Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12577Visninger
AA

36. Jeg Elsker Dig!...❤️

*Amalie's synsvinkel*

Vi er på vej mod Starbucks. Jeg har ikke set Victor, siden vi råbte af hinanden i H&M. Mine tanker kører på fuld ræs. Jeg kan ikke tænke på andet, end Victor! Tænk, hvis han faktisk kan lide hende igen? Så har Caroline sikkert ret i, at Victor har glemt mig fuldstændig... Han kan sikkert lide hende nu, og jeg kan ikke gøre noget ved det.. Men jeg elsker ham jo stadig! Hvad hvis han måske finder på at flytte til København, for at være sammen med Caroline?! Hvad hvis han har glemt sine følelser for mig? Hvad hvis han ikke vil tro på mig? Hvad hvis han aldrig vil have noget med mig afgøre?! Okay, stop de hvad-nu-hvis'er, Amalie! Du finder jo ikke ud af det, ved at tænkte på det, vel! Jeg vil bare virkelig gren vide, om Victor kan lide Caroline, for det ser sådan ud!

Mig, Maria og Kasper satte os ved Victor og Caroline, som sad ved et rundt bord. Jeg sad mig imellem Maria og Kasper. Jeg kiggede på Victor, som kiggede koldt på mig. Vi fik øjenkontakt og hans øjne borede sig ind i mine. Han blik sagde alt. Han er vred og skuffet over mig..

"Hvad vil i have?" Spurgte Maria.

"Kakao.." Mumlede jeg.

"Jeg har ikke lyst til noget..." Svarede Victor koldt.

"Jeg går lige på toilet..." Sagde Caroline og rejste sig. Hun gik ind på toilettet.

"Kasper, vil du ikke lige gå med mig?" Spurgte Maria og rejste sig.

"Hvorfor?" Spurgte Kasper forvirret. Maria sendte ham et bedende blik.

"Okay.." Sagde Kasper og rejste sig. Maria blinkede med det ene øje. Jeg smilte svagt til hende og blinkede tilbage. Maria og Kasper gik over til kassen. Der blev stille og jeg kiggede bare ned i bordet.

"Hvorfor siger du ikke bare undskyld til hende?" Spurgte Victor stille og koldt.

"Hvad skal jeg sige undskyld for? Jeg har ikke gjort noget forkert.." Svarede jeg trist.

"Du slog hende da..." Sagde Victor.

"Hun havde fortjent det.." Sagde jeg og krydsede mine arme.

"Svar ærligt: Er du jaloux?" Spurgte Victor seriøst.

"Nej! Hvorfor spørger du hele tiden?" Spurgte jeg irriteret.

"Fordi jeg tror, at du er jaloux.." Svarede Victor.

"Nå, men det er jeg IKKE!" Sagde jeg og fik øjenkontakt med ham. Jeg sendte ham et bestemt blik.

"Hvorfor tror du ikke på mig? Stoler du ikke på mig mere?" Spurgte jeg lidt efter.

"Jo, men......" Svarede Victor, men stoppede sig selv.

"Men hvad? Kan du lide Caroline eller hvad?" Spurgte jeg lige ud. Jeg har virkelig haft lyst til at spørge om det, for jeg VIL bare vide, om han kan lide hende eller ej. Bare han ikke kan lide hende! Min verden vil gå i tusind stykker, hvis han kan.

"Hvad har det med det her afgøre?" Spurgte Victor. Okay, han kan sikkert godt lide hende! Jeg blev med ét helt trist, vred, gal, sur, ked af det, jaloux... Ja, jeg er jaloux! Men jeg siger det bare ikke til ham. Jeg bed mig i læben og holdte tårerne tilbage så godt, jeg kunne.

"Så du kan altså lide hende?" Spurgte jeg skrøbeligt og var på nippen til at græde.

"Er det vigtigt lige nu?" Spurgte Victor og lod være med at svare igen.

"Ja, og svar så!" Svarede jeg irriteret.

"Nej! Jeg kan ikke lide hende, okay? Tilfreds?!" Sagde Victor vredt og krydsede sine arme.

"Nej, jeg er ikke tilfreds! Du kan jo lide hende, det skal man være blind, for ikke at kunne se! Du vil jo konstant være sammen med hende og du har erstattet hende med mig!" Sagde jeg og mærkede den første tåre trille ned af min kind.

