Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12598Visninger
AA

2. HVAD ER HUN?!...❤️

*Victor's synsvinkel*

Jeg sidder derhjemme og er rimelig syg. Klokken er lige blevet 3 og alle de andre på skolen har fri nu. Så burde Amalie også komme om lidt. Jeg er ikke helt sikker på at det er en god idé.. Jeg vil jo hellere end gerne se hende, men jeg vil jo helst ikke smitte hende.. Jeg kunne mærke at jeg skulle nyse (det er der ikke noget nyt i!) og jeg nøs. Jeg tørrerede næsen og lænede hovedet tilbage. Fuck, det er nedern at være syg! Så hellere være i skole, end at være derhjemme og have det forfærdeligt! Det er også ret irriterende at min stemme ligesom ikke er helt normal. Jeg taler ligesom lidt underligt, som om at jeg taler igennem næsen? Mine næseborer er helt proppede, så det er derfor at jeg lyder sådan. Understand? Pludselig bippede min mobil. Jeg rodede rundt i min seng og trykkede "besvar". Jeg orkede ikke at se hvem det var.

"Hallo?" Spurgte jeg snottet.

"Hey Victor!" Lød det fra den anden ende. Det lød som Kasper.

"Kasper? Er det dig?" Spurgte jeg.

"Jep, that's me!" Svarede han glad.

"Jeg er altså vildt syg, så..-"

"Nej nej, det er ikke det... Amalie kan ikke komme hen til dig idag..."

"Hvorfor ikke? Er der sket noget?"

"Ja... Hun er på hospitalet.."

"HVAD ER HUN?!" Jeg råbte det højt, for hvorfor fanden er hun på hospitalet?!

"Jaer.... Det er hun.."

"Hvorfor fanden er hun det?!"

"Hun har fået en blodtud! Af Maria!"

"Hvorfor forhelved giver Maria hende en blodtud? Er de uvenner eller hvad?"

"Ja, det er mig og Maria også.. Jeg tror, hun blev jaloux over at mig og Amalie havde en slåskamp, og..-"

"Slåskamp?!"

"Ja, altså ikke en rigtig en, bare en for-sjov slåskamp, og desuden kildede vi egentlig bare.."

"Okay.."

"Hvis du nu også bliver jaloux over det, så ved jeg virkelige ikke hvad jeg skal stille op mere!"

"Nej nej, det er helt fint... Må jeg tale med Amalie?"

"Selvfølgelig!"

Jeg hørte lidt skramlen, og puslen.

"Hey.." Lød det fra den sødeste stemme i verden. Amalie's!

"Hej.." Sagde jeg sødt.

"Undskyld, fordi jeg ikke kunne komme, men..-" Unskyldte hun, men jeg afbrudte hende.

"Det er helt fint, jeg var hellere ikke sikker på at det var en god idé.. Jeg vil jo ikke smitte dig!"

"Jeg ville alligevel komme, hvis jeg kunne!"

"Okay.. Jeg tror faktisk jeg er frisk nok til at komme i skole i morgen!"

"Det håber jeg godt nok også! Jeg savner dig af helveds til og min ene side er helt tom i klassen, nu hvor du ikke er her!"

"Nårhh.... Sødt!"

"Jeg skal snart ud, så jeg ringer når jeg er hjemme.."

"Helt fint.. Ses!"

"Ses, elsker dig!"

"Elsker også dig, snut!"

Jeg lagde på, og kunne ligesom fornemme et smil på Amalie's læber lige nu. Det er dejligt, for hun har et helt fantastisk smil! Jeg gik ned i køkkenet og ledte efter et eller andet at spise. Jeg fandt heldigvis en nogle karameller, bolsjer, og cookies, for det er præcis det, jeg har brug for lige nu! En lille (og jeg mener en LILLE!) erstatning af Amalie. Men kun et halvt procent! Alting er bedre en Amalie, så hvordan skulle jeg også lige finde en perfekt erstatning? Jeg vil jo ikke erstatte hende, men bare lige nu, hvor hun ikke er her. Jeg gik op på værelset og begyndte at æde! Jeg har ædt alt. Alle bolsjerne, cookies'sne, og karamellerne er væk! Jeg ligger bare i min seng med slikpapir og kiksekrummer overalt.

"Jeg...er....blevet...tyk!" Sagde jeg og lagde en hånd på min mave. Okay, jeg har ikke forandret mig spor, men det føles sådan! Jeg hørte pludselig hoveddøren åbne og lukke igen. Sko, der blev taget af og trappetrin. Jeg gider ikke rode op! Jeg tog hurtigt min pude på mit hoved, for jeg ville ikke se personens ansigtsudtryk, når hun/han ser mit rod! Døren åbnede og der var stille.

"Hvad fanden har du lavet, Victor?" Spurgte en dejligt stemme. Igen, Amalie's!

"Jeg har et sukkerproblem.." Svarede jeg igennem puden.

"Skal du ikke rydde op?"

"Nej, jeg gider ikke!"

"Så kys mig!"

"Se, det vil jeg gerne!"

Amalie satte sig ved siden af mig.

