Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12604Visninger
AA

33. Teletubbies?! Seriøst?!...❤️

*Amalie's synsvinkel*

Jeg åbnede bildøren og trådte ud på gruset. Vi er tilbage i lejren efter 5 dage. Jeg følte mig klar til at tage tilbage, selvom jeg stadig er lidt træt efter alt det der er sket. Victor steg også ud og lukkede døren.

"Er du klar?" Spurgte Victor og gik hen til mig.

"Ja, det tror jeg..." Svarede jeg stille og gik imod døren til hytterne. Jeg hørte taxaen køre væk bag mig. Victor åbnede døren for mig og jeg smilte og gik ind. Klokken var 18, da vi kørte, og det tager jo 4 timer at kører fra Aalborg til København, så klokken er nogenlunde 22 nu, tror jeg. De andre sover sikkert nu, så heldigt for mig. Ja, jeg regner med at de andre i klassen ved, at jeg blev kidnappet af en børnelokker, og fløjet til Spanien! Og ja, manden tog mig med til Spanien.

Der var helt mørkt i den lange gang, hvilket gjorde mig en anelse bange. Ja, når man er blevet kidnappet før, så er man meget usikker på, at det måske kunne ske igen. Jeg bed mig i læben og kiggede på Victor. Han kiggede forstående på mig og tog min hånd. Vores værelse var nede i enden af gangen. Vi begyndte langsomt at gå, mens gulvet knirkede under os. Vi nåede alt for langsomt ned til værelsesdøren, syntes jeg. Victor åbnede døren og vi trådte ind. Der var fuldkommen mørkt i forhold til gangen, hvor man lige kunne se tingene. Pludselig fløj et eller andet i luften og ramte mig hovedet. Jeg skreg og kiggede forskrækket ned på jorden. En pude? Seriøst? Jeg skreg, på grund af en pude? Victor tændte lyset og jeg fik øje på Maria, som sad i dobbelsengen. Hun så først bange ud, men så dog lettet ud, da hun så at det var os. Kasper kiggede ved siden af hende og smilte kækt.

"Heeeeej!" Sagde Kasper og grinte.

"Heeeeeej?" Sagde jeg undrende og trådte ind.

"I skal altså ikke skræmme os på den måde!" Sagde Maria.

"I lige måde!" Sagde jeg smilende. Maria sendte et smil tilbage og steg ud af sengen. Jeg trak hende ind i et dejligt kram. Vi trak os og smilte.

"Fuck, hvor har jeg savnet dig!" Sagde Maria.

"I lige måde, søde!" Sagde jeg glad.

Pludselig brød drengene i et højt grin. Jeg kiggede undrende over imod dem og så, at de stod ved siden af hinanden Hvad er det sjove ved at to veninder, som ikke har set hinanden i 5 dage, krammer på en følsom måde?

"Hvad? Hvad er det sjove?" Spurgte Maria. De svarede ikke, men grinte videre.

"Hallo! Hvad er det sjove?!" Spurgte jeg utålmodigt. Efter lidt tid, stoppede de deres grin og smilte smørret på os.

"Okay, hvad fuck sker der?!" Spurgte jeg.

"Ingenting!" Sagde Victor smilende.

"Ej hallo! I griner jo ikke for ingenting! Fortæl det nu!" Sagde Maria og satte armene over kors.

"Nej! Det er en hemmelighed!" Sagde Kasper.

"Fortæl os det nu!" Sagde jeg irriteret.

"Nej! I finder ud af det snart!" Sagde Victor.

~

Mig og Victor har fået børstet tænder og taget nattøj på og ligger i sengen. Victor og Kasper sover, men mig og Maria har en plan om at finde ud af, hvad drengene grinte af.

"Maria?" Hviskede jeg.

"Jeg er vågen.." Hviskede Maria tilbage. Vi begge rejste os fra sengene og listede hen til hinanden på en ninja-agtig måde.

"Nå? Du sagde, at du tror, du ved hvad de griner af.." Spurgte jeg.

"Ja.. Altså mig og Kasper var ude i byen tidligere på dagen... Vi delte os på et tidspunkt, og da vi så mødte hinanden igen efter en time, smilte Kasper helt vildt og havde en hvid pose i hånden. Jeg spurgte, hvad der var i, men han sagde, at det var en hemmelighed!" Forklarede Maria.

"Så.... Vi skal altså finde den pose?" Spurgte jeg.

"Jep! Jeg ved bare ikke, hvor han har lagt den.." Svarede Maria og smilte.

"Okay... Vi deler os og siger til, når vi har fundet den.." Sagde jeg og begyndte under Maria og Kasper's dobbelseng...

~

"Jeg har fundet den!" Hviskede Maria pludseligt.

"Har du?! Fedt!" Sagde jeg og pegede på Maria med min lommelygte. Hun havde den hvide pose i hånden og smilte. Jeg skyndte mig hen til hende. Maria proppede sin hånd ned i posen, og trak to indpakkede gaver op.

"Skal vi åbne dem?" Spurgte Maria.

"Det syntes jeg..." Svarede jeg. Maria nikkede og begyndte at pakke den ene op. Jeg tog den anden og begyndte at pakke den op.

"Ej seriøst!" Udbrød Maria.

"Hvad?" Spurgte jeg og pegede på Maria og videre ned på gaven, som var pakket op. Teletubbiebamser?! Har de skide idioter købt Teletubbiebamser til os?! Fuck, hvor er de barnlige! Mig og Maria har før sagt, at de er barnlige på grund af noget, som de havde sagt, men det her overgår alt! Bare rolig, de skal nok få hævn! Pludselig kunne jeg se en kæmpemæssig edderkop, som klatrede på gulvet imellem mig og Maria!

"Maria!" Sagde jeg skrækslagen og pegede på edderkoppen med lommelygten.

"Hvad? Hvad er d..-" Sagde Maria, men afbrudte sig selv, da hun så edderkoppen. Mig og Maria skreg højt og kravlede hurtigt væk fra den. Seriøst, den er vildt stor!

"Hvad sker der?!" Lød det fra en hæs stemme. Victor er vist vågnet på grund af mig og Maria's skrig... Pludselig kunne jeg høre skridt og lyset blev tændt. Kasper stod ved kontakten og kiggede flabet på os med et smil på læberne.

"Hva' har i gang i?!" Spurgte han undrende og smågrinte.

"Har i åbnet gaverne?" Spurgte Victor, som satte sig op i sengen.

"Fjern lige edderkoppen!" Sagde Maria forskrækket og pegede på edderkoppen.

"Seriøst? Vækkede i os på grund af en lille edderkop?" Smågrinede Victor irriteret og smilede.

"Lille?! Den er fucking kæmpe!" Sagde jeg bange.

"Er i glade for gaverne?" Spurgte Kasper. Jeg kiggede ned på teletubbiebamsen, som jeg havde i hånden, og derefter op på Kasper.

"Dårligt tidspunkt at spørge!" Svarede jeg irriteret.

"I er fucking barnlige! Det her er et fantastisk bevis på, at i er små børn!" Sagde Maria og pegede på bamsen.

"Det er da jer, som krammer beviset!" Sagde Kasper grinende.

"Nej, vi holder den bare!" Sagde Maria.

"Jeg er træt..." Sagde jeg og rejste mig. Jeg gik stille hen i sengen og trak dynen over mig.

"Godnat.." Mumlede jeg og lukkede øjnene. Det sidste, jeg hørte, var lidt skramlen og lyset, som blev slukket, og før jeg vidste af det, var jeg faldet i søvn...

Amalie's følelser: 😝😴

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...