Ready To Go

Dette er 2'eren af Ready To Run (R2R) og jeg vil anbefale jer alle til at læse den før i læser denne her. Chole er lykkelig over at Niall har tilgivet hende og de skal heldigvis snart flytte sammen i Niall lejlighed. Niall skal desværre på World Tour, de sørger for at skype hver dag da igen af dem jan leve uden hinanden. Men en dag dukker en gammel person op mens Niall er på world tour. Chole tilbringer meget af hendes tid sammen med hendes nye ven Jason. Men er det fordi hun kan lide ham eller fordi hun savner Niall. Det kommer dog også på forsiden af alle magasiner får folk finder ud af at Niall har kysset med en anden. Dog er det hurtige til at få kontakt igen og Niall kommer hjem. Men hvad siger Niall til den lille nye mand? Hvad siger Chole til kysset? Og Jason hvem er han egentlig? Der er drama og massere af det. Få svar på alle dine spørgsmål Ready To Go (R2G) i denne bog. Må ikke kopieres. Håber i kan lide den og vil følge med i serien! -Directioneren

6Likes
2Kommentarer
1283Visninger
AA

4. A day with you

Niall pov.

 

Dagene gik og dagene til at jeg måtte se min smukke Chole's ansigt igen blev mindre. MAN jeg vidste slet ikke at man kunne elske noget så meget. Hvor mange gange har jeg lige sagt det? Men hver gang jeg siger det bliver min kærlighed til hende større. Mine øjne brænder af kærlighed når jeg ser hende. Jeg har bare lyst til at omfavne hende, lukke mine arme om hende og ALDRIG slippe igen.

 

Skype var det jo godt at vi havde, men det blev bare i længden kedeligt. Jeg kunne værgen kysse eller kramme hende. Derudover har jeg været rimelig bekymret her på det sidste, hun har selv fortalt mig at hun ikke helt er på toppen, men det er jo bare den influenza der er i omløb i øjeblikket.

"Niall, kommer du lige til et band møde?" spurgte Calum mig. Ja i tænker alle sikker Calum, han er i 5sos og du er i 1D, men 5sos drengene var med som opvarmningerne eller hvad man kalder det. "Hey Cal, har du glemt at vi ikke er i samme band?" spurgte jeg ham og grine lidt. "Sjovt hva' Horan, vi skal jo aftale hele showet igennem." sagde han og gik et skridt tættere på mig. "Hey du Horan, hvad er der i vejen" spurgte han og kiggede undrende på mig. Jeg skulle lige til at sige noget da Cal cuttede mig af "Og ikke sig ´ingen ting´" sagde han og smilede. "Det er bare.." sagde jeg og igen cuttede han mig af "Er det Chole?" hvad var det med den dreng og ikke at lade dem han snakker med SELV færdiggøre deres sætninger?

Jeg kørte en hånd gennem hårret "Jeg savner hende bare" sagde jeg og kiggede væk. "Hey James, 2 dage til at du står i lufthavnen med armene om hende" sagde han og aede mig på ryggen. James, Horan, ved han godt at mit navn er Niall eller hvad bliver det næste?

 

"Skal vi ikke gå ind til de andre?" spurgte han mig efter vi havde stået i stilhed lidt tid. "Jo gå du bare Cal, jeg ringer lige for at høre at alt er okay" sagde jeg og gik stille ud mod tagterrassen. Jeg åbnede døren og mærkede en kølig brise omringe mine ben. Kold var det alligevel blevet! Jeg tog min telefon op og ringende ti Chole.

 

*bib.......bib.......bib.......bib....... Hej det er Chole, og Niall vi kan desværre ikke tage Chole telefon lige nu. Men ring senere. Niall sig dog ses, nej det siger du. SES" lød telefonsvareren. Den lavede Chole og jeg sammen for omkring 3 måneder siden. Jeg skulle lige til at gå ind da min telefon ringende. Jeg tog den hurtigt op af lommen og så at det var Chole der ringede.

