Dukken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 8 dec. 2014
  • Status: Igang
Min julekalder :) Mød drengen Magnus, hans søster Sofie, deres mor og oplev deres "normale" hverdag, for i Magnus klasse er der startet en ny pige. Hun hedder Frederikke, og er ikke helt som de andre piger.

3Likes
1Kommentarer
173Visninger
AA

2. 2. December

"Far, far, far, FAR!” Frederikkes anden skoledag var overstået, og hun var i bedre humør end nogensinde før. Frederikke vidste godt at det havde været et stort sats for hendes far at lade hende gå i skole, men hun havde lovet at hun nok skulle passe på og ikke sige noget til nogen. Det havde passet hendes far bedre at vente til en anden måned end december at lade Frederikke gå i skole, men det var der simpelthen ikke mulighed for. December var den eneste måned hvor familien faktisk boede et sted en hel måned.

“Rolig Frederikke” hendes far Jens var trådt frem fra sit værksted og kiggede på hende. “Jeg er på værkstedet hvor du også burde være så snart du har sat din taske”

“Men far jeg har fået lektier for” Frederikkes stemme var en smule anklagende. Godt nok havde hun aldrig før gået på en menneskeskole, men hun kendte til lektier og da hun havde gået på nisseakademiet vidste hun også hvor vigtigt det var at lave sine lektier.

“Det var ikke en del af aftalen” hendes far var allerede gået tilbage til værkstedet.

“Men fa-ar” Frederikkes stemme havde igen fået den der anklagende tone. Hun vidste godt at det ikke var det mest geniale at gøre. Og slet ikke overfor sin far, men der var ikke så meget andet at gøre.

“Okay, du kan vælge så…” han var kommet frem igen, og denne gang tørrede han hænderne i en klud. Han havde sikkert gang i at samle et lille tog som skulle have olie. “Enten hjælper du mig hele måneden igennem, eller også stopper du en uge før jul og så har du travlt” Han så ikke ud som om hun havde noget valg. Han havde hvert fald ikke planer om at gøre det nemt for hende.

“Kan Bastian ikke hjælpe?”

“Din bror er på nisseakademiet og kommer ikke hjem før sent i aften, og også han har lektier det ved du også godt” Hun vidste det, og vidste at de lektier var langt vigtigere end noget andet

“du gør at jeg kommer bagefter…” Frederikke sukkede, satte sin taske, men tog sit forklæde hen over hoved idet hun gik ud på værkstedet sammen med far. Hun havde en grå nederdel med rød bluse og igen i dag grå strømpebukser. Dog var der små røde sløjfer på i dag.

 

Mens hun stod og prøvede på at samle en dukke hendes far havde fået tilsendt fra et andet værksted stod hun og tænkte på dagen i skolen. Hun havde dagen før fundet en øde gyde hun kunne gøre sig stor i, fordi nisser var ikke så meget større end omkring 16 centi meter. Hun havde sikret sig at der ikke var nogen der havde set det, og så havde Frederikke begivet sig på vej.

Det havde været forfærdeligt koldt. Så hun var glad for sin uld frakke, og de varme støvler. Ovre i skolen havde de taget godt imod hende. Den 1. december havde de alle haft en million spørgsmål og hun havde prøvet at svare på dem så godt som hun nu en gang kunne. Der var en masse ting hun ikke kunne svare direkte på, og Frederikke brød sig virkelig ikke om at lyve, men det var der bare ikke noget at gøre ved. De måtte ikke vide for meget om hende. Det havde far selv sagt.

“Hvor kommer du så?” Det var spørgsmålet hun havde fået mest af alt.

“Vi har rejst meget” havde hun startet med at svare, men havde fundet ud af at folk gerne ville vide mere. “Vi har boet nogen tid i Berlin, vi har noget familie der” havde hun svaret, og det havde virket som om at så var de kommet ind på et andet emne. Fordi så ville alle pludselig gerne vide hvor mange sprog hun kunne, også dette havde far kort advaret hende om. Hun kunne egentligt alle verdens sprog, og egentligt også snakke med nogle dyr, men det var ikke noget man skulle snakke om. Så hun havde prøvet at forklare sig, men hun anede ikke hvilke sprog der var normalt i en menneske skole, så hun havde svaret norsk, tysk og islandsk. De havde straks spurgt til engelsk og fransk og hun havde set udvidende ud.

“Du må da have haft engelsk i skolen,” havde Magnus sagt. Han havde siddet på sin plads ved siden af hende igennem alt det her. Hun havde dog ikke opdaget ham. Så derfor vendte hun sig mod ham og sendte ham et stort smil. Hun mærkede det specielle sug i maven, som var kommet første gang hun havde set ham.

Til at starte med havde hun blot troet at det var fordi hun var spændt på dagen og alle de nye hun skulle lærer, også mennesker. Men det var blevet ved at komme. Hver gang han snakkede til hende, eller så på hende. Og den ene gang hun havde ramt ham havde hun mærket en helt ny følelse brede sig fra der hvor de havde rørt. Frederikke havde ikke forstået det, men det havde ikke været nogen ubehagelig følelse, bare mærkelig.

“Jo da…” engelsk havde altid været det sprog hun havde været værst til, så hun havde lidt håbet på at kunne undgå det, men det virkede ikke sådan.

Frikvarteret havde endt og eleverne havde sat sig tilbage på sin plads.

“Du har ikke gået i skole før har du?” Magnus’ stemme var ikke særlig høj, men der var ingen tvivl hvem han snakkede til. Frederikke blev helt overrasket over hans spørgsmål, så hun var stille et par sekunder mere end nødvendigt.

“Uhm, jo da..” sagde hun, og i sit stille sind tilføjede hun ‘Bare ikke blandt mennesker’


Glædelig anden december

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...