned for ham, særligt hvad angår kærligheden til Selena Gomez. Han har nu opgivet alt omkring Selena og lykke er ikke ligefrem det der fylder hans hjerte. Selv glæden til julen har forladt ham. Nordpå - faktisk Nordpolen, er der fuld gang i løjerne hos Julemanden og alle hans hjælpere. Julie Noel Claus på 17 år er en rigtig drillenisse og ingen ringere end Julemandens datter. Julie er selv Belieber - Sjovt nok! Så Julemanden ser det kun som passende, at Julie vil finde juleglæden frem hos Justin - Hun får til opgave, at hjælpe Justin på rette vej, men hvad sker der, når Justin pludseligt opdager Julie? Er det på godt eller ondt? Følg med i en blanding af eventyr, jul og umage kærlighed, når jeg åbner den første kalenderlåge på mandag d 1 December ;)

138Likes
390Kommentarer
31340Visninger
AA

17. 16 December


16. December

Justins synsvinkel:

Okay, lad os slå det her fast! Julemanden.var.ikke.glad.for.at.have.mig.boende! - Tja, han var vel egentlig ikke til at narre. Han var vidst godt klar over hvorfor jeg var her. Bare tanken om hvad der blandt andet skete i går:

Damn, det var akavet det her! Ingen sagde noget omkring bordet. Det var sjovt nok, som at være hos en typisk menneskelig familie. Vi sad bare rundt om bordet. Julie ved min højre side og Clementine over for mig, mens Julies far sad for bordenden. Jeg vidste ikke lige om det var fordi, at han ville vogte som en høg over sin datter? Vi sad alle og spiste forret - suppe. Jeg følte hans øjne skule til mig, for hver en skefuld suppe han tog. Akavet? Yup! Jeg så væk fra ham og tog en tår af min nissebryg. Jeg rynkede lidt på næsen. Der var godt nok promiler i den bryg. Damn, en nissefantastisk fest man kunne få på den slags øl.

"Nå Justin?", kom det nærmest i brummen fra julemanden, så jeg så forlegent op fra min suppe og så nervøst hen på ham. Jeg smilte stramt, som om jeg var helt okay.

"Okay, det er helt klart anden gang han taler til mig i dag!", tænkte jeg lettere målløst.

Han havde jo intet sagt til mig ved morgenmaden eller ved frokosttid. Ja, manden var jo det pure opspind! Alle børn i verden, havde af den opfattelse at julemanden var en stor, rar og munter mand med hang til småkager og mælk hele tiden - Nok til dels! Lad os springe den del over med småkagerne og munterheden, for alt hvad jeg så, var en stor indelukket og meget gryntende mand, der seriøst kunne nedstirre én næsten konstant. Han havde helt sikkert en torn siddende på sig på grund af mig. Ja, jeg var vel afsløret, at jeg virkelig godt kunne lide hans datter.

"Ja?", spurgte jeg med en skinger stemme, der hundrede procent knækkede over.

Damn, hvor det afslørede min nervøsitet lige der!

"Jeg bliver nød til at vide, hvorfor du lige er her?", kom det med et indgående blik fra ham. Jeg grinte kort og nervøst.

"Ja eh, altså jeg.. eeeh...", prøvede jeg virkelig, men ordene klumpede sig fast i halsen på mig. Hvad fanden skulle jeg sige?

"Far, jeg har jo fortalt, at jeg blev nød til at redde Justin fra det fald på hans bedsteforældres tag i snestormen!", brød Julie ind. Hendes far så med et sammenklemt blik på hende.

"Det er smukt nok gjort af dig, at du reddede ham, men ligefrem tage ham med hele vejen til nordpolen? Hvad tænker du dog på, Julie?!", fløj det i irritabel tone fra ham og endnu et lille fnys kom fra ham. Julie forstummede og så forlegent ned i sin suppe. Jeg sank en klump og julemanden så på mig med et undrende blik.

