Santas Little Helper (færdig)

Julen nærmer sig hastigt og alle er så småt i gang med at pynte op eller finde julepynten frem - Lige ledes burde det være på samme vis hos den verdenskendte Justin Bieber. - Meget er gået op og ned for ham, særligt hvad angår kærligheden til Selena Gomez. Han har nu opgivet alt omkring Selena og lykke er ikke ligefrem det der fylder hans hjerte. Selv glæden til julen har forladt ham. Nordpå - faktisk Nordpolen, er der fuld gang i løjerne hos Julemanden og alle hans hjælpere. Julie Noel Claus på 17 år er en rigtig drillenisse og ingen ringere end Julemandens datter. Julie er selv Belieber - Sjovt nok! Så Julemanden ser det kun som passende, at Julie vil finde juleglæden frem hos Justin - Hun får til opgave, at hjælpe Justin på rette vej, men hvad sker der, når Justin pludseligt opdager Julie? Er det på godt eller ondt? Følg med i en blanding af eventyr, jul og umage kærlighed, når jeg åbner den første kalenderlåge på mandag d 1 December ;)

139Likes
390Kommentarer
31234Visninger
AA

16. 15 December


15. December

Julies synsvinkel:

Jeg vågnede stille, ved at der lå en arm om livet på mig. Jeg gispede svagt over det og vendte mig om på den anden side og opdagede Justin liggende ved siden af mig, mens han sov med et svagt smil på læben. Det havde bare ikke været meningen, at han skulle ligge lige i min seng. Min mor havde ligesom fået redt en anden seng op i et vores gæsteværelser, der ellers var beregnet til gæster fra nær og fjern.

Jeg var ikke så sikker på, at min mor ville sætte pris på, hvis Justin lå hos mig, trods hun godt var klar at jeg havde en romance i gang med ham. - Hun var den eneste, der kendte til vores romance på hele nordpolen.

Jeg begyndte at ruske stille til ham.

"Justin... Vågn op, du kan ikke ligge her...", hviskede jeg med morgenhæs stemme.

Der skete absolut ingenting? Sig mig, havde han jordens største sovehjerte eller hvad - og så lige i den travle juletid? Jeg sukkede hårdt og ruskede hårdere til ham.

"Justin...", hviskede jeg med lettere anstrengelse.

"Mmhf...", mumlede han bare på en sur måde og ved gud, vendte han sig bare om på den anden side væk fra mig.

"Javel, så må jeg gå strengere til værks...", mumlede jeg med et suk og jeg rejste mig fra sengen og gik hen til altandøren og åbnede, så der blæste snestorm ind ad døren.

For mig, skete der ikke så meget ved det, eftersom jeg var vant til kulde, så længe jeg ikke befandt mig i kulde i for lang tid ad gangen, men det var nok mere anderledes for Justin, da hans kropstemperatur var en anelse anderledes end min. Jeg kunne straks se, at Justin puttede sig ekstra under dynen og isbjørnetæppet. Jeg var helt sikkert ond nu, hvor jeg gik hen og stilte mig for fodenden af min fine udskåret egetræsseng og greb fat i dyne og isbjørnetæppe og trak det væk fra ham i fulde iver, så stakkels Justin, skreg spjættende op at sidde i sengen, mens han så fortumlet hen på mig.

"Hvad laver du?! Det er fucking koldt!", råbte han chokeret og han så hen mod altandøren.

Jeg tyssede lettere irriteret på ham og kastede dynen og isbjørnetæppet hen til ham, så han kunne putte det om sig, mens jeg med et suk, gik hen og lukkede for altandøren, så snestormen forblev ude.

"Hvorfor tysser du på mig og vækker mig på den brutale måde? Hvordan kan du holde så meget kulde ude af din spinkle krop?!"

Jeg sukkede hårdt og vendte min opmærksomhed hen mod ham.

"Vil du ikke godt dæmpe dig? Du vækker hele hytten...", svarede jeg lavt og gik hen og satte mig på sengen ved hans højre side oven på dynen og isbjørnetæppet.

