A Christmas Miracle

Julen kommer nærmere og nærmere. Glæde og latter spreder sig alle vegne. Dog har Cassie aldrig frygtet noget så meget, som hun nu frygter december. For snart 2 år siden, fik hendes mor konstateret brystkræft. Efter utallige behandlinger og undersøgelser er alt håb forsvundet en gang for alle. Cassies mor prøver at opretholde smilet og være stærk. Men Cassie har en forfærdelig fornemmelse af, at det bliver den sidste jul, hun får sammen med sin mor. Nogensinde. Men da Cassie møder den smukke Elias, begynder tingene at se lysere og lysere ud. Cassies mor virker også til at være i bedring. Måske bliver julen ikke så forfærdelig alligevel?

21Likes
20Kommentarer
1537Visninger
AA

12. Torsdag, den 11. December

 

"Hey Cassie!" Kaldte Adam og kom op på siden af mig. 

Jeg sendte ham et overrasket blik, og sagde, "årh, hej Adam."

Jeg mærkede rødmen stige op i mine kinder. Jeg slog hurtigt hænderne op for dem og kiggede væk i den anden retning. Jeg havde netop været på vej ned ad skolegangen for at møde Elias udenfor. Vi skulle tilbringe hele eftermiddagen sammen. Jeg lod fingrene løbe hen over mine læber ved tanken. Mit blik faldt på Adam, og i det samme forsvandt følelsen af Elias' læber mod mine.

Adam stak hænderne i lommen, kiggede på mig og sagde med et smil, "din mor var virkelig sød." 

Jeg smilede kort for mig selv ved tanken om hende. 

Adams smil bredte sig mere og han tilføjede, "man skulle slet ikke tro at hun..." Han tav i det samme. 

Jeg sukkede af sandheden og tilføjede, "at hun er syg, nej." 

Adam greb begge mine hænder og mødte mit blik. Hans øjne lyste af medlidenhed. Jeg glippede med øjnene og forsøgte at undgå hans, men så løftede jeg hovedet og så på ham. Jeg mærkede med det samme en forbindelse. Han forstod mig, forstod hvad jeg gennemgik. Og jeg forstod ham.

"Er du klar?" Lød en varm og bekendt stemme bagfra.

Jeg slap forskrækket Adams hænder og sprang en meter baglæns. Elias! Jeg stirrede frem og tilbage mellem de to. Adam sendte sin bror et irriteret blik og kløede sig bag hovedet. Elias nikkede som hilsen i retning af Adam og slentrede frem mod mig.

Jeg rystede hurtigt chokket af mig og sagde, "ja lad os komme ind til byen." 

Elias smilede skævt til mig, trådte helt tæt på og kyssede mig hengivent. Jeg lukkede øjnene og lod alt omkring mig forsvinde. Da Elias trak sig væk, åbnede jeg langsomt øjnene og opdagede, at Adam havde vendt ryggen til os og var på vej i den modsatte retning. Jeg fik med det samme en ubehagelig følelse i min mave, da jeg betragtede hans anspændte ryg. Hans knyttede næver. Elias drejede blidt mit ansigt i retning af hans og lagde en betryggende arm omkring mig. Jeg rystede Adam ud af tankerne og smilede op til min kærestes fantastiske brune øjne. 

*****

I det samme, vi trådte ind på torvet, blev julen kastet lige i hovedet på os. Men for første gang i lang tid mærkede jeg ikke den tyngende fornemmelse i min mave, da jeg så rundt på alle dekorationerne. I stedet for at minde mig om tidens alt for hurtige gang, mindede den mig nu om dem man har kært. Ikke kræften, men kærligheden til min mor. Jeg lagde mit hoved mod Elias' skulder, da vi hånd i hånd slentrede gennem det strålende julemarked. Små træhusboder smykket med julelys strakte sig på begge sider af det sne belagte torv. Salget af julepynt af alle slags, hjemmebag, belgiske småkager, nisser og meget mere var hektisk igang. Et smil bredte sig på mine læber, da jeg så de ivrige børn løbe rundt mellem boderne, mens de tiggede og bad deres forældre om bare en enkelt af de fine ting. Da vi gik lidt længere hen ad torvet, sad der, på en stor træstol, en julemand med rødglødende kinder. Han vinkede storsmilende til mig, mens en lille pige kiggede drømmende op på ham. Jeg løftede forlegent hånden og vinkede tilbage. Glæden var overalt. I hver evigt eneste lille hjørne, og man kunne ikke andet end at tage del i den. Elias trak let i mig og førte mig i retning af en glitrende julebod. Duften af brændte mandler, spanskrør og karamelliserede æbler fyldte mine næseborer. 

