Dukken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 8 dec. 2014
  • Status: Igang
Min julekalder :) Mød drengen Magnus, hans søster Sofie, deres mor og oplev deres "normale" hverdag, for i Magnus klasse er der startet en ny pige. Hun hedder Frederikke, og er ikke helt som de andre piger.

3Likes
1Kommentarer
172Visninger
AA

4. 4. december

 

“Jeg kommer for seeent~” Frederikke styrtede ned af gaden mod skolen. Hun var kommet alt for sent op, og havde brokket sig højlydt over at der ikke havde været nogle der havde vækket hende. Og kort før hun havde nået skolen, ringede det ind. Frederikke kom virkelig forsent.

 

Hun slap for andet end en pæn bemærkning fra Alice. Det var heldigvis hende der skulle have dem igen denne morgen. Frederikke havde undskyldt mange gange, og i sit stille sind tænkte hun at det hele havde været Bastians skyld.

Han havde ikke været inde og vække hende denne morgen, heller ikke selvom han havde lovet hende det dagen forinden. Han skulle godt nok meget af sted før hende, men hun havde regnet ud at stod hun op inden han tog afsted havde hun mulighed for at lave de lektier hun manglede.

Hun knoklede både med lektierne inden hun faldt i søvn om aften og næste morgen. Der var så meget af det hun ikke forstod, men hun så gerne ville. Det var svært at gå i menneske skole.

Heldigvis gik dagen hurtigt, let og smertefrit. De havde engelsk som gik okay. Endnu engang formåede Josephine at læse op eller gøre andre ting, højt på engelsk. Dog havde de fået en masse lektier for.

“Skal du også den vej?” Magnus kiggede på hende og hun nikkede. Han smilede til hende, ventede til at hun var oppe på siden af hende og begyndte så at gå igen.

“Er det ikke mærkelig at flytte så meget rundt hele tiden?” han kiggede ikke på hende da han spurgte

“Egentligt ikke, jeg har vænnet mig til det.” Frederikke kiggede heller ikke på ham “vi har flyttet rundt hele mit liv, så har aldrig oplevet andet.” det var en løgn og det vidste hun godt. Problemet var at de altid boede hvor de gjorde lige nu i december måned, men det kunne hun jo ikke fortælle ham. Så ville han sikkert spørge ind til hvorfor hun så ikke havde gået på hans skole før.

“Er du så blevet hjemmeskolet?”

“noget af tiden, men jeg har også gået på en form for bording skole”

“fedt, hvor ligger den?”

“Uhm, i Norge et sted. Ret langt væk fra al ting” hun bed sig let i læben.

“hvor længe gik du der?”

“i et par år”

“åh….” han stoppede kort op og kiggede på hende “så giver det hele meget mere mening.” Magnus sendte hende et stort smil og begyndte så at gå videre.

“Hey, hvad mener du med det?” nu var det hendes tur til at stoppe op, hvilket han også gjorde og vendte sig rundt og kiggede på hende.

“Hvorfor der er så mange ting du ikke helt kender til” han smilede stadig til hende, og hun åndede en smule lettet ud.”fx med anerlysen, og det engelske” hun begyndte at gå og kom hurtigt op på siden af ham igen.

De gik i et lille stykke tid i tavshed.

“Altså hvis du har problemer så må du bare sige til, så skal jeg nok gøre hvad jeg kan for at hjælp” han sendte hende, af hvad hun kunne læse af det et forsigtigt smil.

“Mange tak, men min far har gang i sit værksted så længe vi er her, og jeg skal hjælpe ham så meget som muligt” hun fik sagt det før hun fik tænkt sig om

“Hvilke slags værksted?” han kiggede undersøgende på hende. Tydeligvis lige så ivrig som resten af klassen havde været for at lærer hende at kende. Han gjorde det bare ikke foran alle de andre i klassen.

“Det uhm…” hun anede ikke hvad hun skulle sige.

“hov vent” Magnus havde fået en sms på sin telefon. Frederikke havde ikke selv en telefon, men hun havde studeret dem, vidste hvad det var. Havde ikke styr på alt det nyeste, men havde styr på basic i dem. De var smarte, men hun vidste at far aldrig ville acceptere at hun fik sådan en.

“hmm…” lød det pludselig fra ham. “jeg er nød til at smutte. jeg skal hente min lillesøster” Frederikke lagde mærke til at et helt nyt lys lagde sig over Magnus da han snakkede om sin søster. “vi ses i morgen” sagde han og vendte rundt og begyndte at gå i den modsatte retning. Han vinkede kort og så ringede hans telefon. Hun vendte sig rundt for at gå videre.

“Ja hej mor…. Ja jeg er på vej…. Jeg ved det godt, jeg skynder mig alt hvad jeg kan…. Skal nok huske…. Hvad har hun også Josephine med??” Frederikke hørte ikke resten af samtalen. Hun stoppede op et kort øjeblik. Han have sagt Josephine, det var hun ikke i tvivl om, men det kunne da ikke være den Josephine kunne det. Der måtte findes lige omkring en million piger er hed Josephine i Danmark.

Men hvad nu hvis det var den Josephine. Hendes Josephine

Hendes søster.

 

Glædelig fjerde december

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...