Neverland - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2014
  • Opdateret: 13 dec. 2014
  • Status: Færdig
Forever eller never. Kærelighed. Bare endnu en kærligheds historie. Ally vågn op. Din idiot. Stop med at græde. Det er din egen skyld. Du mistet ham. Han er ikke din mere. Fat det! Dette er en siddehistorie til Irresistibel.

2Likes
5Kommentarer
161Visninger

1. Part 1

*Ikke rettet*

Harry tog min hånd. På en akavet måde. Han kørte sin anden hånd gennem hans fedet hår. Busdøren åbnede. Skrig fra alle sider. Jeg kigget ned i jorden. Harry vinkede og det fik den vildeste reaktion. Min finger tørret noget læbestift af, min kind. Jeg var begyndt at gå med læbestift efter vi gik fra hinanden. Jeg skulle havde noget selvsikkerhed. Hurtigt!

Skrigene forsvandt jo længer væk vi kom fra døren. Harry gik målrettet. Han havde det med at holde mig i hånden hele tiden. Det havde han ikke gjord siden vi var børn. Det var sikkert fordi han viste, at jeg viste Niall var her. Med sin kæreste. Jeg kunne mærke Harry var nervøs. Jeg tror han vil glemme alt der nogensiden er sket. Jeg tro han er sur på Niall. Og endnu mere sur på sig selv, fordi han lod os være sammen til at begynde med. Stakles Harry!

Flere gange prøvet jeg at få ham til at tie stille om hans nye bil og så noget med en tatovering, helt ærligt hørte jeg ikke rigtig efter mere. Jo det var noget med vores mor.. Tro jeg. Min tommelfinger nusset stille hans håndryg. 

Han åbnet døren til et lille rum. Liam for op da han så mig. Det er et år siden sidst. Jeg omfavnet ham. Jeg hilste på de andre, bag ham, over hans skulder. Han slap mig og smilet. Han rystet min skulder. Louis trak mig væk fra Liam og krammet mig. Det var ikke en ligeså voldsom velkomst fra de andre, som fra Liam. Jeg havde også set de andre flere gange det sidste år. Zayn, var min bedste ven, Eleanor min bedste veninde, med Eleanor fyldt Louis og Harry, ja, er min bror. 

"Hvad så?" spurgte jeg, og satte mig på armlængder af en af sofaerne. Jeg vil endelig gerne vide hvor Zayn var men så var jeg også nød til at spørger efter Niall.. 

"Hvor er Sophia" Spurgte jeg.

"Hun er hjemme hos sin familie, og så er der lidt langt til Liverpool.." 

"Hvad så klare de sig efter størmen?" Liam nikket svagt. "Sophias forældres naboers tag fløj af" sagde han med et skærv smil. Stormen havde ramt hele sydøst kysten. Døren gik op og jeg håbet sådan Zayn stod der. Det gjorde han ikke. Istedet stod der en brun øjet blondine, med en meget stramtop, som viste alle de former jeg ikke havde. Hendes liplos gemte ikke smilet. Hun rakte mig hånden. 

"Hej, du må være Abby" smilet hun. Jeg trak på smilebåndet.

"Jeg hedder Ally" jeg frygtet mine læber. 

"Hvad, skat du sagde da hun hed Abby" sagde hun og vendte sig mod Niall som stod i døråbning. 1 år. Han smilet med lukket mund, hen mod os. 

"Det kan også være svært at huske alle de andre drenges søskende's navne" undskylde hun sin kæreste. Jeg kigget kort på Niall. Hun trak sin hånd tilbage. "Har nogen af jer set Nicoles taske" spurgte Niall, efter den akavet stilhed, havde lagt sig tungt over rummet. Hun kørte sin hånd gennem håret. Harry rakte hende hurtigt tasken, og hun nåde lige at takke, inden Niall tog hendes hånd i hans, og de gik.

Jeg kunne mærke hvordan alles blinke var på mig. "Wow" sagde jeg og satte mig tilbage i sofaen. Harry kigget sammenbidt på mig, fra den anden sofa. 

"Og så kan idioten ikke engang huske dit navn" sagde Liam frastødene. Jeg smilet for mig selv.

"Det er ikke hendes skyld, at Niall har sagt jeg hedder Abby" svaret jeg. "Niall har ikke sagt du hedder Abby" sagde Louis, og løftet øjenbrynet.  

"Jo han har" sagde jeg, "Han smiler kun med lukket mund når han lyver" sagde jeg og kigget på ham. 

