Santas Little Helper (færdig)

Julen nærmer sig hastigt og alle er så småt i gang med at pynte op eller finde julepynten frem - Lige ledes burde det være på samme vis hos den verdenskendte Justin Bieber. - Meget er gået op og ned for ham, særligt hvad angår kærligheden til Selena Gomez. Han har nu opgivet alt omkring Selena og lykke er ikke ligefrem det der fylder hans hjerte. Selv glæden til julen har forladt ham. Nordpå - faktisk Nordpolen, er der fuld gang i løjerne hos Julemanden og alle hans hjælpere. Julie Noel Claus på 17 år er en rigtig drillenisse og ingen ringere end Julemandens datter. Julie er selv Belieber - Sjovt nok! Så Julemanden ser det kun som passende, at Julie vil finde juleglæden frem hos Justin - Hun får til opgave, at hjælpe Justin på rette vej, men hvad sker der, når Justin pludseligt opdager Julie? Er det på godt eller ondt? Følg med i en blanding af eventyr, jul og umage kærlighed, når jeg åbner den første kalenderlåge på mandag d 1 December ;)

138Likes
390Kommentarer
31278Visninger
AA

2. 1 December


1. December

Julies synsvinkel:

"Bjældeklang

Morgensang

Nu skal vi i gang!"

"KLOKKERNE BIMLER!", fløj jeg nærmest op at sidde fra min varme seng.

Jeg flåede min tykke og dejlige dyne med det dejlige bløde isbjørnetæppe oven på dynen væk fra mine ben og smilede stort. Jeg var sikker på at mit smil ville blænde om kap med den skinnende julestjerne. Jeg vippede mine ben ud over sengekanten og stak mine fødder i mine bløde morgensutter og rejste mig og gik hen til min store gamle brudekiste hvor min dejlige røde morgenkåbe med hvid pelskant var på. Min yndlingskåbe, som jeg bare knus-elskede. Den havde min mor bestemt sluppet godt fra. Jeg bandt den om livet og gik hen til den store vindues-indfattet altandør og åbnede. Solen skinnede skønt og efterlod den hvide nyfaldne sne, som et hav af blinkende krystaller. Flere nisser, var allerede nede på den store frosne sø og skøjte rundt. Duften af brændte mandler og æbleskiver hang allerede i luften nede fra de små boder fra nisselandsbyen ikke andet end et godt sneboldkast herfra. Jeg sukkede med juleglæde.

"Åh du kære December - Du har været ventet med længsel og nu er du her endelig...", sagde jeg stille og samlede lige lidt sne fra gelænderet fra den lille altan og lavede en dejlig hård snebold og tyrede ned mod Bernard, som var én af de gamle gnavne nisser.

Én jeg virkelig elskede at drille nu og da. Jeg ramte ham lige i baghovedet og jeg hørte et højt grynt nede fra dalen.

"Aaarrgh! Julie! Jeg ved det er dig!", råbte han lettere rasende, mens han så sig forvirret omkring, for hvor pokker den snebold mon kom fra?

"Din gamle hø-nisse!", råbte jeg drillende.

Jeg fniste og skyndte mig at lukke altandøren i igen og hoppede i små hop hen og tændte for min cd-afspiller og skruede straks op for volumeknappen og elskede bare hans dejlige stemme - Yup, den kunne jeg aldrig få nok af. Jeg var bestemt den eneste Belieber på nordpolen. Jeg begyndte at danse rundt på mit værelse, mens jeg fandt mit tøj frem fra mit store gamle skab.

"Baby I will not pout
Baby I will not cry
Cause I got your love this Christmas time
When the snow's on the ground....."

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Hører du nu ham igen? - Bliver du aldrig træt af ham?!", kom det små-råbende fra min mor, der resolut gik hen og skruede ned for musikken, for derefter at gå hen til mit lille te-bord med morgenbakken med pandekager med sirup og friske jordbær dyppet i mørk chokolade og en stor kop varm kakao med fin topping af flødeskum - Morgenmad når det var bedst!