"Jeg er ikke dum, Justin...", svarede han med et suk og greb servietten og tørrede sig om munden. Jeg turde dårligt se hen på ham.

"Fortæl mig venligst sandheden, Justin?"

Jeg så forlegent op og smilte undskyldende.

"Jeg elsker deres datter...", svarede jeg forlegent. Julemanden tabte vidst med vilje sin ske i suppetallerkenen, så smældet bragte pinlig tavshed. Han så chokeret på mig.

"Du er et menneske, Justin - Hun er en nisse! Det g..."

"Halvblodsnisse sir, og jeg er ret så ligeglad, for jeg elsker hende virkelig! Hun er som en enge....", afbrød jeg ham, men han afbrød mig igen ved at rejse sig protesterende fra sin brede spisestol.

"DU ER ET MENNESKE, JUSTIN! TRO MIG, DET GØR SÅ UTROLIGT MEGET FORSKEL! - OG DU AF ALLE?! SNOT FORKÆLET UNGE, DER IKKE HAR ANDET END BERØMMELSE OG ALVERDENS PENGE I HOVEDET!", råbte han arrigt op. Jeg fnyste over det han kom med.

Okay, der gik grænsen helt sikkert! Så godt kendte han mig altså ikke. Jeg fløj selv op af stolen.

"DET KAN FANDEME GODT VÆRE AT JEG ER ET MENNESKE, OG JEG HAR MINE FEJL, MEN DU FEJLBEDØMMER MIG! - HUSK - AT DET VAR DIG DER SENDTE JULIE TIL MIG, FOR AT HJÆLPE MIG OVENPÅ MIN SORG! JEG FANDT JULEGLÆDEN NETOP PÅ GRUND AF DERES DATTER! HUN ER MIT JULEØNSKE OG JEG ELSKER HENDE! VAR DET IKKE PÅ TIDE AT SE DIN DATTER SOM EN VOKSEN, DER SELV KAN TRÆFFE SINE EGNE BESLUTNINGER I STEDET FOR AT BEHANDLE HENDE SOM ET LILLE BARN?", råbte jeg arrigt ud.

Både Julie og Clementine så målløse på skift mellem julemanden og mig. Han så chokeret på mig og rystede på hovedet af situationen og han klaskede sin serviet på spisebordet.

"Tak for mad, min egen...", sagde han stille henvendt til Clementine, der nikkede målløst op til ham. Han så flygtigt på Julie, der efter mig, som stadigt stod op og sidst på hans kone.

"Jeg trækker mig tilbage for en tid...", mumlede han og han forlod os andre og spisestuen. Clementine så op på mig.

"Sæt dig ned Justin...", sagde hun stille. Jeg satte mig ned igen uden protest. Jeg sukkede hårdt over min suppe og mærkede en varm hånd lægge sig oven på min over for mig oven på bordet og jeg så op og fandt Clementines mørkeblå blide blik. Hun smilte bekymrende og nikkede.

"Han skal nok blive god igen - Det lover jeg...", forklarede hun stille. Jeg sukkede hårdt og nikkede og mærkede en hånd lægge sig på mit højre lår under bordet og hun lagde sit hoved på min højre skulder.

"Jeg elsker dig...", hviskede hun stille. Jeg vendte mit blik ned mod hendes ansigt og smilte svagt.

"Jeg elsker også dig...", hviskede jeg stille igen og gav hende et lille blidt kys på læberne...

Julie havde ment, at jeg burde tale ud om tingene med hendes far, så meget mod min vilje, havde hun fået lokket mig til at opsøge ham alene på hans kontor, netop for at vise ham, hvad jeg var støbt af. Jeg fik flere undrende blikke fra en masse nisser, der så skulende op på mig, mens de gik forbi mig med værktøj, gaver, legetøj i små røde vogne som de skubbede rundt med frem og tilbage. Det var tydeligt at der var travlhed omkring her. Jeg sukkede yderligere og bankede på julemandens kontordør. Jeg vidste nu også, at han hed Scott, eftersom jeg havde spurgt Julie om det i går.