Jeg smed puden på sengen og lænede mig over mod Amalie og begyndte at kyssede hende. Okay, måske var det faktisk en god idé at rode op? Måske, men jeg orker det ihvertfald ikke. Vi trak os fra hinanden og kiggede udover på seng.

"Du skal altså få rodet op!" Sagde Amalie.

"Jeg orker ikke..." Sagde jeg træt.

"Er du ikke helt rask nu? Du lyder normal og ser normal ud!"

"Jo, det er nok alt det sukker jeg har ædt, der gør underværker!"

"Helt sikkert.."

"Jeg mener det seriøst! Slik gør underværker for børn, som er syge!"

"Ikke kun syge børn! Også moi!"

"Heh.. Skal vi ikke stille randomme spørgsmål til hinanden? For sjov?"

"Okay.. Har du ligefrem 'elsket' Stephanie eller hende der Københavnertossen?"

"Nope, jeg elsker kun dig!"

"Yay!"

"Okay... Hvad ville du helst hedde?"

"Hmmm... Aner det ik.. Jeg er rimelig glad over at hedde Amalie, så jeg ved ikke rigtigt.."

"Altså... Hvis jeg nu skulle døbe dig et navn eller noget, så skulle du ihvertfald hedde snut!"

"Ej, det må du jo kun kalde mig! Jeg bliver jo også sikkert mobbet med det, hvis jeg nu hed det.."

"Det er nok rigtigt... Din tur!"

"Jubi... Ehm... Uh, jeg har en! Hvad tænkte du første gang, vi mødtes?"

"Av!"

"Hvorfor det?"

"Fordi vi jo stødte ind i hinanden.."

"Nå, ja... Men så laver jeg lige spørgsmålet om... Hvad tænkte du om mig, første gang du så mig?"

"Virkelig smuk!"

"Nårh, tak!"

"Så lidt... Hvor lækker er jeg så?"

"Sindssygt lækker.. Og fra 1-100, så er det klart uendeligt!"

"Nårh, tak snut!"

"Det er jo sandheden! Okay.. Kan vi så snige os ind i hyggerummet, når vi skal sove på skolen?"

"Selvfølgelig! Min tur... Hvad er det værste ved mig?"

"Uhh, den var svær!.... At du er vildt banlig nogen gange!"

"Ej, jeg er sgu da vildt voksen!"

"Nej, du er langt fra! Kan du ikke huske dengang dig og Kasper sparkede til en eller anden kæmpe vandpyt imens mig og Maria så på det?"

*Flashbaaaaaaaaaaack!*

Vi har lige fået fri. Victor og Kasper leger nede ved en vandpyt og sparker til den, så de sprøjter vand på hinanden. Mig og Maria sad på en bænk lidt længere væk og snakker om dem.

"De er virkelig barnlige!" Sagde Maria.

"Det må du nok sige! Hvad fanden er der galt med dem? I går 'prøvede' de at lave telefonfis med mig! De lavede hemmeligt nummer og lod som om, at de var en børnelokker! Jeg hoppede heldigvis ikke på den!" Sagde jeg og rakte tunge af drengene.

"Hvorfor kan de ikke bare være lidt voksne?"

"Det er jo Victor og Kasper, vi taler om!"

"Your right, girl!"

Drengene begyndte at gå imod os og vi blev stille.

"Hvad taler i om?" Spurgte Kasper.

"Om hvor barnlige i er!" Svarede jeg.

"Seriously? Har i lige mødt jer selv for nyligt?" Sagde Kasper flabet.

"Vi er faktisk ret voksne!"

"Uhh, har du lige set det nye tv-program i tv'et? Det er bare det fedeste, ever! Værten ligner en total bøsse, men whatever? Han er pisselækker!" Sagde Victor med en lys pigestemme.

"Sådan taler vi altså ikke! Og hør lige på jer selv!" Sagde jeg irriteret og slog Victor blidt på armen.

"Jo... I gør!" Sagde Kasper og skubbede mig (ikke hårdt)

Jeg blev lidt irriteret og skubbede ham igen. Han begyndte at tale med en pigestemme og skubbede mig hårdt denne gang. Jeg begyndte at slå ham og sådan udviklede det sig... Vi endte alle sammen på jorden og var flade af grin!...

*Flashback sluuuuuut!*

Da Amalie blev færdig med at fortælle, sad jeg tilbage med et smil.

"Det kan jeg fandme godt huske!" Sagde jeg og begyndte at grine.

"Det var fucking umodent!" Sagde Amalie.

"Vi er sgu da børn, ikke pædofiler!"

"Vi er 14 år, din idiot! Vi er teenager og vi burde være mere modne! I forhold til jer er mig og Maria.... Ja, vi gamle damer!"

Jeg begyndte at grine og Amalie begyndte også og grine.

"Jeg vil sgu da ikke være kærester med en gammel dame! No way!" Sagde jeg grinefærdig.

"Det er dit problem!" Sagde hun bare og gav mig et kys. Jeg gengældte det hurtigt og vi begyndte at kysse i et langt kys...

Victor's følelser: 😘😂

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...