En udenlandsk kvinde med en stram russisk accent spurgte, "hvad kunne i tænke jer?"

Jeg spejdede rundt på de mange søde sager, indtil mit blik faldt på de belgiske vafler.

Jeg pegede på dem og hvinede, "en vaffel med jordbær og chokoladesovs tak!"

Min yndlings.

Elias blinkede til mig og sagde, "det samme som min kønne kæreste her."

Han gav mig et klem. Jeg kiggede blufærdigt ned i jorden. Damen rynkede på næsen, men drejede så om og hældte nogle skefulde dej på vaffeljernet. Elias lagde armen på disken og betragtede mig med strålende øjne.

"Fik jeg sagt hvor utrolig smuk du er i dag?" Spandt han og blinkede.

Jeg løftede det ene øjenbryn og fnes en smule. Jeg var ikke smuk, det var jeg altså bare ikke. 

Han placerede sine varme hænder på mine skuldre og sagde alvorligt, "jeg mener det."

Jeg kørte nervøst en hånd gennem mit hår og stirrede ned i jorden. Elias løftede mit hoved og kom helt tæt på, da den udenlandske kvinde hostede irriteret.

Hun rynkede brynene, rakte os de nybagte vafler og udstødte surt, "det bliver 50 kr."

Elias stak hende pengene, og førte mig væk derfra. Inden jeg kunne nå at insistere på, at det var min tur til at betale. For tro mig, det var det. Elias var alt for sød ved mig. Alt for god. Han stoppede op ved en hyggelig bænk et par minutter efter. Et fint lag sne dækkede de frosne brædder. Han børstede det meste af sneen af og gestikulerede mod bænken. Jeg satte mig forsigtigt ned, og han satte sig ved siden af mig. Vores sider bumpede let ind i hinanden, da vi begge rakte ud og tog en bid af hver vores vaffel. Gnister skød gennem mig, hver gang hans varme krop ramte min. Indimellem mødtes vores sideblikke, men jeg vendte hurtigt hovedet væk. Jeg kiggede op mod himlen og opdagede, at det allerede var blevet mørkt. Dusinvis af smukke stjerner blinkede ned på os. De virkede til at være så tæt på, men alligevel var de så langt borte. Tusinder af lysår fra os. Jeg sukkede kort, lagde min vaffel ved siden af mig og så ned i jorden. Mavefornemmelsen var tilbage. Elias stoppede midt i en bevægelse med vaffelen halvvejs op mod munden. Han lagde den ned og kiggede på mig på hans særlige måde.

"Cassie.. Er du okay?" Spurgte han bekymret.

Jeg tav et øjeblik, inden jeg mødte hans blik og svarede, "det er bare - jeg har haft sådan en skøn dag med dig i dag."

Et bedrøvet smil bredte sig på mine læber. Elias nikkede og smilede tilbage.

"Og jeg er så glad - men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på min mor. På hvor bange hun må være, alt i mens jeg er her med dig," tilføjede jeg med gråden malet hen over mit ansigt.

Elias så sukkende ned og sagde så, "Cassie se på mig."

Jeg kiggede op og fordybede mig i hans brune øjne. 

"Du er fantastisk og din mor elsker dig af hele sit hjerte. Når du er lykkelig, er hun lykkelig."

Jeg rystede på hovedet og svarede forvildet, "men det føles så falskt at være lykkelig, alt imens hun lider. Jeg føler mig så falsk!"

Tårerne løb nu ned langs mine kinder, da Elias greb fat om dem og sagde, "Cassie. Du er alt andet end falsk."

Han flyttede sit hoved helt tæt på mit og hviskede, "jeg elsker dig." 

Jeg mærkede mine læber bæve en smule, da han pressede sine læber mod mine. Ømhed. Hele min krop syntes at løsnes. Det eneste jeg kunne tænke var; Han elsker mig. Elias elsker mig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...