Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12602Visninger
AA

31. Hjælp Mig!...❤️

*Amalie's synsvinkel*

Jeg vågnede ved at manden ruskede i mig.

"Vi er landet" Sagde manden og tog sine hænder til sig. Han havde taget sine handsker af for noget tid siden, og jeg fik øje på en tatovering. Det var en måne, som sad midt i hans håndflade. Han sendte mig et ondt blik og tog sine sorte læderhandsker på. Jeg rejste mig op og gik imod døren ud. Jeg har virkelig brug for frisk luft! Der er så varmt herinde og manden mente, at det ikke var nødvendigt at åbne vinduet. Døren åbnede og den friske luft kom mig imøde. Det var virkelig dejligt. Man føler sig meget lukket inde. Jeg gik ned af trapperne og kiggede rundt. Der var lidt koldt, men jeg klarede mig fint. Jeg trådte ned af det sidste trin og lagde mærke til, at manden tog fat i min arm og begyndte at trække mig. Det gik først op for mig nu, at vi er på et tag på et stort højt hus. Vi gik ind af en dør og gik ned af nogle trapper. Vi nåede til en opgang og manden åbnede en af dørene. Vi trådte ind i et ret stort værelse med en dobbelseng, kommode, spejl osv... Manden smed mig på sengen og gik ud af døren igen. Jeg hørte en låselyd og fodtrin, som blev utydeligere og utydeligere. Jeg tog mig til min arm. Han tog virkelig hårdt fat. Hvorfor skal han også lige være så stærk? Jeg lukkede kort øjnene og tog en dyb indånding. Hvad laver de andre mon? De hygger sig sikkert, og Victor og Caroline er sikkert blevet kærester! De har fuldstændigt glemt mig! Pludselig hørte jeg en dør, som blev sparket op og nogen, der begyndte at råbe. Jeg skyndte mig, at gemte mig under den varme dyne. Der er en del pænere her, end det andet værelse, som jeg sidst var inde i. Jeg hørte brag og flere der begyndte at råbe. Der faldt nogle tåre ned af mine kinder, men tørrerede dem hurtigt væk. Jeg hørte pludselig trin og døren, som blev trukket i.

"Den er låst!" Sagde en stemme udenfor døren. Jeg hørte flere skridt og døren blev pludselig sparket væk. Der dukkede, overraskende nok, to betjente ind.

"Er du okay?" Spurgte den ene.

Jeg svarede ikke. Jeg var alt for bange, og helt stum.

"Bare rolig! Du er tryg nu!" Sagde den anden betjent.

"Er... J-jeg?" Fik jeg stammet.

"Ja, kom med! Vi tager dig med hjem!" Sagde betjenten og gik hen til mig. Jeg fjernede langsomt dynen fra mig og satte mig op. Jeg steg ud af sengen og fulgte med betjentene op til taget. Jeg gik imellem betjentene op af trapperne og vi kom op til toppen. Jeg fik øje på en politihelikopter, som vi gik imod. Jeg satte mig ind med betjentene og vi begyndte at flyve op i luften. Jeg kiggede ud af vinduet og fik øje på manden udenfor huset. Der var en betjent, som havde sat håndjern på hans hænder og de gik ind i politibilen og var ude af syne. Jeg er reddet! Manden er fanget, betjentene tager mig med hjem, og jeg er i sikkerhed! Endelig er det hele overstået! Jeg troede, at mit liv var forbi! Jeg smilte svagt for mig selv.

"Den her er vist din.." Sagde betjenten ved siden af mig og rakte mig min mobil. Jeg smilte taknemmeligt og tog imod den. Jeg tændte den. Der var utallige sms'er, og telefonopkald fra Victor, Maria, og Kasper! Jeg skrev koden ind og gik ind på sms.

Jeg er reddet!

Jeg sendte beskeden til Victor, Maria, og Kasper og slukkede den igen. Der gik knap et minut, før der tikkede en sms frem. Den var fra Victor.

Hvor er du?!

Jeg tænkte på, hvad jeg skulle svare.

Nå, nu er du pludselig interesseret i, hvor jeg er!

Jeg tænkte mig om. Det burde jeg nok ikke skrive... Jeg valgte at slette det, men så klodset som jeg nu var, kom jeg til at trykke 'send'. Fuck, hvor er jeg dum! Hvad er det, jeg har gang i?! Jeg beder nærmest om at skændes med ham! Jeg bandede i hovedet af mig selv og bed mig i læben, da der tikkede en ny sms frem. Jeg blev dog lettet, da den var fra Maria.

Er du okay, søde?

Jeg smilte for mig selv og skrev en besked tilbage.

Jeg er helt okay!

Jeg sendte den og få sekunder efter skrev Victor tilbage.

Jeg er da altid bekymret for dig... :(

Jeg fik helt dårlig samvittighed, da jeg læste beskeden. Han er bare så sød! Hvordan kan jeg være det bekendt?! Jeg er en kæmpe idiot! Victor har jo ikke gjort noget forkert, det er bare mig, der er en idiotisk hval!..... Don't ask me why!

Det er jeg også glad for... :)

Jeg sendte den og pakkede mobilen ned i min lomme. Jeg rykkede lidt på mig og lukkede øjnene. Jeg er simpelhen så træt og udmattet. Jeg føler mig virkelig smadret, men måske en lur vil hjælpe?...

Amalie's følelser: 😥😴

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...