Dukken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 8 dec. 2014
  • Status: Igang
Min julekalder :) Mød drengen Magnus, hans søster Sofie, deres mor og oplev deres "normale" hverdag, for i Magnus klasse er der startet en ny pige. Hun hedder Frederikke, og er ikke helt som de andre piger.

3Likes
1Kommentarer
177Visninger
AA

6. 6. december

“Hvordan er det på nisseakademiet?” De sad alle tre om middagsbordet. Bastian var kommet hjem på weekend. Det var ikke særlig ofte han gjorde det, men en gang imellem skete det, og så var far meget glad for at se sin søn.

“Det er okay” Frederikke så på sin storebror. Hun har altid fundet ham uden særligt mange følelser. Altid speciel og meget stilfærdig. Han skubbede lidt til sin grød og kiggede så op på Frederikke, “men med garanti ikke så spændende som det faktum at du er begyndt på en menneskeskole” man kunne ligefrem tage og føle på spotten og misfornøjelse i hans stemme. Frederikke rykkede sig ikke. Hun kiggede fortsat ned i sin gråd.

“Vi lærer altid at mennesker dem skal vi passe på med, vi skal ikke blande os for meget med dem. De kunne jo afslører og ødelægge hele vores samfund” denne gang kiggede Bastian på deres far. “og du gav hende tilladelse” Vreden var blevet endnu mere ubehagelig at føle på.

“Du er bare trist over at det ikke er dig!” Frederikke kiggede op. Hun havde slået hånden i bordet. En ting var at Bastian kunne svine hende til. Hun vidste godt at det kunne være farligt, ikke blot for samfundet, men også for julen. Hun vidste at hun skulle passe på, men det at han pludselig var begyndt at bebrejde deres far. Det havde gjort hende sur.

“For det er jo ikke os alle der kan gå på nisseakademiet” hun kiggede på ham, og havde stemningen ikke været til at føle på før, så kunne man hvert fald nu. De to ung-nisser så på hinanden. Vreden lyste ud af deres øjne,

“Når i to engang er færdige med at rive hovedet af hinanden så kunne i måske tænke jer at hjælpe mig” Deres far havde sat skålen fra sig. Han var færdig med at spise, og så rejste han sig. Han kiggede ikke på nogle af dem, men gik bare direkte ind på sit værksted.

“Tak for mad” sagde Frederikke, rejste sig. Tog sin og deres fars skål og gik ud i køkkenet. Hun havde ikke rørt sin grød. Der havde været nok for hende at tænke på før Bastian havde valgt at ødelægge stemningen.

Magnus havde præget hendes tanker igen. Han var der næsten hele tiden. Hun kunne ikke finde ud af hvorfor. Mens de havde spist havde Frederikke tænkt på om han mon også havde siddet og spist grød. Tænkt på hans smil, og hans hjælpsomhed. Dog havde Bastian ødelagt det med hans sure miner og dumme kommentarer.

Frederikke var gået ud i køkkenet for at vaske op. Hun tænkte slet ikke over at hun ikke havde spist noget. Hun smed det bare ud, og da hun var færdig gik hun ind til deres far for at hjælp med et læs gaver mere.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...