"Kom ind!"

Hans stemme lød stresset bag døren, men langtfra arrigt, så jeg overbeviste mig selv om, at eskapaden ved aftensmaden i går, havde lagt sig en del. Jeg åbnede døren og begav mig ind på kontoret og lukkede døren bag mig med ryggen til. Kontoret var næsten som jeg havde forestillet mig, som lille dreng. Det var stort og der lå tøjbamser og stod et par gyngeheste i træ ovre ved et hjørne. Der var pyntet op med granguirlander under loftet og der hang forskellige julekugler og flettede julehjerter i, som prydede fint. Der duftede af julesmåkager og kanel og sjovt nok også af halm, som kom lidt bag på mig.

Der var dæmpet belysning og længere væk i lokalet, var der et stort hyggeligt vindue med en masse små gammeldags ruder i, hvor man kunne se snelandskab og grandtræer i baggrunden. Det undrede mig lidt, at der voksede grandtræer på nordpolen og dog, måske ikke alligevel, eftersom dette sted, var indbegrebet af magi og barnlig fantasi.

Midt i rummet stod et stort gammeldags og ret antikt skrivebord med bunkevis af breve, som var tydeligt at se, var banfingre, der havde skrevet til julemanden om deres ønsker. På hjørnet af skrivebordet, stod der en lille roterende juletræ med et par små rensdyr udskåret i træ med de fineste finurlige detaljer og ovre i det ene hjørne i baggrunden af skrivebordet, stod der flere postsække i lærered fyldt til randen af breve, der havde tabt flere breve på det smudsede gulv. Ved endevæggen, hvor julemanden stod med ryggen til, stod han og fumlede i en skuffe i et arkivskab og ovre i et andet hjørne, var der en lille hyggekrog med en gammel slidt hængekøje med en rød stor pude og et lille hjørne hvor der stod tallerkener med småkager, nødder, julekonfekt og sukkerstænger. Der stod en kande med det der kunne ligne kaffe i, men det skulle nu ikke undre mig, hvis det var kakao der var der i og ikke kaffe. 

Jeg smilte svagt over kontorlokalet. Julet og typisk som julemandens værksted, eller i hvert fald som en del af værkstedet, for jeg kunne da se, at det ikke var her, der blev fabrikeret legetøj.

"Hvem er det, der vil tale med mig?", spurgte han med ryggen til. Jeg gik nervøst nogle skridt længere ind i lokalet.

"Eeeh, det er b..."

"Justin!", afbrød han mig med ryggen til. Jeg sank en klump over, at jeg var så let at genkende. Han vendte sig tøvende omkring og betragtede mig i sekunder, inden han rettede lidt på sin ene selestrop og begav sig hen mod mig og skrivebordet. Han hverken smilte, men så heller ikke arrig ud. Ja, han havde vidst nærmest et opgivende udtryk i sit ansigt? Han satte sig i sin store polstrede stol med isbjørneskind. Han rakte en hånd henvist til træstolen, der stod på den anden side af skrivebordet.

"Sæt dig, venligst...", beordrede han stille. Jeg nikkede nervøst og satte mig. Han så lettere spørgende på mig og satte sig med et suk tilbage i sin stol og svang sine store fødder med uldsokker og træsko op på skrivebordet blandt papirer og breve. Han foldede sine hænder for sin tykke mave og så bare på mig. Jeg smilte akavet.

"Jeg eh...", begyndte jeg nervøst.

"Vi får travlt, Justin!", afbrød han mig bare, så jeg forstummede med en klump i halsen.

"Eh, hvad mener de sir?", spurgte jeg helt lost. Julemanden så betænkelig på mig og rettede sig op i stolen og satte sine fødder ned på gulvet igen. Han lænede sig frem over skrivebordet og foldede hænderne.

