Kiss me before 2015 | Zayn Malik nytårs oneshot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2014
  • Opdateret: 31 dec. 2014
  • Status: Igang
Zayn holder i år nytår med hans familie. Derfor er han taget til Bradford for at fejre det nye år. Han havde dog ikke fået fortalt, at hans ekskæreste og hendes familie ville være tilstede. Sagen er bare den, at ham og hans ekskæreste, Ava, endte deres forhold brat for under et år siden efter et stort skænderi og cuttede derefter kontakten fuldstændig, hvilket kom som et stort chok for både fans, familie og venner. Men nu, hvor Ava og Zayn er tvunget til at tilbringe nytår sammen er spørgsmålet bare: hvem ender med at kysse hvem og hvad var sandheden egentlig bag det store skænderi?

33Likes
4Kommentarer
513Visninger
AA

2. Kiss Me Before 2015

Første gang jeg skriver i 3. person, så bær lige over med mig, hvis der er noget xx

 

Zayn & Ava


Da Zayn endelig fik fat i en taxa i denne nytårsvrimmel, der egentlig kom lidt bag på ham, var det første, der strejfede ham glæden over snart at skulle se sin familie igen. Det havde været et par hektiske måneder og nu glædede han sig egentlig bare til at bruge en højtid sammen med dem han elskede allerhøjest. 

Han havde ikke tal på de mange minutter, der gik, før taxaen langt om længe stoppede op ude foran det hvide hus han havde købt sin familie for et lille år siden. Det havde været ham en stor glæde at forære hans forældre og hans søstre sådan et hus. Bare at høre hans mors glæde igennem mobilen havde været perfekt. 

Han betalte hurtigt chaufføren og fik hans kufferter ud fra bagagerummet, inden han med livlige skridt gik op imod huset. Zayn slap grebet om den ene kuffert for at folde hans fingre om dørhåndtaget og åbne døren. En fantastisk duft fyldte straks hans næsebor og fik ham til at udgive et forsigtigt suk. 

Han havde savnet hans mors hjemmelavede mad, for ingen kunne lave en laks som hende eller stege kartoflerne så perfekt som hende. Han kunne blive ved med at komme op med ting som ingen kunne gøre lige så perfekt som hans mor kunne. 

Zayn rullede kufferterne ind i entrèen og lukkede hoveddøren efter sig. Ingen havde vidst bemærket hans ankomst endnu. Han fugtede hurtigt hans læber og hang hans jakke op på knagen, inden han stillede hans kufferter ind til siden og bemærkede hans mor komme gående ud i køkkenet. Hun havde endnu ikke bemærket ham, da hun i sin hast begyndte febrilsk at røre i saucen. 

Det var nok også derfor, at en utrolig forskrækket bevægelse og et lille skrig forlod hende, da Zayn lagde armene om hans mor bag fra inden han slap hende igen. Hun vendte sig forskrækket om imod ham og daskede ham kærligt på armen imens et stort smil formede sig på hendes læber. 

"Zayn altså, du kan ikke bare forskrække mig på den måde. Jeg er jo ikke helt ung længere," spøgte hun og lagde med det samme armene om hendes søn og knugede ham ind til sig. Zayn kunne dufte hendes parfume, der havde været den samme igennem de seneste par år. Den var sød og passede perfekt til hans mor, syntes han. "Hvor er det godt at se dig igen," hviskede Patricia - Zayns mor - i hans favn, inden hun forsigtigt slap ham igen i frygt for, at han måske ville forsvinde med det samme igen. 

"Det er også godt at være hjemme igen," sagde han med et skævt smil. Han havde savnet hjem, for selvom han elskede det, han lavede helt op til månen, så elskede han sin familie højere og savnede dem konstant. "Er de andre inde i stuen?" spurgte Zayn med et forsigtigt hævet øjenbryn og hans mor nikkede med det samme. Zayn fortsatte ind i stuen, hvor det ikke kun var hans søstre og hans far, der sad, men også en mand og en kvinde, som han kendte som hans eks kærestes forældre; Janni og Shane. 