Jeg betragtede ham med et lille fnis. Justin så bare olmt på mig.

"Er du lidt morgensur på mig?", fniste jeg stille og placerede mine arme rundt om mine knæ. Justin fnyste svagt og skulede til mig.

"Du ved godt, at du er ond, ikke?", spurgte Justin lavt. Jeg trak på skuldrene med et lille fnis.

"Du er selv lidt uden om det, Justin... Du udgør en ret stor risiko ved at opholde dig i min seng...", svarede jeg lavt med et flabet smil.

Justin smilte smørret, mens han sad bundet ind som en puppe med dynen og isbjørnetæppet om sig.

"Der var så tomt i den seng jeg lå i. Jeg savnede at ligge ved siden af dig og du har jo masser af plads i din seng, så hvorfor ikke?", svarede han med et lille smørret grin.

Jeg smilte og lænede mig hen mod ham og fangede ham i et lille hurtigt kys på læberne.

"Du er dejlig, Justin...", fniste jeg stille. Justin smilte smørret.

"Men du er dejligere, men bare ikke, når du vækker mig på sådan en brutal måde...", grinte han svagt. Jeg fniste.

"Hvordan kan du klare den kulde? Er du viking eller hvad?", spurgte han med et løftet øjenbryn.

Jeg fniste og rejste mig fra sengen og gik hen til gulvet hvor en del sne udefra ikke var tøet op endnu og jeg satte mig på hug og formede en lille snebold og rejste mig og gik hen til Justin igen. Jeg satte mig halvt på sengekanten og betragtede ham med et lille grin.

"Jeg er vant til det, skat... Jeg er født og opvokset her. Sne, is og kulde er mit element. Jeg lever og ånder for det...", fniste jeg. Justin så forundret på mig.

"Så du savner aldrig varmen, som for eksempel i Californien?", spurgte han forundret. Jeg fniste smørret.

"Når vi ikke har snestorm her, så har vi ret tit solskin, hvor meget af sneen smelter, men det er kun en vis del. Vi har sne og is året rundt, men klart er det på sit maksimale om vinteren...", forklarede jeg med et fnis. Justin så forundret på mig.

"Så, når i har sol her - Er der så overhovedet varmt her?", spurgte han forundret. Jeg fniste.

"Nok ikke ligesom Californien, men vi har skam varmegrader, som selv du ville kunne holde ud...", fniste jeg.

"Duk duk duk!"

Jeg gispede og så chokeret på Justin.

"Du kan ikke være her... Min mor vil formentligt blive chokeret, og hvis det er min far, så skal du ikke ønske dig, at se ham arrig...", hviskede jeg.

Justin så pludseligt ligbleg ud i ansigtet og hintede mod døren.

"Det er jo den eneste udvej?", hviskede han anstrengt.

"Pusling, er du okay? - Din far og jeg hørte skrål her inde fra?!"

Jeg så på Justin.

"Det er min mor - Vi må gemme dig...", hviskede jeg. Justin rystede forvirret på hovedet.

"Duk duk duk!"

"Skat?! Er du okay?!"

"Øjeblik, mor!", råbte jeg igen.

"Hvad laver du dog der inde?!"

Jeg trak Justin op fra min seng og puffede ham over mod mit gamle klædeskab. Han så ret misfonøjet over det.

"Hvad fanden skal jeg der inde?!", hviskede han anstrengt. Jeg smilede sarkastisk.

"Hvad tror du selv?", hviskede jeg anstrengt og skubbede ham helt ind i skabet. Han så målløs på mig.

"Tror du ikke din mor fatter mistanke?", hviskede han målløs. Jeg rystede voldsomt på hovedet. Der blev trukket ned i dørhåndtaget nogle gange.

"Skat, vil du ikke godt åbne?! - Du gør mig bekymret!"

Jeg så nervøst på Justin.

"Bar' vær' musestille, okay?", hviskede jeg anstrengt.

"Jam...", hviskede Justin målløst og jeg tyssede på ham og lukkede skabslågen efter mig.