"Justin - For at sige det som det er, så er jeg langtfra begejstret over, at netop du skulle vinde min datters hjerte. Hun  er et skrøbeligt og til tider naivt væsen, så lov mig ikke at sætte for mange kuller og for høje forventninger op i hende. Jeg vil virkelig se, hvad du er støbt af, for så længe du opholder dig her, så kan jeg ikke gå med til, at du bare kan føjte rundt efter min datter, mens jeg ikke ser hvad der foregår, for som du nok har opdaget, så er jeg en travl mand, særligt her i december, er der fart over feltet og vi har alle en deadline og det er, at kanen står klar og fuldt pakket til klokken 12 am om natten d 24 december, så jeg kan bringe julegaverne ud til alverdens børn om natten og tro mig, det er et hårdt og krævende arbejde, men børnene stoler på mig og tror på, at jeg kommer med deres ønsker, så det sidste jeg ønsker nu, er en menneskelig knægt spænder ben for vores travlhed her på kongsgården - og nu kommer mit forslag for at du kan gøre dig mere nyttig end en klods om mine ben, Justin! Så lyt godt efter?!", forklarede han i en lang smøre. Jeg nikkede med et nervøst smil.

"Så eh, betyder det, at du godtager, at Julie og jeg er kærester?", spurgte jeg med et skævt og nervøst smil. Julemanden så lettere olmt på mig.

"Absolut ikke! Men jeg kan gøre mit for, så i ikke bruger alt for meget tid alene sammen til al jeres kissemisseri!", svarede han stramt. Jeg sukkede hårdt med et uskyldigt smil og nikkede. Som jeg ligesom havde forestillet mig. Julemanden var ikke meget anderledes end de fleste andre fædre til deres døtre på hele jordkloden. Jeg vidste nu, at jeg bare måtte gøre mit bedste for at vinde hans tillid til mig. Jeg nikkede blot med et lille falsk smil.

"Du er godt klar over, at din datter ikke har magiske evner længere - Ikke?", forklarede jeg med et nervøst smil til ham. Han så blot på mig med hans stive blik og nikkede kort.

"Ja...", svarede han lavt uden at argumentere det yderligere.

"Hvorfor har hun det?", spurgte jeg undrende. Han sukkede og gned sig i øjenkrogene og så træt på mig.

"Hun transformerer sig...", svarede han opgivende og rejste sig.

"Kakao?", spurgte han bare yderligere og lavede totalt emneskift. Jeg rystede forvirret på hovedet.

"Eh jo tak, gerne! Men hvad transformerer hun sig til?", spurgte jeg undrende og fulgte ham med blikket, da han gik hen til det lille hyggehjørne, hvor han hældte rygende varm kakao op i to ret julede krus, hvor han kom hen med et brunt rensdyrkrus og rakte det ned til mig. Han så skeptisk ned på mig.

"Et helt almindeligt menneske, men lov mig ikke at sige det til hende. Det vil knuse hende så meget, eftersom jeg ved hvor meget hun altid har elsket sit liv som nisse...", forklarede han på en stram facon. Jeg smilte målløs over det og nikkede. Han gav mig sit olme blik.

"Det er absolut ikke noget at glæde sig over, Justin!", konstaterede han lettere olmt. Jeg stoppede med at smile og nikkede nervøst.

"Nej, selvfølgelig ikke! Det er jo sørgeligt...", mumlede jeg med et falsk trist udtryk - Inden i jublede jeg over, at hun ikke var nisse længere, men lige så almindelig som jeg var og det betød nu, at Julie og jeg ikke var så umage hinanden alligevel. Jeg tog en forsigtig tår af min varme kakao.

"Mmh, den er god...", skulle jeg lige pointere med et charmerende smil. Han smilte svagt og jeg tror det var første gang jeg så noget antydning af smil fra ham.

"Det er min kones opskrift. Hun laver den helt fra mørk chokolade og rører det godt op med mælk. Ikke alt det der nymodens kakaopulver, som i mennesker køber i butikkerne. Jeg nikkede blot og kunne faktisk følge ham, for denne varme chokolade var nærmest som stoffer, sådan som den kildrede mine smagsløg og gjorde mig mere glad end jeg ellers havde været for at skulle være i enerum med julemanden. Den varme chokolade gjorde virkelig godt.

