Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12582Visninger
AA

15. Shit, Slip Mig!...❤️

*Amalie's synsvinkel*

Jeg vendte mig med et sæt og blev mødt af et syn, som jeg helst ikke ville møde........ Det var manden fra parkerings pladsen. Han stod langt væk fra mig, ude på gangen. Han gloede på mig, og han havde nogle virkelig kolde øjne. Hans tøj lignede det samme som før, men han er bare mere tydelig nu. Jeg var rædselslagen. Jeg var blevet til sten og kunne ikke rører mig.

"Så mødes vi endelig, Amalie!" Sagde han højt.

"H-hvor kender d-du mit navn fr-fra?!" Spurgte jeg bange.

Han svarede ikke. Jeg havde jo aldrig mødt/set ham før, så hvor kender han mit navn fra?

"Hvem er du?" Spurgte jeg og rystede.

"Det kan jeg desværre ikke fortælle.. Men det finder du nok ud af hen af vejen.." Svarede han.

"Hvad mener du med 'hele vejen'? Hvad vil du mig?" Spurgte jeg igen.

"Jeg skal bruge dig!" Svarede han koldt.

"Til hvad?! Jeg kender dig ikke engang!" Sagde jeg højt.

"Jeg kan ikke fortælle det, men når vi ankommer, skal du nok få svar på dine mange spørgsmål!" Sagde han selvsikkert.

"Ankommer? Glem det! Du får mig ikke!" Råbte jeg højt.

"Jo, det..... Det gør jeg faktisk!". Med de ord, begyndte han at gå imod mig med hurtige skridt.

Jeg skyndte mig at lukke døren, men kunne ikke låse. Håndtaget blev trukket ned og jeg holdte døren lukket. Han fik pludselig døren op og dermed blev jeg slynget ned på jorden. Jeg kiggede op på manden og gispede.

"Gå med dig! Skrid!" Råbte jeg og sparkede efter ham.

"Hold kæft! De kan hører os!" Tyssede manden og holdte sin hånd for min mund.

Jeg prøvede at rive hånden væk, men han var stærk. Han tog fat i mig og rev mig op fra gulvet. Jeg vred mig og brugte alle mine kræfter, men til ingen nytte. Det gjorde ham nærmest ingenting, fordi han jo var så stærk. Han rev mig med ned af gangen, men stoppede pludselig op. Han tog sin ene hånd (som ikke holdt min mund) og holdt den på hans ene øre.

"Ja... Jeg har pigen nu!.... Ja............ Selvfølgelig, jeg er på vej............ Nej, ingen så mig, undtaget en dreng der var sammen med pigen........... Okay....... Nej............. Javel, hr.!" Sagde han og førte åbenbart en samtale med en eller anden, igennem en øresnegl.

Jeg råbte, men der kom kun nogle få brummen, og jeg følte mig virkelig svag og nytteløs.

"Slap nu af!" Sagde manden og strammede grebet.

Jeg stoppede selvfølgelig ikke, bare fordi han sagde det, så jeg gjorde det bare vildere. Pludselig hørte jeg skridt og vi stod begge stille. Manden så ud til at lytte godt efter. Pludselig hørte vi en dør, der lukkede og skridt, som blev højere og højere.

"Fuck!" Hviskede manden, og slap mig, så jeg faldt på jorden. Jeg hev efter vejret og manden løb væk.

"Jeg kommer igen! Det lover jeg!" Sagde han og forsvandt.

Jeg begyndte at hoste, og kunne næsten ikke trække vejret. Pludselig kunne jeg se Victor gå ned af gangen.

"Hva' fuck?! Amalie?! Hvad er der sket?!" Spurgte han uroligt og kom helt hen til mig.

Jeg rejste mig, og havde endelig fået vejret igen.

"Manden.... Ham fra parkerings pladsen!" Sagde jeg.

"Hvad har han gjordt ved dig?" Spurgte Victor og stillede vores ting på jorden.

"Han sagde, at han skulle bruge mig til et eller andet, men han ville ikke fortælle hvad!" Svarede jeg.

"Okay.... Godt, han ikke fik fat i dig... Kom vi skal nok sove nu.." Sagde Victor stille og lettet.

"Hvad er klokken?"

"Kvart over tolv, ja om natten selvfølgelig"

"Okay, så skal vi nok sove.."

Vi gik ind med tingene og lagde os til at sove. Jeg kunne ikke sove i starten, men så længe Victor var her, så kunne jeg godt......

Amalie's følelser: 😱👀

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...