A Christmas Miracle

Julen kommer nærmere og nærmere. Glæde og latter spreder sig alle vegne. Dog har Cassie aldrig frygtet noget så meget, som hun nu frygter december. For snart 2 år siden, fik hendes mor konstateret brystkræft. Efter utallige behandlinger og undersøgelser er alt håb forsvundet en gang for alle. Cassies mor prøver at opretholde smilet og være stærk. Men Cassie har en forfærdelig fornemmelse af, at det bliver den sidste jul, hun får sammen med sin mor. Nogensinde. Men da Cassie møder den smukke Elias, begynder tingene at se lysere og lysere ud. Cassies mor virker også til at være i bedring. Måske bliver julen ikke så forfærdelig alligevel?

21Likes
20Kommentarer
1521Visninger
AA

14. Lørdag, den 13. December

 

"Du har besøg Cassie!" Kaldte min far efter mig. 

Varmen steg op i mine kinder. Elias.

"Kommer," mumlede jeg med læbestiften mod mine læber. 

Jeg lagde hurtigt et fint lyserødt lag, hvorefter jeg lagde stiften på bordet. Mit blik gled hen på mig selv i spejlet. Mit hår var sat op i en stram hestehale, som bølgede ned langs mit hoved i store fyldige krøller. Små fine perler glitrede hist og her i opsætningen. På øjenlågene bar jeg et fint lag guldglimmer og mascara på vipperne. Jeg havde overvejet at tilføre mine kinder en smule rouge, men så kom jeg i tanke om min tendens til at rødme oftere end hvert fjerde minut. Jeg kiggede ned af mig selv, og glattede hurtigt min fine sølvkjole ud, hvorefter jeg smilede til mig selv. Jeg så faktisk ret godt ud. Okay, jeg kunne godt nok ikke selv tage alt æren. Alice havde klaret det meste af det, inden hun blev hentet af Jonathan for omkring 10 minutter siden. Uden hende, var der en stor chance for, at jeg ville være dukket op til galla i t-shirt og cowboybukser. Det havde nu egentlig været meget mere behageligt, tænkte jeg, da min kjole syntes at kradse en smule. Jeg sukkede kort, men rettede så ryggen og gik gennem stuen og ud mod bryggerset. 

Dér stod han. Mit hjerte hoppede et slag over, da jeg vaklede hen foran ham. Han er virkelig smuk, tænkte jeg og holdt vejret, da jeg lod blikket glide ned over ham. Hans bløde krøller var redt væk fra hans ansigt, så hans smukke træk trådte endnu tydeligere frem. Han bar et sort jakkesæt over en hvid silke skjorte. Men prikken over i'et var den fine sølv butterfly, der var bundet løst fast om hans hals. 

Han smilede skævt, da han så mig og sagde lunefuldt, "du ser umådeligt smuk ud i aften."

Jeg lo en smule og mærkede med det samme rødmen stige. Jeg sagde det jo. Jeg har massere af naturlig rouge.

Min far kiggede frem og tilbage mellem Elias og mig med et skeptisk blik, inden han vendte sig mod mig og sagde, "hav en god aften min skat." 

Jeg smilede og svarede, "det får jeg," med et varmt sideblik på Elias. 

Han smilede flirtende tilbage. Min far nikkede hurtigt og forsvandt så ud i køkkenet. Jeg kiggede undskyldende på Elias, men han rystede blot på hovedet og holdt døren op for mig.

"Efter dig," sagde han med et kærligt smil. 

Jeg greb min dynejakke og trådte ud i den skinnende aftensne.

"Vent på mig Elias," spandt Liva og trådte frem i døren. Min far havde tvunget mig til at købe billetter til hende, og ikke nok med det, så skulle hun selvfølgelig også køre med Elias og jeg. Jeg fnøs ved tanken om, hvor meget den pige kunne ødelægge af mit liv på bare én aften. I anledning af gallaen bar hun en kort, tætsiddende og sort kjole med en dyb v-udskæring. Lidt for dyb, hvis du spurgte mig. Hun smilede flirtende til Elias med sit tandpastasmil, der var omkranset af et fint lag skinnende rødt lipgloss. Selvom jeg ikke havde lyst til at indrømme det, så hun godt ud. Faktisk rigtig godt ud - som i meget smukkere end mig. 