Julemanden stilte sin varme chokolade på skrivebordet.

"Nå Justin! Jeg har en lille opgave til dig - du kan nok sagtens gøre lidt nytte ude i maskineriet. Med dine gode egenskaber og flair for at synge, så tror jeg det vil sætte lidt mere jubel i nisserne, med lidt frisk og ungdommelig julesang fra din side af og nu hvor jeg ved hvor meget du vil gøre for at engagere dig selv i vores familieforetagende, så får du lov til at være tester på legetøjet...", forklarede han med hænderne på ryggen, så han store vom kom mere til udtryk.

Han smilte på en ret knibsk måde. Jeg smilte usikkert.

"Stikker der noget under, sir?", spurgte jeg usikkert.

"Ho ho hoooo, vi får se, lille ven, vi får se!", grinte han bare smørret.

Jeg sank en klump og nikkede svagt og rejste mig og julemanden gik hen til døren og åbnede den.

"Harvey?! Eller én eller anden, tilkald Harvey omgående!", råbte julemanden ud i den store fortravlede hal med massevis af nisser, der alle så travle ud med et eller andet.

Julemanden vendte sig omkring og så lettere ned på mig. Ja, han var altså lige et hoved højere end jeg var og fed! Ja, undskyld udtrykket, men sådan var det vel, at være julemand - Man skulle være tyk og fed og alle de der "Ho ho ho'er" mig her og der og allevegne!

Kort efter dukkede Harvey op.

"Du kaldte Julle?!", svarede Harvey på en fræk facon.

"Julle?", tænkte jeg med et lille grin og fik straks både julemandens og Harveys opmærksomhed. Julemanden klappede mig på skulderen.

"Justin her, skal stå sin prøve som legetøjstester og så har jeg bedt ham om at sprede lidt juleglæde med hans sang i maskineriet. Harvey nikkede med et skævt smil.

"Og det er ikke for meget at forlange af Justin?", spurgte Harvey, mens han så på skift mellem julemanden og jeg.

"Nej, Justin kan have godt af at lære lidt om ansvar her på stedet - Han skal bevise sit værd over for Julie!", svarede julemanden med et stramt smil. Harvey så forundret på julemanden.

"Julie? - Eh jeg forstår ikke?", spurgte Harvey undrende. Julemanden rystede på hovedet.

"Tænk ikke mere over det, Harvey - Følg Justin på sin plads og så ser vi hvordan det kommer til at gå! - Du må godt bede Joakim om at hente de postsække jeg har i hjørnet og send dem til sorteringen hos Baldrian - Og er der flere ulæste postsække, så bed Joakim om at komme med tre nye sække omgående!", beordrede julemanden bestemt. Harvey nikkede med et smil.

"Skal ske Julle!", svarede Harvey, mens han gjorde honnør til julemanden, som om julemanden var en general.

Lidt sjovt faktisk, nu jeg tænkte over det. Det var måske på en måde ret logisk, at det fungerede lidt som et militært sted, hvor alle nisserne var soldater og julemanden var den øverst kommanderende.

Julemanden klappede mig på ryggen og smilte skævt ned til mig.

"Følg med Harvey, Justin og lov mig at gøre dit bedste...", sagde han lavt.

Jeg nikkede med et usikkert smil og fulgte med Harvey gennem den store hal og ind ad døren til den lange gang, som Julie og jeg havde gået af, den dag jeg havde vågnet i rensdyrstalden. Larm af nisser og julemusik forstummede pludseligt kraftigt, da vi kom ud i den ret lange gang. Der var da nogle nisser at se, der kørte med små gaffeltrucks og sådan, men vi snakkede vel maks ti-femten nisser, der opholdte dem her i gangen.