Jeg fniste med mine hænder for munden. Min altid dejlige mor, der var rund og munter - Kun fordi hun elskede kager og sukkerstokke. Hun var sød som den dejligste nybagte pebernød, men kunne også være sur som den sureste citron - Ja, jeg hadede citroner! De var altid så sure - Hvorfor skulle de også være det?

Hun smilede til mig og gik hen og gav mig et stort knus.

"Sovet dejligt min pige?", spurgte hun nærmest på en syngende måde.

Ja, min mor sang ret meget, særligt når det var December, så sang hun hver dag og ofte flere gange om dagen. Hun var en rigtig julemor - Klart den bedste i hele verden, eller i hvert fald på nordpolen. Jeg anede jo faktisk ikke om der fandtes flere julemødre som hende? Min far var Julemanden - stor, rar og sjældent i dårligt humør. Det skulle da bare mangle hvis rotterne begyndte at drille ham - Hmm, dumme rotter! Ja, de skulle i alt fald ikke nærme dem mit værelse og da slet ikke min seng, så ville de med garanti få med mine sko - Puha!

"Jeg har sovet vidunderligt, men har haft den mærkeligste drøm ever!", svarede jeg med et skævt smil og tøvede ikke med, at slå mig ned i min dejlige bløde lænestol for at spise løs af min morgenmad. Min mor så forundret hen på mig.

"Hvad da min pige?"

Jeg fniste og mærkede varmen stige i kinderne og tyggede mig lige om munden.

"Jeg drømte om ham igen.", svarede jeg med et smørret smil. Min mor så overrasket på mig.

"Igen?", spurgte hun yderligere. Jeg nikkede kraftigt og greb ud efter min varme kakao.

"Men hans ansigt var altså stadigt sløret...", svarede jeg med et suk og tog mig et forsigtigt nip af min kakao.

Min mor nikkede forsigtigt med et smil og bukkede sig lettere over mig og kyssede mig flygtigt på kinden.

"Det skal nok komme, mit barn - Se at komme i tøjet i en fart, din far vil gerne snakke forretninger med dig - Det er du skam gammel nok til nu.", klukkede min mor med et lille hyggeligt grin og hun gik hen og redte min seng for mig.

Jeg nikkede og skyndte mig, at tage flere store mundfulde pandekager efterfulgt af flere mindre uforsigtige slurke af min varme kakao, så jeg desværre kom til at brænde tungespidsen lidt, men jeg var ligeglad, for jeg var spændt på, hvilket job min dejlige julefar havde til mig. Jeg fik tygget om munden og rejste mig hurtigt og greb mit tøj og løb ud på badeværelset...


Efter et forfriskende og opkvikkende bad og fået min grønne og røde yndlings-kjole på og mine sorte laksko, så begav jeg mig ned mod den lange store og brede trappe, der fyldte godt i hallen. Der var allerede gang i biksen, som man sagde det. Alle de små hjælpenisser var allerede i gang med den første dag af deres lange arbejdstid.

"Godmorgen Julie!", kom det glad fra Harvey, som var førstenisse i foretagendet.

Han var ikke så høj, nok kun 1.45 cm, men han var en ung-nisse på 219 år og var altid i godt humør, trods at juletiden kunne virke travl, triviel og stressende. Ja, der var et eller andet jeg ikke forstod ved nisser? De kunne leve mindst seks gange længere end mennesker. Hvad jeg, min mor og far var, var nok noget anderledes end nisserne.

Vi var nok nærmere mennesker, men vi havde også magiske evner. Min far så virkelig gammel ud. Han kunne forveksles med en menneskealder på omkring de 60 år, men han var altså kun 38 år. Min mor var 35 år og lignede også én på 35, så intet mærkeligt i det. Hun var faktisk også et rigtigt menneske, der for 22 år siden havde mødt min far ved et uheld en julenat, da min far var med min bedstefar ude og dele gaver ud om natten til alverdens børn. Min far havde været med som assistent og så klodset som min far havde været, så havde han faldet over min moders hund, der lå tæt op ad kaminen og sov, så hans bummelen på gulvet, havde vækket min mor, som så opdagede ham.

