One Change. One Shot.

Livet er ikke altid en drøm, og nogle gange, kan det være tættere på et mareridt end en drøm. Sådan føler 17 årige Alexis det i vært tilfælde da hun flytter tilbage til byen Heart Fall hvor hun blev født. Men denne by var også den by hvor hendes forældre blev skudt for øjnene af hende som 12 årig. Og det er ikke med god vilje hun flytter der hen. Hun tror ikke på at hun vil få nogle venner men da de tre seje fyre Adam, Jacob og John bliver gode venner med hende ændres hendes syn på byen sig pludselig. Hun har nu en ny change men kun en og den skal ikke forspildes ONE SHOT.

8Likes
4Kommentarer
580Visninger
AA

4. Kap. 4. - En mellem fadøl, og fire breacere.

Drengene nåede ned til centeret, ca. fem minutter efter mig, og jeg havde allerede parkeret min motorcykel, og stod så ved indgangen til centeret da jeg så den grå sportsvogn rulle ind på parkerings pladsen og finde en plads. Jeg vinkede, og drengeende opdagede det hurtigt, og kom gående hen mod mig. Vi gik ind, og jeg standsede lidt overraskede over det nye look centeret havde fået, det var virkelig fedt.

"Ja det ser anderledes ud end det gjorde for fem år siden, ikke."

"Mon ikke, det er virkelig fedt."

"Hey, kommer i." råbte Adam efter os og vi satte i løb hen mod dem.

 

Da vi kom op oven på, tog john fat i mit håndled og hev mig med hen mod en lille bar. Den så lidt gammel ud, viklet nok var meningen. Den havde en facade lavet af træ, og drengende trak mig med ind, Adam, Jacob og John trak mig med ind i en af de mange træbåse og en pige med lyst hår som var sat op i en høj hestehale kom og spurgte vad vi skulle ha.

"Tre store fad øl og et glas vin til hen....."

"Hey det kan du godt glemme John, jeg hade vin."

"hvad skal du så ha."

Jeg kiggede op på servitricen og smilede skævt "en mellem fadøl og fire brecher"

"Tror du virkelig du kan drikke så meget."

Jeg var ret glad for at john sagde det, for så kunne jeg gi ham en lærestreg om at man ikke skal tvivle på mine evner når det gælder druk og fester.

"Klart men hvis du ikke tror mig kan vi jo lave et lille vedemål, hvis jeg kan drikke tre breacere hurtigere end du kan drikke to så giver du mad bagefter det her."

"okay, hvis jeg vinder skal du..."

han fik ikke lov til at tale færdig før Adam afbrød ham. "Hey. Du skal kysse ham hvis du taber."

John så ud til at ha det fint med den beslutning hans ven havde taget, for ham han sagde i vært tilfælde ikke noget til det.

"okay"

da tjeneren kom med mine breacere bad vi om en mere og da den også kom stillede Jacob og Adam sig for bordenden og Adam sagde med en dommere stemme der fik os andre til at grine

"Reglerne er simple man må ikke spilde og hvis man gør det vinder modstanderen automatisk, er reglerne forstået" og vi svarede begge i kor

"jep."

" okay. Tre, to, en, start."

Jeg bellede den første hurtigere end ham så jeg havde et lille forspring og jeg fik også bellet nummer to rimelig hurtigt og jeg var stadigvæk forand og jeg vandt så da han var ved at være færdig, tømte jeg min sidste dråbe. "Alexis vinder." John så lidt trist ud, jeg ved ikke om det var fordi han var sur over at han havde tabt en druk kamp til en pige, eller om det var fordi han gerne ville ha det kys af mig. Jeg tænkte ikke ret meget over hvad jeg gjorde men jeg rejste mig, og gik om på den anden side af bordet, satte mig i skødet på John og sagde blidt.

"Du skal ikke være ked af det, du får din præmie alligevel."

Jeg lænede mig frem og trykkede mine læber mod hans. Han rakte hænderne om bag min nakke og holde mig ind til sig. Jeg tog også mine hænder om bag hans nakke og tryggede mig ind til ham. Det som skulle ha været et hurtigt kys blev til lidt mere end det og det var først da vores omgivelser kom tilbage at vi stoppede. Adam og Jacob stod og hujeged og piftede af os. John havde det største smil på læberne og det mest frække og søde glimt i øjnene. jeg kiggede bare lidt på ham og smilede så skævt og diabolsk til ham.

Men jeg blev ved med at tænke "Hvor er du bare et stort fjols du må ikke blive blød nu. Du så dine forældre blive drabt da du var tolv. Du skal ikke binde dig, hvad hvis det også sker nu." 

Og så begyndte tårerne at presse sig på, hvorfor skulle jeg også lige tænke på det. Mit smil forsvandt med det samme, og jeg kunne mærke at de våde tårer trille ned af mine kinder. Jeg følte mig ligepludselig Claustrofobisk og indespæret så jeg rejste mig og stormede ud af baren, skubbede til nogle folk. I baggrunden kunne jeg høre John råbe efter mig, at jeg skulle komme tilbage. Men jeg var ligeglad jeg skulle bare ud. Ud og hjem. Jeg tog min hjelm og mine nøgler og startede min motorcykel, og kørte hjem mod børnehjemmet. Da jeg kom hjem stormede jeg op på mit værelse og da jeg kom ind fik jeg mig et giga chok der var blevet malet og min vindues bænk var blevet om polstret så der var noget sort og Bodorødt stribet stof på den. Der var tilmed bygget en hems som faktisk var mere et lille rum end en hems med en stige op til. Da jeg gik op ad trappen, og kiggede ind var der et lille tv bord i den spidse ende og en dobbelt sengs madras var placeret forand det nok 40 tommers tv som var hængt op. og på tv bordet var der stilet tre duftlys. dynen og hovedpuderne de var delt udover sengen var sorte med pink kranier fordelt udover stoffet. I den ende jeg stod lagde jeg mærke til at der også var et forhæng lavet ud af sort stof som kunne rulles fra sådan at det gav en illusion af at der ikke var andet end det ene rum der. Jeg gik nedenunder og så på mit nye værelse, mit skrivebord var helt pink og vægene havde samme mønster som min dyne og pude og der var en stor hjørne sofa i gråsort op ad væggen samt et ekstra 50 tommers tv som var hængt op på væggen og et klædeskab som var bygget ind i muren.

Det var helt perfekt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...