Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12582Visninger
AA

17. What?!...❤️

*Amalie's synsvinkel*

Vi står udenfor parkeringspladsen og venter på vores bus. 6. klasse er kørt, for deres bus kom tidligere end vores! Ret irriterende!

"Nå, men skal vi så......." Sagde jeg og kiggede på Victor.

"Skal hvad?" Spurgte Victor og smilede svagt.

"Du ved..... Sidde sammen i bussen?" Svarede jeg og kiggede nervøst ned på mine fødder.

"Selvfølgelig...." Sagde Victor ret hurtigt.

Jeg kiggede op på Victor igen og smilede glad.

"Okay.." Sagde jeg.

"Hvorfor er du så nervøs?" Spurgte Victor nysgerrigt.

"Er det så tydeligt?" Spurgte jeg.

"For mig er det.."

"Jeg føler mig lidt...-" Jeg afbrudte mig selv med et suk."Utilpas...".

"Hvorfor?". Victor kiggede undrende på mig.

"Efter det med.... Ham manden..... Jeg er bare ikke helt mig selv.. Jeg er faktisk lidt bange... Bange, for at han kommer efter mig! Det kunne være at det lykkedes ham at få fat i mig!" Sagde jeg og lød bange, hvilket bestemt ikke var meningen!

"Nå ja..... Men bare rolig! Jeg er her jo til at passe på dig!". Victor sendte jeg et afslappet smil og tog min hånd ind i hans.

"Tak Victor... Jeg sætter virkelig pris på at...-" Og så nåede jeg ikke at sige mere, da alle begyndte at gå.

Jeg fulgte automatisk med og fik øje på bussen. Den stoppede op og dørene foldede sig ud. Vi kom alle ind i bussen og mig og Victor var nogle af de forreste i køen, så vi fik pladserne helt bagerst, fordi vi alle fire ville sidde sammen (Mig, Victor, Kasper, og Maria). Maria og Kasper var nogle af de sidste, men vi holdte jo pladserne for dem. Jeg holdte Maria's ved siden af mig, og Victor havde sine fødder på Kasper's plads, så han liggede afslappende ned. Jeg kiggede ned på ham og smilede. For at være helt præcis med, hvor vi sidder, Så sidder jeg helt til venstre, så Maria, Victor og så Kasper! Nemt nok! Pludselig var der nogen, der satte sig på Maria's plads. Jeg kiggede irriteret på personen, som i alle sikkert kender alt for godt!

"Skrid med dig, Stephanie! Maria sidder her!" Sagde jeg og skubbede hende, men hun rykkede sig næsten ikke.

"Hvem? Jeg kan ikke se hende! Er hun din usynlige ven?" Spurgte hun flabet og vendte sig mod Victor.

"Skrid med dig, fede ko!" Sagde jeg og skubbede hårdere end før. Hun rykkede sig da lidt mere!

"Du kalder mig fandme ikke en fed ko!" Sagde hun og vendte sig igen mod mig.

"Ups! Det gjorde jeg vist lige!" Sagde jeg flabet og smilede lidt af min kommentar.

"Hvorfor fucker du ikke bare af?!" Spurgte hun vredt.

"Det spørger jeg også dig om!" Svarede jeg kækt og skubbede (hårdere) til hende.

"Stop nu det pis og lad mig være i fred!" Sagde hun og skubbede til mig.

"Nope!" Sagde jeg og skubbede videre til hende.

"Alle sammen, tjek lige at i har husket alle jeres ting!" Råbte Pernille pludselig over os.

Jeg holdte en lille pause med Stephanie og begav mig til at huske. Vent! Jeg har glemt min børste i hyggerummet. Jeg snigende mig forsigtigt ud af bussen uden nogen så det (tror jeg). Jeg gik ind på skolen og fandt døren til hyggerummet. Jeg åbnede og der var heldigvis IKKE låst. Jeg kiggede rundt og kunne ikke se den. Jeg begav mig til at lede. Jeg kiggede overalt, under puder, bag døren, tjekkede sofaen, hylderne, og alt andet. Til sidst fandt jeg den på en af hylderne, som jeg var igang med at tjekke. Jeg tog hurtigt fat i den og kiggede hurtigt på den. Jep! Jeg gik ud, og lukkede døren forsigtigt. Jeg gik ned af gangen og helt udenfor. What?! Vent......... Fuck, hvad har jeg gjordt!!!

Amalie's følelser: 😱😰

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...