Min mor havde tit påstået, at det var kærlighed ved første blik, og min mors beslutning dengang var drastisk, eftersom hun bare efterlod sin egen menneskelige familie, for at smugle sig med i min bedstefaders kane. Så jeg var så halvt om halvt, hvis man kunne forklare det sådan? Jeg havde mange af min faders gener i mig, men havde følelser og flair som mennesker og min mor gjorde også en del for at holde mig så meget nede på jorden, som muligt, men det kunne være svært til tider, da jeg elskede at drille og sprede julemagi på den fede måde. Jeg var selv 17 år og lignede også én på 17 år, men fik tit at vide, at jeg kunne opføre mig som en tiårig - Tja, sådan var jeg altså bare! Jeg elskede sjov og ballade og gøre alle glade! - Eller sure, hvis de ikke kunne lide mine drillerier?

"Godmorgen Harvey - Har du set min far?", spurgte jeg med et smil.

Han nikkede med et stort smil og hintede ned mod maskineriet, ja, altså fabrikken, hvor alt legetøjet til alverdens børn blev opfundet og fabrikeret - Smart ikke?!

"Han er inde på kontoret!", svarede Harvey med et smil.

Jeg nikkede og gik hen til det lange gyldne trappegelænder og svang mit ene ben over.

"Nej nej nej, ikke det! - Pas på, hun kommer!", kunne jeg høre flere nisser råbe nede fra den store hall af, men jeg var ligeglad.

Jeg elskede at kure ned ad gelænderet og gerne i høj fart, og det skete bestemt også denne gang.

"Jubiiiiiiiiiiiiiii!", hvinede jeg af grin over at det kildede så dejligt i min mave og min grønne kjole, gjorde helt sikkert det hele bedre med at glide, eftersom velourstoffet var skabt perfekt til formålet, og sekunder efter fløj jeg bagud flere meter tilbage, men landede heldigvis blødt i en masse store puder.

Jeg fniste lidt over det, mens jeg så op i det høje krystalglitrende loft og pludseligt så jeg en masse genkendelige ansigter. Flere stod bare og rystede opgivende på hovedet af mig. Det var tydeligt at flere nisser ikke syntes det var lige så morsomt, som jeg syntes det ellers var.

"Bliver du aldrig voksen?", spurgte Annabella, en ung-nisse på 223 år. Jeg fniste og satte mig ordenligt op og rystede på hovedet.

"Jeg elsker at være legebarn!", fniste jeg.

Annabella rystede opgivende på hovedet. Ja, hun mente åbenbart, at hun var mere voksen end jeg var. Det var hun vel også, når man tænkte på modenheden. Lad dig endelig ikke narre af Annabellas 11 årige udseende. Ja, alle nisserne lignede en flok menneskebørn og ung-nisserne især. Derfor kunne ung-nisserne også begå sig ude i hele verden, når der skulle være ekstra hjælp. De ældre og gamle nisser var bare som at se børn med gråt hår og skæg - ikke videre charmerende og de kom heller ikke ud til omverdenen længere, men blev på nordpolen nær Julemanden.

"Hvor er Julie?!"

Hans stemme var ikke til at tage fejl af og straks delte mængden af en masse nisser sig og frem kom en stor tyk mand med stort hvidt skæg og langt hvidgyldent hår med brune bukser, rød stor t-shirt og sorte seler og hans typiske  rensdyrs-slippers på fødderne. Han smilte svagt.

"Ho ho ho... Var det ikke på tide, at vi to lavede lidt forretninger?", grinte han muntert.

Jeg nikkede med et charmerende smil og tog imod hans varme store hånd, hvor ved han trak mig op at stå og jeg omfavnede ham i en ordenligt knus.

"Er det en god opgave jeg skal have, far?", spurgte jeg mens jeg hoppede små lystige hop, så mit lange blonde hår ruskede let.

"Ho ho ho! - Det finder du jo ud af?", grinte han drillende.

Jeg fniste og små-løb ind på hans kontor og min store tykke far kom lidt efter. Mange burde være tilbøjelige til at tro, at min far var besværet med sin overvægt, men nej - Han var i sin allerbedste form og han kunne seriøst trække maven ned, når han skulle ned gennem skorstenene - Der var absolut intet problem der. Jeg betragtede min far lukke døren til kontoret og han gik hen til sit lille arkivskab og trak ud i skuffen og straks fløj den langt ud. Ja, min mor kunne stadigt ikke forstå hvordan sådan en eviglang skuffe kunne være inde i det lille arkivskab?

