Girls & Guns

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2014
  • Opdateret: 11 jan. 2015
  • Status: Igang
LÆS DEN PÅ EGET ANSVAR! DET KAN VÆRE OVERSKRIDENDE FOR NOGLE! Hvert kapitel starter ud med et self-harm citat! Krystal er en hel normal 16 årig pige, eller det skulle man ikke tro, hun har det nemlig ikke sådan inden i, hun har prøvet at tage livet af sig selv op til flere gange, men det er ikke lykkes. Men en dag ændres hendes liv totalt.... Hun møder Calum, og hun får mere og mere tillid til ham og hun ender med at fortælle hele sin historie, men hvad Krystal ikke ved er at Calum er smask forelsket i hende, mens at hun ser ham mere som en ven.. Hvad skal Krystal gøre? Find ud af det i Girls&Guns <3 [Jeg har det ikke selv sådan her, blev bare inspireret til at skrive den her movella efter jeg havde set filmen thinspiration] Video kommer når den er lavet Ingen er kendte i historien

6Likes
0Kommentarer
360Visninger
AA

2. ✕ ✕

 


Hvorfor er jeg overhovedet her?

Der er jo alligevel ingen der kan lide mig?

Ikke engang min mor bekymre sig om mig mere.

Jaa, det gør min far måske, men, jeg ved ikke rigtig hvor han gør det?

Han skred fra min mor da hun blev gravid med mig og min tvillinge bror Angelo

Vi er begge næsten lige fyldt 16

Jeg er den deprimerende type, jeg cutter, græder, tager stoffer, sælger mig selv

Min bror er et engle barn der aldrig gør noget forkert, plus hans navn betyder "Som en engel, og det er jo enlig rigtig nok?

Han høre for det meste også lorte musik, altså Rasmus Seebach, Marie Key, Nik & Jay

OG hans værelse er fyldt med plakater med Ariana Grande og Selena Gomez.

De mest perfekte piger...

Ja, jeg er ikke en af dem, langt fra


Ja det her er så mig, jeg hedder Krystal, og jeg er 16 år gammel, som i nok har læst har jeg en tvillingebror der hedder Angelo, han er så også 16 år, mig og min bror er helt forskellige, jeg lider af depression, samtidigt med at jeg cutter, har prøvet at tage livet af mig selv, og at der bare mangler noget, jeg ved ikke hvad det er men jeg har sagt flere gange til mig selv at jeg bare må vente på det kommer...

Jeg går til psykolog hver tirsdag, og dans hver torsdag, og så har jeg et job som service i H&M, jeg arbejder der ca alle dage på ugen ud over de dage jeg går til psykolog og dans. De vil gerne have jeg skal have t-shirt på, men den går jeg ikke med til da jeg har snitsår, så jeg fortalte dem min historie og de gav mig så lov til at have langærmede på, der er op til flere små nuttede piger der har spurgt mig hvorfor jeg er de eneste arbejder der har langærmet på, og altså hvad kan man svare til det? Jeg vil ikke have hun skal leve op til hvad jeg gør hvis hun kommer til at lave shit når hun bliver ældre? Så jeg gik til min chef og sagde det, og hun ændrede det så til at arbejderne selv måtte bestemme om de ville have t-shirt, langærmede eller tre kvart trøjer på.

Jeg ville virkelig ønske jeg ikke var startet med det her, jeg fortryder det virkelig for nu er jeg blevet afhængig, og jeg har virkelig virkelig svært ved at stoppe, jeg tænker tit på hvad der enlig gjorde at jeg startede? Og jeg kommer altid i tanke om den samme ting, det var ham......

Det "hele" startede med da mor begyndte at date, hun fandt så min far over internettet og han lovede hende alt hun ville have og at han aldrig ville forlade hende. 

Men guess what, self skred han hende da han fik at vide min mor skulle have tvillinger, det kunne han åbenbart ikke klare.

Forresten hedder min mor Ivory og min far hedder/hed Donovan

Min mors navn betyder elfenben, og min fars betyder mørk.

Hvis i har bemærket det er jeg meget intreserret i navnebetydninger, jeg kan næsten alle navne og deres betydning!

 

Da mig og Angelo blev 15 begyndte min mor at date igen, for nu var vi jo blevet store og kunne faktisk godt klare os selv.

Hun hev store klamme dranker mænd med hjem hver evig eneste dag, og de råbte of cause af mig og Angelo fordi vi stod og kiggede mærkeligt på ham, og mig som der ellers ikke er bange for noget, bliver alligevel altid bange for de mænd hun tager med hjem i sengen.

En dag kom min mor hjem og sagde at hun havde fundet HAM, sin nye mand, i første omgang troede jeg faktisk ikke på hende, men så en dag kom der en meget formel mand ind og sagde at han var vores nye far, i starten kunne jeg mærke på mig og Angelo at vi begge to var sådan "What?"