"Zayn, der var du!" sagde hans far med et stort smil og rejste sig hurtigt op fra sofaen for at møde hans søn i et stort mandekram. Zayn fik også givet hans søstre et stort kram, inden han en anelse akavet modtog et kram fra både Janni og Shane. Han havde ikke set dem siden ham og Ava slog op og han havde ikke fået besked om, at de var her. Hvis de var her, måtte det næsten også betyde, at Ava var her. 

Han var ikke klar til at se hende igen. Det var i hvert fald hans mening, og lige nu var han faktisk lidt sur på sine forældre for ikke at fortælle ham, at det var en nytårs fest med hans eks og hendes forældre. 

"Er... Øhm, Ava her?" spurgte Zayn og så forsigtigt rundt uden at få øje på hende. Janni adskilte let hendes læber for at give Zayn et svar, men kun en lille lyd formåede at forlade dem, før Zayn pludselig kunne høre hendes lyse, hæse stemme i stuen. 

"Undskyld jeg kommer forsent. Der er godt nok utrolig meget trafik" Ava, vis kinder var rødblussede efter vinden udefra, havde endnu ikke fået taget hendes jakke af, da hun bare ville gå direkte ind i stuen og melde hendes ankomst. Hun opdagede ikke Zayn lige med det samme, men da hun gjorde, rettede hun ryggen lidt ekstra imens hendes smil forsigtigt falmede. En tot hår faldt ned foran øjnene på hende, men hun hverken gjorde eller sagde noget - nøjagtig ligesom resten af menneskerne i stuen, der nu også betød Patricia, der havde tilsluttet sig forsamlingen. 

"Ava?" Zayn var næsten helt mundlam, men blev alligevel den, der brød den lettere akavede stilhed, der havde lagt sig. Ava svarede ikke, hun var selv helt paf over at se Zayn igen, for deres forhold sluttede så brat efter et stort skænderi og ingen af dem havde taget initiativet til at snakke med den anden igen efter det. Det havde vel såret dem begge så utrolig meget, tænkte hun. 

"Avangeline, er du ikke sød at hjælpe mig og Patricia med at dække bordet?" spurgte Avas mor for at få sat lidt fut i situationen, da alle vel kunne mærke den akavede stemning imellem Zayn og Ava. 

 

 

✧✧✧

 

 

Hverken Ava eller Zayn havde sagt et ord til hinanden her til aften, selvom de begge to havde tænkt på at gøre det. Det var bare ikke så let, som de ville have det til. 

Zayn havde bemærket den lille tatovering Ava havde fået på skulderen af tre fugle. Han syntes den var sød og han havde taget sig selv i at beundre den engang imellem. Han huskede ellers tydeligt alle de gange hun havde nævnt, at hun i hvert fald ikke skulle have en tatovering. 

Hvad havde mon fået hende til at skifte mening? 

Hverken Zayn eller Ava bemærkede hinandens tilstedeværelse, da de begge krydsede det samme hjørne i huset. Et gisp forlod begges læber, da de stødte ind i hinanden og skålen med de mange farvestrålende indpakninger af karameller i alle former og størrelser, i Avas hænder, faldt til jorden. 

"Åh gud," sukkede hun småirriteret og bukkede sig hurtigt ned for at samle slikket sammen. Zayn skyndte sig at stille skålen op før han begyndte at hjælpe hende. 

"Det må du virkelig undskylde," sagde Zayn hurtigt og samlede det sidste stykke slik op og lagde det i den hvide plasticskål, inden han løftede blikket og mødte Avas smukke, grønne øjne, der faktisk havde studeret ham i lidt tid. I få sekunder kiggede de blot hinanden i øjnene, indtil Ava kom til hende selv, strøg noget af hendes lysebrune hår om i bag hendes øre og rejste sig op. Zayn rejste sig hurtigt op efterfølgende og betragtede Ava, da hun hurtigt vendte rundt og gik få skridt. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige eller hvordan hun skulle reagere, så at "flygte" fra Zayn, var det, hun så som den nemmeste mulighed lige nu.

