Mistelten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2015
  • Status: Igang
(SPOILERS TIL KÆRMINDESØSTRE) december 1944 - Mettes kæreste hedder Iben. Tyskerne holder øje med dem. De må ikke opdage deres forhold. Og Mette må skuffe Iben, hver gang hun vil kysse under misteltenen for at de ikke begge ender med at holde jul i en koncentrationslejr. Men hvorfor være kærester, når risikoen er så stor? // Deltager i julekonkurrencen

20Likes
70Kommentarer
1736Visninger
AA

6. Fire

Jeg undskylder ventetiden, og det meget korte kapitel, men der skulle oprindelig være en scene før denne, men da jeg ikke har research nok endnu til at skrive den, som det nu hænder med historisk fiktion, må jeg vente lidt - tilgengæld har jeg skrevet hele kapitel 5 :) Desuden er Siam den forhenværende betegnelse for Thailand, ligesom Burma nu hedder Myanmar, hvis nogle skulle være i tvivl.

 

 

”Har du en drøm?” spørger Iben, mens vi slingrer gennem gaderne. For første gang i århunderede for tideligt på den.

”Hvad mener du?”

”Jeg mener, om du har en drøm?”

”Æh, det ved jeg ikke, det har jeg ikke lige tænkt over...” Det er egenligt et godt spørgsmål.

”Hvorfor ikke? Livet bliver langt mere værd, hvis man har en drøm.” Hendes hånd strejfer min, som en evig påmindelse om, at jeg ikke bare kan tage den.

”Tja... det ved jeg ikke.”

”Der er så meget du ikke ved!” sukker hun og er i et øjeblik distraheret af at fange et snefnug med sin tungespids.

”Har du da en drøm?” spørger jeg for at komme tilbage på emnet.

”Selvfølgelig!”

”Hvilken drøm?” Jeg kan ikke lade være med at sende et vagtsomt blik til den øde gade, hvis hendes drøm nu har noget med mig at gøre.

”Jeg vil til Siam.”

”Hvad?!” udbryder jeg.

”Siam ja. Jeg vil til Siam og lære siamesisk af en lille siamesisk dame.” fortæller hun entusiastisk. ”Jeg vil se palmerne og rismarker og alt det, man kun har hørt om...”

”Hvor har du hørt om det henne, siden du har fået den idé?”

”Jeg var på biblioteket her den anden dag, og der fandt jeg denne lille læderbog, der handlede om Siam. Den var skrevet af en englænder, der var flyttet dertil. Og så gik det op for mig, at jeg ikke havde nogne drøm: ikke en rigtig en, og bagefter gik det op for mig, hvor meget mere spændende livet blev, hvis man havde en dørm, så jeg besluttede, at det skulle være min drøm. At rejse til Siam.” Hendes smil vokser sig størrer end man skulle tro de smalle læber kunne strække.

”Siam... Men det er jo utrolig langt væk.”

”Og hvad så? Det er min drøm. Du skulle tage at få dig en også.”

”Man kan da ikke bare sådan få en drøm?” Jeg ser på hende. Hendes brilleglas er dugget til af kulden, og hendes hår er fyldt med snefnug.

”Det kan man da sagtens. Alt kan lade sig gøre.”

”Men der skal jo et mirakel til for, at vi kommer til Siam, og krigen er jo stadig over os og...”
”Hvem siger du skal med?” Hun sender mig et undrende blik, før hun bryder ud i latter. ”Ej, det er bare gas, selvfølgelig skal du da med. Det kan være vores fællesdrøm!” Hendes ivrighed, får hende til at gå hurtigere. Nærmest i små spæjt. ”Og desuden er der to måder at anskue verden på: at alt er et mirakel eller at intet er. Jeg tror på det første.”

”Fint, så lad os tage til Siam.”

”Var det nedladende eller ej?” Hun løfter øjenbrynene.

”Nej, det var oprigtigt.” Jeg smiler til hende. Egenligt kan jeg ikke bare tage hendes drøm, trods hun ny tilbyder at dele den. Jeg må finde min egen. Min egen drøm, min egen menning med livet. Finde den vej, jeg skal gå. Finde ud af, hvad jeg vil udrette. Måske bliver at tage til Siam en af tingene? Det tror jeg nu næppe.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...