"Er der noget mellem Julie og dig, siden julemanden sagde, at du skulle bevise dit værd, Justin?", spurgte Harvey pludseligt. Jeg grinte svagt.

"Ja eh, altså...", begyndte jeg med et lille akavet grin. Harvey grinte kort og rystede på hovedet.

"Du behøver ikke at uddybe dig nærmere - Nu forstår jeg endelig hvorfor Julie bragte dig med hertil? Hun elsker dig tydeligvis, men mærk dig mine ord, Justin...", forklarede han og jeg nikkede med et nervøst smil til ham.

"Ja?", svarede jeg spørgende.

"Du skal nok træde meget forsigtigt med hensyn til julemanden. Nok er han rar og elsker børn, men er der noget som han ikke bryder sig om, så er det svig og bedrag og han ønsker selvfølgelig kun det bedste for sine eneste datter!", forklarede Harvey. Jeg så ned på ham og smilte nervøst.

"Selvfølgelig... Jeg ville aldrig knuse Julies hjerte, for jeg elsker hende virkelig - Hun har fået mig til at se mit liv fra et helt nyt perspektiv!", svarede jeg med et forelsket smil.

Harvey nikkede med et blink med øjet og løftede fingeren, for at påpege noget.

"Du knuser ikke hendes skrøbelige hjerte?", understregede han. Jeg rystede kraftigt på hovedet.

"Nej nej! Jeg lover at holde mit ord!", svarede jeg med et skævt smil.

Harvey nikkede og vi gik videre og nærmede os en dør, hvor der stod fabrik på et lille skilt over døren og han åbnede døren og straks tunede det ud med julemusik, larm fra en kæmpe stor maskine, der spyttede legetøj ud i massevis på skift på et rigtigt langt og snoet samlebånd. Jeg måbede af forbløffelse over at se alle de nisser, i det kæmpe store fabrikslager, der alle havde hver deres opgaver ved pakkeborde, nisser der spænede frem og tilbage med vogne fulde af brugte og nye ruller af alverdens farverige julegavepapir. Der var nisser der kørte gaffeltrucks rundt med palle-vis af indpakkede gaver, store papkasser og gaffeltrucks med legetøj i bure, som ikke var pakket ind. Der var nisser der gik med trillebøre, fuldt med brænde og kul, så det var tydeligt, at vide at maskineriet kørte på brændsel, for at skabe deres nordpolske elektricitet her. Det var ret fantastisk at se på. En kæmpe stor fabrik, hvor nisserne blev så små langt væk i syne. Der var helt sikkert over tusindvis af nisser herinde. Små legetøjsrobotter gik rundt på gulvet, hvor flere nisser gjorde deres for at standse dem. Der var kaos at se visse områder, men alt i alt, så det ud til at de klarede arbejdet med bravur.

Harvey gik over til et tudehorn, som han trak i.

"Tuuuuuuuuuuut!"

Jeg tog mig til ørerne for det tudehorn larmede afsindigt i den rungende fabrik. Alle nisser stoppede deres arbejde og så opmærksomt hen på Harvey, der nu havde taget et headset på hovedet. Jeg grinte lidt, da det helt sikkert var typisk sådan en, som jeg selv brugte, når jeg optrådte uden at skulle holde mikrofonen i hånden.

"Alle nisser, lån mig øre! Julemanden har besluttet, at Justin her skal sørge for at bringe julestemning med hans sang og han har fået til opgave for at teste legetøj! Så jeg forlanger som øverstkommanderende for maskineriet, at i alle tager godt imod ham og viser, at juletravlhed, sagtens kan være lig med juleglæde! Er det forstået?!", forklarede Harvey, så hans stemme gennem mikrofonen gav så meget genlyd, ligesom når jeg selv optrådte til koncerterne.

"Javel Harvey!", rungede det i kor fra alle nisserne. Jeg skulede hen mod robotterne og så til min nysgerrighed noget i én af burene, så jeg gik hen og greb ud efter den sjove lange tingest i mørk krom med knapper, som kunne ligne noget til armen. Jeg trak den på armen og straks begyndte den at lyse og blinke på alle knapperne. Jeg måbede overrasket.

