Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12582Visninger
AA

18. Bussen Er Kørt!...❤️

*Amalie's synsvinkel*

Bussen er kørt! Bussen er fandme kørt uden mig! Hvorfor var der ikke nogen, der opdagede at jeg var væk?! Det kan de fucking ikke mene! Irriteret, sparker jeg i sneen. Pludselig hører jeg skridt i det bløde sne. Jeg vendte mig med et sæt, men sukker hurtigt, da det bare var Maria og Kasper.

"Hvor er bussen?" Spurgte Maria undrende.

"Ja, de er fucking kørt uden os!" Sagde jeg vredt og sparkede til sneen igen.

"Er de bare kørt?" Spurgte Kasper.

"Næ! De fløj på enhjørninger!" Svarede jeg flabet og ironisk, for jeg er virkelig ude af den!

"Unicorn?" Spurgte Maria sødt, men jeg gav fandme ikke hører hendes sødme!

Ja, i syntes sikkert, at jeg er en dum bitch lige nu, men tænk på hvad Stephanie og Victor laver? Victor kan da ikke havet fået hende jaget væk, så tænk hvis hun måske er igang med at bilde ham et eller andet ind, så de bliver kærester? Eller hvis hun ødelægger mig og Victor's venskab?

"Hvad gør vi?" Spurgte jeg opgivende.

"Nogen, der har en mobil?" Spurgte Kasper og kiggede skiftevis på mig og Maria.

Jeg mærkede på mine lommer, men uden held.

"Nope!" Sagde jeg.

"Hellere ikke her!" Sagde Maria.

"Vent, jeg tror...." Sagde Kasper og vores blikke landede på ham.

Han rodede i sin lomme og trak! Ja, selvfølgelig hans dejlige, fantastisk, mest romantiske mobil i hele verden op af lommen og smilede glad!

"Yes!" Sagde han og mig og Maria gik tættere på, så vi kiggede ned på hans mobil.

Han gik ind på telefon, men pludselig gik mobilen ud! Jeg kiggede op på Kasper. Han så chokeret og skuffet ud.

"Fuck, er den død?!" Spurgte jeg højt.

"Nej, den tager sig bare en lur!" Svarede Kasper ironisk og kiggede irriteret på mig.

"Slap nu af man! De finder nok snart ud af at vi ikke er der! Så kører de tilbage, redder os og så ender alting lykkeligt!" Sagde Maria og lød lidt ironisk til sidst.

"Vi må håbe!" Mumlede jeg.

"Det GØR de! Victor ligger straks mærke til at du ikke er der og..-" Sagde Maria, men jeg afbrudte hende.

"Nej, for Stephanie har sikkert gang i et eller andet med ham lige nu!" Sagde jeg og fik tåre i øjnene.

"Nej, jeg er 120 % sikker på, at han finder ud af at du er væk!" Sagde Maria.

"Jaer sikkert! Imens Stephanie snaver med ham!" Sagde jeg og kunne mærke at det stak i hjertet at tænke på! Og ikke for at tale om at sige det højt!

"Slap nu af, Ama..-"

"Nej, hold din kæft! I ved fandme ikke, hvad der skete inde i bussen! I var der forhelved ik! Fat det!" Råbte jeg og lod tårnene trille ned f mine røde kinder. Der skete egentlig hellere ikke det store i bussen, men det er det med, hvad der sker LIGE nu, jeg bliver bange for!

"Lad nu være.." Sagde Kasper stille.

"Du holder også din kæft, Kasper! Det beroliger mig fucking ikke at i siger 'lad nu være' og 'tag det roligt' og alt det pis!" Råbte jeg rasende.

"Hvad fuck vil du ellers have at vi skal gøre med dig, hva?" Råbte Maria.

"I kan fucking bare fucke af med alt jeres pis! I er fandme nogle idioter!" Råbte jeg og løb væk.

Jeg løb. Jeg løb længere og længere ind i skoven og var ligeglad med alt og alle. Ligeglad, med at jeg går med croptop ude i sneen midt i vinteren! Ligeglad, med at Maria og Kasper leder efter mig! Ligeglad, med at de overhovedet finder mig! Ligeglad, med at bussen kommer tilbage, for det er forsent nu! Ligeglad, med at de ringer til politiet og starter en eftersøgning! Ligeglad, med at jeg dør herude, uden mad, drikke, varme, og alt muligt pis! Ligeglad, med mig selv! Ligeglad, med mit liv!

Jeg kunne ikke se så meget. Mine øjne var sløret pga mine tåre. Jeg tørrerede for nok 1000000 gange mine tåre væk med armen og snublede over en gren og faldt mod sneen. Den koldte, fuldkommen hvide, rene, glimrende sne! Jeg krummende mig helt sammen og og mærkede at jeg blev våd pga sneen, som smeltede mod min varme, våde, udkørte, fucking kolde krop! Jeg har formået at fucke mit liv grundigt op! Maria og Kasper fortjente ikke den behandling, som jeg gav den tidligere! Jeg er en fucking idiot! Jeg åbnede langsomt mine øjne op igen og kunne pludselig se en skikkelse. Måske var det manden? Det var egentlig lidt ligemeget, for jeg var ligeglad med mig selv! Så kunne han fandme bruge mig til alt det, han ville!

"Amalie!" Råbte skikkelsen og jeg blev med ét helt stum! Mine tanker forsvandt, for det var den stemme, som jeg havde savnet af helveds til! Det var.................

Amalie's følelser: 😭😭

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...