"Magi lille mor - Magi!", var altid min faders kommentar til det.

Ja, jeg spurgte aldrig ind til det. Jeg var født i magiens verden og fandt det lige så naturligt, som at flyve med min faders julekane til at sidde på sengekanten og tage mine sokker på fødderne - Kort sagt: Alt var naturligt for mit vedkommende!

"Så hvad skal jeg lave, daddy?", spurgte jeg frejdigt og slog mig ned i min faders store brune lænestol med isbjørnepels på - Dejlig blød siddeplads.

Jeg smed mine ben op på kontorbordet, så jeg sad rigtigt komfortabelt. Min far så flygtigt tilbage på mig og grinte.

"Det finder du jo ud af, min blomst.", svarede han og vendte opmærksomheden mod arkivskabet igen og rodede lidt i alle arkivmapperne.

Jeg kunne høre, at han mumlede.

"Barber... Balden... Beverly... Benjamin... Bier... Bieber..."

Jeg fløj op at sidde ordenligt, da han mumlede det pokkers efternavn til sidst.

"Justin?!", fløj det ud af mig, mens jeg spærrede øjnene helt op.

"Ho ho ho!", grinte min fader med ryggen til og han vendte sig omkring fra arkivskabet og skubbede skuffen ind, så den eviglange skuffe fløj ind med over 300 km i timen ind på plads i skabet igen.

Han havde en arkivmappe i hånden og klaskede den ned på bordet foran mig. Jeg så straks på den - Jeg havde ret!

"Det er jo ham, daddy?!", røg det målløst ud af mig, mens jeg så op på min faders muntre ansigt.

Han nikkede med et svagt smil. Jeg åbnede mappen og kiggede lidt i den.

"Har han da været slem, siden du vælger ham ud?", spurgte jeg lettere trist i stemmen, for jeg ønskede da virkelig ikke, at Justin Bieber skulle have kul i julegave.

"Nej, min blomst - Justin kan slet ikke finde juleglæden frem i år. Han er faktisk helt nede i kulkælderen på grund af sin ulykkelige kærlighed til Selena Gomez. Jeg har betragtet ham fra afstand. Justin vil grave sig væk fra omverdenen og svælge i kærlighedssorger og han vil slet ikke have noget med julen at gøre - Jeg giver dig denne arkivmappe, for de vigtigste fortegnelser for alle Justins tyve juleaftener - Helt tilbage fra da han sad på stuegulvet ved juletræet og pakkede sine første julegaver op selv... Du skal nu forske og finde hans indre juleglæde frem igen, både for hans skyld, men også for hans Beliebers skyld, hans familie og venners skyld og sidst men ikke mindst, for alle de nødlidende børn og voksne, som han ellers hjælper hver jul - Du får ikke lov til at vende tilbage til nordpolen, før opgaven er løst - Er det forstået min pige?", forklarede min fader.

Jeg smilede stort og nikkede og rejste mig og omfavnede ham i et inderligt knus.

"Jeg skal gøre mit bedste, daddy...", svarede stille i knuset og slap ham igen. Han så indgående på mig.

"Spred nu lidt julemagi, men ikke for åbenlyst. Ingen må lægge mærke til dig og hvis du skal omgås menneskene på gaden, så fald ind i stedet for at vise åbenlyst, at du ikke er helt menneskelig, forstået?", tilføjede han bestemt. Jeg smilte charmerende og nikkede og gav ham et kys på hans kind.

"Ho ho ho... Tag Dancer, men sørg for, at han er tilbage selve juleaften, da han jo skal på arbejde med de andre rensdyr.", tilføjede min fader yderligere.

Jeg nikkede med et smil og gik baglæns.

"Vi ses, daddy og glædelig jul!", fniste jeg og vendte mig omkring og små-løb ud af hans kontor.

