A Christmas Miracle

Julen kommer nærmere og nærmere. Glæde og latter spreder sig alle vegne. Dog har Cassie aldrig frygtet noget så meget, som hun nu frygter december. For snart 2 år siden, fik hendes mor konstateret brystkræft. Efter utallige behandlinger og undersøgelser er alt håb forsvundet en gang for alle. Cassies mor prøver at opretholde smilet og være stærk. Men Cassie har en forfærdelig fornemmelse af, at det bliver den sidste jul, hun får sammen med sin mor. Nogensinde. Men da Cassie møder den smukke Elias, begynder tingene at se lysere og lysere ud. Cassies mor virker også til at være i bedring. Måske bliver julen ikke så forfærdelig alligevel?

21Likes
20Kommentarer
1531Visninger
AA

6. Fredag, den 5. December

 

Jeg slog øjnene op, rystende over hele kroppen. Jeg kiggede febrilsk rundt omkring mig, men mit blik mødte ikke andet end mørke. Svedperler boblede frem på min pande, da jeg famlende rakte ud efter lyskontakten. Skræk fyldte hele min krop. Det var bare en drøm, bare en drøm. Men det syntes så virkeligt. Mine fingre ramte noget, der lød et "klik" og stærkt hvidt lys spredte sig i værelset. Det skar i mine øjne. Jeg blinkede, og prøvede forgæves at skærme øjnene. Mareridtet var som hamret fast i mine øjenlåg. Elias var blevet revet væk fra mig, mor var det samme, far, Alice. Alle, indtil jeg var alene i mørket. Helt, helt alene. 

*****

"I græd sammen?" udbrød Alice og tabte et dusin Oreo-pakker på gulvet. Vi havde netop fået fri for skole, så Alice og jeg var smuttet over i Føtex for at handle noget godt ind til i aften. Vi havde længe snakket om at holde Mean Girls marathon, så Alice havde overtalt mig til, at det var nu eller aldrig. Og som sædvanligt, havde jeg overgivet mig. Men jeg kunne nu egentlig også godt bruge noget veninde tid for engangs skyld. Jeg havde netop fortalt hende om min date med Elias, og hun var i fuld gang med at være Alice. 

"Fortæl mig ikke at du græd overfor din drømmefyr på jeres første date?!" Gentog hun og satte hænderne i siden uden at ænse det bjerg af Oreos, der nu lå spredt omkring hende.

Jeg trak på skuldrene, vendte ryggen til hende og trak en Toblerone ned fra hylden overfor os. Alice trampede hen mod mig, greb fat i mine skuldre og drejede mig om mod hende. Hun stirrede alvorligt på mig.

Jeg sukkede og sagde, "jeg kom ind på min mor, og ja - så skete det bare.."

"SÅ SKETE DET BARE," sagde hun vredt. "Cassie, det er forbudt at græde på dates! FORBUDT!" Tilføjede hun.

Jeg tog mig selv til hovedet og stirrede ned i jorden. Hun havde jo ret, hvad havde Elias ikke tænkt? Så havde jeg oven i købet også givet ham tårer i øjnene og tvunget ham til at fortælle mig om hans afdøde far. Jeg var en forfærdelig date. En total fiasko. Men alligevel havde det hele bare føltes så rigtigt. Da jeg igen løftede mit blik, så Alice medlidende på mig.

"Undskyld, det var ikke fair. Især ikke med din mor og alt det," sagde hun langsomt.

Jeg rystede på hovedet og svarede, "det er okay, du har ret. Jeg er verdens værste når det kommer til romance."

Alice fniste, jeg fniste. Og før vi vidste af det, lå vi næsten på supermaredets gulv af bare latter. Det øjeblik mindede mig om hvorfor, Alice var min bedste veninde på hele jorden. 

Da vi havde brugt alt for mange penge på slik, chips og småkager, gik vi smågrinende hjem til Alice. Jeg havde altid elsket hendes hus. Hendes forældre elskede alt gammelt og rustikt, hvilket man tydeligt så når man trådte ind af deres dørtærskel. Gamle mønstrede tæpper strakte sig hen over mørke brædder, tapetserede vægge rejste sig dækket af smukke antikke urer og tusindvis af billeder af Alice. Det var som at træde tilbage i tiden, som at slippe væk fra vores nutidige verden. Hendes forældre havde også allerede pyntet op til jul. Dusinvis af engle, julenisser, stjerner og hjerter pyntede alle vegne. Skønne julelys strålede her og der. Man kunne næsten dufte flæskesteg og and i luften, selvom julen stadig var nogle få uger væk. 

"Mor! Hvorfor rodder her sådan? Cassie og jeg kan jo næsten ikke trække vejret," råbte Alice i retning af køkkenet. Alice brød sig ikke synderligt om alt det gamle skrammel, som hun kaldte det, der var her i huset. En buttet dame med et rødt forklæde trådte ind i stuen.  

Hun storsmilede til mig og hvinede, "Cassie! Hvor er det dejligt at se dig!" 

Jeg sendte Alices mor et genert smil tilbage.

Hun småløb hen i mod os, rakte os et fad med klejner og sagde, "kan jeg byde på noget hjemmebagt?"

"Ja tak," svarede jeg og tog i mod en klejne. Jeg tog en bid, og den søde smag af kardemomme og smeltet smør spredte sig på mine smagsløg. 

Alice mumlede bittert noget i retning af, "mange tak mor," og skubbede mig hen mod sit værelse.

Det var en stor kontrast til resten af huset. Det var næsten så enkelt, som noget kunne være. Det bestod af et lyst trægulv, hvide vægge, få hvide eller sorte møbler, et bredt sølv spejl og et smalt tv. I andledning af juletiden hang der noget fint sølvglimmer hist og her. Jeg smilede ved tanken om hvor forskellig Alice var fra sine forældre. 

Alice smed en hvid pude efter mig og sagde, "hvad står du der og griner for?" 

Hun havde smidt sig i sin seng og anbragt vores søde sager på sit natbord. Jeg smed mig ved siden af hende, og med et smørret grin fyrede jeg puden lige i ansigtet på hende. Vi brød sammen af grin, mens vi havde en af vores legendariske pudekampe. Pludselig var der noget, der brummede. Vi kiggede begge med ét over mod min taske og så på hinanden. Elias. Alice fløj op fra sengen, gled hen ad gulvet og greb min mobil.

Jeg var lige i hælene på hende, da jeg råbte, "Alice giv mig den!"

Alice rystede den ringende mobil et par centimeter over mit hoved, mens hun storgrinede. Elias' smukke ansigt lyste fra displayet. Jeg hoppede op og ned for at få fat i den, desværre var Alice den højeste og hurtigste.

Hun tog mobilen op til øret og spandt, "hej Elias."

Jeg væsede af hende, mens jeg forgæves greb ud efter min mobil.

Alice undgik mine udfald med lethed og sagde med en sukkersød stemme, "det er Alice, Cassies smukke bedsteveninde, kan jeg videregive en besked?"

Alice nikkede kækt, holdt telefonen ud fra øret og sagde, "er du fri i overmorgen ved eftermiddag." 

Varmen blussede op i mine kinder, da jeg nikkede til hende. 

Alice trak atter telefonen op mod øret, "hun er din," nærmest nynnede hun og lagde derefter på.

"Hvad skulle det til for?" Vrissede jeg af hende. 

Hun hoppede op og ned, da hun hvinede "jeg har skaffet dig en date med Elias søndag eftermiddag!"

En varme føj gennem min krop, og de så velkendte sommerfugle begyndte atter deres ustyrlige blafren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...