What we used to be

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Færdig
Bianca er Justin Bieber's kæreste. Justin er lige ved at blive kendt og selvom hun burde støtte Justin og være glad på hans vegne, bliver hun mere og mere træt af at Justin er blevet kendt. Han har ikke tid til hende og når de så endelig er sammen, skal han altid fortælle om sine nye venner eller alle de smukke fans der jagter ham. Det føltes slet ikke som om det er det værd! Samme dag som Justins album My world bliver udgivet, slår Justin op med Bianca, han har ikke tiden eller følelserne for at holde forholdet igang. 5 år efter møder Bianca modellen Cailin Russo til et fotoshoot hvor de begge skal være model. De to modeller falder hurtigt i hak og Cailin invitere Bianca med til en fest, Hvor justin også kommer! Hvordan reagere de når de ser hinanden igen efter 5 år? Advarsel: Denne her historie er ikke særlig god. Jeg var ikke særlig god til at skrive, da jeg skrev den.

31Likes
70Kommentarer
10433Visninger
AA

29. Forvirret

Biancas synsvinkel: 

Mine øjne føltes tunge, da jeg prøvede at få dem åbnet. En skærende smerte fløj gennem mit hoved og jeg gav op på min kæmpen om at få mine øjne op. "Bianca?" hvsikede hans stemme tæt ved mit øre. 

Jeg prøvede endnu engang at åbne mine øjne, så jeg forhåbentlig ville kunne se hans smukke bruneøjne, men det eneste jeg kunne se var sort. "Godmorgen søde" hviskede han og nussede blidt min kind. "Jus-" startede jeg, men kun en svag piben kom ud af min mund. 

"Hvordan har du det?" spurgte han stille. Mine tanker prøvede at finde frem til hvor jeg var og hvordan jeg var havnet her. Det seneste jeg kan huske er at jeg stod ud af Justins bil og mærkede solens varme stråler. Jeg lå tydeligvis på en blød seng, med en alt for varm dyne over mig. 

Jeg prøvede at synke, men det gjorde så ondt i min hals at jeg opgav. "Hjælp" fik jeg pebet. "Oh shit" sagde han frustreret. Jeg kunne stadigvæk ikke se noget, mine øjne havde lukket sig igen, eftersom der ikke var meget forskel på når de var åbne eller lukkede. 2 varme hænder blev lagt under mine arme og jeg blev trukket op og sidde. 

"Så så, du skal nok klare den" hviskede han. "Jeg får lige nogen til at komme med en kop te til dig, det kan være det hjælper på din hals" sagde han og jeg kunne høre nogle dut toner nok fra hans mobil. "Hvad kan jeg gøre for dem, hr. Bieber?" spurgte en udlandsk accent. "Lucia, du skal altså bare snakke normalt til mig!" grinede Justin. "Kan du måske lave en kande te til Bianca?" spurgte han. 

"Ja, selvfølgelig... Den er klar om 5 minutter" sagde den udlandske pige. Justin lagde på og begyndte endnu engang at nusse min kind. Sengen begyndte at hoppe lidt, hvilket vist indikerede at Justin havde rejst sig. "Nej-" hviskede jeg. Egentlig ville jeg have sagt noget i nærheden af nej, du må ikke gå, men nej var det eneste der kom ud af min mund. 

"Slap af søde, jeg går ikke" sagde han og hans varme krop blev sat lige ved siden af mig og en arm trak mig tættere på. En pludselig smerte i mit hoved fik mig til at udstøde et smerteligt støn, og jeg faldt sammen på siden. "Bianca!" sagde Justin og vendte mig om mod ham. 

"Helt ærlig Justin! Nu kom jeg langvejs fra for at snakke med dig også er du bare helt ligeglad med mig!" sagde en piget stemme irriteret. Mine øjne fløj op og jeg kunne se en sløret figur med mørkt hår og en sort kjole på.  Jeg blinkede et par gange og 2 Selenaer fløj for mit blik. 

"Gider du godt at tage dig sammen! Jeg prøver ligesom at hjælpe Bianca her og det eneste du gør er at brokke dig over at jeg ikke giver dig opmærksomhed! Det her er din skyld i forvejen!" sagde Justin hårdt. "Jeg har jo sagt undskyld og at det ikke var med vilje! Jeg troede nogen var ved at bryde ind!" sagde hendes lyse stemme. 

"Gider du godt skride, jeg tror jeg bliver nødt til at ringe til lægen" sagde Justin koldt. "Jeg kan gøre det Jus, jeg beder ham bare om at komme her, jeg skal nok lade være med at sige noget dumt!" sagde hun undskyldende. "Ja, det er nok lidt svært for dig, men bare gør det" sagde Justin olmt. 

"Undskyld søde, hvor gør det ondt?" spurgte han stille. Hele min krop føltes smadret, men specielt mit hoved og hals gjorde vildt ondt. Pludselig følte jeg at jeg skulle kaste op og jeg kastede mig ud over senge kanten og brækkede mig ned på gulvet. 

"Lucia! kan du komme med en spand?" råbte Justin og kort efter blev en spand sat under mit hoved. Pludselig bankede det hårdt på døren og en mand i hvidt tøj kom ind, jeg blinkede et par gange og opfattede at det var en læge. Hvad var der mon sket med mig?

"Lad mig komme til!" sagde han og satte sig på senge kanten. "Hej Bianca, ved du hvad der er sket med dig?" spurgte han afslappet. Jeg prøvede at tænke tilbage. Jeg stod ud af bilen og mærkede de varme sol bage ned på mig, jeg opfangede hurtigt at vi stod ved et kæmpe stort hus, som nok tilhørte Justin. "Er vi hjemme ved dig?" spurgte jeg og kiggede glad på Justin, som smilede sødt. "Jeps, hvis du låser op, så henter jeg lige nogle ting i bilen" sagde han og kastede en nøgle til mig. 

Jeg gik op til hoveddøren og satte nøglen i, så dum som jeg nu var, brugte jeg hundrede år på at få låst døren op. Jeg gik indenfor i det store hus og vendte mig mod døren, for at kigge efter Justin, og jeg blev pludselig slået i gulvet af et hårdt slag i baghovedet. 

"Jeg tror jeg blev slået i baghovedet" sagde jeg hæst og kvalmen kom pludselig og jeg hev for en sikkerheds skyld spanden over til mig. "Det blev du også, hvordan har du det nu?" spurgte han. 

"Jeg har virkelig ondt i hovedet og jeg har kvalme, og min hals gør utrolig ondt" hviskede jeg ude af stand til at snakke ordentlig. "Jeg bliver nødt til at tage hende med på hospitalet, jeg tror hun har fået en blodansamling, det er vigtigt at vi får hende behandlet hurtigt!" sagde lægen og Justin mumlede et eller andet og løftede mig op i brude stilling.

 Han løb med mig ned af en trappe og satte mig forsigtigt ind i en bil. Bilen begyndte at køre og mine øjne blev tungere og tungere og jeg faldt ind i en dyb søvn. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...