"Ho ho ho - Glædelig jul!", rungede det fra min faders røst gennem de lange gange jeg løb på.

Ja, man kunne virkelig høre min faders grin fra flere kilometers afstand. Han var jo ikke julemanden for ingenting, vel?

Jeg nåede hurtigt ned til rensdyrene og gik resolut hen og tog Dancers seletøj på endevæggen. Der duftede altid af kanel, nelliker og hygge her hos dem. Jeg lagde seletøjet over min underarm og gik hen til Dancers boks. Han opdagede mig med det samme og glæden stod ud af ham.

"Ja, vi to skal på en lille opgave...", forklarede jeg stille med et smil.

Han nikkede og glæden i hans kønne brune øjne var ikke til at tage fejl af. Han kunne mærke det selv. Han var mere end villig til at lade mig give ham seletøjet på ham. Jeg lagde det røde og grønne tæppe over hans ryg og seletasken om nakken på ham, hvor jeg lagde arkivmappen på Justin ned i den ene side. Jeg havde egentligt ikke brug for at have noget med, for jeg kunne bare bruge lidt magi, så havde jeg faktisk det jeg skulle bruge.

"Kom Dancer!", kommanderede jeg og trak ham i seletøjet hen mod døråbning, til vi kom ud på startbanen. Jeg satte mig op på ryggen af ham.

"Juleknas og stjernestøv - Af sted i fart Dancer, mod de fjerne lande - Af sted til Californien!", nærmest sang jeg og straks løb han i hurtig galop ned ad startbanen mod udgangen, hvor den glitrende hvide sne lå som det fineste tæppe over dale og bjergtinder.

Han lettede fra startbanen og straks ruskede mit blonde hår i vinden og mit hjem og nisselandsbyen blev mindre og mindre under mig. Jeg kiggede ned og vinkede ned til alle nisserne der så op mig.

"Held og lykke Julie!", råbte de alle. Jeg grinte og klappede på Dancers bagdel.

"Fuld fart frem, Dancer!", råbte jeg og straks øgede Dancer farten til 500 km i timen kunne jeg forestille mig.

"Jubiiiiii!"

- Californien og Justin Bieber kaldte....


Imens i Los Angeles, kl. 2.15 pm


Justins synsvinkel:

"Rise and shine, baby!"

Min moders stemme var høj og gennemtrængende. Hendes høje humør drev mig til mindre vanvid. Lyset borede sig pludseligt ind i øjnene på mig og jeg var ikke sen til at vende mit hoved den anden vej på puden.

"Justin? - Du kan ikke ligge der her dagen! Det er den første december!", nærmest sang min mor med pjattet stemme i værelset.

"Hmfr...", brummede jeg opgivende og puttede mig bare længere ind under min elskede dyne.

"Justin! - Nu går den altså ikke længere! Klokken er snart halv tre om eftermiddagen!", kom det nu i en lidt opgivende stemme fra min mor.

Jeg nægtede - Jeg havde seriøst ikke lyst til det her pjat, særligt ikke julen, hvor folk stressede og trallede som irriterende små forelskede teenagere! No way, alt andet end det! Jeg savnede hende og alt hvad jeg ønskede til jul, var hende - gerne med en rød sløjfe om livet. Kært! Eller - måske nok rettere frækt?

Jeg mærkede min mor satte sig i min seng og følelsen af min dyne, der blev trukket forsigtigt væk fra mit hoved. Jeg var ikke sen til at gribe fat i min dyne, for at holde fast i den med alle mine trætte kræfter. Hørte et hårdt suk fra min mor.

"Justin... Du bliver nød til at komme videre med dit liv... Alt handler ikke om ulykkelig kærlighed - Det er snart jul, og så er det meningen, at vi skal glæde os og glæde andre - Vi skal være sammen, som familie - Forstår du?"

"Hmfr... Du tager så meget fejl, mor...", mumlede jeg træt og nægtede at slå øjnene op lige nu.

"Hvad blev der af den lille Justin, som jeg engang havde? Ham, der elskede julen og gjorde alt for at gøre andre glade hele december måned? Hvor er den lille Justin, der intet frygtede i julen - Ham der troede på julemanden, som helt lille?"