"Julie?!"

"Ja, jeg kommer nu mor!", svarede jeg højt og skyndte mig hen til døren og låste op. Det måtte bestemt have været Justin, der havde låst min dør efter han var kommet ind til mig i løbet ad natten. Jeg åbnede døren på klem og smilte falsk gennem døråbningen.

"Hvad i alverden foregår der, skat? Jeg og din far hørte skrål herinde fra og en masse bump?"

Jeg fniste nervøst.

"Det var bare en rotte!", slyngede jeg ud med et stramt falsk smil. Min mor så målløs på mig.

"En rotte? Jamen så meget larm og skrål skal der vel ikke til?", spurgte min mor målløs. Jeg grinte falsk med tandsmil og det hele.

"Det var en stor fed rotte og det tog lidt tid at slå den ihjel, derfor!", svarede jeg med et falsk smil. Min mor græmmede sig helt sikkert.

"Puha, må jeg se den?", spurgte hun med foldede hænder foran sig. Jeg sank en klump og vidste næsten ikke hvad jeg skulle sige.

"Ehm, den eh... Jeg eh...", svarede jeg lettere nervøst. Min mor så pludseligt undrende på mig med armene over kors.

"Hvorfor tror jeg dig ikke lige, Julie?", spurgte hun stramt. Jeg sank en klump og bed mig let i underlæben.

"Jeg eeeh... Smed den ud over altandøren!", svarede jeg med et usikkert og skarpt smil. Min mor knejsede med hovedet ad mig.

"Julie, Julie, Julie... Den er du vidst længere ude på isfjeldet med - Lad mig se!", svarede hun og hun puffede mig tilbage i værelset, for tvinge sig ind på mit værelse. Hun gik besluttet hen til min altandør.

"Jamen mor, det er sandt!", svarede jeg og trak i hendes mørkerøde velournatkjole.

"Sludder skat!", svarede hun med ryggen til og åbnede straks altandøren og trådte de få skidt ud og så ud over altankanten. Snestormen havde lagt sig og det dalede bare stille ned med sneen.

"Jeg kan absolut ikke se nogen stor fed død rotte!"

Jeg sank en klump og min mor vendte sig om mod mig og så pænt træt på mig med armene over kors. Jeg smilte nervøst.

"Den var måske ikke helt død alligevel og så rendt bort?", svarede jeg med et spørgsmål.

"Krasj!"

Hvor typisk det end var, så kom det SELVFØLGELIG ovre fra mit garderobeskab af. Min mor så målløs på mig.

"Har du gemt rotten i dit skab?!", fløj det målløst ud af min mor og hun tog skridtende hen mod skabet. Jeg greb hurtigt fat om hendes arm.

"Mor, det er ikke noget!", udbrød jeg skarpt. Hun så chokeret på mig.

"Ikke noget, barn? Må forlov!", svarede hun stramt og hev sin arm til sig og gik hen til min store fortrydelse og åbnede skabet. Der stod Justin med blussende kinder og det samme gjorde jeg. Min mor tog sig chokeret til brystet.

"Du altforbarmende!", fløj det ud af hende. Justin gik ud af skabet med ildrøde kinder.

"God morgen fru Claus!", svarede han kraftigt rødmende og nikkede og stak halen mellem benene ud af mit værelse. Min mor vendte sig mod mig og så mistroisk på mig med armene over kors.

"Det her bliver din far ikke glad for at høre, frøken!", svarede min mor olmt. Jeg slog paraderne op.

"Jamen mor, der er ikke sket noget! Du kan stole på både Justin og mig, det forsikrer jeg dig om!", bad jeg lettere frustreret og lagde mine arme om nakken på hende.

"En knægt på dit værelse, i nattøj på DIT værelse, Julie! - Det er simpelthen uacceptabelt!", svarede min mor, mens jeg bare knugede hende ind til mig på en undskyldende måde.

