Neverland - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2014
  • Opdateret: 13 dec. 2014
  • Status: Færdig
Forever eller never. Kærelighed. Bare endnu en kærligheds historie. Ally vågn op. Din idiot. Stop med at græde. Det er din egen skyld. Du mistet ham. Han er ikke din mere. Fat det! Dette er en siddehistorie til Irresistibel.

2Likes
5Kommentarer
160Visninger

2. Part 2

*Ikke rettet*

Solen stod højt på himlen. Der sad nu en smuk diamantring på Perries finger. Jeg rettet lidt på min kjole. Rummet jeg stod, helt alene, i var ret stort. Det var et af de mange værelser der var i det palæ Zayn og Perrie havde leget. Der stod et stort telt i haven, hvor festen forgik. Haven var smuk og man havde et smukt syn fra rummet, man kunne næsten se hele den enorme plæne, teltet, træerne og søen bagerst.

Der var næsten igen ting i rummet! 

"Ally?" Jeg vendte mig forbavset om. Niall stod i døråbeningen. Jeg havde slet ikke hørt ham.

"Jeg hørte du reddet mit liv" han tog et par skridt mod mig. Jeg smilet svagt.

"Det ved jeg nu ikke.." Han pillet ved sine negle. Han var ikke nervøs. Eller det var han, men det var ikke der for han pillet ved sine finger! Det gjorde han altid! Jeg jeg smilet svagt. Han smilet. 

"Cole hjælpe vist ikke så meget" 

Han trak hans læber ind i munden. De blågrå øjne kigget direkte i mine. Jeg smilet til ham. 

"Jeg er så ked af den Abby ting.." han stoppet op midt i rummet. "Virkelig!"

Jeg smilet. Hans seriøst blik, prøvet at finden følelser indebag mit falske smil. 

"Jeg.. Jeg ved ikke jeg er bare forivret" 

Wow, det havde jeg ikke forvendte at høre fra Niall. Han er ikke en knægt der er i kontakt med sine følelser! Men søde ven.. Du har en kæreste det er bedst hvis du bare.. ja.

"Ja.." sagde jeg afventene. Metrene mellem os føles minder og minder. Jeg fik sådan løst til at køre min hånd gennem hans smukke bløde hår. 

"Jeg elsker Cole, det gør jeg virkelig, selvom Liam, Zayn og Louis sikkeret har fortalt dig noget andet! Det vil gøre alt for at vi kommer sammen igen! Men jeg elsker Cole, ellers havde jeg ikke været sammen med hende." Et oprigtigt smile formere sig på mine smalle læber. "De følelser jeg havde for dig, de kom igen efter den nat jeg kom på skadestuen!"

"Niall" siger jeg opgivende men med et smil på læben. "Det er bare fordi jeg reddet dit liv, hvilket jeg ikke gjorde."

"Det er ikke det! Du kunne huske efter alle de år hvor mine piller var, jeg mener .. du kunne huske det!"

"Det var ligesom det vigtigste for mig i to år hvor de piller var!" Hans øjne brænder sig ind i mine.

"Du hader og sove i seng med andre fordi du er bange for at de vågner eller bliver irriteret når du bevæger dig. Du bliver meget stille når du er nevøs og begynder at opføre dig normalt. Du hader gryn men spiser det alligevel om morgen fordi det er sundt. Du synger som en engel. Du er bange for dig selv, du er bange for det du ikke kan og det du kan. Du sidder tit bare og stirre ud i luften. Du kan ikke være i et rum, hvis der er et stearinlys tændt. Du fortæller aldrig nogen hvis der er noget galt, for ikke at belaste folk. Du drikker aldrig noget som helst. Du synger og danser og snakker med dig selv når du tror du er alene. Du elsker at blive kysset i hele hovedet. Du har altid din mobil med på toilettet.." Seriøst siger han været et ord som gjaldt det hans liv. Jeg lage mit hoved på skrå, og smilet sødt til ham.

"Søde, smukke, dejlige Niall.. Du elsker mig ikke! Du har en kæreste, Nicole, og du elsker hende! Du skal være sammen med hende, det er det eneste rigtige! Du er lykkelig med hende. Du glemmer alle de problemer vi havde! Niall det er for dit eget bedste! Du er ikke forelsket i mig! Jeg har bare reddet dit liv for dig! Det er de følelser du har for mig!" Han kigget bedrøvet på mig.

"Jeg har ikke glemt vores problemer! Jeg har ikke fået følelser for dig på grund af det med pillerne! Men den gang Louis fortalte mig at du havde været sammen med en anden!" Oh gud nej. Kunne de drenge ikke klare en joke? "Jeg har ligget flere nætter efter vi slog op, og også efter mig og Nicole kom sammen, og fået ondt i maven og grædt, fordi tanken at du måske var sammen med en anden, poppet op i mit hoved! Jeg elsker Nicole, men den kærelighed jeg har til dig.. Det kan ikke beskrives, det kan ikke på nogen måde sammenlignes med Nicole! Du er min det er det jeg opdaget den nat da Louis fortalt mig at du havde været sammen med en anden. Jeg kan ikke tro jeg sagde det højt! Det har siddet ned i maven siden den aften! Ally! Jeg elsker dig. Jeg vil ikke være sammen med Nicole, uanset hvad du siger eller gør, går jeg fra Nicole imorgen, om du så vil havde mig tilbage eller ej! Jeg kan ikke være sammen med hende når jeg elsker dig!" Af en dreng der ikke er i kontakt med  sine følelser var det en ret imponerne tale! Hans øjne forlod ikke mine det mindste øjeblik. 

