Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12618Visninger
AA

28. Hvad Nu?...❤️

*Amalie's synsvinkel*

Jeg vågnede langsomt op og gned mig stille i øjnene. Var det hele en drøm? Jeg kiggede mig omkring og sukkede skuffet. Nej, det hele var virkeligt! Jeg havde inderligt håbet på, at alt det med manden var en drøm! Men nej.. Desværre! Hvorfor kom Victor aldrig? Jeg troede at han ville komme! Han lovede mig jo at han ville komme og finde mig! Fuck ham! Det er sgu helt fint med mig, hvis han ikke vil komme og befri mig fra en børnelokker, som har kidnappet mig! Hvis det er det, han vil... Nej, selvfølgelig er det ik fint med mig! Det er sgu da forfærdeligt!

Jeg rejste mig op fra sengen og tog min mobil op af min jakkelomme og tændte den. Kasper og Maria havde også ringet? Nå, ligemeget! Jeg proppede min mobil ned i lommen igen og tog en dyb indånding og tænkte på alt det, som sker. Jeg pustede luften ud og gik hen til døren. Jeg trak håndtaget ned, i håb om at den var åben. Nej. Stadig låst. Øv! Jeg kunne pludselig mærke tåre falde ned af mine kinder. Jeg hulkede svagt og tørrede tårerne væk, selvom der bare kom flere. Jeg tog min mobil op af lommen igen. Jeg kørte fingeren hen over skærmen og låste den op. Jeg trykkede på Kasper og holdte min mobil op til øret. Der lød kun få bip, før telefonen blev taget.

"Halløj!" Sagde Kasper afslappet.

"Kasper?" Spurgte jeg forsigtigt og grædende.

"Amalie? Er det virkelig dig?" Spurgte Kasper overrasket.

"Ja, det er mig..." Svarede jeg og smilte svagt for mig selv.

"Hvor er det godt at høre din stemme igen!" Sagde Kasper glad.

"I lige måde.... Hvorfor kom i ik igår?" Spurgte jeg og snøftede.

"Undskyld Amalie, men klokken var for mange! Victor insisterede på at tage afsted med det samme, men vi måtte altså stoppe ham! Klokken var 10 om aftenen!" Undskyldte Kasper og lød også ret ked af det.

"Vil i så ikke nok hjælpe mig? Ring til politiet, please!" Spurgte jeg bedende og flere tåre rendte ned af mine kinder.

"Kasper, hvem taler du med?" Lød det pludselig mumlende lidt længere væk fra Kasper. Jeg var 100% sikker på, at det var Victor. Han lød lidt hæs og træt, så han er nok lige stået op.

"Amalie..." Svarede Kasper.

"HVAD?! Gør du?!" Spurgte Victor pludselig uroligt.

"Jep.." Sagde Kasper.

"Kasper? Ring til politiet nu!" Sagde jeg bestemt.

"Vil du ikke lige snakke med Victor?" Spurgte Kasper undrende.

"Nej, jeg vil ikke snakke med ham!..." Svarede jeg lidt hårdt.

"Nå, okay..." Sagde Kasper.

"Ses!" Sagde jeg hurtigt og hørte kun et "vi ses", inden jeg lagde på. Jeg ville overhovedet ikke snakke med Victor, efter at han holdte mig udenfor! Han var jo konstant sammen med Caroline igår, så jeg vil helst ikke snakke med ham. Han så så glad og lykkelig ud sammen med hende, og det gjorde mig sindsyg! Han sagde næsten ingenting til mig! Jeg snakkede kun med ham igår aftes, fordi jeg bare skulle hente hjælp! Jeg lagde min mobil tilbage i lommen og tørrede mine tåre væk fra mine kinder. Jeg satte mig på sengen og sukkede tungt. Pludselig braste døren op og manden kom ind. Han gik imod mig og kiggede ondt på mig.

"Jeg hørte dig! Kom med mobilen! NU!" Råbte han i hovedet på mig.

"Hvad taler du om?" Spurgte jeg forsigtigt og bange. Pludselig trak ham en pistol op og rettede den imod mig.

"Ved du nu, hvad jeg taler om?" Spurgte han.

Jeg nikkede skrækslagen og trak langsomt min mobil op af lommen. Jeg rakte stille ham den. Han tog hurtigt imod den og havde stadig pistoler rettet imod mig.

"Koden?" Spurgte han hårdt.

"0102..." Sagde jeg svagt og bed mig i læben.

"God pige!" Sagde han og smilte klamt. Han proppede pistoler i sin lomme og gik ud igen. Hvad skal jeg nu gøre?! Jeg kan ikke ringe til dem! Bare de spore min mobil og finder mig! Jeg gik hen til det tomme hjørne og lod min krop glide ned. Jeg ramte jorden med min numse og begyndte at hulke med i mine knæ, med mine arme omkring mit hoved. Jeg er så bange! Hvad fuck skal han lige med mig? Jeg håber virkelig de andre finder mig i tide!...

Amalie's følelser: 😭😱

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...