Når egoet bliver for selvisk

Man kan være afhængig af mange ting i dagens samfund. Men hvad kan der ske, hvis man bliver afhængig af træning? Hvor langt ude kan man ende?

0Likes
0Kommentarer
89Visninger
AA

1. Når egoet bliver for selvisk

Luften er dejlig kølig og frisk, præcis ligesom efter en stor regnbyge. Blomsterknopper står i flor. Fuglenes klang klinger i kano. Men du ænser ikke disse ting. Du løber. Og løber. Og løber. Sammenstødet mellem din fodflade og det hårde, svært fremkommelige terræn sender et elektrisk stød op igennem din krop. Op i din læg, videre til dit lår, igennem mavereligionen og ender i hjertet. Her bliver det. For hvert løbeskridt får du et nyt stød. Dit hjerte begynder at tale til dig; det siger, stop, hold op, giv op. Men du lytter ikke til det. Det vil du ikke. Smerte er jo bare svaghed, der forlader kroppen, og der er ikke plads til svage i samfundet. Så jo mere smerte du har, jo stærkere bliver du også. Desuden har du aldrig udgået i et løb, og du vil heller ikke starte på det i dag.
Der går ikke længe, før du må sænke farten. Der går ikke længe, før du må begynde at gå. Der går ikke længe, før du må stoppe op. Der går ikke længe, før du må lægge dig ned. Bare for et øjeblik. Du er fem kilometer fra målet.

Du er fem kilometer fra målet. Jeg kan ikke høre din forpustede vejrtrækning mere. Den nærmeste løber er 7 kilometer bag dig, og der vil gå omkring 20 minutter, før løberen når dig, fordi han løber rundt med en knækket knogle i foden.

Du er stadig fem kilometer fra målet. Du er død. Vil du tro på mig, når jeg fortæller dig, at du dødede på grund af overanstrengelse? Du er nok for irriteret over situationen til at lytte på mig. Udgået fra et løb! Men du har også den bedste undskyldning for det; det eneste, der kunne få dig til at udgå for et løb, var, at du samtidig udgik fra livet selv.
Hjertestop, vil lægen erklære for din kone, 8-årige datter og 6-årige søn. Dit hjerte har simpelt taget sin hat på hovedet, sin kuffert i den ene hånd og stokken i den anden. Efter at havde hilst de andre organer pænt farvel, vandrede det ud af dit bryst uden at gide at se sig tilbage. Det vil ikke komme til at savne dig, for i virkeligheden, har det ikke haft det godt hos dig i lang tid.

Luften er dejlig kølig og frisk, præcis ligesom efter en stor regnbyge. Blomsterknopper står i flor. Fuglenes klang klinger i kano. Du ligger på kanten af din egen sky og kigger ned på din sjælløse krop. Sikken dog, som naturen er smuk og dejlig, set heroppe fra. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...