"Mor! Julemanden findes ikke!", svarede jeg opgivende og vendte mig om på ryggen og åbnede øjnene og så min mor sidde lettere med ryggen til mig.

Hun  vendte sig halvt i sengen med det ene ben hvilende på min sengekant. Hun smilede ned til mig og kærtegnede min pande og hår i nogle små strøg.

"Tja, nok findes han ikke, men om ikke andet, så er det godt at have troen på at der findes juleglæde i os alle...", svarede hun stille med et lille kærligt smil.

Jeg sukkede hårdt og følte dårligt, at jeg kunne smile over min moders velmenende ord. Så jeg kom bare med et halvhjertet lille smil.

"Jeg må ærligt indrømme, at jeg slet ikke gider julen i år... Kan vi ikke bare skippe den - bare i år, mor?", spurgte jeg lavt med et hårdt suk. Min mor så målløs ned på mig.

"Skippe julen? Nej, det ved Gud vi ikke kan! Julen er hjerternes fest og jeg er så sikker på, at den vil gøre dig godt...", forklarede min mor med et opgivende lille smil, mens hun nussede mig flygtigt på min ene hånd.

Hun rejste sig fra min seng og stod og så ned på mig.

"Se nu at komme i tøjet Justin, så tager vi sammen med Khalil, Ryan og Kenny ud og shopper lidt ind til julegaver...", forklarede hun stille med et kærligt smil. Jeg pustede hårdt ud.

"Mor! Jeg gider ikke!", svarede jeg hårdt og trak min dyne over mit hoved.

Straks blev min dyne flået helt væk fra min  næsten nøgne krop.

"Vissevasse! Ud af fjerene og ind i badet med dig og så på med tøjet! - Nu skal vi se at få gjort kål på din selvlede! Er det forstået!", kom det bestemt fra hende. Jeg sukkede hårdt og gloede op i loftet. Følte mig blottet på det groveste.

"Er det forstået?!", hævede hun stemmen. Jeg sukkede irriteret og satte mig op, mens jeg så opgivende på hende.

"Ja mor!", svarede jeg med irritationen i mig. Min mor smilte veltilfreds og nikkede.

"Det var godt, baby...", svarede hun med en alt for kvalmende glad stemme og smilte stort.

"Så! - Se at komme ind under bruseren med dig, så reder jeg lige din seng imens, tjep tjep!"

Jeg fnyste svagt og bed mig hårdt i kinden over, hvor kvalmende glad min mor var, mens jeg led og bare havde lyst til at gemme mig i den mørkeste kælder - Helle for at være en rotte nu, eller mus?!


Så stod jeg her - Stirrede - Nej, gloede på den skide næsten full-size cardboard cutout af hende. Kun i ført lingeri - Selvfølgelig! Jeg sukkede opgivende, og stirrede ind i de flade brune øjne.

"Sel...", sagde jeg lavt med et hårdt suk og mærkede pludseligt en hånd gribe rundt om min overarm.

"Justin - Lad være med at torturere dig selv på den måde! - Det er et fucking papbillede!", hørte jeg Ryans stemme snige sig ind i mine sørgmodige tanker på Selena.

Han trak i mig, men jeg lod mit blik hvile på den skide papfigur - og så lige i lingeri? Nå ja, det var reklame for hendes lingerimærke, vel heller ikke så mærkeligt, men altså?

"SUK!", tænkte jeg hårdt og vendte min opmærksomhed den anden vej mod Ryan, min mor, Khalil og Kenny, der gik lige foran Ryan og jeg.

Fuck, hvor jeg allerede hadede juleshopping. Selena var jo nærmest alle steder hvor jeg så hen. Først lingerireklame - Hallo! - Så reklame i musikbutikken for hendes hitsingle "The heart wants it what it wants" - Perfekt og så var der lige en reklame for en hudplejeserie! Armen, for helvede! Hun var jo alle steder! Skulle en skide juleshoppingtur, gøre det hele bedre? Jeg snøftede svagt.

"Jeg vil hjem!", udbrød jeg protesterende og standsede op midt på centertorvet. Mange fans og ikke-fans fulgte mig med deres mobiltelefoner.

