Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12608Visninger
AA

14. Jeg Savner Dig!...❤️

*Amalie's synsvinkel*

Jeg så pludselig et lys og............ Det var en person med et lys i hånden. Ikke et stearinlys, men et lys fra en mobil eller så noget.

"Amalie?" Spurgte stemmen med lyset.

Jeg kunne med det samme hører, at det var Victor.

"Victor?" Spurgte jeg stille og gik tættere på lyset.

"Der var du!" Udbrød Victor og gik helt hen til mig.

"Lyset gik pludselig bare ud og..-" Forklarede jeg, men Victor afbrudte mig.

"Ja, det var strømmen der gik.. Vild storm, hva?" Sagde han.

"Ja.. Tager vi ikke snart afsted?" Spurgte jeg nysgerrigt.

"Vi burde være kørt for længst, men bussen dukkede aldrig op! Inden strømmen gik, ringede chaufføren og sagde, at han ikke kunne kører i det vejr! Så nu skal vi sove her, indtil imorgen, hvor vi tager afsted!" Svarede Victor.

"Okay... Holder vi stadig aftalen, eller vil du ikke længere?" Spurgte jeg lidt genert.

"Hvad mener du?" Spurgte Victor forvirret.

"Vi skulle jo sove sammen... i hyggerummet.." Svarede jeg og kiggede ned i jorden.

"Hvis du vil, så vil jeg da gerne!"

"Seriøst? Mener du det?"

"Selvfølgelig... Selvom vi ikke er kærester, kan vi jo stadig være venner, ik?"

Jeg blev med ét helt trist, da Victor nævnte ordet "kærester". Jeg bed mig i læben og kiggede trist ned på mine fødder.

"Hey, hvad er der?" Spurgte Victor og gik et skridt tættere på mig.

"Det bare...... Nej, ingenting.." Svarede jeg opgivende.

"Nej, sig det nu! Jeg kan se, der er noget!" Prøvede Victor og lød ikke til at give op så let.

"Jeg har det fint, så lad os gå!" Sagde jeg irriteret og skulle til at gå væk, men han tog fat i min hånd.

"Fortæl nu, hvad der er galt... Der er sgu da noget galt! Jeg kender dig fandme nok til at se, hvordan du har det!" Sagde Victor.

Jeg vendte mig mod ham og kiggede ham i øjnene.

"Fortæl så.." Sagde han stille og holdte vores hænder.

Jeg gik stille mod ham og gav mig til at kramme ham. Jeg opgav at prøve at stikke ham en løgn, for det var løgn! Det vidste vi begge to! Jeg havde ikke særlig meget lyst til at fortælle ham det, men det blev jeg nød til. Vi trak os fra hinanden, men holdte stadig fast med vores arme.

"Hvad er der så galt?" Spurgte Victor.

"Skal jeg virkelig sige det? Det betyder jo ingenting.." Svarede jeg stille og kiggede ham dybt i øjnene.

"Selvfølgelig! Det betyder forhelved noget, hvordan du har det! For mig ihvertfald!"

Der opstod en lille pause, hvor vi bare kiggede hinanden i øjnene, indtil jeg valgte at sige det.

"Jeg savner dig helt vildt....." Sagde jeg meget stille og ærligt. Jeg mærkede straks at jeg havde en lille tårer i øjnene. Jeg lod den blive i mit øjenlåg og kiggede bare på Victor. Han sagde ingenting, hvilket gjorde mig mere nervøs, end i forvejen.

"Er det dét?" Spurgte Victor undrende endelig og holdte vores øjenkontakt.

"Ja.." Svarede jeg stille og roligt.

Jeg bed mig i læben og lod tårerene falde langsomt ned af mine varme kinder.

"Ik græd..." Sagde Victor og tørrerede mine tårer væk.

"Jeg kan ikke lade være...." Sagde jeg og kiggede ned. Jeg tog fat i Victor' hænder og gav den et klem.

"Skal vi ikke gå ind og sove? Jeg kan ikke lide den her triste stemning..." Spurgte Victor.

"Jo, selvfølgelig.. Jeg er også virkelig træt.." Svarede jeg og vi gik mod hyggerummet.

"Vent!" Udbrød jeg pludselig og stoppede op.

"Hvad er der?" Spurgte Victor og stoppede foran mig.

"Vores ting?" Svarede jeg.

"Nå ja, dem henter jeg lige! Du går bare ind og... Tja gør det hyggeligt eller noget?" Sagde Victor og begyndte at gå ned af gangen.

Jeg tog min mobil frem og trykkede på "lys-knappen" (fordi vi brugte Victor mobil lige før, og han er jo gået) og begav mig videre. Jeg kiggede lidt rundt, selvom det var de samme omgivelser som jeg plejer at se, men det er nu alligevel lidt underligt at kigge nærmere på i mørket. Jeg nåede til hyggerummet og åbnede døren. Jeg prøvede at tænde kontakten, men der skete ingenting. Jeg lyste rundt i rummet og gik langsomt ind. Jeg kunne pludselig hører puslen. Jeg vendte mig med et sæt og blev mødt af et syn, som jeg helst ikke ville møde........

Amalie's følelser: 😱💀

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...