Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12602Visninger
AA

32. Jeg Er Så Ked Af Det...❤️

*Amalie's synsvinkel*

Jeg vågnede op, ved at nogen ruskede i mig. Jeg kiggede træt mod personen, men mine øjne var for sløret til at kunne se, hvem personen var. Jeg gned mig udmattet i øjnene og det hjalp da lidt på synet. Der sad en betjent ved siden af mig og smilte til mig.

"Vi er landet nu..." Sagde han afslappet.

"Er jeg hjemme i Danmark?" Spurgte jeg stille.

"Ja, det er du.." Svarede betjenten kærligt og nussede mig på arme, hvilket jeg fandt beroligende. Jeg satte mig op og strakte mig. Jeg kiggede mig omkring. Jeg sad på bagsædet af en bil, som jeg regnede for at være en politibil. Jeg tog en dyb indånding og satte mig ud af politibilen. Jeg havde ingen anelse for jeg var.

"Hvor er jeg?" Spurgte jeg nysgerrigt og kiggede på betjenten.

"På politistationen's parkeringsplads..." Svarede betjenten og smilte svagt.

"Må jeg ikke nok komme hjem? Jeg er vildt udmattet..." Spurgte jeg træt.

"Selvfølgelig, men din kæreste er indenfor.." Svarede han.

"Kæreste? Jeg har ingen kæreste..." Sagde jeg forvirret.

"Han hedder vist Victor... I er måske venner?"

"Ja, det er vi..."

Det er da lidt underligt, at de tror at mig og Victor er kærester...

"Må jeg låne et toilet?" Spurgte jeg og vendte blikket mod betjenten.

"Selvfølgelig! Du går bare indenfor og så er der en dør, hvor der står 'Toilet' på. Den er let at finde..." Svarede betjenten.

Jeg nikkede og gik indenfor. Der var en skrank for enden af det store rum med en overvægtig dame bagved, nogle stole og border rundt omkring og som betjenten sagde, var der en dør, hvor der stod 'Toilet' på. Jeg gik imod den og gik ind. Der var en masse båse, så jeg gik ind i en tilfældig og gjorde, hvad jeg nu skulle. Jeg trak op og låste døren op. Jeg vaskede mine fingre og gik ud af toilettet igen. Jeg gik ud af politistationen og fik øje på betjenten, som stod lændet op af køleren på politibilen, og Victor sad ved siden af med krydsede arme. Jeg fik stille derover.

"Kan jeg så køres hjem nu?" Spurgte jeg, da jeg var helt henne ved drengene. De begge vendte blikket mod mig og betjenten nikkede. Heldigt for mig, havde Victor solbriller på, så jeg kunne ikke få øjenkontakt med ham. For ja, jeg er stadig sur på ham for det, han gjorde.. Han holdte mig totalt udenfor, og var virkelig ligeglad med mig! Det kan jeg overhovedet ikke lide! Han plejer jo altid at give mig "opmærksomhed" hvis man kan kalde det det? Jeg vil helst ikke lyde som en eller anden bitch, men hvis man så hvordan Victor ignorerede mig, så ville man forstå mig! Lidt opmærksomhed skader ikke vel?

"Selvfølgelig.." Svarede betjenten og smilte. Jeg smilte svagt tilbage og satte mig på bagsædet. Den anden dør åbnede og Victor satte sig også ind. Vi begge tog vores sele på og sad ellers bare i tavshed. Betjenten satte sig bag rattet og startede motoren. Han kiggede bag på mig.

"Hvor bor du?" Spurgte han.

"Bare kør hen til den adresse, som i hentede mig ved tidligere" Svarede Victor og tog sine solbriller af.

"Okay.." Sagde betjenten og begyndte at køre. Tidligere? Har betjenten været hjemme hos Victor eller hvad? Vi kørte i tavshed hele vejen...

~

Vi ankom til Victor hus og steg ud.

"Tak for turen.." Sagde jeg.

"Selvfølgelig! Og vi ses måske til afhøringen!" Sagde betjenten inden jeg lukkede døren. Afhøring? Af manden, som kidnappede mig? Skal han i retten? Yes! Så kan han lære det!

Victor lukker også døren og politibilen kørte væk. Victor gik hen til døren og åbnede. Jeg fulgte tavs efter og stillede mine sko efter ham. Jeg lukkede døren bag mig.

"Du kan ikke ignorerer mig for evigt..." Lød det fra Victor, hvilket fik mig til at kigge op mig ham. Vi fik øjenkontakt og hans øjne føltes helt triste. Jeg sukkede og gik forbi ham, men han tog fat i min hånd.

"Ikke engang et kram?" Spurgte han. Jeg vendte mig om og lagde armene rundt om hans skuldre og trak mig helt ind til ham. Han lagde forsigtigt sine hænder på mine hofter, hvilket jeg ikke havde noget imod. Jeg mærkede noget vådt falde ned af mine kinder, men jeg lukkede bare øjnene. Jeg nød at have ham helt tæt på.

"Hvad er der galt?" Spurgte Victor stille. Jeg trak mig fra ham, men havde stadig mine arme rundt om hans nakke.

"Jeg er så ked af det hele..." Svarede jeg svagt og mærkede flere tåre nede af mine kinder.

"Ik græd..." Sagde Victor trist og tørrede mine tåre væk, men der kom bare flere. Jeg snøftede stille og trak mig ind i endnu et langt dejligt kram...

Amalie's følelser: 😭😓

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...