"Justin - Jeg elsker dig!"

"Er du ude og juleshoppe, Justin?!"

"Justin, må jeg få et billede af dig?"

Alle vegne var de der.

Min mor vendte sig om mod mig og trak mig ind i et inderligt knus.

"Er du helt sikker på, at du ikke vil give det en chance til?", spurgte hun lavt i knuset. Jeg snøftede svagt og følte en enkelt tåre bane sig ned ad min kind.

"Nej... Jeg vil hjem, mor...", græd jeg stille.

Hun nussede mig på ryggen og tyssede stille på en trøstende måde.

"Okay, baby - Jeg skal lige ind og købe en trøje til mor, inde i den butik der ovre, så tager vi hjem med dig bag efter - Er det okay?", spurgte mig mor stille og hun trak sig lettere væk fra mig og så op på mig. Hun smilte på en kærlig og bekymrende måde til mig.

"Er det en aftale, Justin?", spurgte hun yderligere. Jeg snøftede og nikkede og tørrede mine øjne.

"Okay mor...", svarede jeg stille og skænkede slet ikke tanken om, at der stod så mange mennesker stimlet omkring os, mens de filmede alt hvad jeg gjorde.

Ja, jeg kunne ærlig talt ikke rumme alt fra offentligheden for tiden. Der var så meget der syntes at flyde ud i et. Min mor smilte kærligt og nussede mig på kinden og nikkede svagt.

"Godt baby...", svarede hun lavt og tog min hånd og sammen med de andre, gik vi ind i den dametøjs-butik, så min mor kunne købe den bluse til min mormor.

Kort efter stod vi lettere spredt i dametøjs-butikken. Gutterne stod ikke langt fra mig, mens min mor stod i kø til kassen. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være af ren vane, at stå og kigge på søde og frække bh'er og trusser. Ja, jeg var vel en fyr og jeg havde ellers elsket at forkæle Selena i tide og utide og julen var absolut ingen undtagelse. Jeg sukkede hårdt over tanken, at jeg nok ikke behøvede at gøre mig umage med køb af lækkert lingeri til hende. Hun var jo ikke i mit liv længere - I hvert fald ikke som kæreste.

"Noget bestemt du leder efter?"

Jeg troede, at jeg hørte englesang fra hjørnet af. Jeg smilte svagt, men det var sjovt nok et smil - Særligt, da jeg så væk fra bh'erne og så til venstre for mig, hvor der stod en vildt køn blondine med de klareste isblå øjne og i noget ret julet tøj. Jeg så lidt undrende på hende og gav hende elevator-blikket. Hun var virkelig et kønt syn - Perfekt fra top til tå, selvom hendes ret spøjse valg af tøj, fik mig til at tro, at hun var stukket af fra sin tjans på juletorvet, som nisse for julemanden, der sad flere timer på en guldlakeret trone, med udstoppede rensdyr og papmache juleværksted, for at sidde med en masse børn på hans skød, for at høre alle børnenes juleønsker i hele december måned. Jeg smilte med et svagt bid i underlæben. Hun var virkelig noget, bortset fra det skøre tøj. Jeg rystede på hovedet.

"Njaa.. Jeg kiggede bare...", svarede jeg lettere ligegyldigt og gik med tøvende og akavede skridt fra bh'erne, mens jeg så på hende op til flere gange. Hun fniste på en ret drilsk måde.

Sig mig, var pigen ude på noget frækt, eller hvad? Jeg smilte lettere frækt med et løftet øjenbryn og stilte mig med en halvanden meters afstand fra hende og så på hende med et flirtende smil. Tja, pigen havde sådan set alt hvad der skulle til for at fange min interesse og gerne det, bare for at glemme Selena for en kort stund.

"Hvad hedder du?", spurgte jeg med et bid i underlæben. Hun fniste med overordentligt røde kinder - Rødmede hun?

"Julie!", fniste hun. Jeg smilte smørret og tog et enkelt lille skridt tættere på hende.

