Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12618Visninger
AA

4. Geden, Swag!...❤️

*Victor's synsvinkel*

Timen er næsten slut. Jeg kan overhovedet ikke tænke klart!... Amalie ignorer mig helt vildt. Jeg ved virkelig ikke, hvad Stephanie har bildt hende inde ind! I frikvarteret vil jeg finde ud af det, men hvad hvis hun slår op? Tanken gav mig gåsehud, så jeg slog hurtigt den tanke væk igen. Klokken ringede pludselig og jeg pakkede hurtigt sammen. Jeg fik pludselig øje på Amalie, som løb ud af døren.

"Hey, vent li..-" Råbte jeg, men hun var allerede ude af døren for længst.

Hvad sker det? Hvorfor vil hun ikke snakke med mig? Hvorfor skal hun også lige ignorer mig?

"Hvad sker der?" Spurgte Kasper bag mig.

"Jeg ved det fandme ik!" Svarede jeg og vendte mig om.

"Er der sket noget imellem jer?"

"Jeg ved det ikke! Jeg ved ingenting mere! Hun ignorer mig fuldstændig og nærmest løber væk fra mig!"

"Prøv og tal med hende.."

"Jeg prøver jo forhelved! Men du så jo, hvordan hun undgår mig!"

"Gå ud efter hende og tving hende til at tale med dig! Hun ignorere dig ikke helt uden grund.."

"Tak, du den bedste!"

"Det ved jeg! Jeg ved jo hvad man skal gøre for pigerne!"

"Hvad skulle jeg gøre uden dig?"

"Du ville fuldkommen fucke alt op!"

"Måske.."

"Held og lykke!"

"Tak, det får jeg brug for!"

Jeg gik ud af døren og kiggede rundt på gangen. Jeg gik udenfor og kiggede rundt. Jeg fik pludselig øje på Maria. Hun sad på en bænk med sin mobil. Jeg gik over til hende og satte mig ved siden af hende.

"Hvad sker der egentlig imellem dig og Amalie?" Spurgte jeg.

"Jeg spørger om det samme.." Svarede hun uden at kigge op fra mobilen.

"Ved du hvad der sker med Amalie? Hun ignorer mig fuldstændigt og vil ikke tale med mig, hun løber nærmest væk fra mig og undgår mig! Ved du hvad der sker for hende?"

"Næ, vi er jo uvenner, men jeg så hende gå derover, og hun så ikke ligefrem glad ud.." Maria pegede og slukkede mobilen.

"Okay tak, men hvad med dig og Maria?"

"Tja, hun legede meget med Kasper ude på gangen, og de opdagede overhovedet ikke at jeg var kommet.. Så jeg gik ind i klassen, stillede mine ting og gik ud til dem igen. De havde stadig ikke set mig, jeg prøvede at få deres opmærksomhed, men Kasper havde alt for travlt med at kilde Amalie! Det er sgu ik sjovt!"

"Det forstår jeg godt... Jeg ville hellere ikke være særlig glad, hvis jeg var dig!"

"Måske burde jeg tale med hende?"

"Ja, det var det, jeg skulle.. Skal vi så finde hende sammen?"

"Selvfølgelig!"

Vi rejste os og begyndte at gå. Vi kiggede meget rundt, men vi kunne ikke finde hende. Klokken ringede og der var ikke mere at gøre. Vi gik indenfor og gik imod klassen.

"Hvor fanden er hun?" Spurgte jeg.

"Tænk, hvis hun er blevet kidnappet af en ged?" Svarede Maria.

"Ja, en pædofil ged!"

"Ged?"

"Jep! Den skal hedde..... Swag!"

"Så skal vi lige besøge Swag engang!"

"Jep!"

Vi begyndte at grine, for jeg indrømmer gerne, at vi er skøre! Vi åbnede døren til klassen og satte os på vores pladser. Jeg kiggede på Amalie, som bare gloede ud i luften.

"Hvorfor ignorer du mig hele tiden?" Hviskede jeg.

Selvfølgelig fik jeg ikke noget svar!

"Svar mig nu.." Hviskede jeg opgivende.

"Jeg har fået det hele af vide" Hviskede hun tomt, uden at kigge på mig.

"Hvad taler du om?" Hviskede jeg.

Hvad er det, hun taler om? Fået det hele af vide? Hvad mener hun med det?

"Det ved du forhelved godt!" Hviskede Amalie hårdt og trist på samme tid.

"Nej, det gør jeg ik! Hvis Stephanie har bildt dig et eller andet ind, så fortæl mig i det mindste hvad det er!"

"Hun sagde, at du kun var kærester med mig, for at gøre hende jaloux!"

"Hvad?!"

Alle i klassen rejste sig pludselig på og jeg gjorde det samme. Jeg havde ikke hørt en skid af hvad Pernille sagde, og jeg var også ligeglad.

"Gå sammen i jeres grupper og find ud af, hvad i vil lave!" Råbte Pernille.

Hvilke grupper?

"Maria, hvad er det for nogle grupper?" Spurgte jeg.

"Det bestemmer vi selv.. Vi kunne alle fire være sammen?" Svarede Maria og kiggede rundt på os.

"Jeg troede, at du var sur på mig.." Sagde Amalie.

"Jeg vil gerne tilgive dig, hvis du altså vil!" Sagde Maria.

"Selvfølgelig!"

"Er vi så alle fire sammen?" Spurgte jeg.

"Ja, det ser sådan ud..." Svarede Amalie og kiggede ned i jorden.

Vi satte os og begyndte at tale om et eller andet emne. Vi skulle åbenbart finde på et emne, som vi ville bruge til en eller anden fest her på skolen.

"Nogle ideer?" Spurgte Kasper.

"Næ.." Svarede Maria.

Jeg var ret stille. Jeg kunne ikke slå det med Amalie og Stephanie ud af hovedet! Stephanie løj jo overfor Amalie, og havde sagt det med at jeg kun var blevet kærester med Amalie for at gøre Stephanie jaloux! Det lyder virkelig ondt, men det er jo en fucking løgn!

"Hvorfor er i så stille?" Spurgte Maria og kiggede skiftevis på mig og Amalie.

"Jeg tænker.... Harry Potter? Børn elsker så noget og det kunne være sjovt.." Svarede jeg og prøvede at lyde normal, men uden held.

"Det lyder faktisk som en god idé!" Sagde Kasper med et smil.

"Jeg kan godt lide det... Skal vi bruge det?" Spurgte Maria.

"Jeg vil gerne.." Svarede Amalie.

"Så bruger vi det!" Sagde Kasper glad.

Så gik vi stille igang...

Victor's følelser: 😳😦

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...