"Ava, vendt" Hvis det ikke havde været for alkohollet fra de få par glas champagne, som både Zayn og Ava havde indtaget her til aften, var Zayn bange for, at han aldrig ville havde haft nosserne til at snakke til hende igen. Eller omvendt. 

Ava stoppede forsigtigt op og en anelse modvilligt, vendte hun sig rundt imod Zayn, der stod nøjagtig det samme sted som han hele tiden havde gjort. "Kan vi... Snakke?" spurgte han forsigtigt; bange for at få et afslag. Til begges store overraskelse, ja selv for Ava var det en overraskelse, da hun nikkede og hurtigt fugtede hendes læber. 

"For det første, så vidste jeg heller ikke noget om vores forældres set up," sagde hun og grinede svagt. Det så ud til, at de begge ikke anede noget som helst om den andens tilstedeværelse. "Og, så skylder jeg dig vel også en undskyldning..." tilføjede hun en anelse tøvende og lod hendes blik falde. 

"Vi skylder begge to hinanden en undskyldning... Hvad skete der med os?" spurgte Zayn en anelse forvirret, for sandheden var vel nok den, at ingen af dem rigtig vidste, hvad der skete. 

"Jeg... Jeg skulle ikke havde været så meget sammen med Connor, de -"

"Ava, det var ikke din skyld. Jeg var bare skide jaloux, jeg er konstant ude at rejse og det er rigtigt, alt hvad du sagde den aften var sandt. Jeg hverken ringede eller skrev til dig, og det var unfair af mig, og -"

"Det var ikke det... Jeg skulle bare havde accepteret det og ikke have været sådan en bitch -"

"Nej, det er jo lige netop det! Du skulle ikke acceptere den måde jeg behandlede dig på til sidst, det var ikke fair. Og du havde hver en ret til at ses så meget med Connor og være sammen med ham istedet for mig" Der var stille i lidt tid. De stirrede begge to på hinanden og Ava kunne mærke tårerne hobe sig op i hendes øjne. 

"Troede du virkelig det? Troede du virkelig, at jeg nogensinde ville vælge Connor over dig?" spurgte hun lavmeldt i modsætning til den måde de begge lige havde småråbt af hinanden på. 

"Det var jo det du gjorde..." sagde Zayn forvirret og Ava rystede hurtigt på hovedet og lod hendes blik flakke rundt imens hun tænkte på, hvordan hun skulle formulere ordene korrekt. 

"Det var aldrig det, Zayn. Jeg ville aldrig vælge nogen over dig, mig og Connor havde et stort teaterstykke at spille til, jeg havde fået hovedrollen, han havde den anden, og det ville du have vidst, hvis du ikke havde så skide travlt hele tiden" Zayn anede ikke, hvad han skulle sige. Det føltes som flere lange minutter, før han endelig sagde noget. 

"Du prøvede jo ikke engang at fortælle mig det"

"Jo, jo det gjorde jeg; hele tiden. Men du havde så travlt, at vores samtaler over telefonen kun varede et eller to minutter og de minutter gik med, at du fortalte om dine fantastiske dage, dit fantastiske liv, som alle her omkring misunder. Du havde slet ikke tid til at høre på, hvad jeg sagde" En enkelt tåre trillede ned ad Avas venstre kind, men hun tørrede den hurtigt væk og nægtede at lade flere tårer undslippe. Zayn følte sig pludselig så ufattelig dum og egoistisk, for når det blev stillet op på den måde, fik det ham til at lyde så selvisk. Og det var måske også lige præcis det han var til sidst. Han tænkte ikke på andre end sig selv og det fortrød han utrolig meget. Han gjorde sig da heller ikke mange overvejelser, før han trådte helt tæt på hende, lagde hans hænder på hendes hofter og trak hende helt tæt ind til sig, før han lagde hans læber mod hendes. Ava lod endnu engang slikskålen falde til jorden så karamellerne i alle verdens farver af indpakning faldt ud til alle sider, så hun kunne træde helt tæt på Zayn og kysse ham tilbage. 

I det samme som de trak sig fra hinanden igen hørte de alle stemmerne inde fra stuen råbe: "Godt nytår!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...