"Såeh, du leder efter din Romeo?", spurgte jeg drillende med et frækt smil. Hun fniste og holdte sine hænder for sin ret røde mund. De læber var virkelig røde som jordbær og damn, pigen duftede jo af kanel - Faktisk ret meget af kanel. Hmm, pigen emmede jo af jul?

"Du er skør Justin.", grinte hun sødt. Jeg så på hende med et løftet øjenbryn og smilte selvsikkert.

"Nårh, så du ved godt hvem jeg er?", smilte jeg frækt. Hun nikkede med et lille fnis.

"Jeg er kommet for at hjælpe dig.", tilføjede hun yderligere. Jeg så spørgende på hende.

"Hjælpe mig? Med hvad? - Er du fra et escortbeareu? Har Ryan hyret dig, for at live mig op, eller hvad?", spurgte jeg med små platte grin. Julie rystede langsomt på hovedet med et skævt smil.

"Hvad er et escortbeareu?", spurgte hun med et lille fnis. Jeg grinte sarkastisk.

"Haha, du laver sjov med mig, ikke?", spurgte jeg sarkastisk. Hun rystede på hovedet med et smil og så pludseligt spørgende på mig.

"Nu ved jeg hvad det er? Det er når noget skal sendes ekspress, ikke?", smilte hun stort. Jeg begyndte at grine.

"Haha, du har humor - Det kan jeg bestemt lide!", grinte jeg smørret. Julie smilte bare på en uskyldig facon.

"Jaeh... Nej, egentligt ikke.", svarede hun med et akavet smil. Jeg stoppede mit grin og så undrende på mig.

"Så du ved ikke, hvad et escortbeareu er?", spurgte jeg yderligere. Julie rystede på hovedet og smilte svagt.

"Er det da vigtigt at vide det?", spurgte hun med et lille fnis. Jeg grinte svagt og rystede på hovedet.

"Haha nej, selvfølgelig ikke.", svarede jeg med et smørret smil og trak på skuldrene.

"Justin - Kommer du?!"

Min mors kalden fik mig til at vende min opmærksomhed tilbage mod min mor.

"Ja, et øjeblik, mor - Jeg taler lige med Julie, her!", svarede jeg lettere højt med et lille grin. Min mor så undrende på mig.

"Med hvem?", spurgte min mor. Jeg pegede bagud mod hvor Julie stod.

"Julie her!", svarede jeg med et smil. Min mor kom hen til mig og rystede på hovedet.

"Sig mig, er du syg, Justin? Det er da bare en dukke!", svarede min mor.

Jeg vendte hurtigt min opmærksomhed mod Julie, men min mor havde ret, der var ingen Julie, men der stod til gengæld en mannequindukke med blond paryk og det samme tøj, som Julie havde haft på. Jeg rystede chokeret på hovedet og skreg pludseligt op.

"FUCK! Jeg er syg!", skreg jeg op og skyndte mig ud af butikken.

Hvad fanden skete der for mig? Det hele rablede jo for mig?


Hey alle mine dejlige læsere - Så blev julekalenderen skudt rigtigt godt i gang og ja, kapitlet blev lidt langt, men alt skulle gerne med i første omgang. Jeg valgte at publicere det til aften, da jeg ikke er sikker på, om jeg ville nå det tids nok til i morgen, så beklager, at jeg er så hurtig med den i dag, men det bliver nok også kun den ene gang ;) Tilgiv mig venligst piger <3 Jeg kan ikke garantere om alle kapitler vil blive lige så lange som dette, men vi får se ad ;) - Nå, hvad synes i indtil videre? Er det én i fortsat vil læse på, eller synes i at den er alt for pjattet? Haha. Men husk lige, at jeg sagde, at der ville være fantasi og eventyr i, så den bliver ret magisk. ;)

Stakkels Justin, hva? Nu tror han, at det rabler for ham på grund af hans sorger. Julie er en rigtig drillenisse til tider og mannequin-tricket er absolut ingen undtagelse!

Vil det lykkedes Julie, at finde Justins fortabte juleglæde frem? - Og hvad med kærligheden for Justins vedkommende?

Følg glædeligt med, når næste kapitel kommer på tirsdag, hvor vi finder ud af hvilke juleløjer Justin, så vil komme ud for!

~ Ida


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...