"Fuck, hvor cool, main!", fik jeg lyst til at udbryde og begyndte at trykke på én af knapperne.

"Vær forsigtig med den der, Justin!", kom det pludseligt fra Harvey.

Jeg følte en sjov snurren i armen, til det bredte sig i hele kroppen. Jeg grinte fornøjeligt.

"Jeg får lyst til at danse!", udbrød jeg febrilsk. Harvey grinte akavet og jeg begyndte at danse af sted.

"LAD OS FÅ LIDT GANG I JULERIET HER!", råbte jeg glad og straks begyndte musikken til "Santa Claus Is Coming To Town" at runge ud af de skjulte højtalere. Alle nisserne jublede.

"Santa's coming girl
Santa's coming to town
(Yeah, yeah, yeah, yeah)..."

 

 

 

 


Jeg sad pænt udkørt nu på en skammel i fabrikken. Det havde helt sikkert været en fortravlet dag, men jeg havde sunget temmelig meget og var ret hæs efter flere timer med sang og dansen rundt. Jeg havde dog også testet legetøj, men nisserne havde været temmelig vilde med min dansen og syngen rundt omkring i hele fabrikken. De havde nærmest arbejdet i dobbeltkraft, på grund af min juleglæde.

Harvey kom hen med et smørret smil om munden og et krus rygende et eller andet i hånden.

"Du har været en fantastisk opmuntring og inspiration for nisserne her i dag - Vær så god! Det er en god lindrende te for din trætte stemme...", forklarede Harvey med et smil.

Jeg nikkede med et smil og tog imod kruset med teen deri og betragtede flere nisser, stoppe deres arbejde, for at forlade fabrikken. Harvey nikkede.

"Tror du, at du kan være frisk på i morgen, på endnu en dag?", grinte Harvey smørret.

Jeg grinte svagt, mens jeg pustede til den varme te og tog et forsigtigt nip af den.

"Det ved jeg først i morgen...", svarede jeg stille. Harvey nikkede med et blink med øjet.

"Men jeg tror julemanden bliver glad for mine nyheder omkring dig! Nå men, du kan vel sagtens finde vej ud selv, ikke?", spurgte Harvey med et smil.

Jeg nikkede med et smil og drak videre, mens jeg betragtede ham og mange flere nisser, der forlod fabrikken. Der var efterhånden ikke så mange tilbage. De fleste sørgede for at standse maskineriet og mange fejede gulvet for gavepapir, gavebånd, legetøj der rodede midt på gulvet og hvad der ellers var.

"Justin?"

Hendes stemme, fik mig til at lyse op, til trods for min træthed nu. Jeg rettede mig lettere op på skammelen og så hen til højre for mig, hvor Julie godt og vel tyve meter væk kom gående hen mod mig. Hun smilte på en hemmelighedsfuld og småfræk måde. Jeg fugtede mine læber, mens jeg betragtede hende komme helt hen til mig, hvor ved hun satte sig på skødet af mig. Jeg nød det her og nussede hende på lænden. Hun så lettere ned på mig med et sødt smil og kyssede mig på panden.

"Har det været en hård dag?", spurgte hun stille.

Jeg grinte svagt og rømmede mig lettere på grund af min ret hæse stemme. Hun fniste.

"Åh gud, du har vidst anstrengt din stemme?", fniste hun.

Jeg nikkede med et kærligt smil og tog endnu en tår af min te, inden jeg stilte den hen på kanten af det stoppede samlebånd.

"Jeg har sunget ret meget og danset som en vild...", grinte jeg svagt og rømmede mig yderligere over min hæshed.

Julie fniste og nussede mig med ret pirrende fingre i min nakkehår og rykkede sit ansigt hen til mit øre.

"Jeg har savnet dig det meste af dagen og bare tænkt så meget på dig...", hviskede hun stille ved mit øre. Jeg grinte svagt og så forelsket på hende.