"Du elsker hende. Niall! Jeg kender dig du er bare.. Forvirret!" Han ryste svagt på hovedet. Hans en hånd lagde sig på min hofte, og den anden, om min nakke. Jeg tog blidt fat i den hånd, han havde lagt i min nakke. "Jeg elsker dig" hviskede han. 

Stilleheden været længe. Vi stod bare og kigget på hinanden.

"Vil du være sammen med mig hvis jeg slå op med Nicole?" Han prøvet at finde den mindste lille del i mig der sagde ja. Jeg kigget ulykkeliget på ham. 

Han vente sig om og forlod rummet. Jeg vente hurtig tilbage mod vinduet. En af Zayns søstre stod og snakket med nogen piger på hendes egen alder, da Niall kom gående ned af trappen fra huset til haven. På den måde han altid gik på. Hold kæft jeg savnet ham! Zayn søster kigget efter ham, og hende og hendes veninder sagde noget, da han var helt væk. De syndes han var lækker! 

 

Klokken var lort om natten. Jeg hadet at feste, men Louis og Liam troede jeg var ked af det og det var derfor jeg vil i seng, men der havde de misforstået noget! Som om jeg nogensiden har været glad for at feste. Nu sad jeg endelig på sengekanten og tog mine sko af. Min krop var varm. Jeg kunne mærken sveden på min ryg. Jeg hadet at være oppe når klokken var 12 eller over! Så jeg var på vej i seng. Jeg havde stadig ti minutter til at nå det. Festen forsatte nedenunder. Zayn havde tikket og bedt mig om at blive, men jeg var gået, og sagt han skulle tænke på hans kone, i aften og ikke mig. Han var ikke glad for at høre det men jeg havde fået ham overbevist om det var det bedste for alle. Harry var utrolig lettet over jeg var gået, da der var en masse drenge, på min alder og han var bange for en eller andre skulle knalde hans søster. Som om jeg vil lade det ske! Og så når Niall også var der. 

Jeg låste min telefon op, og slukket alarmerne for imorgen tidelig, som var slået til alle Lørdag og Søndage. Jeg arbejdet Lørdag og Søndag, men ikke imorgen eller overmorgen. Det var hårdt at nå det hele med skolen, men jeg vil ikke ende med Harry også betalte mit universitetophold!

En knyttet næve banket mod døren. Jeg kigget opmærksomt på indersiden, af den brune trædør. Med mine bære fødder gik jeg stille over gulvet. Hvad nu hvis der rent faktisk var en der vil knalde Harrys søster. Angsten sad i halsen på mig. Det var derfor jeg havde min telefon stramt i hånden, parat til at ringe Hazzamussen op. Det var kun det gule skær fra natlampen der lyste rummet, halvt op. 

Niall stod på den anden side af døren. Jeg pustet stille ud, gennem mine læbestift lyserøde læber, og smilet svagt til ham. Så var der ikke nogen der vil knalde mig alligevel. Eller måske? Nej, han har en kæreste, han er ikke din, og det bliver han aldrig. 

"Jeg har ikke nogen kæreste" sagde han og smilet. Han snak en klump. Mit hjerte holdet op med at slå.

"Din idiot" mumlede jeg og kigget søgmodigt ind i hans uforstående øjne.

"Hvornår fatter ud at det forhelvedet er dig jeg fucking vil være sammen med?" Sagde han fusret og irriteret.

"Men Niall det er det ikke! Du vil ikke være sammen med mig! Jeg ved ikke hvorfor du pludselig har fået den idé igen, men du gider ikke være sammen med mig! Du fucking elsker hende og du giver mig fucking falske forhåbninger! Vi kommer til at havde nogen dage måske uger sammen, men så indser du også du fucking elsker hende, og så står jeg der med et knust hjerte!"

Vi snakket begge, meget lavmalt men det var tydeligt vi begge var helt ude af os selv.

"Hvor er Nicole?" Spurgte jeg. Han rystet bare på hovedet. "Jeg fucking elsker dig" mumlet han lavt. Endnu engang så jeg bedrøvet på ham, og jeg fik bare hans vred blik tilbage. "Jeg elsker også dig" hulket jeg. Hans øjne fyldte den første tåre der fladt ned over min kind. "Hvor.. er Nicole?" Han trådet et skridt tætter på den åbne dør jeg stod i. "Hun gik" Mumlet han og prøvet at fange mit blik. Hans tommelfinger kørte stil hen over min kind, mens resten af fingerne tog blidt fat om kæbeben. Ubevist løb mine tåre ned af mine kinder. Mit blik var stift ned i gulvtæppet. Jeg kunne mærke hans bekymret, og vrede blik stirre på mig. 

Efter at havde fået mine hulk og tåre under kontrol, kigget jeg igen op i hans smukke øjne. Han tommelfinger blev ved i dens faste rytme. Han gik helt hen til mig. Jeg kigget op i hans øjne. Han kigget ned i mine. "Jeg fucking elsker dig" mumlet han. Utroligt nok var det mig der stillet mig halvt på tæer og lukket øjnene, og tillod dermed hans læber at ramme mine. 

"Hvis du skrider om nogen uger dræber jeg dig" sagde jeg lavmalt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...