"Please mor! Jeg elsker Justin mere end nogen anden - Vær sød ikke at sige noget, please?", svarede jeg mens jeg knugede mig til min mor. Hun strøg mig endelig ned over min ryg, med et hårdt suk.

"Ak ja, du vinder min skat, men lov mig at gå stille med dørene, for jeg er slet ikke sikker på, at din far ville elske idéen at Justin opholder sig på dit værelse næsten afklædt og så tidligt om morgenen... Det er mere end rigeligt for ham, at han godt er klar over, at Justin opholder sig på kongsgården...", svarede min mor stille. Jeg sukkede lettet og trak mig væk fra hende og smilte undskyldende til hende.

"Tak mor...", svarede jeg taknemmelig. Min mor nikkede med et lille smil og nussede mig på skulderbladet.

"Se at få ordnet dig og kom i tøjet, så giver jeg Justin samme besked og så går jeg ned og laver morgenmad til os alle fire og så synes jeg, at vi skal sætte os om spisebordet sammen som en familie, så din far kan lære Justin lidt bedre at kende...", forklarede min mor. Jeg nikkede med et nervøst smil.

"Tak mor...", svarede jeg med et svagt bid i underlæben, bare ved tanken om hvordan min far ville se Justin?

Han havde jo dårligt nok ville mæle et eneste ord til Justin, da Justin og jeg, stødte ind i min far i går. Min mor smilte og gik ud af mit værelse og lukkede døren efter sig...


Imens inde på gæsteværelset, hvor Justin opholder sig...


Justins synsvinkel:

Det havde været på ret hængende hår, at Julies mor ville have gået yderligere til værks ved at fortælle om eskapaden inde på Julies værelse, til Julies far, men Julies mor havde forklaret mig, at hun havde en skarp aftale med sin datter om, at Julie og jeg sørgede for at tage den lidt mere med ro, men det kunne hun sagtens sige til mig, for den ville jeg nok have meget svært ved at acceptere.

Jeg var vild med Julie og bare tanken om at jeg skulle holde hænderne for mig selv, drev mig til mindre vandvid. Jeg ville bare så gerne have lov til at føle og smage lidt på Julie - Ja, selv på den frække måde, for hun gav mig ret mange lyster. Jeg havde ikke fået sex i lidt over en måned efterhånden. Jeg savnede det virkeligt. Tja, sådan var jeg altså bare af ren natur. Jeg var sexafhængig og kunne ikke undvære det i alt for lange tider, men Julie stolede på mig, så det måtte jeg selvfølgelig lære at acceptere.

Efter et opkvikkende bad på det ret julede badeværelse, men det overlevede jeg selvfølgelig! Kunne jeg ligesom forvente andet, eftersom jeg opholdte mig på nordpolen blandt tusindvis af nisser! Ja, knib mig lige i armen, én eller anden? Folk ville seriøst tro at jeg var blevet skingrende tosset, hvis jeg fortalte dem om at julemanden og alle hans hjælpenisser fandtes skam! Wow, jeg ville være lige til den lukkede og nok miste mine elskede Beliebers?

Godt så! Jeg vidste at jeg nok bare skulle tie stille med denne julehemmelighed, men spørgsmålet var lige hvordan jeg skulle forklare det hele til min familie, når jeg kom hjem igen?

"Hvis jeg da kommer hjem igen?", mumlede jeg lettere opgivende for mig selv, mens jeg hoppede i selvsamme tøj fra i går, bortset fra, at Julies mor havde givet mig en stak rene boksershorts, der alle var vildt julerelaterede.

- Lidt grimt måske, men jeg overlevede for den sags skyld, for bare det at få nogle rene boksershorts på, var en velsignelse af renlighed i sig selv.

Jeg så mig selv i spejlet og betragtede tøjet både forfra og fra siden. Jeg måtte indrømme, at det faktisk ikke var så dårligt, som jeg havde troet? Julie havde da virkelig flair for at finde match i tøjdele. Der var nok gemt en designer eller noget i hende. Jeg smilte smørret og gik ud på badeværelset og greb ud efter noget der kunne være hårvoks. Jeg betragtede bøtten lidt med skepsis.

