Amalie - Jalousi (3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Så er de fire venner tilbage efter koncerten i fredags! Og det tyder på at de er lykkelige og glade! Men hvad sker der, når Amalie og Kasper uheldigvis gør noget, som aldrig havet gjordt?! Victor slår op, og Amalie kunne ikke være mere ked af det! Men hvem er lige Rikke? Hun taler hele tiden med Victor, men Amalie kan ikke sige noget til det, når han er single! Maria har også brug for alvorlig hjælp med hendes forhold med Kasper! Og oven på alt det, opfører Amalie's forældre sig underligt, de skændes og Amalie er bange for at de bliver skilt! Kan Amalie løse disse problemer? Hvad med den fremmed mand, som forfølger Amalie? Hvad sker der med Amalie og Victor's forhold? Hvad sker der med Maria og Kasper? Hvad med Amalie's forældre? Og ærlig talt, hvad sker der egentlig? Få svarene i "Amalie - Jalousi" (Forsættelsen af "Amalie - Kærligheden banker på" og "Amalie - bandet")

9Likes
38Kommentarer
12614Visninger
AA

1. Av, Min Næse!...❤️

*Amalie's synsvinkel*

Jeg er på vej i skole. Det var i fredags at vi spillede til koncerten. Det var bare..... Helt fantastisk! Jeg glæder mig til at se de andre igen. Jeg har ikke været sammen med dem, fordi de alle sammen skulle et eller andet. Undtagen mig! Jeg kedede mig af helveds til og jeg vil bare... Have lidt gang i den igen, og jeg vil gerne have lidt mere spænding i livet, hvis i forstår? Håber i forstår! Jeg åbnede døren til skolen og gik ind. Jeg følte lidt at min højre sko sad lidt løst. Jeg kiggede ned og mit snøre båndet var gået op. Jeg stoppede op og bandt dem. Imens lagde jeg mærke til at en pige fra klassen under mig, jeg tror at hun hedder..... Rikke? Jeg ved det ikke helt, for hun er ny i sin klasse, men hun kiggede lidt på mig, imens hun lagde/tog noget i sit skab. Jeg rejste mig op igen og skulle til at åbne døren til klassen, men hende der Rikke kom hen til mig.

"Hedder du ikke Amalie?" Spurgte hun.

"Jo... Hvor kender du mit navn fra?" Svarede jeg.

"Ehm.... Vi ses jo!" Sagde hun bare og gik.

Okay, hvad skete der lige der? Hvor kender hun mit navn fra? Nå, det skal jeg nok finde ud af på et tidspunkt. Jeg trak håndtaget ned og gik ind i klassen. Jeg satte mig på min plads og ventede egentlig bare på på enten Victor, Maria, eller Kasper. Jeg valgte at tage min mobil frem, så det gjorde jeg. Jeg gik ind på telefon og ringede til Victor. Der gik kun kort tid, før han tog den.

"Hey.." Sagde en meget syg stemme.

"Hey, er der noget galt? Du lyder ikke helt rask" Spurgte jeg.

"Jeg er... Athuu! Syg.." Svarede Victor.

"Nå..."

"Du lyder lidt ked af det.. Er der sket noget?"

"Jeg havde bare glædet mig til at se dig igen..."

"Jeg savner også dig.."

"Må jeg tage over til dig efter skole?"

"Er du ikke bange for at blive smittet?"

"Jeg vil bare vildt gerne se dig! Om jeg så bliver smittet eller ej!"

"Okay, du kommer bare.."

"Yay... God bedring.. Ses!"

"Ses, elsker dig!"

"Jeg elsker også dig!" Og vi lagde på.

"Var det Victor?" Spurgte en stemme ved siden af mig og jeg sprang nærmest op af chok.

"Blev du virkelig så skræmt?" Spurgte Kasper.

"Ja, jeg havde ikke set dig!" Svarede jeg og satte mig på plads igen.

"Havde du ikke?"

"Næ"

"Sødt!"

"Du skal altså lære ikke at komme sådan snigende hen til mig!"

"Det gjorde jeg sgu da hellere ik!"

"Jo du gjorde.."

"Jaja, så siger vi det!"

"Men var det Victor, nu da du sagde 'jeg elsker også dig!'" Og han lavede en pige stemme da han sagde "jeg elsker også dig!", hvilket irriteret mig helt sindssygt!

"Sådan taler jeg altså ikke! Men ja, det var det! Han er syg og kommer ikke" Sagde jeg lidt irriteret og slog ham blidt på hovedet.

"Nå, du vil altså slås?" Spurgte Kasper og slog mig hårdere på hovedet.

"Ja, hvorfor ik?"

"Jamen, kom bare du!"

"Det gør jeg!"

Jeg rejste mig på samme tid som Kasper og tog hans cap af og hang den op i luften.

"Hey!" Sagde han og rakte ud efter den og tog uheldigvis fat i den, eftersom han er en lille smule højere end mig. Han satte cap'en på hovedet igen rettede hurtigt på den. Han gik imod mig og løftede mig op i burdeform. Han hang mig op i luften, så jeg blev ekstremt bange. Han begyndte at gå og gik stille ud af døren.

"Sæt mig så ned!" Råbte jeg lidt for højt, men det hjalp selvfølgelig ikke noget, for jeg regner ikke med at han sætter mig ned, hvis jeg ber om det!

