Magisk kaos

Ophelia er prinsesse. Ikke hvilken som helst prinsesse. Hun er en alfeprinsesse. Hun skal være den næste dronning om 3 år. Men som det står til i landet, Hariena, er der intet håb. Intet håb om at hun kan blive den næste dronning, blive gift osv. Men hvad sker der da en helt ny dreng dukker op midt i det hele, hvor alt håb synes ude? Hvem er han, og hvor kommer han fra? Kan Ophelia stole på ham?

9Likes
22Kommentarer
532Visninger
AA

1. FORLOVELSE!!!!!??

"HVAD!!?" råber jeg. Jeg kigger irriteret på min mor, dronning Adelah. Seriøst! Hvorfor er JEG prinsesse?

"Skat, vi har snakket om det. På et eller andet tidspunkt skal du have en mand, og det er nu du skal forloves" siger min(strenge og vildt irriterende) mor.

"Men mor! Jeg er kun 16 lysår" næsten råber jeg.

"Ophelia Amelia Jasmin Lyra Alferia, du skal forloves i dag, med en af de 7 prinser der venter der ude!" siger min mor strengt. Jeg hader mit navn! Har jeg sagt det? Nå nej, jeg har ikke præsenteret mig. Jeg hedder Prinsesse Ophelia Amelia Jasmin Lyra Alferia. Og jeg hader det navn! Det er SÅ langt! Jeg er 16 lysår, og om tre år skal jeg være dronning. Lige nu, som du kan høre, diskutere jeg med min mor... Om min FORLOVELSE, med et af de fjolser der står der ude. Jeg hader min mor.

"Ophelia! Tag din kjole på og kom ud! Du får 5 minutter" siger min mor og går. Jeg tager den sorte og lilla kjole foran mig. Jeg indrømmer at jeg kommer til at se godt ud. Jeg skynder mig at tage den på og friserer mit lange hvide hår. Mine lilla vinger stråler. Jeg står og beundrer mig selv, da min mor kommer ind.

"Du er så smuk, Ophelia" kvidrer hun.

"Mmmmhmm" siger jeg bare. Hun vifter mig ud af min dør. Jeg går langsomt ud og ned af trappen, hen til tronesalen. Jeg sætter mig på min trone, og min mor ved siden af. 7 alfeprinser kommer ind. Narr*ve. Undskyld mit sprog, men jeg er bare så sur på min mor. Prinserne står så fornemt at det er løgn. Ingen, jeg siger INGEN, vil stå med så rank ryg normalt, som nu hvor de står her.

"Velkommen mine prinser. Træd frem en for en og fortæl noget om jer selv" siger min far, Kong Tritania. Prinsen længst til højre træder frem:

"Min gode konge, dronning og prinsesse. Mit navn er prins Charles, jeg kommer fra...." så hørte jeg ikke længere efter. og sådan fortsatte det.

"Ophelia!" siger min mor, da det er den syvende er sluttet

"Ja?" mumler jeg.

"Hvad synes du om dem?" spørger min mor

"Øhhhh... De er allesammen k-e-d-e-l-i-g-e!" siger jeg hårdt ,og måske lidt for højt, da de syv prinser kigger på os. 'Ups'(kan i høre sarkasmen?)

"Ophelia" siger min far og mor, overrasket, i munden på hinanden. Jeg rejser mig fra min trone og, hysterisk, råber jeg:

"Så kan I godt tage hjem! Jeg gider ikke det her mere!". Jeg vender mig mod mine forældre.

"Og kan ikke tvinge mig til det her! Jeg hader jer!" da det er kommet over mine læber, rejser min mor sig brat op.

"Ophelia! Det her er ydmygende!" råber hun til mig. Hadet bliver større. Jeg har brug for at komme væk. Jeg sætter af og flyver hurtigere end nogensinde.

 

Da jeg er noget godt ind i skoven for jeg øje på noget. Enhjørninger. Hvor er de smukke. Og i det næste ser jeg ned i jorden. Luften presses ud af mig. En sidder ovenpå mig.

"Flyt dig" siger jeg vredt.

"Undskyld" siger en stemme. En person flytter sig og rækker en hånd ud for at hjælpe mig op. Jeg ignorerer hånden, og skubber mig op i luften, så jeg flyver ganske let over jorden. En alf jeg aldrig har set før står foran mig. Han har lyst hår med en enkelt blå stribe i. Han har smukke brune øjne og lyseblå vinger. Han er enlig ret køn.

"Hvem er du? Og hvordan kan de være at du landede oven på mig? Kan du ikke flyve?" det kom måske lidt hårdt ud, men, hey, det er ikke hver dag en alf lander oven på en.

"Jeg hedder Tristan, og du må virkelig undskylde at jeg landede oven på dig. Kan jeg virkelig flyve?" siger drengen, Tristan. Er han dum eller hvad? Han har vinger!

"Du er en alf! Selvfølgelig kan du flyve" siger jeg. Det går op for mig at jeg er fløjet lidt højt op, og daler da ligeså stille ned på jorden.

"Hvor er jeg?" spørger Tristan.

"Hvor du er? Du er selvfølgelig i Alfea" siger jeg undrende.

"Alfea..." han smager på ordet.

"Undskyld jeg spørger, men hvem er du?" spørger Tristan.

"Jeg? Jeg er Prinsesse Ophelia Amelia Jasmin Lyra Alferia, første fødte, og enebarn, af kongen og dronningen af Alfea" siger jeg ud i en køre.

"Er du prinsesse?"

Helt ærlig hvor dum har man lov til at være?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...