Men altså, de blev gift, som min mor nu er blevet sådan ca 123834738 gange, for vi manglede altså ikke penge! Min mor arbejdede nemlig for Ralph Lauren, og hun tjener sådan pænt mange penge, så jeg får mere i lommepenge om ugen end jeg får på arbejdet på en måned, og det er sådan ca 8000 jeg tjener, for ja, jeg arbejder så tit jeg kan fordi jeg skal tænke på noget andet.

 Når, men altså, mit liv er ikke ligefrem en leg på en blomstermark, det er mere og gå gennem glødende kul.

Igen, jeg cuttede, jeg har prøvet at begå selvmord op til flere gange, hvor jeg er endt på hospitalet hvor jeg skulle have en masse sprøjter osv. 

Jeg har drukket mig så stiv at jeg skulle til udpumpning, det er sådan en vane jeg har hvis jeg virkelig bare vil have smerten væk, min kæreste havde lige droppet mig for en anden meget kønnere pige, vi havde det beste forhold, han var også den der dystre type der cuttede og tog stoffer.

Jeg har været ude i så meget lort, og jeg fortryder en del af det! 

De fleste synes ikke det er så rart at snakke om, men jeg har ikke noget imod det.

Da jeg var 13 blev jeg kidnappet og brugt som sexslave, jeg slap fri da jeg blev 14, og selvom det kun var et år var det et helvede! Jeg var fanget nede i en kælder. De var 3 mænd i alt, jeg var ikke helt udvokset og jeg var slet ikke klar, det gjorde så ondt, for altså? 13 år og blive voldtaget, det er måske ikke det alle drømmer om....

Lige nu, er jeg faktisk parat til at tage livet af mig selv, jeg vil gerne væk fra alt det her lort, voldtægt, tilfangetaget, snitsår og voldlige overgreb, når ja, jeg har også overfaldet et par stykker, man skal altså ikke sige ting om mig det ikke passer, den går jeg ikke med til..

Jeg vil bare væk...

Men så mødte jeg så den her dreng, han var 17, han ændrede hele mit liv, han hed Raymond (som forresten betyder beskyttelse og værge) han var den første og sikkert eneste kærlighed! 

Han behandlede mig som en prinsesse, og han var virkelig den eneste jeg så, i den stund var jeg lykkelig, jeg cuttede før jeg mødte ham, men han fik mig til at stoppe, han stoppede mit misbrug, han fik mig til at glemme alle de dårlige ting i livet, jeg var lykkelig.

MEN en dag gik det hele gik i sort, han sagde han skulle flytte langt væk fordi hans far havde et firma der skulle rykkes til et andet land, vi var så meget sammen som muligt, vi sov sammen, vi badet sammen, vi lavede mad sammen, vi var sammen lige meget hvad, indtil den dag vi skulle sige farvel i lufthavnen, han havde givet mig en halskæde hvor der var graveret vores navne ind i, jeg begyndte at græde da jeg så den, for hver gang jeg tænkte på at han skulle rejse, fik det mig mere og mere til at tænke på jeg måske ikke skal se ham igen.

Vi holdte så godt vi kunne på vores forhold, men der gik ikke længe før at jeg fandt ud af hvad der skete fra hans side, jeg blev så gal! Jeg har heller aldrig grædt så meget i mit liv før og det tog mig 2 år at komme over, alle de søde beskeder, gaver og romantiske after var faktisk bare spild.

Vi stod i et forhold med hinanden på facebook, og så slettede han det, jeg tænkte ikke videre over det, og at det sikkert bare var en fejl, men to dage efter var der en ved navn Alex der skrev til mig, at han havde set at vi stod i et forhold på facebook, og om jeg overhovedet vidste hvad der skete der ovre, jeg svarede selvfølgelig nej, for vi skyper om aftenen eller hverdagen, så jeg får ikke rigtig noget at vide, han skrev så at han var blevet en af skolens populæreste drenge og alle piger vrimlede omkring ham, men han var kommet i et forhold med skolens populæreste pige "Alexanderina" Og self skulle hun lige var en af de flotteste piger jeg nogen sinde har set, og Raymond havde self også skiftet navn? Underligt nok havde han skiftet til Arthurr, og han havde åbenbart kun fortalt ham der gutten omkring vores forhold og at han hed Raymond.

Det svin var mig utro! Jeg tog min mobil og ringede til ham, jeg kan tydeligt huske samtalen

-Hallo det er Arthurr, hvem snakker jeg med?

-Spar dig dit svin, jeg ved hvad der forgår!

-Krystal? Prinsesse er det dig?

-Ja, det er mig din stoder, jeg ville bare lige hilse dig og sige at du aldrig skal kontakte mig igen, jeg vil ikke have noget med dig,dit nye navn og Alexanderina og gøre!

-Hvordan ved du det?

Sagde han med en forbavset stemme

-Jeg har mine kontakter, husk nu på hvem du kan stole på søde skat, du kommer ikke langt med at stole på fremmede

Bip bip bip

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...