"Niks!" Sagde han.

"Jo, vi skal slås!" Sagde jeg.

"Fint!"

Kasper satte mig ned og jeg begyndte at slå på ham. Jeg tror ikke at Kasper syntes det gjorde spiraler ondt, men whatever. Han begyndte pludselig at kilde mig, og jeg begyndte at grine.

"Ka...sper! St-stop!" Grinede jeg.

"Næ, vi slås jo!" Sagde Kasper og kildede hurtigere.

Jeg prøvede virkelig at løbe væk, men jeg kunne ikke. Jeg ville bare gerne have at klokken ringede og vi skulle have time, for så stoppede Kasper selvfølgelig! Jeg lagde pludselig mærke til at Maria stod lidt længere væk fra mig og Kasper og kiggede trist på os.

"Kasper?" Spurgte jeg og pegede på Maria.

Han kiggede mod Maria og stoppede hans kilderi.

"Hey.. Hvor lang tid har du stået der?" Spurgte Kasper.

"Længe nok!" Svarede hun hårdt og løb ind på pigetoilettet.

Jeg kiggede trist på Kasper.

"Jeg taler med hende.." Sagde jeg og gik mod toilettet.

"Held og lykke.." Nåede jeg lige at hører fra Kasper, inden jeg gik ind på pigetoilettet.

Jeg lukkede døren og kiggede rundt på båsene.

"Maria?" Spurgte jeg.

"Skrid!" Lød det hårdt fra et af toiletterne. Jeg gik imod det og bankede stille på.

"Må jeg ikke komme ind?" Spurgte jeg trist.

"Jeg sagde SKRID!" Råbte Maria ked af det.

"Maria, jeg vil bare tale med dig!"

"Jeg vil altså bare ikke tale med dig!"

"Jeg vil ikke være uvenner!"

"Forsent! Du kan jo ligeså godt bare gå ind til Kasper igen og kyssede med ham, nu hvor du er igang!"

"Det ville jeg jo aldrig gøre!"

"KAN DU IKKE BARE LADE MIG I FRED?!"

Maria lød virkelig og efter at hun råbte det, smækkede hun døren op i hovedet på mig, så jeg faldt mod jorden. Jeg udstødte et lille skrig og tog mig til næsen og mærkede tydeligt blod ud da min næse. Maria lukkede døren igen og blev inde på toilettet. Hun havde sikkert ikke set hvad hun lige har gjordt ved mig! Jeg hørte pludselig nogen banke på døren og Kasper kiggede ind.

"Hvad fanden er der sket med dig?" Spurgte han lidt forskrækket.

"Det bare Maria.." Svarede jeg og tørrerede noget blod væk.

"Er hun virkelig så sur?"

"Åbenbart.."

"Hvordan gjorde hun det der?"

"Hun råbte af mig og smækkede døren op, så jeg faldt og fik blodnæse!"

"Fuck...."

Jeg rejste mig op og tog noget papir. Jeg tørrerede alt blodet væk, men der kom bare mere og mere. Det bløder virkelig voldsomt nu!

"Skal du ikke på hospitalet? Det kan jo godt være, at der er sket noget alvorligt eller at du har brækket næsen" Spurgte Kasper, som jo ikke kunne komme ind, fordi det er pigetoilettet.

"Det tror jeg faktisk.. Det bløder alt for meget.." Svarede jeg.

Døren til toilettet blev åbnet og Maria trådte ud. Hun skulle til at gå ud af døren, men Kasper holdte fast i hende.

"Ehm... Skal du ikke lige sige undskyld?" Spurgte han og hentydede til mig.

"Jeg skal kraftedme ikke sige undskyld til den kælling!" Svarede hun hårdt og rev Kasper's hånd væk. Hun sendte et galt blik og gik. Klokken ringede pludselig og jeg kiggede på Kasper.

"Siger du det til Pernille?" Spurgte jeg.

"Jep! Jeg tager også dine ting!" Svarede Kasper.

"Vil du ikke gå med mig? Jeg vil ikke være alene.."

"Selvfølgelig!"

"Tak"

"Hvad har man ellers bedste venner til?"

"Slåskampe?"

"Også det!"

Jeg gik ud af toilettet med Kasper bag mig og gik over mod klassen. Jeg åbnede døren og gik hen til Pernille.

"Pernille, jeg har fået blodnæse og min næse er ekstremt ondt og den bløder voldsomt.. Så jeg tager på hospitalet" Hviskede jeg.

"Okay, det er helt fint.. Tager du Kasper med dig?" Spurgte hun, så alle kunne hører det. Pis. Jeg ville ikke have at hun skulle sige til klassen at jeg tager Kasper med. Det er jo kun Maria, som ikke måtte vide det!

"Ja.." Svarede jeg og gik ned til min plads.

Jeg pakkede mine ting og det samme gjorde Kasper med hans ting. Jeg satte min stol op og Kasper tog min taske (og hans egen) og så gik vi ud af klassen.

"Nå.. Jeg ringer efter en taxa" Sagde Kasper.

"Jep!" Sagde jeg.

Taxaen kom hurtigt og vi susede afsted mod hospitalet...

Amalie's følelser: 😔😰

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...