"Nej, jeg har ej! Jeg har bare savnet hende, ikke andet! Vi bliver her jo ikke så længe, så derfor bruger jeg så meget tid med hende så muligt!" Sade Victor.

"Du vil jo forhelved aldrig være sammen med mig mere! Og hver gang vi skal noget, så skal Caroline ALTID være med!" Sagde jeg højt og fældede flere tåre.

"Hvor vil du lige hen med det her?" Spurgte Victor opgivende.

"Kan du ikke selv se det?! Du har glemt mig! Du har forhelved glemt alt om mig, og du er hele tiden så fucking ligeglad med mig hele tiden! Siden vi begyndte at være sammen med Caroline, har du været sammen med hende 24/7!" Sagde jeg højt og mærkede en masse tåre trille ned af mine kinder. Så er det sagt! Han har fået sandheden af vide. Jeg har ikke mere at sige til ham! Victor blev helt stille. Nå, så det lukkede munden på ham! Han kiggede trist på mig. Hans øjne borede sig igen ind i mine og han bed sig i læben.

"Selvfølgelig har jeg ikke glemt dig, Amalie...." Sagde Victor stille og kiggede ærligt ind i mine øjne.

"Nå, så det har du ikke?" Spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn.

"Hvordan tror du, at jeg kan glemme en, som jeg elsker virkelig højt?" Spurgte Victor trist.

"Så du elsker mig stadig?" Spurgte jeg forsigtigt og bed mig hårdere i læben.

"Jeg har da aldrig stoppet med elske dig.." Svarede Victor ærligt.

"Sjov måde at vise det på.." Mumlede jeg trist, selvom det var dejligt at høre, at han stadig elskede mig..

"Kom her..." Sagde Victor og klappede sit lår. Jeg rejste mig og gik over til Victor og satte mig på hans lår. Jeg lod mit hoved hvile på hans bryst og tog en dyb indånding. Jeg kunne pludselig mærke, at Victor kyssede mig i håret.

"Min kærlighed til dig vil aldrig forsvinde, snut.... Den bliver kun større.." Hviskede Victor. Jeg smilte stort.

"I lige måde.." Hviskede jeg tilbage.

"Vent! Du kaldte mig jo snut!". Jeg kiggede op på Victor og smilte. Han smilte tilbage.

"Uanset om vi er kærester eller ej, så vil du altid være min snut!" Sagde han og sendte mig er kærligt blik.

Victor lænede sig over mod mit hoved og kyssede min kind. Jeg smilte og kyssede ham også på hans kind. Jeg smilte stort og kiggede op på ham.

"Victor?" Spurgte jeg stille.

"Ja?" Svarede Victor og smilte. Jeg kiggede nervøst ned på mine fingre og begyndte at pille ved dem.

"Jeg tænkte bare på, om vi måske kunne....." Sagde jeg og stoppede mig selv.

"Måske kunne hvad?" Spurgte Victor undrende.

"Omvimåskekunneblivekæresterigen" Mumlede jeg.

"Hvad?" Spurgte Victor forvirret.

"Om vi måske kunne blive kærester igen!" Svarede jeg lige ud og prustede alt luften ud af mine lunger, over endelig at havet fået det sagt.

"Hør, Amalie..... Jeg er ikke helt kommet over det med Kasper og dig endnu... Men jeg finder snart ud af det, det lover jeg!" Sagde Victor stille.

"Lover du det?" Spurgte jeg nervøst og holdte mine øjne nede på mine fingre. Victor lagde sine fingre under min hage og løftede mit hoved op, så vi fik øjenkontakt.

"Det lover jeg!" Sagde Victor seriøst. Jeg smilte og lagde mit hoved på hans skuldre.

"Hey undskyld, men der var laaaaaang kø derinde!" Lød det bag os. Kasper og Maria kom frem med vores drikkevarer og satte sig og kiggede på os.

"Nå? Er i venner igen?" Spurgte Maria spændt og smilte.

"Jep!" Svarede jeg og smilte glad.

"Yay!" Udbrød Maria."Ved du så godt, hvordan Caroline er i virkeligheden?". Hun kiggede på Victor.

"Jeg ved ikke helt endnu.... Men jeg stoler på Amalie!" Svarede Victor og kiggede på mig.

"Aww, tak!" Sagde jeg og smilte.

"Hey, der kommer Caroline jo!" Sagde Kasper og kiggede på Caroline, som kom gående over til os. Hun sendte mig er dræberblik og satte sig på hendes plads.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...