"Nisse Style fra Julius Line...", mumlede jeg med et bredt grin.

"Okay, det kan vel bruges?", mumlede jeg med et smørret smil og åbnede bøtten og ganske rigtigt, var det voks, der var i bøtten.

Jeg tog lidt på fingerspidserne og smurte det godt ud på fingerspidserne og kørte det gennem mit hår. Jeg var faktisk pænt tilfreds med resultatet. Jeg smilte med et blink med øjet til mig selv i spejlet.

"Hva? , hygger du dig?"

Hendes stemme og grin var ikke til at tage fejl af. Jeg grinte og vendte mig mod hende. Hun stod og så alt for dejlig ud, selv om hun havde sin grønne og røde nissekjole på. Jeg blinkede frækt med øjet og greb fat om hendes lille talje med min højre hånd og nærmede mig hendes ansigt.

"Jeg hygger mig altid, når bare du er i nærheden...", svarede jeg med en lav og hæs stemme.

Hun gispede svagt og jeg lagde den anden hånd på den anden side af hendes hofte og trak hende tættere på mig og så lettere ned på hende.

"Kan vi ikke bare blive lidt her sammen?", spurgte jeg lavt og begyndte at kysse hende med små blide kys på hendes dejlige læber.

Hun lagde sine hænder om nakken på mig og fniste.

"Det går vidst ikke? - Jeg tør ikke at løbe risikoen lige nu...", fniste hun. Jeg lavede en skuffet hvalpeudtryk.

"Jeg er skuffet - Meget skuffet...", svarede jeg med en lav hæs stemme.

Hun grinte og trak mig en anelse mere ned mod hende.

"Du er så sød at drille...", fniste hun.

Jeg løftede frækt det ene øjenbryn og lod mine hænder kramme hendes dejlige røvbalder. Hun så overrasket op på mig.

"Uh, din frækkert...", stønnede hun i et lille grin.

Jeg gav hende mit frække blik og bed mig i underlæben og begyndte at kysse hende på halsen mod hendes øre.

"Hvis du bare vidste, hvad jeg ville være i stand til at gøre ved dig... Tro mig, jeg kan trylle på min helt egen måde med min tryllestav... Jeg kan få mirakler til at ske i sengen, baby...", hviskede jeg tændt ved hendes øre.

Hun kom med små støn og jeg elskede det. Jeg tillod mig, at lade et par fingre smutte ind under hendes trusse under kjolen. Jeg kunne høre på hendes vejrtrækning, at det bestemt passede hende.

"Justin... Vi kan ikke - Ikke nu...", stønnede hun og pludseligt trak hun sig væk fra mig.

Jeg sendte hende et såret og skuffet udtryk og snøftede falsk.

"Jeg er skuffet, meget skuffet! Jeg som troede, at jeg havde mig en dejlig fræk nissepige, men nej nej!", snøftede jeg hårdt med næsen i sky. Hun grinte frækt og greb fat i min højre hånd.

"Dit fjollehoved, kom! - Lad os gå ned og få noget morgenmad - Min mor er god til at bage de lækreste vaniljeboller!", fniste Julie og trak af sted med mig.

"Jeg vil hellere sutte og slikke dine vaniljeboller, baby!", svarede jeg tændt.

Ja, jeg havde seriøst en halv boner i mine bukser. Gud ske tak og lov for at det var baggy jeans, der ikke sad så stramt om klokkeværket.

"JUSTIN!", udbrød hun med blussende røde kinder og et smil, der sad temmelig højt. Jeg grinte bare tændt.

"Hvad?", spurgte jeg bare, som om jeg ikke anede hvad hun snakkede om?

 

 

 

 


Puha, Justin har tydeligvis svært ved at holde sig i skindet efterhånden.

Får han sit juleønske opfyldt med Julies "vaniljeboller"?

Glæd jer til i morgen, hvor Justin vil blive prøvet af på mange måder af både julemanden og Julie! I får se! :)

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...