Besvar.

 

"CHOLE, HVIS DU VIDSTE HVOR MEGET JEG SAVNER DIG" råbte jeg ind i telefonen. "Hey Niall det er El." sagde sjovt nok Eleanors stemme. "Hvad laver du med Choles telefon?" spurgte jeg da jeg faktisk havde ingen ide. "Jo hun faldt om, men der er en læge på vej og hun er halvt vågnet." WHAT, "EL, SKAL JEG KOMME HJEM. JEG KAN TAGE DET FØRSTE FLY HVIS DET ER. HVORNÅR KOMMER LÆGEN, ER HUN OKAY. GRÆDER HUN? HVOR HAR HUN ONDT" sagde jeg og nogle af sætningerne viklede sig sammen i munden på mig, jeg ville bare hjem hvis hun havde brug for mig.

Choles pov.

Alting blev mere og mere sort, jeg mistede stille synet. Jeg hørte stadigvæk nogle bank på døren. "Den er åben" prøvede jeg hele tiden at sige, men det kom ud som en svag stemme. Ligemeget hvad vidste jeg at jeg skulle bare have hjælp af den person der stod uden for døren.

Jeg lå i omkring 5 minutter hvis man kan dømme det mens man ligger på gulvet uden syn med forfærdelige kramper. Men mens jeg lå der og håbede og bad til at en eller anden ville komme ind. Selv Danni var fin nok lige nu havde jeg mest bare brug for en læge, eller en der kunne tilkalde en.

Pludselig gik døren på. Jeg kunne høre nogle bevæge sig rundt ude i entréen. Om der var flere end en kunne jeg dog ikke bedømme. Min telefon begyndte st ringe ved siden af mulig og stemmen kom tættere på. "Chole, CHOLE Kan du høre mig" lød Eleanors stemme. Jeg prøvede at rykke på bare en eller anden del af min krop hvilket lykkes. Jeg fik rykker mig hoved op og ned ligesom når ham svare ja.

Jeg hørte nogle bib lyde fra en telefon. Min egen var holdt op med at ringe efter at den ikke blev svaret. "Hallo.... Ja..... Chole Madsison...... Faldet om, jeg er først lige kommet...... Det ved jeg ikke..... Alisons squaregarden etage 4 nr. 34...... Læge..... Hun har haft det lidt dårligt på det sidste...... Ja hun nikker..... Sofaen eller sengen?.... Okay tak.... Vi ses snart." Lød Eleanors stemme. Jeg går stærkt ud fra at hub snakker i telefon. Pludselig løb hendes stemme igen "Hey Niall det er El..."Jo hun faldt om, men der er en læge på vej og hun er halvt vågnet....Niall jeg ringer senere... Ses" Niall, åh nej, bare han ikke tog hjem begrund af mig. Jeg kunne mærke Eleanor tage fat rund om min mave og ved mine ben og løfte mig op. Vi gik nogle skridt frem og så blev jeg lagt på noget blødt. Det føltes godt i ryggen ikke at kigge på det hårde trægulv. Jeg lå her i omkring 5 minutter igen tror jeg da. Så ringede det på døren og jeg kunne høre Eleanor rejse sig fra stolen og hendes skridt blev svagere og svagere.

•En time senere•

"hvis du får det dårligt skal du bare komme" sagde lægen og jeg fjernede blikket fra min dyne og op på lægen ansigt. Jeg nikkede stille. Synet havde jeg fået tilbage og det var faktisk lidt mærkeligt ikke at kunne se. Det blev mere og mere ubehagligt. Men nu er det heldigvis tilbage! Lægen troede at jeg havde mistet synet begrund af at jeg faldt samtidig hvis jeg ikke sov så så godt natten hvilket jeg ikke gjorde når Niall ikke var her.

Jeg måtte hellere ringe til ham...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...