"Det er ligsom dig, skat" hvinet Eleanor "når du griner gør du det der med næsen" griner hun. Jeg griner med hende. Det er heller ikke svært når man ser Louis' udtryk. "Hvad meningen ikke at det kun var dig der viste det?" sprugte han.

"Er du stadig forelsket i ham" spurgte Liam. Var jeg det? Svagt løftet jeg hoved. Jeg smilet selvsikker som svar. "Idiot" stønnede Harry. "Harryyy.. Jeg har det fint! Hvis jeg kunne vælge var vi nok sammen lige nu men.. Ja. Han er lykkelig og det er Nicole også, og kan vi så komme videre? Jeg sidder ikke oppe nat og dag og planlæger hvordan jeg for ham tilbage!" Harrys brystkasse bevæget sig langsomt op og ned, som den så ofte gjorde når nogen nævnte Niall i mit nærvær. 

"Har du været sammen med nogen efter dig og Niall gik fra hinanden?" Kom der fra Liam. Nej! Jeg havde ikke løst til at se på Harry. Jeg kigget over på El. Vi kigget begge grinende på hinanden. 

"Neeeeeej" sagde Harry langsomt. Vi brød sammen, idioter! "Spørg El" svaret jeg. Jeg kigget flabet på Harry, som var ved at eksploder. El blikket til mig. Louis lage sin hånd på hendes lår. Han var bange for at miste hende. 

**

Koncerten var endelig over. Nicole havde siddet helt alene under hele koncerten. Jeg havde truget en modvillig El med mig over til hende. Det var stadig ikke gået op for Nicole at jeg faktiske ikke bare var Harrys søster, men også Nialls ekskæreste. Vildt han ikke har sagt det alligevel. Hun var nu meget sød. Hun var ikke den generte type, og jeg kunne lige forstille mig hende og Niall hygge sig - skulle ikke misforståses - der hjemme en kold november dag. Jeg kunne lige forstille mig hvor lykkelig han var. Hun pillet hele tiden ved sit lange farvet blonde hår. Ligsom Niall. Efter koncerten havde han kysset hende på kinden og omfavnet hende, da han troede der ikke var nogen der så det. 

Jeg kunne ikke slukke julelysene i Zayns øjne, uanset hvor meget jeg pirret ham. Der var ikke mere end et par dage til han var en gift mand. Niall blev af en eller anden grund ret chokeret over at jeg skulle med til brylluppet. Jeg er så bare lige både bedste venner med bruden og gommen, men fint nok Niall, vi date'et så også kun lige lidt over 2 år. 

Niall og Nicole forsvandt hurtigt efter koncerten, og jeg havde ikke lyst til overhoved og gætte på hvad de lavet. Alle andre følte åbenbart det var deres ansvar at holde mit humør op, det sjove var bare at af alles humør, var det mit der var højest. Sådan da. 

Liam rejste sig og åbnet døren ud til gangen, da vi kunne høre en masse mennesker der løb der ude. Da Liam vendte sig om var han helt hvid i hovedet og kunne næsten ikke for fortalt os hurtigt nok at Niall lå betvissløs inde på hans hotelværelse. Vi for alle op, og kom hurtigt der ind. Der stod alderrede en masse mennesker fra drengenes team, inde på værelset og der var kommet nogen falkmand med en båre. Nicole stod over i hjørnet og græd. Hun blev trøstet af Caroline. Der stod nogen falk mænd og prøvet og snakke til Nicole med det var næsten umuligt, hun stod bare og peget på kagen. Lou fortalte til falkmændene at Nicole havde hentet hende og Caroline og fortalt dem at Niall bare spiste noget af den kage som var i køleskabet. Drengene var gået over for at hjælpe med at få Niall op på båren. 

"Var der nøder i den kage?" Spurgte jeg Nicole. Hun nikket. 

"Han er alkarisk over for nødder" sagde jeg henvent til falkmændene. "Hvor er hans medicin" spurgte den ældste af mændene. Jeg kigget rundt, efter hans sorte kuffert med den rød stribe. 

Jeg flået den op, og det var ret akavet da alle hans underbukser lå øverst, præcis som de plaget. Rene til højre og beskidte i en pose til venstre. Jeg fandt det lille rum hvor medicinen altid lå. Ligesom der altid var noget medicin i hans hus, i venstre toiletskab, nedenunder, på tredje hylde. Jeg gav den til falkmanden som havde spurgt efter den. 

"Er du hans kæreste" spurgte han mig seriøst. 

"Nej det er hun" sagde jeg og peget på en grædefærdig Nicole. Hun kigget op og tørt sine tåre væk fra kinderne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...