*****

Da vi trådte ind i hvad der plejede at være gymnasiets gymnastiksal, måtte jeg blinke et par ekstra gange. Det var virkelig smukt. Nærmest overnaturligt. Et væld af sølv og guld guirlander hang ned langs alle salens vægge. Lysprojektorer i alle verdens farver, spejlede sig i dusinvis af store sølvstjerner, der glitrede elegant fra loftet. Hvidt glimmer sne og hvid konfetti lå spredt hist og her på det lyse trægulv. Et væld af borde, med mønstrede hvide duge, bar et kæmpe udvalg af forfriskninger. Elever, der alle var klædt fint på, dansede allerede frem og tilbage hen over gulvet til den rolige julemusik. I det samme faldt mit blik på Alice, der med et smil på læben, blev løftet højt op i vejret af Jonathan. Jeg klukkede en smule, men gispede så da mit blik landede bag dem. I midten af det store dansegulv, stod et kæmpestort grantræ, pyntet med tusindvis af julekugler, glimmer, stjerner, engle og ulmende levende lys. Dets skønhed var næsten uvirkelig.

"Har du lyst til en drink, Elias?" Afbrød Liva mine tanker. 

Jeg mærkede vreden ulme indeni. Vi var lige kommet, og hun prøvede allerede at være alene med Elias.

Elias smilede og svarede, "måske senere."

"Senere," flirtede Liva og sendte ham et fingerkys, hvorefter hun drejede rundt på hælen og vrikkede afsted. 

En jaloux knude dannede sig i min mave. Hvorfor var hun så glad? Jeg stirrede stadig olmt efter hende, da Elias fangede min opmærksomhed.

Han stillede sig ind foran mig og hviskede med sine strålende øjne, "du er gudesmuk."

Jeg sendte ham et blufærdigt smil og så så direkte ned i jorden. Jeg blev så genert, når han komplimenterede mig. Især fordi jeg ikke så mig selv, som han så mig. Han løftede blidt mit hoved op, så jeg ikke kunne undgå at kigge ind i hans øjne. 

"Må jeg få denne dans?" spurgte han ydmygt og blinkede.

Jeg nikkede stille. Han smilede skævt, lagde armen omkring mig og førte mig ud på dansegulvet. Vi stoppede først op, da vi nåede helt hen foran det skinnende juletræ. Elias lagde sin ene arm lige over min hofte og lod den anden glide ind mellem mine fingre. I det same førte han mig hen over dansegulvet, ind og ud imellem de mange mennesker. Min krop var som limet od ad hans, da jeg lagde hovedet på hans skulder. En duft af aftershave fyldte mine næseborer. Jeg sukkede af bare velbehag og kærlighed. Jeg følte mig så tryg og sikker hos ham. Ingen andre kunne få mig til at føle det, jeg følte lige nu sammen med Elias. Forelskelsen boblede helt ud i mine fingerspidser. Da sangen var slut, var vi atter tilbage foran juletræet. Jeg løftede hovedet op fra hans skulder, for at kigge ind i hans uendelige brune øjne. Vores næsetipper kom tættere og tættere på hinanden, da han lænede sig ind mod mig. Jeg mærkede hans læber mod mine, og en følelse af velbehag skød gennem mig.

