One Change. One Shot.

Livet er ikke altid en drøm, og nogle gange, kan det være tættere på et mareridt end en drøm. Sådan føler 17 årige Alexis det i vært tilfælde da hun flytter tilbage til byen Heart Fall hvor hun blev født. Men denne by var også den by hvor hendes forældre blev skudt for øjnene af hende som 12 årig. Og det er ikke med god vilje hun flytter der hen. Hun tror ikke på at hun vil få nogle venner men da de tre seje fyre Adam, Jacob og John bliver gode venner med hende ændres hendes syn på byen sig pludselig. Hun har nu en ny change men kun en og den skal ikke forspildes ONE SHOT.

8Likes
4Kommentarer
579Visninger
AA

5. Kap. 5. - Nu har du i det mindste EN ven.

Jeg vågnede med lette tømmermænd, og en utydelig erindring om hvad der var sket dagen inden. Jeg gik ned fra min hems, og ned til mit klædeskab, jeg åbnede det og tog en sort, læder-agetig, stram kjole og et par Bodo røde leggins på. Jeg stilte mig forand spejlet, og fandt så et par af mine sko. De var også sorte med små nitter, og en lynlås i midten på den ene side, og på den anden side var der en lynlås man rent faktisk kunne åbne, så man kunne få foden i skoen. Da jeg havde gjort det, gik jeg neden under hvor der stod en sort skuldertaske, med et kranie på en af lommerne og ventede på mig. jeg gik ind i spisestuen, og satte mig ved et bord for mig selv.

Et par minutter efter, kom et par mindre børn på de 10-12 år ind, og satte sig ved det lange bord. De kiggede på mig, og en af dem så på mig og smilede til mig, jeg smilede hurtigt tilbage til hende, og rejste mig så op for at gå op til bordet hvor der stod morgenmad på. Hende pigen der havde smillet til mig kom også op. Hun havde rødt hår som man kunne se var farvet. Hendes tøj var mest sort og hun havde en rødterned nederdel med en kæde som bælte på. Hun mindede mig om mig selv.

"Hej, du er hende den nye, Alexis ikke."

Jeg kiggede på hende og svarede "Jo ,det er mig."

"Jeg hedder Luna. Jeg har boet her i lang tid. Jeg er ikke ret god til at få venner, og efter vad jeg hører er du heller ikke den bedste hvad det angår."

"vov du er ret lige ud. Men ja, jeg er ikke ret god til at få venner"

"Nå men nu har du altså EN ven."

Tænk engang, hun kender mig ikke og så vil hun alligevel være min ven.

"Okay. Det skal jeg nok huske."

Jeg kunne ikke rigtig finde på noget andet at sige, så jeg satte mig bare hen til det bord jeg havde rejst mig fra, pigen fra før som hed Luna ville åbenbart ikke bare lade mig være i fred. Så da hun havde taget sin mad, kom hun hen til mig, og satte sig på den tomme stol der stod over for mig. Jeg kiggede på hende, og jeg kunne egentlig ikke rigtig forstå hvorfor en så sød, venlig og køn lille pige, ville sidde ved mig som bare var ond.

Hun kiggede indgående på mig, "Hvilken skole skal du gå på."

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, det var jo ikke fordi jeg ikke vidste hvilken skole jeg skulle gå på, men jeg havde bare ikke helt forventede at hun ville spørge om sådan noget.

"Heart Fall high school, hvorfor da."

Hun kiggede på mig og smilede så

"Fordi den vi ikke har en rigtig high school, det kalder vi den bare. Det er faktisk bare skolen for 7 årgang til 3.g."

"Virkelig, det husker jeg da ikke. var det også sådan for fem år siden."

"Nej, det er nok derfor du ikke husker det. Det blev brygget sammen for godt og vel to år siden."

Og sådan sad vi og snakkede resten af tiden ind til vi skulle af sted.

Da Luna var på vej ud mod vejen var der et spørgsmål der slog mig.

"Vil du ikke hellere køre med mig." 

Hun kiggede sig over skulleren og vendte sig så helt om mod mig.

"Jo, men kan vi så ikke høre Within Temptation. Det er et af mine ynglings band."

Jeg havde ikke troet hun ville kunne lide den slags musik, så jeg så nok lidt overrasket ud.

"Kan du godt lide Rock."

"Ja. Almindelig Rock og Glam-Rock er nok mine to ynglings gener inden for musikken."

"Ej hvor vildt. Det er også mine. Kender du Adam Lambert."

Hun kiggede hånende på mig.

"Selvfølgelig gør jeg det. Han er min ynglings artist inden for Glam-Rock"

"Okay han er også min, og Within Temptation er også mit ynglings band"

"Fedt så vi kan godt høre det."

"Selvfølgelig"

Vi gik hen til min bil (som var kommet om aftenden og som jeg havde set i morges da jeg kiggede ud af vinduet)

Det var en sort BMW uden tag og selvfølgelig havde jeg malet på den.

Hun satte sig ind på forsædet ved siden af mig, og jeg hobbede hurtigt over kanten på bilen istedet for at åbne døren.

Jeg satte min mobil i stikket til højtalerne og startede sangen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...