Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12572Visninger
AA

19. Har Vi Glemt Dem?!...❤️

*Victor's synsvinkel*

Vi er ankommet til lejren, men jeg styrtede bare over mod Pernille, som kom ud af den anden bus.

"Pernille!" Råbte jeg og hun vendte sig om.

"Ja? Hvad er der, Victor?" Spurgte hun.

"Vi har glemt Amalie, Maria og Kasper!" Sagde jeg.

"HVAD?! Glemt dem?!" Spurgte hun højt og chokeret.

"Ja, Maria og Kasper kom aldrig ind i bussen, og Amalie gik ud på et tidpunkt!" Sagde jeg.

"Jamen, vi må tilbage efter dem! De er helt alene uden opsyn!" Sagde hun og vendte sig mod de andre lærere, som havde lyttet til vores samtale.

"Jeg kører tilbage efter dem! Bare gør som planlagt, så kommer jeg så hurtigt så muligt tilbage!" Sagde hun og kiggede rundt på lærerne, som nikkede.

"Pernille, må jeg ikke tage med?" Spurgte jeg. Hun vendte sig mod mig igen og tænkte sig om.

"Okay, men ingen andre!" Sagde hun.

"Tak!"

"Kom, vi kører nu!"

Vi gik over mod en af bilerne, som tilhørte lejren og hoppede ind.

"Har du deres numre?" Spurgte Pernille og startede bilen.

"Ja, jeg prøver lige at ringe til dem!" Svarede jeg hurtigt og trak min mobil om af baglommen.

Jeg trykkede min kode ind og gik ind på kontakter. Jeg trykkede på Amalie og holdte den for mit øre. Pludselig var der noget, der brummede i min jakkelomme. Jeg proppede undrende min i lommen og trak Amalie's mobil op.

"Shit!" Mumlede jeg. Jeg havde jo forhelved glemt at give Amalie hendes mobil tilbage, da jeg skulle holde den for hende! Fuck!

"Er det Amalie's mobil?" Spurgte Pernille, og kiggede kort på mig og så tilbage på vejen.

"Ja.. Hvordan vidste du det?" Svarede jeg.

"Jeg har konfiskeret den mange gange før.." Sagde hun.

"Okay... Jeg prøver lige at ringe til de andre!" Sagde jeg og trykkede på Kasper.

Bip.... Bip.... Bip.... Bip.... C'mon Kasper! Tag den nu! Den røg på telefonsvaren! Kom nu, Maria! Du skal bare tag den!

"Tager de den ikke?" Spurgte Pernille irriteret.

"Nope!" Svarede jeg og trykkede på Maria.

Telefonsvaren igen.. Øv!

"Vi er her!" Sagde Pernille og drejede ind på skolen.

Jeg klikkede selen af og hoppede ud. Pernille kom og ud og vi smækkede døren. Jeg løb hen mod skolen og fik øje på Kasper. Kun Kasper!

"Hey, Kasper!" Råbte jeg og løb hen til ham.

"Victor! Fuck, det er ikke lige det rette tidspunkt at komme!" Råbte han tilbage, hvilket undrede mig.

"Hvad er der? Hvor er Amalie og Maria?" Spurgte jeg og gik hen til ham.

"Vi skændes sådan lidt.. Amalie gik liiiidt amok på os og løb ind i skoven.." Sagde Kasper.

"HVAD?!" Spurgte jeg højt og lavede store øjne.

"Maria er ude og lede efter hende og jeg blev her, hvis hun nu kom tilbage.. Og hvis i kom tilbage efter os.." Sagde han stille.

"Forhelved! Hvor lang tid har hun været væk?!" Spurgte jeg, stadig med store øjne.

"Måske....... Et kvarter?" Svarede Kasper og lød bestemt ikke glad for at sige det.

"Et kvarter?! Hun går forhelved rundt med en croptop! Og i sneen!" Sagde jeg chokeret.

"Hvad sker der?" Spurgte Pernille og gik hen til os.

"Amalie og Maria er ude i skoven!" Svarede jeg.

"Hvad?! Ude i skoven?!" Udbrød Pernille med alvorlige øjne."Hvorfor?!"

"Vi skændes helt vildt, og løb Amalie ind i skoven.. Maria er ude og lede efter hende og jeg blev her, hvis hun eller i kom tilbage.." Sagde Kasper.

"Det var godt, du blev her! Jeg ringer til lejren og fortæller, hvad der sker! Victor, du går ud og leder efter pigerne, og Kasper, du bliver her og venter på dem! Forstået?" Forklarede Pernille.

"Ja!" Sagde mig og Kasper i kor og Pernille gik tilbage til bilen.

"Hvorfor tog du ikke din mobil?" Spurgte jeg Kasper.

"Den er død.. Vi skulle til at ringe til dig, da den pludselig gik ud..." Svarede Kasper.

"Her! Hvis nu der sker noget, ringer vi til hinanden!" Sagde jeg og gav Kasper min mobil.

"Men.. Hvordan kan du s..-"

"Jeg har Amalie's mobil!"

"Nå, ja.. Okay"

"Ses!"

"Ja, vi ses! Held og lykke!"

Jeg løb ind i skoven og begyndte at lede....

Victor's følelser: 😤😧

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...