*****

Det dunkede i mit hoved. Jeg havde ingen idé om hvor, jeg havde befundet mig indenfor de sidste par timer. Eller hvad jeg havde lavet. Det var noget tid siden, jeg sidst havde set Elias. Det sidste jeg kunne huske, var at vi havde danset til et par numre, hvorefter vi havde sat os ned og snakket. Snakken havde udviklet sig til druk, og nu stod jeg her foran spejlet på pigernes toilet. Flere timer senere. Jeg betragtede mit slørede ansigt. Dybe rander strakte sig under mine dybblå irisser, der stod i stærk kontrast til det røde, der omkransede dem. Mit hår var faldet halvt ud og slaskede ned over mine skuldre. Jeg så forfærdelig ud. Jeg løftede sløvt hånden og forsøgte forgæves at rette op på noget af mit makeup - der forresten løb i strømme ned over mit ansigt. I et kort øjeblik viste Adams ansigt sig for mit blik, men det forsvant hurtigt over til noget, der lignede en sløret forsamling af fulde elever. Jeg rystede på hovedet, for at få synet til at frosvinde. En pludselig svimmelhed gled ned over mig, så jeg måtte tage et par usikre skridt baglæns. Jeg mærkede kvalmen stige, da en toiletdør pludselig blev smækket i. Jeg vendte mig forbavset i retning af lyden, men en tåget dis forvrængede mit syn.

"Hvem der?" Hørte jeg min bævrende stemme sige. 

Intet svar. Jeg mærkede kuldegysninger rejse sig på mine arme. Ud herfra nu, skingrede det gennem mit hoved. Jeg måtte finde Elias. Jeg samlede alle mine kræfter i benene, og tvang dem til at bære mig hen mod døren. Jeg nåede ud i salen, og i det samme blev jeg angrebet af en øredøvende larm. Jeg slog hænderne og for ørerne og maste mig gennem forsamlingen. Fulde personer jeg ikke kunne genkende, hoppede ind foran mig og spurgte om jeg havde noget øl. Jeg rystede afvisende på hovedet og pressede hænderne tættere mod mine ører. Da jeg endelig trådte ud i den kolde sne og lod den friske luft strømme ned i mine lunger, hørte jeg et par velkendte stemmer. 

"Hun ved ingenting?" Lød en flirtende lys stemme. 

"Nej, og hun finder heller ikke ud af det," svarede en tyrannisk stemme tilbage.

Jeg trådte nysgerrigt i retning af stemmerne. Hvor havde jeg hørt dem før? Jeg gnubbede hænderne mod tindingen, for at få min hjerne til at tænke klart. Ingenting. Dog virkede de så velkendte. Da jeg kom nærmere, fik jeg øje på to skikkelser, der sad tæt op ad hinanden foran et springvand. Jeg kneb øjnene sammen for at fokusere bedre, men jeg kunne kun lige ane, at det var en pige og en dreng. Pigen nikkede kort. I nogen tid sad de bare helt stille, inden drengen lænede sig frem mod pigen. Han havde nær rørt hendes læber, da hans ansigt pludseligt vendte sig i min retning. Jeg hoppede chokeret et par skridt baglæns og drejede om på hælen. Jeg løb alt hvad, jeg kunne. Hvorfor vidste jeg ikke. Men jeg vidste, at jeg ikke burde have set det, jeg lige så. Der var noget forkert ved det. Men jeg kunne ikke få svaret frem i mit hoved. Et væld af tanker og viden flød sammen, mens jeg febrilsk prøvede at holde styr på det.

"Cassie!" En hånd greb fat om min arm. 

Jeg vendte mig forpustet om og så ind i et par brune øjne. Elias, tænkte jeg med det samme. Glæden skyllede ind over mig, da jeg omfavnede ham i et intimt kram. Han virkede en smule overrasket, men lukkede så armene omkring mig. Tårerne vældede ud af mine øjne, da jeg puttede mit hoved ind mod hans skulder. Jeg havde virkelig brug for ham. Jeg havde længtes sådan efter ham. Hvor havde han været? Jeg kørte en hånd gennem hans lyse hår. Jeg stoppede midt i bevægelsen. Lyst hår? Jeg sprang forbavset en halv meter tilbage, og kiggede på Adam. Adam!? Det blev for meget for mig. Hvad skete der med mig? Hvor var jeg? Hvor var Elias? Jeg mærkede svimmelheden ramle ind i mig. Adam rakte bekymret sin hånd ud mod mig, da jeg mærkede jorden forsvinde under mine fødder.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...