"Lyder dejligt, baby...", hviskede jeg stille og trak hende en smule til mig og lukkede øjnene og kyssede hendes læber blidt.

"Mmh...", mumlede hun og stoppede til min skuffelse vores blide kys.

Hun fniste og rejste sig og rakte sin hånd mod mig.

"Kom! Der er noget jeg skal vise dig...", fniste hun stille.

Jeg sukkede skuffet over, at hun ikke bare var blevet siddende hos mig, så vi kunne have kysset lidt. Jeg trængte virkelig til hende.

"Lige nu?", spurgte jeg skuffet og opgivende. Julie fniste og nikkede.

"Ja, lige nu, kom!", fniste hun.

Jeg tog med et hårdt suk fat i hendes spinkle hånd og lod hende trække mig med ud af fabrikken, til vi kom ud i den lange oplyste gang igen. Til min undren, trak hun mig den modsatte vej af hvor kongsgården ellers var.

"Hvad skal vi?", spurgte jeg med hæs stemme og undrede mig virkelig.

Hun fniste og smilte på en fræk og hemmelighedsfuld måde til mig, så jeg ikke kunne lade være med at grine uforstående over det. Hun trak med mig hele vejen ned til for enden ad gangen, hvor jeg med det samme bemærkede, at det var døren ind til rensdyrstalden. Jeg så med et løftet øjenbryn på hende.

"Hvad skal vi her?", spurgte jeg undrende. Hun fniste og åbnede døren og lod mig gå ind i stalden.

"Det finder du ud af...", fniste hun og lukkede døren efter sig, hvor ved jeg så hende låse døren. Jeg gloede målløst og grinte svagt.

"Skal vi eh?", begyndte jeg tøvende.

Hun fniste og kom hen til mig og trak mig hen mod en bås, hvor der ikke var noget rensdyr i og åbnede lågen. Jeg opdagede straks et udbredt tæppe over halmen og et par lanterner stående i hjørnerne, der lyste svagt op.

"Læg dig ned, Justin...", fniste hun stille.

Jeg så målløs på hende og lagde mig ned på ryggen, mens jeg så op på hende. Hun fniste og til min glædelige overraskelse stod hun og trak sin nissekjole op over hendes hoved. Jeg sank en klump og fik straks boner i bukserne over at se hende smuk med det knaldrøde og faktisk ret pirrende blonde bh-sæt. Hun satte sig med et fnis oven på skridtet ad mig og åbnede sin røde bh i ryggen på sig selv, mens hun smilte frækt.

"Der var noget om, at du gerne ville smage lidt på mine vaniljeboller?", fniste hun frækt.

Jeg brummede tændt og trak hende med iver ned til mig og rullede rundt med hende på tæppet, så jeg lå halvt oven på hende og så hende lige ind i hendes smukke mørkeblå øjne. Jeg kærtegnede hendes kind og hendes læber med min højre pegefinger.

"Hvor er du smuk og dejlig...", hviskede jeg hæst og lagde min højre hånd om hendes venstre bryst.

Hun fniste slet ikke denne gang, men lagde sine hænder om mit hoved.

"Tag mig min frække julemand...", hviskede hun og jeg overfaldt straks hendes dejlige læber......



Uha uha! Der blev vidst lige lidt hedt i rensdyrstalden? ;)

Nå, mon julemanden finder ud af, at hans datter nok ikke er så uskyldig, eller vil det forblive en hemmelighed?

Kan Justin holde sine ord, at han ikke vil svigte Julie?

Vil Justin komme ud for samme opgave som arbejde i morgen?

Vil Justin nogensinde komme hjem til sin familie igen?

Hvad med Julie? Finder hun mon nogensinde ud af, at hun faktisk talt ikke rigtigt er nisse mere og vil det være noget, der vil ødelægge hende?

Bliver det nogensinde jul til tiden?

Følg med, når jeg åbner op for den 17 december i morgen

~ Ida

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...