A Christmas Miracle

Julen kommer nærmere og nærmere. Glæde og latter spreder sig alle vegne. Dog har Cassie aldrig frygtet noget så meget, som hun nu frygter december. For snart 2 år siden, fik hendes mor konstateret brystkræft. Efter utallige behandlinger og undersøgelser er alt håb forsvundet en gang for alle. Cassies mor prøver at opretholde smilet og være stærk. Men Cassie har en forfærdelig fornemmelse af, at det bliver den sidste jul, hun får sammen med sin mor. Nogensinde. Men da Cassie møder den smukke Elias, begynder tingene at se lysere og lysere ud. Cassies mor virker også til at være i bedring. Måske bliver julen ikke så forfærdelig alligevel?

21Likes
20Kommentarer
1513Visninger
AA

4. Onsdag, den 3. December

 

Mor og jeg havde en skøn dag i går. Men det værste af det hele, var da min far hentede mig og jeg skulle sige farvel. Jeg ville bare ønske, at jeg kunne tilbringe hvert eneste vågent sekund med hende. Eller at tiden bare ville stoppe, så jeg aldrig ville behøve at tage afsked. Men det var blot på gensyn, blev jeg ved med at minde mig selv om. Stadigvæk havde jeg den her ubehagelige fornemmelse af, at det var en afsked. Jeg rystede hurtigt på hovedet for at slå tanken væk. 

Jeg havde netop fået fri fra skole, så istedet for at sidde derhjemme og lade min ustyrlige tankestrøm flyde, stod jeg nu foran hovedbiblioteket. Det var faktisk virkelig smukt. Jeg havde altid syntes om det, men jeg havde aldrig rigtig lagt mærke til dets ydre. Ihvertfald ikke før nu. Det var en gammel bygning dækket af rødlige mursten. Grønne blade snoede sig op af dens sider. Ved indgangen rejste sig to store græske søljer af det pureste marmor. Smukke julelys svang sig op langs dem i anledning af december måned. På hver side stod en elegant løvestatue overtrukket af guld. Fra hvor jeg stod, så løverne næsten helt virkelige ud. De tårnede sig op og mægtighed lyste ud af deres øjne. De repræsenterede styrke. En styrke jeg inderligt ønskede, jeg kunne gribe ud efter og lade blive en del af mig. Desværre var det, ligesom så meget andet, umuligt. Sukkende, fortsatte jeg hen mod bibliotekets store døre. 

Jeg trådte ind i den åbne bibliotekssal og lod med et, den behagelige duft af bøger strømme gennem mine næseborer. Af bare behag, lod jeg mine skuldre falde, mens jeg spejdede rundt mellem de utallige bogreoler. Der var noget ved det her sted. Noget der gjorde, at jeg følte mig mere hjemme - end jeg gjorde i min egen seng. Det var ikke bare bøgerne, men selve atmosfæren i salen. Der var noget magisk over den. Bare tænk på alle de uendelige lister af historier og fortællinger den indeholdt. Det var som kunne jeg mærke, at hver og en svævede rundt omkring mig. Med et lettelsens suk, fandt jeg fantasi bogreolen. Jeg undgik bevidst at lade mit blik falde på den bunke af bøger om kræft, jeg vidste lå lige til højre for mig. Jeg havde virkelig brug for at holde en pause fra verden for en tid. 

Mine hænder søgte hen over bøgernes rygge, da en dyb stemme pludselig sagde, "hvis jeg var dig, ville jeg læse den her."

Jeg gav et chokeret ryk og stirrede lige ind i et par chokoladebrune øjne. En dreng på omtrent min alder, holdt en farverig bog hen i mod mig. Jeg tog mig selv i at kigge op og ned af ham. Han havde en forholdsvis pæn udstråling. Han havde mørkt hår, der næsten gik helt ned til hans brede skuldre. En smal næse, markerede kindben og en mund der så virkelig blød ud. Tanken gjorde mig helt varm, nærmest nervøs. Mit blik vandrede ned langs hans tøj; en mørkeblå sweater, et par løse lyseblå jeans og adidas snikers. Pludselig gik det op for mig, at han viftede med bogen og betragtede mig forventningsfuldt. 

"Og hvorfor ville du så det?" Sagde jeg en anelse flirtende - hvor det kom fra, aner jeg ikke.

Det var ikke specielt tit, jeg brugte tid sammen med drenge. Eller tænkte på dem for den sags skyld, den egenskab hørte til Alice. 

Han smilede skævt og sagde hemmelighedsfuldt, "det skal jeg nok fortælle dig, hvis du vil drikke en kop kakao med mig?"

Mit hjerte begyndte at banke. Kakao med en dreng? Det var jo en date, ikke? Det var helt sikkert en date. I et par nervøse sekunder var jeg mundlam, jeg kendte jo ikke engang fyren.

"Hvordan kan jeg vide, at du ikke bortfører mig?" Drillede jeg. Seriøst, siden hvornår var jeg begyndt at flirte sådan?

Han grinede og svarede med et glimt i øjet, "du må vel bare tage chancen."

Jeg overvejede det et kort øjeblik, inden jeg sagde, "du ved jo ikke engang hvad jeg hedder."

Pludselig var min flirtende side forsvundet, og tilbage var den kedelige Cassie.

"Cassie," sagde han hurtigt.

Jeg tabte kæben og svarede overrasket, "hvordan..?"

Drengen smilede stort og sagde, "dit navn kommer altid først frem på displayet under listen af lånere."

Jeg kiggede uforstående på ham.

Han smilede sit skæve smil, jeg mærkede med det samme varmen stige op i mine kinder, og sagde, "jeg arbejder her på biblioteket."

Jeg nikkede forstående og sagde med et smil, "ja."

Han rynkede brynene.

"Ja, jeg vil gerne drikke kakao med dig," tilføjede jeg forlegent.

Hans ansigt bredte sig i et overrasket smil, som om han havde regnet med, at jeg ville afvise ham. Selvom han var langt over min standard, ihvertfald når det kommer til udseende og charme. 

Vi udvekslede hurtigt mobilnumre med hinanden og aftalte at mødes i morgen. 

Han trak sig langsomt væk, da han sagde, "vi ses i morgen Cassie."

Jeg vinkede og sagde, "vi ses -" med et gik det op for mig, at jeg ikke anede hvad han hed.

Han blinkede og sagde, "Elias."

*****

Længe efter at jeg havde forladt biblioteket, spist aftensmad og børstet tænder. Lå jeg trygt i min seng. Men et enkelt ord blev ved med at poppe op igen og igen. Elias. Elias. Elias. Ligemeget hvor meget jeg prøvede at lukke det ude, var det som tatoveret fast i mine tanker. Men på en måde, ville jeg heller ikke slippe det igen. Det gav mig sådan en varm og behagelig fornemmelse. Jeg følte, at hvis han var ved min side, ville jeg aldrig være svag. Jeg slukkede lyset og lukkede øjnene. Og med et ord på mine læber, faldt jeg i en dyb lykkelig søvn. Elias. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...